Sagan om Didrik af Bern - Wideke Welandson

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Fornsvensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif Original.gif


For at alle norrøne tegn som blir brukt i denne artikkelen skal vises korrekt må du ha fonttypen OldNordicTimes installert på din PC eller Mac. OldNordicTimes skal lagres i Fonts i Windows eller installeres i fontboken i Mac OS.


Sagan om Didrik af Bern


Wideke Welandson



Kap. 76.

Widike Welandsson begär vapen af sin fader, för att rida till Bern och bestå en kamp med konung Didrik.

[Velands son Wideki[1] waxt op. Tha han war 12 ara gamall, tha war han bade stark oc degeligen oc winligen, oc enchte hogmoduger. Weland sporde son sinom Wideki, om han wilde nymma sa mykin konst som faderen kunde for hanum, sunderliga, at han war [en aff the beszta træ smida[2] som tha waro i alla wæroldene. Wideke swarade: «Aldre skall mit mødernes slekte faa then skam at iak skall smidæ meth hamber oc tang.» Weland sporde: «Hwat wiltw læra tha, at klæda oc føda tik meth, wtan skam?» Wideki swaradi: «Jak will helszt ælska godan hæst oc starkt spiwtskafft, got swerd oc nyan skioll, hardan hielm oc hwita brynia, oc at tiæna en mektogan høffdingia, oc meth hanum rida sa lenge jak liffuer.» [Weland sagde:] «Nw faar jak thig theth thw bedis, hwart wiltw nw fara?» Wideki[3] swarade: «Mik ær sakt aff en herra i [Humblunge land[4]. Han heter [Tidrik Tetmar konungs son[5] som rader for Bernen. Han ær nw then fridaste[6] kempæ, ther all wærolden wet aff atsye. Han ær min iamalder, hanum will jak søkia j en kamp, will jak hanum besta. Faller jak for hans hand, tha haffuer iak sport at han ær sa godhan dreng, han later mek well mit liiff, oc sa worder jak hans man, theth ma æn lykkes at theth bæter gaar.»


Kap. 77.

Weland råder sin son att hellre draga till Sverige och strida med en rese.

Veland swarade: «Theth ær ekke mit rad, at thw ekke søker then sama Didrik. Komma i saman i kamp, tw star hanum ekke et tag. Jak wet en rese vti en skog, han ær stor oc stark oc gør mangan manna skada. Ther will jak heller hielpa till at tw hanum ouer winner. Kantw bedriffua then manhet, tha mon konungen aff Swerige[7] løna tik theth wæll, oc giffuer tik syna dotter till hwstrv oc ther meth halfft rikit sit, for thy resen hauer giort mykin skada hanum oc hans mannom.» Videki swarade: «Theth ma [jak] ængaledis gøra, slogo resan mik i hæll tha sagde alla mik haffua mist mit liiff for ena kona skuld. [Jak will jo fara sidar[8] oc fresta mik wid Didrik konung.» Tha swarade Weland: «Medhan jak æy kan wænda thin hwg tha far jak tik hwat tw bedis.»


Kap. 78.

Widike erhåller vapnen, ruster sig och tager farväl af sina foräldrar.

Tha fik Weland hanum bryniæ oc brynia hossor. Theth slog han wtoffuer sik, oc war hart som staall, oc got oc rympt som hanum tæktis. Sidan tog Weland swerdit oc sade: «Son min, thethta swerd heter Mymming. Haff oc niwt wæll! Thethte swerd giorde jak tik till handa oc trøst vppa at theth wæll biter, om tinæ hænder dugæ.» Tha satte han hielm a hans huffuod, han war giorder aff theth hardasta stall. Ther war vpa lakt en orm aff gull som Slanga heter, oc then orm hauer guls let vpa sig, theth betyder hans riddaraskap. Theth orm ær full aff ether, theth betyder hans grymhet. Sidan hengde han en skioll vpa hans halss, han war hwiter oc war scriffuit vpa meth rød farga en hamar oc en tong, ty athans fader war smid. Ther stod oc i 3 karbunkala stena, theth betyder hans møderne, thy theth war konungx slækte. Sidan fik han hanum en hæst, han war kallad Skymling[9]. Han war bada stark oc snar, hans sadell war aff fiilsben. Sidan gik Widike till moder sin, oc bød henne gode nat. Hon gaff hanum iij marc gwll oc en gwllring oc togan i fampn oc kyste hanum. Sidan bød han fader synom gode nat. Sidan tog han sit glaffuen oc sprang vppa sin hæst vtan istad, tha log Weland[10]. Faderen gik oc wiiste hanum wæg, oc sidan skildes the att.


Kap. 79.

Widike kommer till Eydis å, söker efter vadet och träffar Hillebrand, Heim och Hornboga jarl.

Vidike rider nw sin wæg, bada ouer [øda mark[11] oc stora skoga. Han kom till ena stora aa som heter Eydiss aa, han fan ther enchte wad wdoffuer som hans fader haffde hanum sakt. Han band hæstin wid et træ, oc groff sit harnisk nider i sanden. Sidan wod han vti ana alt op wnder hakana oc søkte æfftir wadit. Tha fik han see 3 riddara, [en het Hillebrand, annan Heym, tredia Hornboga jarll[12]. Nw talade Hillebrand till them: «Jak seer en dwærg vti ana. Jak wenter theth ær [Alfrid dwærg[13] som her Didrik oc jak gripo et sinne oc wij togo fra hint goda swærdit Nagelring. Kunno wij fa hanum, tha skall han giffua oss mykit gwll.»


Kap. 80.

Widikes samtal med Hillebrand.

