Sagan om Didrik af Bern - Iram iarll

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Fornsvensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif Original.gif


Sagan om Didrik af Bern


Iram iarll



Kap. 226.

Om konung Salmons örlig med bröderna Appolon och Iram Jarl.

En konung het Salmon. Han haffde mykit orlig meth two brøder, en het Appolon oc Iram iarll. The giorde huar annan storan skada oc [mende diwr[1] hwar i annars skog.


Kap. 227.

Om Iram Jarl och hertig Åkes hustru. Iram Jarls död.

Konung Ermentrik bødh manga konunga till sik till Rom till hans høgtiid. Tit skulde komma Attilia konung oc honom folde Iram jarll aff Brandeborg. The komo till et slot som Fritalea[2] heter, ther war en hertwg som Ake het. Han war konung Ermentriks broder, han haffde ena fagra vnga hustrv. The drucko fast om afftanen. Hon fik en god wilia till Jrom iarll oc han til henne oc lagde et rad sig i mellom at Irom iarll skulde tit komma tha hertwg aka ware i Rom. Om morgonen red Attilia konung tædan oc Irom iarll meth. Konung Attilia red till Rom, Jrom bleff i en skog oc screff et breff till frwna, athan wilde komma till henne tha hertwgen wilde aff rida. Hertwgen sag athon fik breffuit, oc giorde henne sidan drucken aff wiin. Om nattena tha hon lag oc soff, tha stall han breffuit fra henne oc fan ther i screffuit at iarlen wilde komma till henne tha hertwgen wore aff reden. Om morgonen stod hertugen op oc wapnade sig oc 40 hans tiænare meth hanum, oc red i holl for Irom iarll. Tha kom Irom iarll wtaff skogen ridande, hertwgen slog strax till honom. Jarlen warde sik medan han kunde, sidan bleff han slagin oc størte dødh aff sin hæst. Hertwgen red fra hanum, hans tiænare haffde oc fra hanum flyt, ty lag han allene igen. Hans hwnda nær hanum sørgde, hans hæst oc falke giorde oc sa tesligis[3].


Kap. 228.

Konung Didrik af Bern, Widike och Heym finna Iram Jarls lik, och begrafva det.

Ther kom ridande konung Didrik aff Bern oc Wideke Welandsson oc Heym de cleyne. The vndrade ho ther døder lag. The stigo aff sinæ hæstæ, tha kændo the at theth war Irom iarll. The sørgde sara hans død, ty han war en mektwg kæmpe. The toko hans liik oc groffuo nider, oc foro ther meth theth beszte the kunde oc hengde ther nær hans skioll oc hans hielm. Tha kom ther ridande hertwg Ake. Han war her Didriks faderbroder. Her Tydrik sporde ho iarlen haffde slagit. Her Ake swarade: «Theth giorde iak.» Konungen sporde huat hans sak war. Hertwgen swarade: «Han wilde bete vti min skog, theth diwr som two føter haffde vtan min wilia, oc ther fore slog iak hanum i hæll.» Sidan rido the till Rom, oc dwaldis ther meth konung Ermentrik. Ther wore bade herre oc første oc manga [frwr oc mør[4], oc nar [theth hoff war[5] offuerstandit tha red hwar hem till sin.


Kap. 229.

Hertig Åkes död. Widike får hans enka, Bolferiana, och tillsäger konung Ermentrik sin tjenst.

[Lit ther efftir tha døde hertwg Ake. Han haffde two søner efftir sik, then ena het Eggerd oc annar Ake. Thera moder het Bolferiana. Theth sporde Widike Welandsson, han bad her Tydrik wara hans bud till konung Ermentrik athan matte fa then samma hwstrv som hertwg Ake hade aatt. Konung Ermentrik swarade: «Will Widike sigia mik sina tiænist, oc wara mik sa tro som han haffuer warit tik, tha will iak gøre hwat hanum lywfft ær.» Wideke sagde «Ja», athan wilde theth gøra, oc sagde konung Ermentrik sina tiæniste. Sidan gaff han hanum hertwginnan Bolferiana[6], land oc slot oc giorde hanum till en greffue. Tha bryllopit war drucket tha red konung Tydrik hem igen.


Hyltén-Cavallius' 1854-utgave


Fornsvensk(æ).jpg er gjengitt som ꜹ, -eth.jpg er gjengitt som ʒ.



Kap. 226.

