Sagan om Didrik af Bern - Wideke Welandson

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Fornsvensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif Original.gif


For at alle norrøne tegn som blir brukt i denne artikkelen skal vises korrekt må du ha fonttypen OldNordicTimes installert på din PC eller Mac. OldNordicTimes skal lagres i Fonts i Windows eller installeres i fontboken i Mac OS.


Sagan om Didrik af Bern


Wideke Welandson



Kap. 76.

Widike Welandsson begär vapen af sin fader, för att rida till Bern och bestå en kamp med konung Didrik.

[Velands son Wideki[1] waxt op. Tha han war xij ara gamall, tha war han bade stark oc degeligen oc winligen, oc enchte hogmoduger. Weland sporde son sinom Wideki, om han wilde nymma sa mykin konst som faderen kunde for hanum, sunderliga, at han war [en aff the beszta træ smida[2] som tha waro i alla wæroldene. Wideke swarade: «Aldre skall mit mødernes slekte faa then skam at iak skall smidæ meth hamber oc tang.» Weland sporde: «Hwat wiltw læra tha, at klæda oc føda tik meth, wtan skam?» Wideki swaradi: «Jak will helszt ælska godan hæst oc starkt spiwtskafft, got swerd oc nyan skioll, hardan hielm oc hwita brynia, oc at tiæna en mektogan høffdingia, oc meth hanum rida sa lenge jak liffuer.» [Weland sagde:] «Nw faar jak thig theth thw bedis, hwart wiltw nw fara?» Wideki[3] swarade: «Mik ær sakt aff en herra i [Humblunge land[4]. Han heter [Tidrik Tetmar konungs son[5] som rader for Bernen. Han ær nw then fridaste[6] kempæ, ther all wærolden wet aff atsye. Han ær min iamalder, hanum will jak søkia j en kamp, will jak hanum besta. Faller jak for hans hand, tha haffuer iak sport at han ær sa godhan dreng, han later mek well mit liiff, oc sa worder jak hans man, theth ma æn lykkes at theth bæter gaar.»


Kap. 77.

Weland råder sin son att hellre draga till Sverige och strida med en rese.

Veland swarade: «Theth ær ekke mit rad, at thw ekke søker then sama Didrik. Komma i saman i kamp, tw star hanum ekke et tag. Jak wet en rese vti en skog, han ær stor oc stark oc gør mangan manna skada. Ther will jak heller hielpa till at tw hanum ouer winner. Kantw bedriffua then manhet, tha mon konungen aff Swerige[7] løna tik theth wæll, oc giffuer tik syna dotter till hwstrv oc ther meth halfft rikit sit, for thy resen hauer giort mykin skada hanum oc hans mannom.» Videki swarade: «Theth ma [jak] ængaledis gøra, slogo resan mik i hæll tha sagde alla mik haffua mist mit liiff for ena kona skuld. [Jak will jo fara sidar[8] oc fresta mik wid Didrik konung.» Tha swarade Weland: «Medhan jak æy kan wænda thin hwg tha far jak tik hwat tw bedis.»


Kap. 78.

Widike erhåller vapnen, ruster sig och tager farväl af sina foräldrar.

Tha fik Weland hanum bryniæ oc brynia hossor. Theth slog han wtoffuer sik, oc war hart som staall, oc got oc rympt som hanum tæktis. Sidan tog Weland swerdit oc sade: «Son min, thethta swerd heter Mymming. Haff oc niwt wæll! Thethte swerd giorde jak tik till handa oc trøst vppa at theth wæll biter, om tinæ hænder dugæ.» Tha satte han hielm a hans huffuod, han war giorder aff theth hardasta stall. Ther war vpa lakt en orm aff gull som Slanga heter, oc then orm hauer guls let vpa sig, theth betyder hans riddaraskap. Theth orm ær full aff ether, theth betyder hans grymhet. Sidan hengde han en skioll vpa hans halss, han war hwiter oc war scriffuit vpa meth rød farga en hamar oc en tong, ty athans fader war smid. Ther stod oc i iij karbunkala stena, theth betyder hans møderne, thy theth war konungx slækte. Sidan fik han hanum en hæst, han war kallad Skymling[9]. Han war bada stark oc snar, hans sadell war aff fiilsben. Sidan gik Widike till moder sin, oc bød henne gode nat. Hon gaff hanum iij marc gwll oc en gwllring oc togan i fampn oc kyste hanum. Sidan bød han fader synom gode nat. Sidan tog han sit glaffuen oc sprang vppa sin hæst vtan istad, tha log Weland[10]. Faderen gik oc wiiste hanum wæg, oc sidan skildes the att.


Kap. 79.

Widike kommer till Eydis å, söker efter vadet och träffar Hillebrand, Heim och Hornboga jarl.

Vidike rider nw sin wæg, bada ouer [øda mark[11] oc stora skoga. Han kom till ena stora aa som heter Eydiss aa, han fan ther enchte wad wdoffuer som hans fader haffde hanum sakt. Han band hæstin wid et træ, oc groff sit harnisk nider i sanden. Sidan wod han vti ana alt op wnder hakana oc søkte æfftir wadit. Tha fik han see iij riddara, [en het Hillebrand, annan Heym, tredia Hornboga jarll[12]. Nw talade Hillebrand till them: «Jak seer en dwærg vti ana. Jak wenter theth ær [Alfrid dwærg[13] som her Didrik oc jak gripo et sinne oc wij togo fra hint goda swærdit Nagelring. Kunno wij fa hanum, tha skall han giffua oss mykit gwll.»


Kap. 80.

Widikes samtal med Hillebrand.

Nw stigo the aff sinæ hæsta oc gingo till ana. Wideke hørde giorliga hwat the sagdo, han bad them giffua sig loff atganga vpa landit. «Tha maga i se hwat heller jak ær dwerg eller man.» The bada hanum vpga, sidan sprang han fran ane [ix fæt i et sprung[14]. Hillebrand sporde: «Hwat man æstw, eller hwadan kom tw?» Wideke swarade: «Mik tycker tig wara en god man. Mik vndrar at tw wilt spøria en nakan man tidende, lat mik fara i min klæder. Sidan spør mik hwat tik tækkis.» Hillebrand sagde: «Far i tinæ klæder.» Tha for han i sin klæder oc lagde sit harnisk vpa, oc steg vppa sin hæst oc red till them. «J tre gode riddara gud hielpe ether. Jak nempde ether gerne om jak wiste hwat i hethe.» Hillebrand swarade: «Hwat ær tit nampn eller hwar æstw fød? Hwi rider tw sa ensam, j frømede land?» Wideke[15] swarade: «Jak ær fød i Danmark, myn fader heter Weland. Myn moder ær konung Nidungx dotter aff Jwtland, oc jak heter Widike. Jak will rida till Didrik konung Thetmarsson aff Bern. Oc før æn wij skilias, tha wilia wij røna hwilken hardara hielm haffuer, eller hwassare swerd, ty athan ær nw then besztæ kæmpæ som jak hauer hørt sakt aff.» Hillebrand sag at then man war diærffuer oc stor oc starkeliga woxen oc han haffde et got harnisk, oc tænkte sa i sin hwg athans herra mon koma i stora nød.


Kap. 81.

Hillebrand bjuder Widike rese-sällskap till Bern.

Tha talade Hillebrand till Widike: «Gud haffue loff, at iak hauer funnit then man [ther sit spiwt tor lyffta[16] mot [Didrik aff Bern[17] oc legge nid hans stora hogmod[18]. Wilia wij fylgias til Bern, tha sweriom hwar annan ed at wij skule ekke skilias att ehwat nød oss kan till komma.»


Kap. 82.

Widike och Hillebrand lofva hvarandra broderskap, rida öfver ån och komma till en skilje-väg. Hillebrand råder att fara den längre vägen.

Videke sporde hwat thera nampn war. Hillebrand swarade: «Jak heter Boltram [jarlens søn aff Venedi[19]. Annan heter Sintram Hellebrandsson, then tredia heter Hornboga jarll, han skall nw wara Tidriks man.» Sidan toges the i hænder Widike oc Hillebrand, oc loffwade hwar annan broderskap. Sidan red Hillebrand fore i ana, han wiste hwar wadit war. Tha the komo ouer ana, ther skildis two wægæ att. Tha sade Hillebrand: «Thessa wæga ligge bada till Bern, then ena ær lang oc ond, then annan han ær stackut oc god. Vpa then stækre ær ont ath framkomma. Wij skulæ ther ouer ena stenbro, oc ther star et slot mit vpa brona, oc ther liggie xij kæmpar vpa. [Ther warda wij at tolla[20] wapn oc hæsta oc thakka gud at wij beholda liiff oc limer. Tidrik aff Bern war oc ther, oc kunde han ther engen siger[21] at winna. Ty tror iak ekke at wij ther fram koma. Ho theth slot kunne winna, tha torff han ekke rædas for Tidrik aff Bernen. Mit rad ær at wij rida then lengre wægen.»