Nw stigo the aff sinæ hæsta oc gingo till ana. Wideke hørde giorliga hwat the sagdo, han bad them giffua sig loff atganga vpa landit. «Tha maga i se hwat heller jak ær dwerg eller man.» The bada hanum vpga, sidan sprang han fran ane [9 fæt i et sprung[14]. Hillebrand sporde: «Hwat man æstw, eller hwadan kom tw?» Wideke swarade: «Mik tycker tig wara en god man. Mik vndrar at tw wilt spøria en nakan man tidende, lat mik fara i min klæder. Sidan spør mik hwat tik tækkis.» Hillebrand sagde: «Far i tinæ klæder.» Tha for han i sin klæder oc lagde sit harnisk vpa, oc steg vppa sin hæst oc red till them. «J tre gode riddara gud hielpe ether. Jak nempde ether gerne om jak wiste hwat i hethe.» Hillebrand swarade: «Hwat ær tit nampn eller hwar æstw fød? Hwi rider tw sa ensam, j frømede land?» Wideke[15] swarade: «Jak ær fød i Danmark, myn fader heter Weland. Myn moder ær konung Nidungx dotter aff Jwtland, oc jak heter Widike. Jak will rida till Didrik konung Thetmarsson aff Bern. Oc før æn wij skilias, tha wilia wij røna hwilken hardara hielm haffuer, eller hwassare swerd, ty athan ær nw then besztæ kæmpæ som jak hauer hørt sakt aff.» Hillebrand sag at then man war diærffuer oc stor oc starkeliga woxen oc han haffde et got harnisk, oc tænkte sa i sin hwg athans herra mon koma i stora nød.


Kap. 81.

Hillebrand bjuder Widike rese-sällskap till Bern.

Tha talade Hillebrand till Widike: «Gud haffue loff, at iak hauer funnit then man [ther sit spiwt tor lyffta[16] mot [Didrik aff Bern[17] oc legge nid hans stora hogmod[18]. Wilia wij fylgias til Bern, tha sweriom hwar annan ed at wij skule ekke skilias att ehwat nød oss kan till komma.»


Kap. 82.

Widike och Hillebrand lofva hvarandra broderskap, rida öfver ån och komma till en skilje-väg. Hillebrand råder att fara den längre vägen.

Videke sporde hwat thera nampn war. Hillebrand swarade: «Jak heter Boltram [jarlens søn aff Venedi[19]. Annan heter Sintram Hellebrandsson, then tredia heter Hornboga jarll, han skall nw wara Tidriks man.» Sidan toges the i hænder Widike oc Hillebrand, oc loffwade hwar annan broderskap. Sidan red Hillebrand fore i ana, han wiste hwar wadit war. Tha the komo ouer ana, ther skildis two wægæ att. Tha sade Hillebrand: «Thessa wæga ligge bada till Bern, then ena ær lang oc ond, then annan han ær stackut oc god. Vpa then stækre ær ont ath framkomma. Wij skulæ ther ouer ena stenbro, oc ther star et slot mit vpa brona, oc ther liggie 12 kæmpar vpa. [Ther warda wij at tolla[20] wapn oc hæsta oc thakka gud at wij beholda liiff oc limer. Tidrik aff Bern war oc ther, oc kunde han ther engen siger[21] at winna. Ty tror iak ekke at wij ther fram koma. Ho theth slot kunne winna, tha torff han ekke rædas for Tidrik aff Bernen. Mit rad ær at wij rida then lengre wægen.»


Kap. 83.

Widike vill fara den kortare vägen. De komma till ett slott. Widike rider fram till bron, och ser hvarest tolf kämpar sitta och öfverlägga om att dela hans rustning.

Tha swarade Wideke: «Wij wilia rida then stækkare wægen, the lata wæll wtlendzskæ men fara hwart the wilia[22].» The rido tha then stekkare wæg som Wideke bad, wtouer en skog som Lyrawoll[23] heter, tha fingo the see theth samma slot. Tha sade Widike: «Bider mik her, iak will rida fram oc bidia oss loff at wij maga rida vtan toll. Wilia the ekke tha kommer jak snart till ether igen.» The sagde theth matte wæll wara. Widike red till brona, oc sag hwar the 12 sato. Theris høffuitzman talade som Grameliff het: «Ther kommer en man ridande. Han hauer en godan skiold, then will jak haffua. Hans haffwor skiffter hwre ether lyster.» Tha swarade then andra som Studfuss[24] het: «Jak will haffua hans swerd, theth will iak ængaledis mista.» Tha swarade en som Trella het: «Hans brynia will iak haffua.» Tha swarade Segistop[25]: «Hans hielm will iak haffua.» Then ve. [swarade:] «Jak will haffua hans hæst.» Then siette wilde haffua hans kiortill oc hans klæder, [then] vije wille haffua hans benwapen, [then] viije wille haffua hans gwll oc rede peninga, [then] ixe sagde: «Jak will haffua hans høgra hand,» [then] xe sagde: «Iak will haffua hans høgre fot,» [then] xje [sagde] «Jak will haffua hans hoffuod.» Tha swarade Studfuss: «Ekke wiliæ wij haffua hans liiff medan wij haffua skifft hans haffuor.» Tha swarade theris høffuisman: «Rider nw 3 mot hanum oc tager fra hanum harnisk oc klæder, oc hwgger aff hanum then høgra hand oc fot!»


Kap. 84.

Widikes samtal med tre af kämparne.