Om konung Salmons örlig med bröderna Appolon och Iram Jarl.

Eŋ konung ꜧet ſalmoŋ . ꜧaŋ ꜧaffde mẏkit orlig mʒ two brøder eŋ ꜧet appoloŋ oc |[7] iraɱ iarll. tꜧe giorde ꜧuar annaŋ ſtoraŋ ſkada . oc [mende diwr[8] ꜧwar i annars ſkog .


Kap. 227.

Om Iram Jarl och hertig Åkes hustru. Iram Jarls död.

konung Ermentrik bødꜧ manga konunga till ſik till roɱ till ꜧans ꜧøgtiid/ tit ſkulde komma Attilia konung . oc ꜧonoɱ folde iraɱ jarll . aff brandeborg . tꜧe komo till et ſlot ſoɱ fritalea[9] ꜧeter/ tꜧer war eŋ ꜧertwg ſoɱ ake ꜧet . ꜧaŋ war konung Ermentriks broder ꜧaŋ ꜧaffde ena fagra vnga ꜧuſtrv . tꜧe drucko faſt oɱ afftaneŋ . ꜧoŋ fik eŋ god wilia till jroɱ iarll oc ꜧaŋ til ꜧenne oc lagde et rad ſig i melloɱ at iroɱ iarll ſkulde tit komma tꜧa ꜧertwg aka ware i roɱ/ oɱ morgoneŋ red attilia konung tꜹdaŋ . oc iroɱ iarll mʒ . konung attilia . red till roɱ jroɱ bleff i eŋ ſkog . oc ſcreff et breff till frwna . atꜧaŋ wilde komma till ꜧenne tꜧa ꜧertwgeŋ wilde aff rida ./ ꜧertwgeŋ ſag atꜧoŋ fik breffuit/ oc giorde ꜧenne ſidaŋ druckeŋ aff wiiŋ/ oɱ nattena tꜧa ꜧoŋ lag oc ſoff tꜧa ſtall ꜧaŋ breffuit fra ꜧenne . oc faŋ tꜧer i ſcreffuit at iarleŋ wilde komma till ꜧenne tꜧa ꜧertwgeŋ wore aff redeŋ . Oɱ morgoneŋ ſtod ꜧertugeŋ op oc wapnade ſig . oc xl . ꜧans tiꜹnare mʒ ꜧanuɱ/ oc red i ꜧoll for iroɱ iarll/ tꜧa koɱ iroɱ iarll wtaff ſkogeŋ ridande/ ꜧertwgeŋ ſlog ſtrax till ꜧonoɱ . Jarleŋ warde ſik medaŋ ꜧaŋ kunde . ſidaŋ bleff ꜧaŋ ſlagiŋ oc ſtørte dødꜧ aff ſiŋ ꜧꜹſt . ꜧertwgeŋ red fra ꜧanuɱ ꜧans tiꜹnare ꜧaffde oc fra ꜧanuɱ flẏt . tẏ lag ꜧaŋ allene igeŋ . ꜧans ꜧwnda nꜹr ꜧanuɱ ſørgde/ ꜧans ꜧꜹſt oc falke giorde oc ſa teſligis[10]


Kap. 228.

Konung Didrik af Bern, Widike och Heym finna Iram Jarls lik, och begrafva det.

Tꜧer koɱ ridande konung didrik aff berŋ oc |[11] wideke welandſſ oc ꜧeẏɱ de cleẏne . tꜧe vndrade ꜧo tꜧer døder lag . tꜧe ſtigo aff ſinꜹ ꜧꜹſtꜹ/ tꜧa kꜹndo tꜧe at tꜧʒ war iroɱ iarll . tꜧe ſørgde ſara ꜧans død . tẏ ꜧaŋ war eŋ mektwg kꜹmpe . tꜧe toko ꜧans liik oc groffuo nider/ oc foro tꜧer mʒ tꜧʒ beſʒte tꜧe kunde . oc ꜧengde tꜧer nꜹr ꜧans ſkioll oc ꜧans ꜧielm . Tꜧa koɱ tꜧer ridande ꜧertwg Ake . ꜧaŋ war ꜧer didriks faderbroder . ꜧer tẏdrik ſporde ꜧo iarleŋ ꜧaffde ſlagit . Her ake ſwarade . tꜧʒ giorde iak . konungeŋ ſporde ꜧuat ꜧans ſak war . ꜧertwgeŋ ſwarade ꜧaŋ wilde bete vti miŋ ſkog . tꜧʒ diwr ſoɱ two føter ꜧaffde vtaŋ miŋ wilia . oc tꜧer fore ſlog iak ꜧanuɱ i ꜧꜹll . Sidaŋ rido tꜧe till roɱ . Oc dwaldis tꜧer mʒ konung Ermentrik/ tꜧer wore bade ꜧerre oc førſte oc manga [frwr oc mør[12] . oc nar [tꜧʒ ꜧoff war[13] offuerſtandit tꜧa red ꜧwar ꜧeɱ till ſiŋ/


Kap. 229.