Kap. 83.

Widike vill fara den kortare vägen. De komma till ett slott. Widike rider fram till bron, och ser hvarest tolf kämpar sitta och öfverlägga om att dela hans rustning.

Tha swarade Wideke: «Wij wilia rida then stækkare wægen, the lata wæll wtlendzskæ men fara hwart the wilia[22].» The rido tha then stekkare wæg som Wideke bad, wtouer en skog som Lyrawoll[23] heter, tha fingo the see theth samma slot. Tha sade Widike: «Bider mik her, iak will rida fram oc bidia oss loff at wij maga rida vtan toll. Wilia the ekke tha kommer jak snart till ether igen.» The sagde theth matte wæll wara. Widike red till brona, oc sag hwar the xij sato. Theris høffuitzman talade som Grameliff het: «Ther kommer en man ridande. Han hauer en godan skiold, then will jak haffua. Hans haffwor skiffter hwre ether lyster.» Tha swarade then andra som Studfuss[24] het: «Jak will haffua hans swerd, theth will iak ængaledis mista.» Tha swarade en som Trella het: «Hans brynia will iak haffua.» Tha swarade Segistop[25]: «Hans hielm will iak haffua.» Then ve. [swarade:] «Jak will haffua hans hæst.» Then siette wilde haffua hans kiortill oc hans klæder, [then] vije wille haffua hans benwapen, [then] viije wille haffua hans gwll oc rede peninga, [then] ixe sagde: «Jak will haffua hans høgra hand,» [then] xe sagde: «Iak will haffua hans høgre fot,» [then] xje [sagde] «Jak will haffua hans hoffuod.» Tha swarade Studfuss: «Ekke wiliæ wij haffua hans liiff medan wij haffua skifft hans haffuor.» Tha swarade theris høffuisman: «Rider nw iij mot hanum oc tager fra hanum harnisk oc klæder, oc hwgger aff hanum then høgra hand oc fot!»


Kap. 84.

Widikes samtal med tre af kämparne.

Tha rido iij mot hanum. Widike sade: «Wælkompne godemen.» The swarade: «Ekke skaltw wara wælkomen, ty tw skalt her tolla hæst oc harnisk, høgra fot oc winstra hand, oc takka gud at tw slipper meth liffuit.» Wideke swarade: «Ojampt[26] wilia j skiffta meth mik. Kalla mik ether hwsbonda[27], iak will høra hans dom. I fa ekke mynæ wæriæ før.» Tha rido the hem oc sagde theris høffuitzman hwat han swarad hafde. Tha stod han vp oc wapnade sik oc alla the xij oc rido mot Wideke.


Kap. 85

Widikes samtal med Grammeliff och Studfus.

Videke talade[28] till them: «Welkompne godemen.» Grammeliff swarade: «Tw æst ekke welkomen. Wij haffua skifft alt theth tw æger oc ther till skaltw tolla hand oc fot. Jak skall haffua thin skioll.» Widike swarade: «Mister [iak] min skioll, tha ær then min skada tha iak kommer hem till Danmark. Hwat skall iak min fader swara om han spør ho[29] min skioll tog, ty iak hauer tænkt finna Didrik aff Berne, oc kan iak æy min skioll miste, før æn wij finnes.» Tha swarade Studfuss: «Fa mik tit swerd. Theth kom vpa mit skiffte.» Widike swarade: «Jak wet æy om mit swerd ær got eller ont, oc nødog wille jak theth frestæ meth ider om iak ma rida[30], om tw lager mit swerd fra mik. Hwar skall [iak] tha wæria mik meth tha iak finner Didrik aff Berne, hanum skall iak jo at finna. Ty kan jak mynæ wæriæ ekke mistæ, tha kraffde the flere theris skiffta deell som the skifft haffde.» Widike swarade: «Later mik ridæ myn wæg. jak will æy tolla ider en pening.» Tha swarade Studfuss: «Jak tænker at wij ære galne men, wij æra xij oc han ær en. Drager idra swerd oc skilin hanum wid hæst oc harnisk oc liffuit meth.»


Kap. 86.

Widikes kamp med Grammaliff och Studfus.

Tha drog Studfuss sit swerd oc hwg vppa Widekes hielm. Hielmen war sa hard at theth ekke bet. Tha drog Wideke sit goda swerd Mymming meth mykin vrede oc hogmod oc hiog till Studfuss a hans winstra axl oc sunder brynian oc brystit oc wt a hans høgra sido igen oc skilde hanum sunder i tw stycke oc fioll sa død till jordena. Tha wordo hans stalbrødræ fast forfærede oc wille somma heller hema warit, tog drogo the alla thera swerd oc søkte till hanum. Gramliff hiog vppa Widekis hielm, oc theth bet ekke. Tha hiog Wideke till Grammeljff, han kløff hans huffuod oc bryst [sa ati beltit stod[31]. oc fiøll sa død till jordena.


Kap. 87.

Hillebrand och hans stallbröder rådslå om de skola hjelpa Widike. Widike öfvervinner sju af kämparne.

Tha talade Hillebrand till syna stallbrøder: «Jak seer at the ære nw samman kompne, ridom fram bæter. Ffaar Wedeke siger aff thesse men tha siger han at wij haffua swikit hanum. Om wij hanum ekke hielpa tha ære wij hanum men edere, oc matte theth gælla wort liiff om Widike finner oss.» Nw swarade Heym: «Winner han siger tha wilia wij hielpa hanum. Worder han slagin, tha wilia wij ryma oc gøre oss engen wonda for en frømande man.» [Hillebrand] sagde: «Tha skilias wij illa vid hanum.» Tha swarade Hornboge jarll: «Medan wij haffua loffuat hanum troskap, tha haldom theth.» Sa sagde oc Hillebrand. Sidan rido the fram till Wideke. Tha haffde han fongit stor hwg, oc vij lago døda nær hanum aff the xij, oc v rømde.


Kap. 88.

Hillebrand skiftar svärd med Widike om natten. Widike bränner slottet, och rider med sina stallbröder öfver Wisar-elf.

Videke war glad aff thera komæ. Sidan rido the in pa slottit, togo ther gwll oc silffuer oc lago ther om nattena. Om midnattes tiid medan Wideke soff, tha stod Hillebrand op oc skiffte swerd meth Wideke. Han stak sit swerd i hans slida, oc Wedekes i sit. Han fryktada for sins herra skada, ty han sag at Wedikes swerd war hwast. Tha [som] dagadis tha stodo the op. Widike sporde: «Hwat welie wij gøra aff thethta slot?» «Hwat tik tykker[32]. Iak will ekke længer [løna mit naffn[33] for tik, jak heter Hillebrand. Jak ær Didriks man aff Berne oc myne stalbrøder meth. Jak will holla all then troskap jak tik loffuat haffuer, settom her igen two som slottit skule gømæ, oc wij wilie rida till Didrik aff Berne. Thethte slot mughe j bade beholda om i skilias wener att.» Tha swarade Wideke. «Thethtæ slot haffuer giort mykit ogagn bade inlendzskom oc wdlendzskom. Mag iak rada tha skall her fara fram ho ther lyster, oc skall engen toll lenger wære.» Tha swarade Hornboge jarll: «[Then som slottit wan meth synæ ægna hænder[34], hanum bør rada hwro ther skall meth faras.» Sidan satte Wideke eld i slottet oc brendet vp altsaman oc ekke wilde han tædan før æn theth war brunnit alt i koll, oc mwren nider brunnen. Sidan rido the tædhan oc komo till [ene ælff som Wisar het[35], ther war bron vpkastad. Theth haffde giort the .v. som rømde for Wideke. Wideke hiog hæstin meth sporana oc hæstin sprang wtoffuer ana meth hanum. Hillebrand lot springa æfftir hanum oc kom mit i strømen [ty athan hynte ekke wtoffuer[36], tha lot Hornboge springa sin hæst oc for han sammeledis som Hillebrand, oc koma the badæ watæ till lands. Tha rænde hem till ana, hans hæst war Skimlingx broder, ty sprang han strax[37] offuer som Skimling giorde.


Kap. 89.