Tha rido 3 mot hanum. Widike sade: «Wælkompne godemen.» The swarade: «Ekke skaltw wara wælkomen, ty tw skalt her tolla hæst oc harnisk, høgra fot oc winstra hand, oc takka gud at tw slipper meth liffuit.» Wideke swarade: «Ojampt[26] wilia j skiffta meth mik. Kalla mik ether hwsbonda[27], iak will høra hans dom. I fa ekke mynæ wæriæ før.» Tha rido the hem oc sagde theris høffuitzman hwat han swarad hafde. Tha stod han vp oc wapnade sik oc alla the xij oc rido mot Wideke.


Kap. 85

Widikes samtal med Grammeliff och Studfus.

Videke talade[28] till them: «Welkompne godemen.» Grammeliff swarade: «Tw æst ekke welkomen. Wij haffua skifft alt theth tw æger oc ther till skaltw tolla hand oc fot. Jak skall haffua thin skioll.» Widike swarade: «Mister [iak] min skioll, tha ær then min skada tha iak kommer hem till Danmark. Hwat skall iak min fader swara om han spør ho[29] min skioll tog, ty iak hauer tænkt finna Didrik aff Berne, oc kan iak æy min skioll miste, før æn wij finnes.» Tha swarade Studfuss: «Fa mik tit swerd. Theth kom vpa mit skiffte.» Widike swarade: «Jak wet æy om mit swerd ær got eller ont, oc nødog wille jak theth frestæ meth ider om iak ma rida[30], om tw lager mit swerd fra mik. Hwar skall [iak] tha wæria mik meth tha iak finner Didrik aff Berne, hanum skall iak jo at finna. Ty kan jak mynæ wæriæ ekke mistæ, tha kraffde the flere theris skiffta deell som the skifft haffde.» Widike swarade: «Later mik ridæ myn wæg. jak will æy tolla ider en pening.» Tha swarade Studfuss: «Jak tænker at wij ære galne men, wij æra 12 oc han ær en. Drager idra swerd oc skilin hanum wid hæst oc harnisk oc liffuit meth.»


Kap. 86.

Widikes kamp med Grammaliff och Studfus.

Tha drog Studfuss sit swerd oc hwg vppa Widekes hielm. Hielmen war sa hard at theth ekke bet. Tha drog Wideke sit goda swerd Mymming meth mykin vrede oc hogmod oc hiog till Studfuss a hans winstra axl oc sunder brynian oc brystit oc wt a hans høgra sido igen oc skilde hanum sunder i tw stycke oc fioll sa død till jordena. Tha wordo hans stalbrødræ fast forfærede oc wille somma heller hema warit, tog drogo the alla thera swerd oc søkte till hanum. Gramliff hiog vppa Widekis hielm, oc theth bet ekke. Tha hiog Wideke till Grammeljff, han kløff hans huffuod oc bryst [sa ati beltit stod[31]. oc fiøll sa død till jordena.


Kap. 87.

Hillebrand och hans stallbröder rådslå om de skola hjelpa Widike. Widike öfvervinner sju af kämparne.

Tha talade Hillebrand till syna stallbrøder: «Jak seer at the ære nw samman kompne, ridom fram bæter. Ffaar Wedeke siger aff thesse men tha siger han at wij haffua swikit hanum. Om wij hanum ekke hielpa tha ære wij hanum men edere, oc matte theth gælla wort liiff om Widike finner oss.» Nw swarade Heym: «Winner han siger tha wilia wij hielpa hanum. Worder han slagin, tha wilia wij ryma oc gøre oss engen wonda for en frømande man.» [Hillebrand] sagde: «Tha skilias wij illa vid hanum.» Tha swarade Hornboge jarll: «Medan wij haffua loffuat hanum troskap, tha haldom theth.» Sa sagde oc Hillebrand. Sidan rido the fram till Wideke. Tha haffde han fongit stor hwg, oc 7 lago døda nær hanum aff the 12, oc 5 rømde.


Kap. 88.

Hillebrand skiftar svärd med Widike om natten. Widike bränner slottet, och rider med sina stallbröder öfver Wisar-elf.

Videke war glad aff thera komæ. Sidan rido the in pa slottit, togo ther gwll oc silffuer oc lago ther om nattena. Om midnattes tiid medan Wideke soff, tha stod Hillebrand op oc skiffte swerd meth Wideke. Han stak sit swerd i hans slida, oc Wedekes i sit. Han fryktada for sins herra skada, ty han sag at Wedikes swerd war hwast. Tha [som] dagadis tha stodo the op. Widike sporde: «Hwat welie wij gøra aff thethta slot?» «Hwat tik tykker[32]. Iak will ekke længer [løna mit naffn[33] for tik, jak heter Hillebrand. Jak ær Didriks man aff Berne oc myne stalbrøder meth. Jak will holla all then troskap jak tik loffuat haffuer, settom her igen two som slottit skule gømæ, oc wij wilie rida till Didrik aff Berne. Thethte slot mughe j bade beholda om i skilias wener att.» Tha swarade Wideke. «Thethtæ slot haffuer giort mykit ogagn bade inlendzskom oc wdlendzskom. Mag iak rada tha skall her fara fram ho ther lyster, oc skall engen toll lenger wære.» Tha swarade Hornboge jarll: «[Then som slottit wan meth synæ ægna hænder[34], hanum bør rada hwro ther skall meth faras.» Sidan satte Wideke eld i slottet oc brendet vp altsaman oc ekke wilde han tædan før æn theth war brunnit alt i koll, oc mwren nider brunnen. Sidan rido the tædhan oc komo till [ene ælff som Wisar het[35], ther war bron vpkastad. Theth haffde giort the 5 som rømde for Wideke. Wideke hiog hæstin meth sporana oc hæstin sprang wtoffuer ana meth hanum. Hillebrand lot springa æfftir hanum oc kom mit i strømen [ty athan hynte ekke wtoffuer[36], tha lot Hornboge springa sin hæst oc for han sammeledis som Hillebrand, oc koma the badæ watæ till lands. Tha rænde hem till ana, hans hæst war Skimlingx broder, ty sprang han strax[37] offuer som Skimling giorde.