Hertig Åkes död. Widike får hans enka, Bolferiana, och tillsäger konung Ermentrik sin tjenst.

[Lit tꜧer efftir . tꜧa døde ꜧertwg ake . ꜧaŋ ꜧaffde two ſøner efftir ſik . tꜧeŋ ena ꜧet eggerd . oc annar Ake . tꜧera moder ꜧet bolferiana . tꜧʒ ſporde widike welandſſ . ꜧaŋ bad ꜧer tydrik wara ꜧans bud . till konung Ermentrik atꜧaŋ matte fa tꜧeŋ ſamma ꜧwſtrv ſoɱ ꜧertwg ake ꜧade aatt . konung Ermentrik ſwarade . will widike ſigia mik ſina tiꜹniſt/ oc wara mik ſa tro ſoɱ ꜧaŋ ꜧaffuer warit tik . tꜧa will iak gøre ꜧwat ꜧanuɱ lywfft ꜹr . wideke ſagde Ja atꜧaŋ wilde tꜧʒ gøra . Oc ſagde konung Ermentrik ſina tiꜹniſte . Sidaŋ gaff ꜧaŋ ꜧanuɱ ꜧertwginnaŋ bolferiana[14] land oc ſlot . oc giorde ꜧanuɱ till eŋ greffue . tꜧa bryllopit war drucket . tꜧa red konung tẏdrik ꜧeɱ igeŋ .




Afvikande läs-arter:

  1. [bette diur B.
  2. Ffritalia B.
  3. teslikesth B.
  4. [ffruger och mỏr B.
  5. [theth haffde varith B.
  6. [L itith ther affter taa dỏdde hertug Aake. Han haffde tuaa sỏner effter seg, ten ene heth Eggerdh och annan Aake. Tere moder heth Bolfferiana. Theth sporde Videke Vellandson, han badh her Didrik vare hans budh till konung Ermentrik ath han maatte ffaa then samme hustru som hertug Aake haffde aath. Konung Ermentrik suarade: «Vill Videke sige meg sin tiænisth ok vare meg saa tro som han haffuer varith teg, taa vill iag gỏre huadh honum liuffth er.» Videke sagde «Ia», ath han ville theth gỏre och sagde konung Ermentrik sina tiænisth. Sidan gaff han honum hertuginan Bolferiana B.
  7. Bl. 101. Verso.
  8. [bette diur B.
  9. ffritalia B.
  10. teſlikeſtꜧ B.
  11. Bl. 102.
  12. [ffruger ocꜧ mỏr B.
  13. [tꜧʒ ꜧaffde varitꜧ B.
  14. [l ititꜧ tꜧer affter taa dỏdde ꜧertug aake ꜧaŋ ꜧaffde tuaa ſỏner effter ſeg teŋ ene ꜧetꜧ eggerdꜧ ocꜧ annaŋ aake tere moder ꜧetꜧ bolfferiana tꜧʒ ſporde videke vellandſoŋ ꜧaŋ badꜧ ꜧer didrik vare ꜧanſ budꜧ till konung ermentrik atꜧ ꜧaŋ maatte ffaa tꜧeŋ ſamme ꜧuſtru ſoɱ ꜧertug aake ꜧaffde aatꜧ konung ermentrik ſuarade vill videke ſige meg ſiŋ tiꜹniſtꜧ ok vare meg ſaa tro ſoɱ ꜧaŋ ꜧaffuer varitꜧ teg taa vill iag gỏre ꜧuadꜧ ꜧonuɱ liufftꜧ er/ videke ſagde ia atꜧ ꜧaŋ ville tꜧʒ gỏre ocꜧ ſagde konung ermentrik ſina tiꜹniſtꜧ ſidaŋ gaff ꜧaŋ ꜧonuɱ ꜧertuginaŋ bolferiana B.