Widike öfvervinner de fem återstående kämparne.

Tha Wideke war komen wtouer, tha sag han hwar the v stodo som flyt haffde for hanum, han rænde strax till them. The wænde sik mot hanum oc grepo till wæriæ. Widike slogx lenge meth thøm. Heym hiolt oc sag vpa oc wilde ekke hielpæ. Tha rende Hornboge iarll till Wedike, oc halp hanum manneliga. Tha bliffwo the v slagne, ekke wiste Wædike æn tha at hans swerd war borte.


Kap. 90.

Widike kommer till Bern och bjuder Didrik enviges kamp.

Then andra dag komo the till Berne som konungen sat ouer sit bord. Didrik gik wt mot them, oc tog i alles theris hand vtan Wædekes, ty han kende hanum ekke, ok enkte talade han till hanum. Widke drog sin hanskæ aff oc fik Didrik i handana. «Hwat betyder theth?» sagde Didrik. Wideke swarade: «Her meth biuder iak tik vti en kamp meth mik. Iak haffuer mykit hørt sakt aff tik oc langt hauer iak ridit for thina skuld oc wij ære bade lika gamle, oc nw ær iak redo at slas meth tik.» Didrik swarade: «Jak skall sætia sadana frid [i mit faders land oc mit[38], at ekke skall hwar skalk eller tiwff biuda mik kamp.» Tha swarade mester Hillebrand: «Hæt herre tala ekke sa! Tw west ekke wid hwem tw talar, oc ekke westu hwilkin ether siger far før æn i skilias att. Mik tykker waan at thu faar then deell som osiger heter, vtan tw niwter annan man till æn tik sialffuan.» Tha swarade en aff Didrikx men som Renald heter: «Theth ær tog stor skam at hwar træll skall torræ biwda myn herra kamp i hans egit land.» Hillebrand bar op sin næffwa oc slog Renald wid sit øga sa athan lag i swymæ[39]. «Tw skalt ekke spotta min stalbroder som mik hiit hauer følgt.» Tha talade Didrik till Hillebrand: «Jak seer at thu æst ganske kær at thenne man, oc theth skall han niwta tik aat ati dag skall han hængiæ her for Berne.» Tha swarade mester Hillebrand: «Nær i haffua hanum ouer wunnet meth swerds slag, tha dømer ther om hwre ether tækkes. Han warder sik ther atnøya lata. Han wæntar sik mykit bæter at fara oc hopas mik, athan bliffuer owunnen i thenna dag.»


Kap. 91.

Didrik och Widike rida ut af Bern, och göra sig redo.

Tha bad Didrik hempta sit harnisk, sidan wapnade han sik theth beszta han kunne. Hans skioll war hwit, ther i war scriffuit et leon aff gull, oc bant sit swerd wid syna sido som Nagellring het, oc sprang vppa sin hæst som Falke het, han war Skimlingx broder. Sidan red han wtaff Bern, hans fader folde hanum oc manga riddara oc swena. Wideke hade engen som hanum folde vtan mester Hillebrand. Widke sat vppa sin hæst Skimling, oc war redo.


Kap. 92.

Heym och Hillebrand bära vin för de begge kämparne, och önska dem lycka.

Tha tog Heim et gwlkar fult meth wiin oc bar till Didrik oc sagde till hanum: [«Dryk herre[40], gud giffue tik siger i dag.» Dydrik tog skalen[41] oc drak. Tha tog mester Hillebrand ena silffskall ok bar till Wedeke, oc bød hanum drikkæ. Widike swarade: «Giff Didrik drikkæ først.» Tha bød Hillebrand Didrik skalena, han war sa wred athan wilde ekke drikka. Hillebrand swarade: «Tw torfft ekke wredes herra. Nw finner tw en man for tik, oc aldre før.» Sidan bar han skalena till Widike, han tog skalena oc drak. Hillebrand sagde till hanum: «Wær[42] tik nw manneliga, oc hielpa tik gud, iak kan tik nw ekke mera hielpa.» Wideke tog en gulring oc gaff Hillebrand oc takkade hanum for sinæ goda tiæniste.


Kap. 93.

Didrik och Widike ränna emot hvaranda. Widikes svärd brister mot Didriks hjelm.

Tha talade Wideke till Didrik[43] oc sporde hanum om han war redo[44]. Didrik sade: «Ja.» Sidan toko the hæstana meth sporana oc rænde hwar mot annan sa snart som [en swltan falka slaar effter brad[45], nar han swlten ær. Widike rakade i Didriks skioll sa at glaffuan[46] gik sunder. Didriks glaffuen bleff hell, ty theth slant[47] aff Wædekes skioll. Tha sagde Weland [Wideke] till Didrik: «Medan tit glaffuen ær helt oc mit sunder, tha ren till mik manneliga, iak will klæda[48] for tik.» Tha drog Wideke sit swerd. Didrik rende tha snarliga till hanum oc mente stinga hanum twert wtgymon oc rakade mit vpa hans skioll. Tha hiwg Wideke glaffuen sunder oc et stykke aff sin egin skiol. Sidan sprungo the aff hæstana, oc slogos manliga sa at hwar gaff androm stor hwg. Wideke bar sit swerd op aff all sin makt oc hiog vpa Didriks hielm, Hillagrym. Han war sa hard, at swerdit brast sunder i hælten[49].


Kap. 94.

Didrik vill dräpa Widike, men Hillebrand går emellan; och huru det aflopp.

Tha sagde Wideke: «Weland fader haff gudz wrede for theth tw giorde sa ont swerd sa well som tw kunde smida. Jak haffde mik wæll wart om iak haffde hafft et gott swerd oc ær thethta bada skam oc skada oc sa tik som swerdit giorde.» Her Didrik tog sit swerd meth bada hender oc wilde hwgga Wedekes huffuod aff. Hillebrand lop i mellom meth sin skioll, oc sagde: «Her Didrik, giffuer hanum liiff, oc gører hanum till ider man, thu fik aldre en raskare man till tiænare. Han wan all eyne et slot aff xij kempar theth tw kunde ekke førra winnæ meth alla tina men, oc haffuer tw stor hedher ther aff, at sadann man tiæner thik.» Tha swarade her Didrik: «Theth skall ga som jak før hauer sakt. I dag skall han hengder worde.» Hillebrand swarade: «Theth mage i ekke gøra, han ær fødder aff konunga slekte, bade till fæderne oc møderne. Gøren well mot hanum, ther haffua i hedhir aff.» Tha swarade Didrik: «Jak skall nw gøra then fridh i mins faders land, at mik skall æy hwar træll biuda kamp som fram komber. Nar jak hanum hængt, tha ær iak skild fra then wanda oc skall tig enchte mykit at niwta oc gak snart fra mik, mik ær nw enchte om thin thieniste, heller skall [iak] hugga tit huffuod først aff, oc sidan hans.»


Kap. 95.

Hillebrand återlemnar Widike hans svärd, Memming, hvarefter kampen går Didrik emot. Widike skänker Didrik lifvet för Hillebrands bön skull. Didrik och Widike blifva stallbröder och rida in i Bern.