Kap. 89.

Widike öfvervinner de fem återstående kämparne.

Tha Wideke war komen wtouer, tha sag han hwar the 5 stodo som flyt haffde for hanum, han rænde strax till them. The wænde sik mot hanum oc grepo till wæriæ. Widike slogx lenge meth thøm. Heym hiolt oc sag vpa oc wilde ekke hielpæ. Tha rende Hornboge iarll till Wedike, oc halp hanum manneliga. Tha bliffwo the 5 slagne, ekke wiste Wædike æn tha at hans swerd war borte.


Kap. 90.

Widike kommer till Bern och bjuder Didrik enviges kamp.

Then andra dag komo the till Berne som konungen sat ouer sit bord. Didrik gik wt mot them, oc tog i alles theris hand vtan Wædekes, ty han kende hanum ekke, ok enkte talade han till hanum. Widke drog sin hanskæ aff oc fik Didrik i handana. «Hwat betyder theth?» sagde Didrik. Wideke swarade: «Her meth biuder iak tik vti en kamp meth mik. Iak haffuer mykit hørt sakt aff tik oc langt hauer iak ridit for thina skuld oc wij ære bade lika gamle, oc nw ær iak redo at slas meth tik.» Didrik swarade: «Jak skall sætia sadana frid [i mit faders land oc mit[38], at ekke skall hwar skalk eller tiwff biuda mik kamp.» Tha swarade mester Hillebrand: «Hæt herre tala ekke sa! Tw west ekke wid hwem tw talar, oc ekke westu hwilkin ether siger far før æn i skilias att. Mik tykker waan at thu faar then deell som osiger heter, vtan tw niwter annan man till æn tik sialffuan.» Tha swarade en aff Didrikx men som Renald heter: «Theth ær tog stor skam at hwar træll skall torræ biwda myn herra kamp i hans egit land.» Hillebrand bar op sin næffwa oc slog Renald wid sit øga sa athan lag i swymæ[39]. «Tw skalt ekke spotta min stalbroder som mik hiit hauer følgt.» Tha talade Didrik till Hillebrand: «Jak seer at thu æst ganske kær at thenne man, oc theth skall han niwta tik aat ati dag skall han hængiæ her for Berne.» Tha swarade mester Hillebrand: «Nær i haffua hanum ouer wunnet meth swerds slag, tha dømer ther om hwre ether tækkes. Han warder sik ther atnøya lata. Han wæntar sik mykit bæter at fara oc hopas mik, athan bliffuer owunnen i thenna dag.»


Kap. 91.

Didrik och Widike rida ut af Bern, och göra sig redo.

Tha bad Didrik hempta sit harnisk, sidan wapnade han sik theth beszta han kunne. Hans skioll war hwit, ther i war scriffuit et leon aff gull, oc bant sit swerd wid syna sido som Nagellring het, oc sprang vppa sin hæst som Falke het, han war Skimlingx broder. Sidan red han wtaff Bern, hans fader folde hanum oc manga riddara oc swena. Wideke hade engen som hanum folde vtan mester Hillebrand. Widke sat vppa sin hæst Skimling, oc war redo.


Kap. 92.

Heym och Hillebrand bära vin för de begge kämparne, och önska dem lycka.

Tha tog Heim et gwlkar fult meth wiin oc bar till Didrik oc sagde till hanum: [«Dryk herre[40], gud giffue tik siger i dag.» Dydrik tog skalen[41] oc drak. Tha tog mester Hillebrand ena silffskall ok bar till Wedeke, oc bød hanum drikkæ. Widike swarade: «Giff Didrik drikkæ først.» Tha bød Hillebrand Didrik skalena, han war sa wred athan wilde ekke drikka. Hillebrand swarade: «Tw torfft ekke wredes herra. Nw finner tw en man for tik, oc aldre før.» Sidan bar han skalena till Widike, han tog skalena oc drak. Hillebrand sagde till hanum: «Wær[42] tik nw manneliga, oc hielpa tik gud, iak kan tik nw ekke mera hielpa.» Wideke tog en gulring oc gaff Hillebrand oc takkade hanum for sinæ goda tiæniste.


Kap. 93.

Didrik och Widike ränna emot hvaranda. Widikes svärd brister mot Didriks hjelm.

Tha talade Wideke till Didrik[43] oc sporde hanum om han war redo[44]. Didrik sade: «Ja.» Sidan toko the hæstana meth sporana oc rænde hwar mot annan sa snart som [en swltan falka slaar effter brad[45], nar han swlten ær. Widike rakade i Didriks skioll sa at glaffuan[46] gik sunder. Didriks glaffuen bleff hell, ty theth slant[47] aff Wædekes skioll. Tha sagde Weland [Wideke] till Didrik: «Medan tit glaffuen ær helt oc mit sunder, tha ren till mik manneliga, iak will klæda[48] for tik.» Tha drog Wideke sit swerd. Didrik rende tha snarliga till hanum oc mente stinga hanum twert wtgymon oc rakade mit vpa hans skioll. Tha hiwg Wideke glaffuen sunder oc et stykke aff sin egin skiol. Sidan sprungo the aff hæstana, oc slogos manliga sa at hwar gaff androm stor hwg. Wideke bar sit swerd op aff all sin makt oc hiog vpa Didriks hielm, Hillagrym. Han war sa hard, at swerdit brast sunder i hælten[49].


Kap. 94.

Didrik vill dräpa Widike, men Hillebrand går emellan; och huru det aflopp.

Tha sagde Wideke: «Weland fader haff gudz wrede for theth tw giorde sa ont swerd sa well som tw kunde smida. Jak haffde mik wæll wart om iak haffde hafft et gott swerd oc ær thethta bada skam oc skada oc sa tik som swerdit giorde.» Her Didrik tog sit swerd meth bada hender oc wilde hwgga Wedekes huffuod aff. Hillebrand lop i mellom meth sin skioll, oc sagde: «Her Didrik, giffuer hanum liiff, oc gører hanum till ider man, thu fik aldre en raskare man till tiænare. Han wan all eyne et slot aff 12 kempar theth tw kunde ekke førra winnæ meth alla tina men, oc haffuer tw stor hedher ther aff, at sadann man tiæner thik.» Tha swarade her Didrik: «Theth skall ga som jak før hauer sakt. I dag skall han hengder worde.» Hillebrand swarade: «Theth mage i ekke gøra, han ær fødder aff konunga slekte, bade till fæderne oc møderne. Gøren well mot hanum, ther haffua i hedhir aff.» Tha swarade Didrik: «Jak skall nw gøra then fridh i mins faders land, at mik skall æy hwar træll biuda kamp som fram komber. Nar jak hanum hængt, tha ær iak skild fra then wanda oc skall tig enchte mykit at niwta oc gak snart fra mik, mik ær nw enchte om thin thieniste, heller skall [iak] hugga tit huffuod først aff, oc sidan hans.»


Kap. 95.

Hillebrand återlemnar Widike hans svärd, Memming, hvarefter kampen går Didrik emot. Widike skänker Didrik lifvet för Hillebrands bön skull. Didrik och Widike blifva stallbröder och rida in i Bern.

Tha Hillebrand hørde at hans bøn war enchte wærd oc Didrik wilde enchte skona hanum, tha swarade Hillebrand: «Mædan i kunne thes æy skøn at iak rader ider got rad, skall barnit haffua theth, theth bedis,» oc drog swerdit aff sin slida oc fik Wideke oc sagde: «Gud forbiude at iak skall wara nokon man otro, her hauer tw tit swerd. Wær tik nw manneliga.» Wideke wart sa glad som fuglen ær mot dagen oc kyste bade hielt oc klod oc bad gud forlatæ sigh athan haffde bannat sin fader. Wideke sagde till Didrik: «Seer tw thethte swerd well. Theth heter Mymming. Nw will [iak] sa gerna slass meth tik som torstoger man will drikkæ eller en hungroger man will eta.» Sidan hiog han vpa her Tidrik, [bade tit oc hart[50] i hwart hwg. Tha tog han nokot stykke aff Tidriks hielm, skioll eller brynia. Wideke hiog sa snart at her Didrik kunde enchte annat gøra æn bøte for sig meth sin skioll, oc kunde æy hugga et hug i mot. Tha fik her Didrik 5 saar. Tha Didriks fader[51] theth sag tha bad han Hillebrand skilia them aat. Hillebrand swarade: «Tha iak wilde theth haffua atskilt, tha wilde ekke han[52] oc haffde hafft priiss aff allæ land. Læt them nw hollas[53]. Tha iak sagde at Wideke war en rask man, tha sagde han at iak løg.» Tha talade Hillebrand til her Didrik: «Mik tykker at thin hielm ær fast huggen oc thin skioll ær kloffuen oc tin brynia ær sunder riffuen, oc sielff hauer tw stor saar oc warder tw thethta slita meth skam som tw før matte haffua giort meth priiss. Nw mag Wideke rada oc mag han gøra tik then samma ræt som tw haffde hanum tænkt, vtan han will bæter gøra meth tik.» Tha konung Thetmar theth sag, tha tog han en skioll oc gik till Wideke. Widke sporde hwat han wilde: «Wiltu konung Thetmar gøra mik oret oc dræpa mik her mædan thu æst i thit egit rike oc hauer mera makt æn jak? Jac haffuer en moderbroder till konung i Jutland som rikare ær æn tw. Han skall theth well pa tik hempna.» Tha swarade konung Thetmar: «Jak will tik enchte gøra vtan got. Jak will bidia tik at thu fordragh[54] myn son thenne kamp, jak seer athan ær skøt øffuerwunnen. Tha will iak giffua tik et got slot oc en riik jomfrv oc gøre tik till en greffue.» Wideke swarade: «Iak will theth ekke gøra. Han skall haffua then samma ræt som han haffde mik thænkt vtan iak warder slagin fra hanum meth stor makt.» Tha gik konung thetmar bort sidan hans ord war enchtit hørt[55]. Tha byriade the aff nyø slass, her Didrik warde sig manliga. Wideke trædde fast till hanum oc hiog opa hans hielm nær en tridiung bort, oc tha folde en part aff haret meth. Theth sag Hillebrand at her Didriks hielm war kloffuen, oc sprang i mellom them oc bad Wideke giffua her Didrik frid oc bliffua bade stalbrøder: «Bliffua i bade saman tha besta ider engen kæmpe!» Wideke swarade: «For hans skuld will iak enchte gøra. For idra bøn skuld will iak gerna giffua hanum liiff.» Hillebrand lagde theris hænder saman oc giorde them till gode wenner. Sidan foldis the jn i staden Bern oc bliffua stalbrøder lenge sidan.


Hyltén-Cavallius' 1854-utgave


Fornsvensk(æ).jpg er gjengitt som ꜹ, -eth.jpg er gjengitt som ʒ.



Kap. 76.

Widike Welandsson begär vapen af sin fader, för att rida till Bern och bestå en kamp med konung Didrik.