Tha Hillebrand hørde at hans bøn war enchte wærd oc Didrik wilde enchte skona hanum, tha swarade Hillebrand: «Mædan i kunne thes æy skøn at iak rader ider got rad, skall barnit haffua theth, theth bedis,» oc drog swerdit aff sin slida oc fik Wideke oc sagde: «Gud forbiude at iak skall wara nokon man otro, her hauer tw tit swerd. Wær tik nw manneliga.» Wideke wart sa glad som fuglen ær mot dagen oc kyste bade hielt oc klod oc bad gud forlatæ sigh athan haffde bannat sin fader. Wideke sagde till Didrik: «Seer tw thethte swerd well. Theth heter Mymming. Nw will [iak] sa gerna slass meth tik som torstoger man will drikkæ eller en hungroger man will eta.» Sidan hiog han vpa her Tidrik, [bade tit oc hart[50] i hwart hwg. Tha tog han nokot stykke aff Tidriks hielm, skioll eller brynia. Wideke hiog sa snart at her Didrik kunde enchte annat gøra æn bøte for sig meth sin skioll, oc kunde æy hugga et hug i mot. Tha fik her Didrik v. saar. Tha Didriks fader[51] theth sag tha bad han Hillebrand skilia them aat. Hillebrand swarade: «Tha iak wilde theth haffua atskilt, tha wilde ekke han[52] oc haffde hafft priiss aff allæ land. Læt them nw hollas[53]. Tha iak sagde at Wideke war en rask man, tha sagde han at iak løg.» Tha talade Hillebrand til her Didrik: «Mik tykker at thin hielm ær fast huggen oc thin skioll ær kloffuen oc tin brynia ær sunder riffuen, oc sielff hauer tw stor saar oc warder tw thethta slita meth skam som tw før matte haffua giort meth priiss. Nw mag Wideke rada oc mag han gøra tik then samma ræt som tw haffde hanum tænkt, vtan han will bæter gøra meth tik.» Tha konung Thetmar theth sag, tha tog han en skioll oc gik till Wideke. Widke sporde hwat han wilde: «Wiltu konung Thetmar gøra mik oret oc dræpa mik her mædan thu æst i thit egit rike oc hauer mera makt æn jak? Jac haffuer en moderbroder till konung i Jutland som rikare ær æn tw. Han skall theth well pa tik hempna.» Tha swarade konung Thetmar: «Jak will tik enchte gøra vtan got. Jak will bidia tik at thu fordragh[54] myn son thenne kamp, jak seer athan ær skøt øffuerwunnen. Tha will iak giffua tik et got slot oc en riik jomfrv oc gøre tik till en greffue.» Wideke swarade: «Iak will theth ekke gøra. Han skall haffua then samma ræt som han haffde mik thænkt vtan iak warder slagin fra hanum meth stor makt.» Tha gik konung thetmar bort sidan hans ord war enchtit hørt[55]. Tha byriade the aff nyø slass, her Didrik warde sig manliga. Wideke trædde fast till hanum oc hiog opa hans hielm nær en tridiung bort, oc tha folde en part aff haret meth. Theth sag Hillebrand at her Didriks hielm war kloffuen, oc sprang i mellom them oc bad Wideke giffua her Didrik frid oc bliffua bade stalbrøder: «Bliffua i bade saman tha besta ider engen kæmpe!» Wideke swarade: «For hans skuld will iak enchte gøra. For idra bøn skuld will iak gerna giffua hanum liiff.» Hillebrand lagde theris hænder saman oc giorde them till gode wenner. Sidan foldis the jn i staden Bern oc bliffua stalbrøder lenge sidan.


Hyltén-Cavallius' 1854-utgave


Alle h i 1854-teksten ser slik ut: Fornsvensk(h).jpg og er av praktiske grunner gjengitt som vanlig h. Fornsvensk(æ).jpg er gjengitt som ꜹ, -eth.jpg er gjengitt som ʒ.



Kap. 76.

Widike Welandsson begär vapen af sin fader, för att rida till Bern och bestå en kamp med konung Didrik.

[Velands ſoŋ . wideki[56] waxt op tha haŋ war xij ara gamall/ tha war haŋ bade ſtark oc degeligeŋ oc winligeŋ/ oc enchte hogmoduger . weland ſporde ſoŋ ſinoɱ wideki . oɱ haŋ wilde nẏmma ſa mẏkiŋ konſt ſoɱ fader . kunde for hanuɱ . ſunderliga/ at haŋ war [eŋ aff the beſʒta trꜹ ſmida[57] ſoɱ tha waro i alla wꜹroldene . Wideke ſwarade aldre ſkall mit mødernes ſlekte faa theŋ ſkaɱ . at iak ſkall ſmidæ mʒ hamber oc tang . Weland ſporde/ hwat wiltw lꜹra tha . at klꜹda oc føda tik mʒ/ wtaŋ ſkaɱ . Wideki ſwaradi . jak will helſʒt ꜹlſka godaŋ hꜹſt . oc ſtarkt ſpiwtſkafft . got ſwerd oc nyaŋ ſkioll hardaŋ hielɱ/ oc hwita brẏnia/ oc at tiꜹna eŋ mektogaŋ høffdingia/ oc mʒ hanuɱ rida ſa lenge |[58] jak liffuer . [Weland sagde] Nw faar jak thig thʒ thw bedis hwart wiltw nw fara . Wideki[59] ſwarade/ mik ꜹr ſakt aff eŋ herra i [humblunge land[60] . haŋ heter [tidrik tetmar konungs ſoŋ[61] ſoɱ rader for berneŋ . haŋ ꜹr nw theŋ fridaſte[62] kempꜹ . ther all wꜹroldeŋ wet aff atſẏe/ haŋ ꜹr miŋ iamalder hanuɱ will jak ſøkia j eŋ kamp will jak hanuɱ beſta/ faller jak for hans hand/ tha haffuer iak ſport at haŋ ꜹr ſa godhaŋ dreng . haŋ later mek well mit liiff/ oc ſa worder jak hans maŋ/ thʒ ma ꜹŋ lykkes at thʒ bꜹter gaar .


Kap. 77.

Weland råder sin son att hellre draga till Sverige och strida med en rese.

Veland ſwarade/ thʒ ꜹr ekke mit rad . at thw ekke ſøker theŋ ſama didrik/ komma i ſamaŋ i kamp/ tw ſtar hanuɱ ekke et tag . jak wet eŋ reſe vti eŋ ſkog haŋ ꜹr ſtor oc ſtark oc gør mangaŋ manna ſkada/ ther will jak heller hielpa till at tw hanuɱ ouer winner . kantw bedriffua theŋ manhet/ tha moŋ konungeŋ aff ſwerige[63] løna tik thʒ wꜹll . oc giffuer tik ſyna dotter till hwſtrv oc ther mʒ halfft rikit ſit/ for thẏ reſeŋ hauer giort mykiŋ ſkada hanuɱ oc hans mannoɱ . Videki ſwarade/ thʒ ma [jak] ꜹngaledis gøra/ ſlogo reſaŋ mik i hꜹll tha ſagde alla mik haffua miſt mit liiff for ena kona ſkuld . [jak will jo fara ſidar[64] oc freſta mik wid . didrik konung . tha ſwarade weland/ medhaŋ jak ꜹẏ kaŋ wꜹnda thiŋ hwg tha far jak tik hwat tw bedis .


Kap. 78.

Widike erhåller vapnen, ruster sig och tager farväl af sina foräldrar.

Tha fik weland hanuɱ brẏniꜹ oc brẏnia hoſſor/ thʒ ſlog haŋ wtoffuer ſik/ oc war hart ſoɱ ſtaall/ oc got oc rympt ſoɱ hanuɱ tꜹktis . ſidaŋ tog weland ſwerdit oc ſade/ ſoŋ miŋ/ thʒta ſwerd heter mymming . haff oc niwt wꜹll/ thʒte ſwerd giorde jak tik till handa oc trøſt vppa at thʒ wꜹll biter/ oɱ tinꜹ hꜹnder dugꜹ/ tha ſatte haŋ hielɱ a hans huffuod . |[65] haŋ war giorder aff thʒ hardaſta ſtall/ ther war vpa lakt eŋ orɱ aff gull ſoɱ ſlanga heter/ oc theŋ orɱ hauer guls let vpa ſig/ thʒ betẏder hans riddaraſkap/ thʒ orɱ ꜹr full aff ether/ thʒ betẏder hans grymhet . Sidaŋ hengde haŋ eŋ ſkioll vpa hans halſſ haŋ war hwiter oc war ſcriffuit vpa mʒ rød farga eŋ hamar oc eŋ tong . tẏ athans fader war ſmid . ther ſtod oc i iij karbunkala ſtena thʒ betẏder hans møderne thy thʒ war konungx ſlꜹkte/ ſidaŋ fik haŋ hanuɱ eŋ hꜹſt haŋ war kallad ſkẏmling[66] haŋ war bada ſtark oc ſnar/ hans ſadell war aff fiilſbeŋ . Sidaŋ gik widike till moder ſiŋ/ oc bød henne gode nat/ hoŋ gaff hanuɱ iij marc gwll oc eŋ gwllring oc togaŋ i fampŋ oc kẏſte hanuɱ . Sidaŋ bød haŋ fader ſynoɱ gode nat . ſidaŋ tog h ſit glaffueŋ oc ſprang vppa ſiŋ hꜹſt vtaŋ iſtad . tha log weland[67] . fadereŋ gik oc wiiſte hanuɱ wꜹg . oc ſidaŋ ſkildes the att/


Kap. 79.

Widike kommer till Eydis å, söker efter vadet och träffar Hillebrand, Heim och Hornboga jarl.

Vidike rider nw ſiŋ wꜹg . bada ouer [øda mark[68] oc ſtora ſkoga . haŋ koɱ till ena ſtora aa ſoɱ heter eydiſſ aa . haŋ faŋ ther enchte wad wdoffuer ſoɱ hans fader haffde hanuɱ ſakt/ haŋ band hꜹſtiŋ wid et trꜹ/ oc groff ſit harniſk nider i ſandeŋ . ſidaŋ wod haŋ vti ana alt op wnder hakana . oc ſøkte ꜹfftir wadit/ tha fik haŋ ſee iij riddara [eŋ het hillebrand/ annaŋ heẏɱ/ tredia hornboga jarll[69]/ nw talade hillebrand till theɱ/ jak ſeer eŋ dwꜹrg . vti ana/ jak wenter thʒ ꜹr [alfrid dwꜹrg[70] . ſoɱ her didrik oc jak gripo et ſinne oc wij togo fra hint goda ſwꜹrdit nagelring/ kunno wij fa hanuɱ/ tha ſkall haŋ giffua oſſ mẏkit gwll .


Kap. 80.

Widikes samtal med Hillebrand.

Nw ſtigo the aff ſinꜹ hꜹſta . oc gingo till ana. wideke hørde giorliga hwat the ſagdo/ |[71] haŋ bad theɱ giffua ſig loff atganga vpa landit . tha maga i ſe hwat heller jak ꜹr dwerg eller maŋ/ the bada hanuɱ vpga/ ſidaŋ ſprang haŋ fraŋ ane [ix fꜹt i et ſprung[72]/ hillebrand ſporde/ hwat maŋ ꜹſtw/ eller hwadaŋ koɱ tw/ Wideke ſwarade mik tycker tig wara eŋ god maŋ/ mik vndrar at tw wilt ſpøria eŋ nakaŋ maŋ tidende lat mik fara i miŋ klꜹder . ſidaŋ ſpør mik hwat tik tꜹkkis/ hillebrand ſagde/ far i tinꜹ klꜹder/ tha for haŋ i ſiŋ klꜹder oc lagde ſit harniſk vpa/ oc ſteg vppa ſiŋ hꜹſt oc red till theɱ/ j tre gode riddara gud hielpe ether jak nempde ether gerne oɱ jak wiſte hwat i hethe . hillebrand ſwarade hwat ꜹr tit nampŋ eller hwar ꜹſtw fød . hwi rider tw ſa enſaɱ/ j frømede land . Wideke[73] ſwarade jak ꜹr fød i danmark . mẏŋ fader heter weland . myŋ moder ꜹr konung nidungx dotter aff jwtland/ oc jak heter widike jak will rida till didrik konung thetmarſſoŋ aff berŋ . oc før ꜹŋ wij ſkilias/ tha wilia wij røna hwilkeŋ hardara hielɱ haffuer/ eller hwaſſare ſwerd . tẏ athaŋ ꜹr nw theŋ beſʒtꜹ kꜹmpꜹ ſoɱ jak hauer hørt ſakt aff . Hillebrand ſag at theŋ maŋ war diꜹrffuer oc ſtor oc ſtarkeliga woxeŋ . oc haŋ haffde et got harniſk . oc tꜹnkte ſa i ſiŋ hwg athans herra moŋ koma i ſtora nød .


Kap. 81.

Hillebrand bjuder Widike rese-sällskap till Bern.

Tha talade hillebrand till widike gud haffue loff/ at iak hauer funnit theŋ maŋ [ther ſit ſpiwt tor lẏffta[74] mot [didrik aff berŋ[75] . oc legge nid hans ſtora hogmod[76] . wilia wij fylgias til berŋ/ tha ſwerioɱ hwar annaŋ ed . at wij ſkule ekke ſkilias att ehwat nød oſſ kaŋ till komma .


Kap. 82.

Widike och Hillebrand lofva hvarandra broderskap, rida öfver ån och komma till en skilje-väg. Hillebrand råder att fara den längre vägen.

Videke ſporde hwat thera nampn war/ hillebrand ſwarade jak heter boltraɱ [jarlens ſøŋ aff venedi[77] . annaŋ heter ſintraɱ |[78] hellebrandſſoŋ theŋ tredia heter hornboga jarll haŋ ſkall nw wara tidriks maŋ . Sidaŋ toges the i hꜹnder widike oc hillebrand/ oc loffwade hwar annaŋ broderſkap Sidaŋ red hillebrand fore i ana . haŋ wiſte hwar wadit war/ tha the komo ouer ana/ ther ſkildis two wꜹgꜹ att/ tha ſade hillebrand/ theſſa wꜹga ligge bada till berŋ/ theŋ ena ꜹr lang oc ond . theŋ annaŋ haŋ ꜹr ſtackut oc god . vpa theŋ ſtꜹkre ꜹr ont ath framkomma . wij ſkulꜹ ther ouer ena ſtenbro/ oc ther ſtar et ſlot mit vpa brona/ oc ther liggie xij kꜹmpar vpa . [ther warda wij at tolla[79] wapŋ oc hꜹſta . oc thakka gud at wij beholda liiff oc limer . Tidrik aff berŋ war oc ther/ oc kunde haŋ ther engeŋ ſiger[80] at winna . tẏ tror iak ekke at wij ther fraɱ koma . ho thʒ ſlot kunne winna . tha torff haŋ ekke rꜹdas for tidrik aff berneŋ . mit rad ꜹr at wij rida theŋ lengre wꜹgeŋ/


Kap. 83.

Widike vill fara den kortare vägen. De komma till ett slott. Widike rider fram till bron, och ser hvarest tolf kämpar sitta och öfverlägga om att dela hans rustning.

Tha ſwarade wideke/ wij wilia rida theŋ ſtꜹkkare wꜹgeŋ/ the lata wꜹll wtlendʒſkꜹ meŋ fara hwart the wilia[81]/ the rido tha theŋ ſtekkare wꜹg . ſoɱ wideke bad . wtouer eŋ ſkog ſoɱ lyrawoll[82] heter/ tha fingo the ſee thʒ ſamma ſlot/ tha ſade widike/ bider mik her iak will rida fraɱ oc bidia oſſ loff/ at wij maga rida vtaŋ toll/ wilia the ekke tha kommer jak ſnart till ether igeŋ/ the ſagde thʒ matte wꜹll wara . widike red till brona/ oc ſag hwar the xij ſato/ theris høffuitʒmaŋ talade ſ grameliff het/ ther kommer eŋ maŋ ridande . haŋ hauer eŋ godaŋ ſkiold theŋ will jak haffua . hans haffwor ſkiffter hwre ether lẏſter/ tha ſwarade theŋ andra ſoɱ ſtudfuſſ[83] het/ Jak will haffua hans ſwerd . thʒ will iak ꜹngaledis miſta./ tha ſwarade eŋ ſoɱ trella het/ hans brẏnia will iak haffua/ tha ſwarade ſegiſtop[84] hans hielɱ will iak haffua/ theŋ ve. [ſwarade] jak will haffua hans hꜹſt/ theŋ ſiette wilde haffua hans kiortill oc hans klꜹder/ [theŋ] vije wille haffua hans benwapeŋ/ [theŋ] viije wille haffua hans gwll oc rede peninga. / [theŋ] ixe ſagde jak will haffua hans høgra hand . [theŋ] xe ſagde iak will haffua hans høgre fot/ [theŋ] xje [ſagde] jak |[85] will haffua hans hoffuod . tha ſwarade ſtudfuſſ/ ekke wiliꜹ wij haffua hans liiff medaŋ wij haffua ſkifft hans haffuor/ tha ſwarade theris høffuiſmaŋ/ rider nw iij mot hanuɱ oc tager fra hanuɱ harniſk oc klꜹder/ oc hwgger aff hanuɱ theŋ høgra hand oc fot .


Kap. 84.

Widikes samtal med tre af kämparne.

Tha rido iij mot hanuɱ . widike ſade/ wꜹlkompne godemeŋ . the ſwarade ekke ſkaltw wara wꜹlkomeŋ tẏ tw ſkalt her tolla hꜹſt oc harniſk . høgra fot oc winſtra hand . oc takka gud at tw ſlipper mʒ liffuit . Wideke ſwarade/ ojampt[86] wilia j ſkiffta mʒ mik . kalla mik ether hwſbonda[87]/ iak will høra hans doɱ . i fa ekke mynꜹ wꜹriꜹ før/ tha rido the heɱ oc ſagde theris høffuitʒmaŋ hwat haŋ ſwarad hafde/ tha ſtod haŋ vp oc wapnade ſik . oc alla the xij oc rido mot wideke .


Kap. 85

Widikes samtal med Grammeliff och Studfus.