[Velands ſoŋ . wideki[56] waxt op tꜧa ꜧaŋ war xij ara gamall/ tꜧa war ꜧaŋ bade ſtark oc degeligeŋ oc winligeŋ/ oc encꜧte ꜧogmoduger . weland ſporde ſoŋ ſinoɱ wideki . oɱ ꜧaŋ wilde nẏmma ſa mẏkiŋ konſt ſoɱ fader . kunde for ꜧanuɱ . ſunderliga/ at ꜧaŋ war [eŋ aff tꜧe beſʒta trꜹ ſmida[57] ſoɱ tꜧa waro i alla wꜹroldene . Wideke ſwarade aldre ſkall mit mødernes ſlekte faa tꜧeŋ ſkaɱ . at iak ſkall ſmidæ mʒ ꜧamber oc tang . Weland ſporde/ ꜧwat wiltw lꜹra tꜧa . at klꜹda oc føda tik mʒ/ wtaŋ ſkaɱ . Wideki ſwaradi . jak will ꜧelſʒt ꜹlſka godaŋ ꜧꜹſt . oc ſtarkt ſpiwtſkafft . got ſwerd oc nyaŋ ſkioll ꜧardaŋ ꜧielɱ/ oc ꜧwita brẏnia/ oc at tiꜹna eŋ mektogaŋ ꜧøffdingia/ oc mʒ ꜧanuɱ rida ſa lenge |[58] jak liffuer . [Weland sagde] Nw faar jak tꜧig tꜧʒ tꜧw bedis ꜧwart wiltw nw fara . Wideki[59] ſwarade/ mik ꜹr ſakt aff eŋ ꜧerra i [ꜧumblunge land[60] . ꜧaŋ ꜧeter [tidrik tetmar konungs ſoŋ[61] ſoɱ rader for berneŋ . ꜧaŋ ꜹr nw tꜧeŋ fridaſte[62] kempꜹ . tꜧer all wꜹroldeŋ wet aff atſẏe/ ꜧaŋ ꜹr miŋ iamalder ꜧanuɱ will jak ſøkia j eŋ kamp will jak ꜧanuɱ beſta/ faller jak for ꜧans ꜧand/ tꜧa ꜧaffuer iak ſport at ꜧaŋ ꜹr ſa godꜧaŋ dreng . ꜧaŋ later mek well mit liiff/ oc ſa worder jak ꜧans maŋ/ tꜧʒ ma ꜹŋ lykkes at tꜧʒ bꜹter gaar .


Kap. 77.

Weland råder sin son att hellre draga till Sverige och strida med en rese.

Veland ſwarade/ tꜧʒ ꜹr ekke mit rad . at tꜧw ekke ſøker tꜧeŋ ſama didrik/ komma i ſamaŋ i kamp/ tw ſtar ꜧanuɱ ekke et tag . jak wet eŋ reſe vti eŋ ſkog ꜧaŋ ꜹr ſtor oc ſtark oc gør mangaŋ manna ſkada/ tꜧer will jak ꜧeller ꜧielpa till at tw ꜧanuɱ ouer winner . kantw bedriffua tꜧeŋ manꜧet/ tꜧa moŋ konungeŋ aff ſwerige[63] løna tik tꜧʒ wꜹll . oc giffuer tik ſyna dotter till ꜧwſtrv oc tꜧer mʒ ꜧalfft rikit ſit/ for tꜧẏ reſeŋ ꜧauer giort mykiŋ ſkada ꜧanuɱ oc ꜧans mannoɱ . Videki ſwarade/ tꜧʒ ma [jak] ꜹngaledis gøra/ ſlogo reſaŋ mik i ꜧꜹll tꜧa ſagde alla mik ꜧaffua miſt mit liiff for ena kona ſkuld . [jak will jo fara ſidar[64] oc freſta mik wid . didrik konung . tꜧa ſwarade weland/ medꜧaŋ jak ꜹẏ kaŋ wꜹnda tꜧiŋ ꜧwg tꜧa far jak tik ꜧwat tw bedis .


Kap. 78.

Widike erhåller vapnen, ruster sig och tager farväl af sina foräldrar.

Tꜧa fik weland ꜧanuɱ brẏniꜹ oc brẏnia ꜧoſſor/ tꜧʒ ſlog ꜧaŋ wtoffuer ſik/ oc war ꜧart ſoɱ ſtaall/ oc got oc rympt ſoɱ ꜧanuɱ tꜹktis . ſidaŋ tog weland ſwerdit oc ſade/ ſoŋ miŋ/ tꜧʒta ſwerd ꜧeter mymming . ꜧaff oc niwt wꜹll/ tꜧʒte ſwerd giorde jak tik till ꜧanda oc trøſt vppa at tꜧʒ wꜹll biter/ oɱ tinꜹ ꜧꜹnder dugꜹ/ tꜧa ſatte ꜧaŋ ꜧielɱ a ꜧans ꜧuffuod . |[65] ꜧaŋ war giorder aff tꜧʒ ꜧardaſta ſtall/ tꜧer war vpa lakt eŋ orɱ aff gull ſoɱ ſlanga ꜧeter/ oc tꜧeŋ orɱ ꜧauer guls let vpa ſig/ tꜧʒ betẏder ꜧans riddaraſkap/ tꜧʒ orɱ ꜹr full aff etꜧer/ tꜧʒ betẏder ꜧans grymꜧet . Sidaŋ ꜧengde ꜧaŋ eŋ ſkioll vpa ꜧans ꜧalſſ ꜧaŋ war ꜧwiter oc war ſcriffuit vpa mʒ rød farga eŋ ꜧamar oc eŋ tong . tẏ atꜧans fader war ſmid . tꜧer ſtod oc i iij karbunkala ſtena tꜧʒ betẏder ꜧans møderne tꜧy tꜧʒ war konungx ſlꜹkte/ ſidaŋ fik ꜧaŋ ꜧanuɱ eŋ ꜧꜹſt ꜧaŋ war kallad ſkẏmling[66] ꜧaŋ war bada ſtark oc ſnar/ ꜧans ſadell war aff fiilſbeŋ . Sidaŋ gik widike till moder ſiŋ/ oc bød ꜧenne gode nat/ ꜧoŋ gaff ꜧanuɱ iij marc gwll oc eŋ gwllring oc togaŋ i fampŋ oc kẏſte ꜧanuɱ . Sidaŋ bød ꜧaŋ fader ſynoɱ gode nat . ſidaŋ tog ꜧ ſit glaffueŋ oc ſprang vppa ſiŋ ꜧꜹſt vtaŋ iſtad . tꜧa log weland[67] . fadereŋ gik oc wiiſte ꜧanuɱ wꜹg . oc ſidaŋ ſkildes tꜧe att/