Videke talade[88] till theɱ/ welkompne godemeŋ. grammeliff ſwarade tw ꜹſt ekke welkomeŋ . wij haffua ſkifft alt thʒ tw ꜹger . oc ther till ſkaltw tolla hand oc fot . Jak ſkall haffua thiŋ ſkioll/ widike ſwarade/ miſter [iak] miŋ ſkioll/ tha ꜹr theŋ miŋ ſkada . tha iak kommer heɱ till danmark . hwat ſkall iak miŋ fader ſwara . oɱ haŋ ſpør ho[89] miŋ ſkioll tog . tẏ iak hauer tꜹnkt finna didrik aff berne/ oc kaŋ iak ꜹy miŋ ſkioll miſte . før ꜹŋ wij finnes . tha ſwarade ſtudfuſſ fa mik tit ſwerd . thʒ koɱ vpa mit ſkiffte/ widike ſwarade jak wet ꜹẏ oɱ mit ſwerd ꜹr got eller ont/ oc nødog wille jak thʒ freſtꜹ mʒ ider oɱ iak ma rida[90]/ oɱ tw lager mit ſwerd . fra mik hwar ſkall [iak] tha wꜹria mik mʒ/ tha iak finner didrik aff berne hanuɱ ſkall iak jo at finna . tẏ kaŋ jak mẏnꜹ wꜹriꜹ ekke miſtꜹ/ tha kraffde the flere theris ſkiffta deell ſoɱ the ſkifft haffde . widike ſwarade later mik ridꜹ myŋ wꜹg . jak will ꜹẏ tolla ider eŋ pening . Tha ſwarade ſtudfuſſ/ jak tꜹnker at wij ꜹre galne meŋ/ wij ꜹra xij oc haŋ ꜹr eŋ . drager idra ſwerd oc ſkiliŋ hanuɱ wid hꜹſt oc harniſk oc liffuit mʒ .


Kap. 86.

Widikes kamp med Grammaliff och Studfus.

|[91] Tha drog ſtudfuſſ ſit ſwerd oc hwg . vppa widekes hielɱ/ hielmeŋ war ſa hard . at thʒ ekke bet/ tha drog wideke ſit goda ſwerd . mymming mʒ mẏkiŋ vrede oc hogmod oc hiog till ſtudfuſſ a hans winſtra axl . oc ſunder bryniaŋ oc bryſtit oc wt a hans høgra ſido igeŋ oc ſkilde hanuɱ ſunder i tw ſtẏcke oc fioll ſa død till jordena . tha wordo hans ſtalbrødrꜹ faſt forfꜹrede oc wille ſomma heller hema warit/ tog drogo the alla thera ſwerd . oc ſøkte till hanuɱ . gramliff hiog vppa widekis hielɱ/ oc thʒ bet ekke/ tha hiog wideke till grammeljff haŋ kløff hans huffuod oc brẏſt [ſa ati beltit ſtod[92] . oc fiøll ſa død till jordena .


Kap. 87.

Hillebrand och hans stallbröder rådslå om de skola hjelpa Widike. Widike öfvervinner sju af kämparne.

Tha talade hillebrand till ſẏna ſtallbrøder jak ſeer at the ꜹre nw ſammaŋ kompne/ ridoɱ fraɱ bꜹter ffaar wedeke ſiger aff theſſe meŋ tha ſiger haŋ at wij haffua ſwikit hanuɱ oɱ wij hanuɱ ekke hielpa tha ꜹre wij hanuɱ meŋ edere/ oc matte thʒ gꜹlla wort liiff oɱ widike finner oſſ/ nw ſwarade heẏɱ/ winner haŋ ſiger tha wilia wij hielpa hanuɱ . worder haŋ ſlagiŋ . tha wilia wij rẏma oc gøre oſſ engeŋ wonda for en frømande maŋ [hillebrand] ſagde/ tha ſkilias wij illa wid hanuɱ . tha ſwarade hornboge jarll . medaŋ wij haffua loffuat hanuɱ troſkap . tha haldoɱ thʒ/ ſa ſagde oc hillebrand . ſidaŋ rido the fraɱ till Wideke/ tha haffde haŋ fongit ſtor hwg . oc vij lago døda nꜹr hanuɱ aff the xij/ oc v rømde .


Kap. 88.

Hillebrand skiftar svärd med Widike om natten. Widike bränner slottet, och rider med sina stallbröder öfver Wisar-elf.

Videke war glad aff thera komꜹ ſidaŋ rido the iŋ pa ſlottit togo ther gwll oc ſilffuer . oc lago ther oɱ nattena Oɱ midnattes tiid medaŋ wideke ſoff/ tha ſtod hillebrand op . oc ſkiffte ſwerd mʒ wideke . haŋ ſtak ſit ſwerd i hans ſlida/ oc wedekes i ſit haŋ frẏktada for ſins herra ſkada/ tẏ haŋ ſag at wedikes ſwerd war hwaſt . Tha [ſoɱ] dagadis tha ſtodo the op . widike ſporde/ hwat welie wij gøra aff thʒta ſlot . hwat tik tẏkker[93] . iak will ekke lꜹnger [løna mit naffŋ[94] for tik jak heter hillebrand . Jak ꜹr didriks maŋ . |[95] aff berne oc mẏne ſtalbrøder mʒ . Jak will holla all theŋ troſkap jak tik loffuat haffuer/ ſettoɱ her igeŋ two ſoɱ ſlottit ſkule gømꜹ/ oc wij wilie rida till didrik aff berne . thʒte ſlot mughe j bade beholda oɱ i ſkilias wener att . tha ſwarade wideke . Thʒtꜹ ſlot haffuer giort mẏkit ogagŋ bade inlendʒſkoɱ oc wdlendʒſkoɱ mag iak rada tha ſkall her fara fraɱ ho ther lẏſter/ oc ſkall engeŋ toll lenger wꜹre . Tha ſwarade hornboge jarll . [theŋ ſoɱ ſlottit waŋ mʒ ſynꜹ ꜹgna hꜹnder[96] hanuɱ bør rada hwro ther ſkall mʒ faras./ Sidaŋ ſatte wideke eld i ſlottet . oc brendet vp altſamaŋ oc ekke wilde haŋ tꜹdaŋ før ꜹŋ thʒ war brunnit alt i koll/ oc mwreŋ nider brunnen./ Sidaŋ rido the tꜹdhaŋ oc komo till [ene ꜹlff ſoɱ wiſar het[97]/ ther war broŋ vpkaſtad . thʒ haffde giort the .v. ſoɱ rømde for wideke/ Wideke hiog hꜹſtiŋ mʒ ſporana oc hꜹſtiŋ ſprang wtoffuer ana mʒ hanuɱ . Hillebrand lot ſpringa ꜹfftir hanuɱ oc koɱ mit i ſtrømeŋ [tẏ athaŋ hẏnte ekke wtoffuer[98]/ tha lot hornboge ſpringa ſiŋ hꜹſt oc for haŋ ſammeledis ſoɱ hillebrand . oc koma the badꜹ watꜹ till lands/ tha rꜹnde heɱ till ana . hans hꜹſt war ſkimlingx broder . tẏ ſprang haŋ ſtrax[99] offuer ſoɱ ſkimling giorde .


Kap. 89.

Widike öfvervinner de fem återstående kämparne.

Tha wideke war komeŋ wtouer . tha ſag haŋ hwar the v ſtodo ſoɱ flẏt haffde for hanuɱ . haŋ rꜹnde ſtrax till theɱ . the wꜹnde ſik mot hanuɱ oc grepo till wꜹriꜹ . Widike ſlogx lenge mʒ thøɱ . heẏɱ hiolt oc ſag vpa oc wilde ekke hielpꜹ . tha rende hornboge iarll till wedike/ oc halp hanuɱ manneliga . tha bliffwo the v ſlagne/ ekke wiſte wꜹdike ꜹŋ tha at hans ſwerd war borte .


Kap. 90.

Widike kommer till Bern och bjuder Didrik enviges kamp.