Kap. 79.

Widike kommer till Eydis å, söker efter vadet och träffar Hillebrand, Heim och Hornboga jarl.

Vidike rider nw ſiŋ wꜹg . bada ouer [øda mark[68] oc ſtora ſkoga . ꜧaŋ koɱ till ena ſtora aa ſoɱ ꜧeter eydiſſ aa . ꜧaŋ faŋ tꜧer encꜧte wad wdoffuer ſoɱ ꜧans fader ꜧaffde ꜧanuɱ ſakt/ ꜧaŋ band ꜧꜹſtiŋ wid et trꜹ/ oc groff ſit ꜧarniſk nider i ſandeŋ . ſidaŋ wod ꜧaŋ vti ana alt op wnder ꜧakana . oc ſøkte ꜹfftir wadit/ tꜧa fik ꜧaŋ ſee iij riddara [eŋ ꜧet ꜧillebrand/ annaŋ ꜧeẏɱ/ tredia ꜧornboga jarll[69]/ nw talade ꜧillebrand till tꜧeɱ/ jak ſeer eŋ dwꜹrg . vti ana/ jak wenter tꜧʒ ꜹr [alfrid dwꜹrg[70] . ſoɱ ꜧer didrik oc jak gripo et ſinne oc wij togo fra ꜧint goda ſwꜹrdit nagelring/ kunno wij fa ꜧanuɱ/ tꜧa ſkall ꜧaŋ giffua oſſ mẏkit gwll .


Kap. 80.

Widikes samtal med Hillebrand.

Nw ſtigo tꜧe aff ſinꜹ ꜧꜹſta . oc gingo till ana. wideke ꜧørde giorliga ꜧwat tꜧe ſagdo/ |[71] ꜧaŋ bad tꜧeɱ giffua ſig loff atganga vpa landit . tꜧa maga i ſe ꜧwat ꜧeller jak ꜹr dwerg eller maŋ/ tꜧe bada ꜧanuɱ vpga/ ſidaŋ ſprang ꜧaŋ fraŋ ane [ix fꜹt i et ſprung[72]/ ꜧillebrand ſporde/ ꜧwat maŋ ꜹſtw/ eller ꜧwadaŋ koɱ tw/ Wideke ſwarade mik tycker tig wara eŋ god maŋ/ mik vndrar at tw wilt ſpøria eŋ nakaŋ maŋ tidende lat mik fara i miŋ klꜹder . ſidaŋ ſpør mik ꜧwat tik tꜹkkis/ ꜧillebrand ſagde/ far i tinꜹ klꜹder/ tꜧa for ꜧaŋ i ſiŋ klꜹder oc lagde ſit ꜧarniſk vpa/ oc ſteg vppa ſiŋ ꜧꜹſt oc red till tꜧeɱ/ j tre gode riddara gud ꜧielpe etꜧer jak nempde etꜧer gerne oɱ jak wiſte ꜧwat i ꜧetꜧe . ꜧillebrand ſwarade ꜧwat ꜹr tit nampŋ eller ꜧwar ꜹſtw fød . ꜧwi rider tw ſa enſaɱ/ j frømede land . Wideke[73] ſwarade jak ꜹr fød i danmark . mẏŋ fader ꜧeter weland . myŋ moder ꜹr konung nidungx dotter aff jwtland/ oc jak ꜧeter widike jak will rida till didrik konung tꜧetmarſſoŋ aff berŋ . oc før ꜹŋ wij ſkilias/ tꜧa wilia wij røna ꜧwilkeŋ ꜧardara ꜧielɱ ꜧaffuer/ eller ꜧwaſſare ſwerd . tẏ atꜧaŋ ꜹr nw tꜧeŋ beſʒtꜹ kꜹmpꜹ ſoɱ jak ꜧauer ꜧørt ſakt aff . Hillebrand ſag at tꜧeŋ maŋ war diꜹrffuer oc ſtor oc ſtarkeliga woxeŋ . oc ꜧaŋ ꜧaffde et got ꜧarniſk . oc tꜹnkte ſa i ſiŋ ꜧwg atꜧans ꜧerra moŋ koma i ſtora nød .


Kap. 81.

Hillebrand bjuder Widike rese-sällskap till Bern.

Tꜧa talade ꜧillebrand till widike gud ꜧaffue loff/ at iak ꜧauer funnit tꜧeŋ maŋ [tꜧer ſit ſpiwt tor lẏffta[74] mot [didrik aff berŋ[75] . oc legge nid ꜧans ſtora ꜧogmod[76] . wilia wij fylgias til berŋ/ tꜧa ſwerioɱ ꜧwar annaŋ ed . at wij ſkule ekke ſkilias att eꜧwat nød oſſ kaŋ till komma .