Theŋ andra dag komo the till berne ſoɱ konungeŋ ſat ouer ſit bord . Didrik gik wt mot theɱ/ oc tog i alles theris hand . vtaŋ wꜹdekes . tẏ haŋ kende hanuɱ ekke/ ok enkte talade haŋ till hanuɱ . Widke drog ſiŋ hanſkꜹ aff oc fik didrik i handana . |[100] hwat betyder thʒ ſagde didrik . Wideke ſwarade . her mʒ biuder iak tik vti eŋ kamp mʒ mik/ iak haffuer mẏkit hørt ſakt aff tik oc langt hauer iak ridit for thina ſkuld . oc wij ꜹre bade lika gamle/ oc nw ꜹr iak redo at ſlas mʒ tik . Didrik ſwarade . jak ſkall ſꜹtia ſadana frid [i mit faders land oc mit[101]/ at ekke ſkall hwar ſkalk . eller tiwff biuda mik kamp . Tha ſwarade meſter hillebrand . hꜹt herre tala ekke ſa . tw weſt ekke wid hweɱ tw talar/ oc ekke weſtu hwilkiŋ ether ſiger far før ꜹŋ i ſkilias att . mik tẏkker waaŋ at thu faar theŋ deell ſoɱ oſiger heter . vtaŋ tw niwter annaŋ maŋ till ꜹŋ tik ſialffuaŋ . tha ſwarade eŋ aff didrikx meŋ ſoɱ renald heter/ thʒ ꜹr tog ſtor ſkaɱ at hwar trꜹll ſkall torrꜹ biwda myŋ herra kamp . i hans egit land . hillebrand bar op ſiŋ nꜹffwa oc ſlog renald wid ſit øga ſa athaŋ lag i ſwẏmꜹ[102] . tw ſkalt ekke ſpotta miŋ ſtalbroder ſoɱ mik hiit hauer følgt/ tha talade didrik till hillebrand . jak ſeer at thu ꜹſt ganſke kꜹr at thenne maŋ . oc thʒ ſkall haŋ niwta tik aat ati dag ſkall haŋ hꜹngiꜹ her for berne/ tha ſwarade meſter hillebrand . nꜹr i haffua hanuɱ ouer wunnet mʒ ſwerds ſlag . tha dømer ther oɱ hwre ether tꜹkkes . haŋ warder ſik ther atnøẏa lata . haŋ wꜹntar ſik mẏkit bꜹter at fara oc hopas mik . athaŋ bliffuer owunneŋ i thenna dag .


Kap. 91.

Didrik och Widike rida ut af Bern, och göra sig redo.

Tha bad didrik hempta ſit harniſk . ſidaŋ wapnade haŋ ſik . thʒ beſʒta haŋ kunne/ hans ſkioll war hwit/ ther i war ſcriffuit et leoŋ . aff gull/ oc bant ſit ſwerd wid ſyna ſido ſoɱ nagellring het . oc ſprang vppa ſiŋ hꜹſt ſoɱ falke het/ haŋ war ſkimlingx broder . Sidaŋ red haŋ wtaff berŋ hans fader folde hanuɱ/ oc manga riddara oc ſwena/ wideke hade engeŋ ſoɱ hanuɱ folde vtaŋ meſter hillebrand . widke ſat vppa ſiŋ hꜹſt ſkimling/ oc war redo .


Kap. 92.

Heym och Hillebrand bära vin för de begge kämparne, och önska dem lycka.

Tha tog heiɱ et gwlkar fult mʒ wiiŋ |[103] oc bar till didrik oc ſagde till hanuɱ . [dryk herre[104] gud giffue tik ſiger i dag . dẏdrik tog ſkaleŋ[105] oc drak/ tha tog meſter hillebrand ena ſilffſkall ok bar till wedeke/ oc bød hanuɱ drikkꜹ . widike ſwarade/ giff didrik drikkꜹ førſt . tha bød hillebrand didrik ſkalena/ haŋ war ſa wred athaŋ wilde ekke drikka/ hillebrand ſwarade/ tw torfft ekke wredes herra . nw finner tw eŋ maŋ for tik . oc aldre før . ſidaŋ bar haŋ ſkalena till widike . haŋ tog ſkalena oc drak . hillebrand ſagde till hanuɱ . wꜹr[106] tik nw manneliga/ oc hielpa tik gud iak kaŋ tik nw ekke mera hielpa . wideke tog eŋ gulring oc gaff hillebrand oc takkade hanuɱ for ſinꜹ goda tiꜹniſte


Kap. 93.

Didrik och Widike ränna emot hvaranda. Widikes svärd brister mot Didriks hjelm.

Tha talade wideke till didrik[107] oc ſporde hanuɱ oɱ haŋ war redo[108] . Didrik ſade Ja . Sidaŋ toko the hꜹſtana mʒ ſporana oc rꜹnde hwar mot annaŋ ſa ſnart ſoɱ [eŋ ſwltaŋ falka ſlaar effter brad[109] . nar haŋ ſwlteŋ ꜹr./ widike rakade i didriks ſkioll ſa at glaffuaŋ[110] gik ſunder . didriks glaffueŋ bleff hell. tẏ thʒ ſlant[111] aff wꜹdekes ſkioll/ tha ſagde weland [wideke] till didrik/ medaŋ tit glaffueŋ ꜹr helt oc mit ſunder/ tha reŋ till mik manneliga iak will klꜹda[112] for tik/ tha drog wideke ſit ſwerd . Didrik rende tha ſnarliga till hanuɱ oc mente ſtinga hanuɱ twert wtgẏmoŋ . oc rakade mit vpa hans ſkioll/ tha hiwg wideke glaffueŋ ſunder . oc et ſtẏkke aff ſiŋ egiŋ ſkiol . ſidaŋ ſprungo the aff hꜹſtana . oc ſlogos manliga ſa at hwar gaff androɱ ſtor hwg . wideke bar ſit ſwerd op aff all ſiŋ makt oc hiog vpa didriks hielɱ . hillagrẏɱ . haŋ war ſa hard . at ſwerdit braſt ſunder i hꜹlteŋ[113] .


Kap. 94.

Didrik vill dräpa Widike, men Hillebrand går emellan; och huru det aflopp.

Tha ſagde wideke/ weland fader haff gudʒ wrede for thʒ tw giorde ſa ont ſwerd ſa well ſoɱ tw kunde ſmida . Jak haffde mik wꜹll wart oɱ iak haffde hafft et gott ſwerd . oc ꜹr thʒta bada ſkaɱ oc ſkada oc ſa tik ſoɱ ſwerdit giorde . her Didrik tog ſit ſwerd mʒ bada hender oc wilde hwgga wedekes huffuod aff . hillebrand lop i melloɱ mʒ ſiŋ ſkioll/ oc ſagde/ her |[114] Didrik giffuer hanuɱ liiff/ oc gører hanuɱ till ider maŋ/ thu fik aldre eŋ raſkare maŋ till tiꜹnare haŋ waŋ all eẏne et ſlot aff xij kempar thʒ tw kunde ekke førra winnꜹ mʒ alla tina meŋ . oc haffuer tw ſtor hedher ther aff/ at ſadanŋ maŋ tiꜹner thik . tha ſwarade her didrik . thʒ ſkall ga ſoɱ jak før hauer ſakt . i dag ſkall haŋ hengder worde . Hillebrand ſwarade thʒ mage i ekke gøra haŋ ꜹr fødder aff konunga ſlekte bade till fꜹderne oc møderne gøreŋ well mot hanuɱ/ ther haffua i hedhir aff/ tha ſwarade Didrik jak ſkall nw gøra theŋ fridh i mins faders land . at mik ſkall ꜹẏ hwar trꜹll biuda kamp ſoɱ fraɱ komber nar jak hanuɱ hꜹngt/ tha ꜹr iak ſkild fra theŋ wanda oc ſkall tig enchte mẏkit at niwta oc gak ſnart fra mik/ mik ꜹr nw enchte oɱ thiŋ thieniſte/ heller ſkall [iak] hugga tit huffuod førſt aff/ oc ſidaŋ hans


Kap. 95.

Hillebrand återlemnar Widike hans svärd, Memming, hvarefter kampen går Didrik emot. Widike skänker Didrik lifvet för Hillebrands bön skull. Didrik och Widike blifva stallbröder och rida in i Bern.

Tha hillebrand hørde at hans bøŋ war enchte wꜹrd . oc didrik wilde enchte ſkona hanuɱ . tha ſwarade hillebrand . mꜹdaŋ i kunne thes ꜹẏ ſkøŋ . at iak rader ider got rad . ſkall barnit haffua thʒ/ thʒ bedis/ oc drog ſwerdit aff ſiŋ ſlida oc fik wideke oc ſagde/ gud forbiude at iak ſkall wara nokoŋ maŋ otro/ her hauer tw tit ſwerd . wꜹr tik nw manneliga . wideke wart ſa glad ſoɱ fugleŋ ꜹr mot dageŋ oc kyſte bade hielt oc klod . oc bad gud forlatꜹ ſigh athaŋ haffde bannat ſiŋ fader . wideke ſagde till didrik/ ſeer tw thʒte ſwerd well . thʒ heter mymming . nw will [iak] ſa gerna ſlaſſ mʒ tik ſoɱ torſtoger maŋ will drikkꜹ eller eŋ hungroger maŋ will eta . Sidaŋ hiog haŋ vpa her tidrik . [bade tit oc hart[115] i hwart hwg . tha tog haŋ nokot ſtẏkke aff tidriks hielɱ/ ſkioll eller brẏnia . wideke hiog ſa ſnart at her Didrik kunde enchte annat gøra ꜹŋ bøte for ſig mʒ ſiŋ ſkioll/ oc kunde ꜹy hugga et hug i mot . tha fik her Didrik v . ſaar/ tha didriks fader[116] thʒ ſag |[117] tha bad haŋ hillebrand ſkilia theɱ aat . hillebrand ſwarade tha iak wilde thʒ haffua atſkilt/ tha wilde ekke haŋ[118] oc haffde hafft priiſſ aff allꜹ land . lꜹt theɱ nw hollas[119] . tha iak ſagde at wideke war eŋ raſk maŋ/ tha ſagde haŋ at iak løg . tha talade hillebrand til her didrik mik tẏkker at thiŋ hielɱ ꜹr faſt huggeŋ oc thiŋ ſkioll ꜹr kloffueŋ . oc tiŋ brẏnia ꜹr ſunder riffueŋ oc ſielff hauer tw ſtor ſaar . oc warder tw thʒta ſlita mʒ ſkaɱ . ſoɱ tw før matte haffua giort mʒ priiſſ . nw mag wideke rada oc mag haŋ gøra tik theŋ ſamma ræt ſoɱ tw haffde hanuɱ tꜹnkt . vtaŋ haŋ will bꜹter gøra mʒ tik . tha konung thetmar thʒ ſag/ tha tog haŋ eŋ ſkioll . oc gik till wideke . widke ſporde hwat haŋ wilde . wiltu konung thetmar gøra mik oret . oc drꜹpa mik her mꜹdaŋ thu ꜹſt i thit egit rike oc hauer mera makt ꜹŋ jak./ jac haffuer eŋ moderbroder till konung i jutland . ſoɱ rikare ꜹr ꜹn tw . haŋ ſkall thʒ well pa tik hempna . tha ſwarade konung thetmar . Jak will tik enchte gøra vtaŋ got/ jak will bidia tik . at thu fordragh[120] myŋ ſoŋ thenne kamp . jak ſeer athaŋ ꜹr ſkøt øffuerwunneŋ . tha will iak giffua tik et got ſlot . oc eŋ riik jomfrv oc gøre tik till eŋ greffue/ wideke ſwarade iak will thʒ ekke gøra . haŋ ſkall haffua theŋ ſamma rꜹt ſoɱ haŋ haffde mik thꜹnkt vtaŋ iak warder ſlagiŋ fra hanuɱ mʒ ſtor makt . tha gik konung thetmar bort ſidaŋ hans ord war enchtit hørt[121]/ tha bẏriade the aff nẏø ſlaſſ her didrik warde ſig manliga . wideke trꜹdde faſt till hanuɱ oc hiog opa hans hielɱ nꜹr eŋ tridiung bort . oc tha folde eŋ part aff haret mʒ/ thʒ ſag hillebrand at her didriks hielɱ war kloffueŋ/ oc ſprang i melloɱ theɱ oc bad wideke giffua her didrik frid oc bliffua bade ſtalbrøder bliffua i bade ſamaŋ |[122] tha beſta ider engeŋ kꜹmpe Wideke ſwarade for hans ſkuld will iak enchte gøra . for idra bøŋ ſkuld will iak gerna giffua hanuɱ liiff . Hillebrand lagde theris hꜹnder ſamaŋ . oc giorde theɱ till gode wenner/ ſidaŋ foldis the jŋ i ſtadeŋ berŋ . oc bliffua ſtalbrøder lenge ſidaŋ .




Afvikande läs-arter:

  1. [Vellandes sson Videka B.
  2. [en åff the iij ssmeder B.
  3. Videka B.
  4. [Himlingelandh B.
  5. [Didreck Tæckmar kongsson B.
  6. besta B.
  7. Ssuærike B.
  8. [iag vill nu ffara ssIder B.
  9. Skymbling B.
  10. hans ffader aath tillagt B.
  11. [Idh och mark B.
  12. [en heth Hijllebrandh annar Hein tredie Hornbuge ierll B.
  13. [Alffredh duerg B.
  14. [ix ffiæth i eth spring B.
  15. Vidka B.
  16. [ther seg tIr lIffta B.
  17. [Didreck ffan Bern B.
  18. hommoth B.
  19. [ierlenson aaff Ffenedie B.
  20. [ther maagum vi tolla B.
  21. seiger B.
  22. meth ffredh tillagt B.
  23. Lira B.
  24. Staffred B; i det följande heter han alltid Studffus
  25. Seyielstap B.
  26. annath B.
  27. hIffuesman B.
  28. talz B.
  29. hwar B.
  30. raada B.
  31. [ssaa ath suerdeth stodh i beltedh B.
  32. sagde Hillebrandh tillagt B.
  33. [dIlia meth napn B.
  34. [then som slottedh vanth meth sin egen haandh B.
  35. [en elff som Viisar heth B.
  36. [thi han hette ecke vtIffuer B.
  37. snarth B.
  38. [i meth ffædernes landh B.
  39. och sagde till honum tillagt B.
  40. [Didreck, herre B.
  41. kareth B.
  42. verg B.
  43. Didreck van Bern B.
  44. vreder B.
  45. [en sulten ffalke slaar epter braadh B.
  46. glaffueneth B.
  47. stank B.
  48. haalla B.
  49. hieltedh B.
  50. [baade snarth och haarth B.
  51. uteglömdt B.
  52. Didreck B.
  53. tagas B.
  54. vndrager B.
  55. vIrdh B.
  56. [Vellandes ſſoŋ videka B.
  57. [eŋ åff the iij ſſmeder B.
  58. Bl. 56.
  59. videka B.
  60. [himlingelandh B.
  61. [didreck tꜹckmar kongſſoŋ B.
  62. beſta B.
  63. ſſuꜹrike B.
  64. [iag vill nu ffara ſſIder B.
  65. Bl. 56. Verso.
  66. ſkẏmbling B.
  67. hans ffader aath/ tillagt B.
  68. [Idh och mark B.
  69. [eŋ heth hijllebrandh annar heiŋ tredie hornbuge ierll B.
  70. [alffredh duerg B.
  71. Bl. 57.
  72. [ix ffiꜹth i eth ſpring B.
  73. Vidka B.
  74. [ther ſeg tIr lIffta B.
  75. [didreck ffaŋ berŋ B.
  76. hommoth B.
  77. [ierlenſoŋ aaff ffenedie B.
  78. Bl. 57. Verso.
  79. [ther maaguɱ vi tolla B.
  80. ſeiger B.
  81. mʒ ffredh tillagt B.
  82. lira B.
  83. ſtaffred B; i det följande heter han alltid ſtudffus
  84. ſeẏielſtap B.
  85. Bl. 58.
  86. annath B.
  87. hIffueſmaŋ B.
  88. talʒ B.
  89. hwar B.
  90. raada B.
  91. Bl. 58. Verso.
  92. [ſſaa ath ſuerdeth ſtodh i beltedh B.
  93. ſagde hillebrandh/ tillagt B.
  94. [dIlia meth napŋ B.
  95. Bl. 59.
  96. [theŋ ſoɱ ſlottedh vanth mʒ ſiŋ egeŋ haandh B.
  97. [eŋ elff ſoɱ viiſar heth B.
  98. [thi haŋ hette ecke vtIffuer B.
  99. ſnarth B.
  100. Bl. 59. Verso.
  101. [i meth ffꜹdernes landh B.
  102. och ſagde till honuɱ tillagt B.
  103. Bl. 60.
  104. [didreck/ herre B.
  105. kareth B.
  106. verg B.
  107. didreck vaŋ berŋ B.
  108. vreder B.
  109. [eŋ ſulteŋ ffalke ſlaar epter braadh B.
  110. glaffueneth B.
  111. ſtank B.
  112. haalla B.
  113. hieltedh B.
  114. Bl. 60. Verso.
  115. [baade ſnarth och haarth B.
  116. uteglömdt B.
  117. Bl. 61.
  118. didreck B.
  119. tagas/ B.
  120. vndrager B.
  121. vIrdh B.
  122. Bl. 61. Verso.