Kap. 82.

Widike och Hillebrand lofva hvarandra broderskap, rida öfver ån och komma till en skilje-väg. Hillebrand råder att fara den längre vägen.

Videke ſporde ꜧwat tꜧera nampn war/ ꜧillebrand ſwarade jak ꜧeter boltraɱ [jarlens ſøŋ aff venedi[77] . annaŋ ꜧeter ſintraɱ |[78] ꜧellebrandſſoŋ tꜧeŋ tredia ꜧeter ꜧornboga jarll ꜧaŋ ſkall nw wara tidriks maŋ . Sidaŋ toges tꜧe i ꜧꜹnder widike oc ꜧillebrand/ oc loffwade ꜧwar annaŋ broderſkap Sidaŋ red ꜧillebrand fore i ana . ꜧaŋ wiſte ꜧwar wadit war/ tꜧa tꜧe komo ouer ana/ tꜧer ſkildis two wꜹgꜹ att/ tꜧa ſade ꜧillebrand/ tꜧeſſa wꜹga ligge bada till berŋ/ tꜧeŋ ena ꜹr lang oc ond . tꜧeŋ annaŋ ꜧaŋ ꜹr ſtackut oc god . vpa tꜧeŋ ſtꜹkre ꜹr ont atꜧ framkomma . wij ſkulꜹ tꜧer ouer ena ſtenbro/ oc tꜧer ſtar et ſlot mit vpa brona/ oc tꜧer liggie xij kꜹmpar vpa . [tꜧer warda wij at tolla[79] wapŋ oc ꜧꜹſta . oc tꜧakka gud at wij beꜧolda liiff oc limer . Tidrik aff berŋ war oc tꜧer/ oc kunde ꜧaŋ tꜧer engeŋ ſiger[80] at winna . tẏ tror iak ekke at wij tꜧer fraɱ koma . ꜧo tꜧʒ ſlot kunne winna . tꜧa torff ꜧaŋ ekke rꜹdas for tidrik aff berneŋ . mit rad ꜹr at wij rida tꜧeŋ lengre wꜹgeŋ/


Kap. 83.

Widike vill fara den kortare vägen. De komma till ett slott. Widike rider fram till bron, och ser hvarest tolf kämpar sitta och öfverlägga om att dela hans rustning.

Tꜧa ſwarade wideke/ wij wilia rida tꜧeŋ ſtꜹkkare wꜹgeŋ/ tꜧe lata wꜹll wtlendʒſkꜹ meŋ fara ꜧwart tꜧe wilia[81]/ tꜧe rido tꜧa tꜧeŋ ſtekkare wꜹg . ſoɱ wideke bad . wtouer eŋ ſkog ſoɱ lyrawoll[82] ꜧeter/ tꜧa fingo tꜧe ſee tꜧʒ ſamma ſlot/ tꜧa ſade widike/ bider mik ꜧer iak will rida fraɱ oc bidia oſſ loff/ at wij maga rida vtaŋ toll/ wilia tꜧe ekke tꜧa kommer jak ſnart till etꜧer igeŋ/ tꜧe ſagde tꜧʒ matte wꜹll wara . widike red till brona/ oc ſag ꜧwar tꜧe xij ſato/ tꜧeris ꜧøffuitʒmaŋ talade ſ grameliff ꜧet/ tꜧer kommer eŋ maŋ ridande . ꜧaŋ ꜧauer eŋ godaŋ ſkiold tꜧeŋ will jak ꜧaffua . ꜧans ꜧaffwor ſkiffter ꜧwre etꜧer lẏſter/ tꜧa ſwarade tꜧeŋ andra ſoɱ ſtudfuſſ[83] ꜧet/ Jak will ꜧaffua ꜧans ſwerd . tꜧʒ will iak ꜹngaledis miſta./ tꜧa ſwarade eŋ ſoɱ trella ꜧet/ ꜧans brẏnia will iak ꜧaffua/ tꜧa ſwarade ſegiſtop[84] ꜧans ꜧielɱ will iak ꜧaffua/ tꜧeŋ ve. [ſwarade] jak will ꜧaffua ꜧans ꜧꜹſt/ tꜧeŋ ſiette wilde ꜧaffua ꜧans kiortill oc ꜧans klꜹder/ [tꜧeŋ] vije wille ꜧaffua ꜧans benwapeŋ/ [tꜧeŋ] viije wille ꜧaffua ꜧans gwll oc rede peninga. / [tꜧeŋ] ixe ſagde jak will ꜧaffua ꜧans ꜧøgra ꜧand . [tꜧeŋ] xe ſagde iak will ꜧaffua ꜧans ꜧøgre fot/ [tꜧeŋ] xje [ſagde] jak |[85] will ꜧaffua ꜧans ꜧoffuod . tꜧa ſwarade ſtudfuſſ/ ekke wiliꜹ wij ꜧaffua ꜧans liiff medaŋ wij ꜧaffua ſkifft ꜧans ꜧaffuor/ tꜧa ſwarade tꜧeris ꜧøffuiſmaŋ/ rider nw iij mot ꜧanuɱ oc tager fra ꜧanuɱ ꜧarniſk oc klꜹder/ oc ꜧwgger aff ꜧanuɱ tꜧeŋ ꜧøgra ꜧand oc fot .


Kap. 84.

Widikes samtal med tre af kämparne.

Tꜧa rido iij mot ꜧanuɱ . widike ſade/ wꜹlkompne godemeŋ . tꜧe ſwarade ekke ſkaltw wara wꜹlkomeŋ tẏ tw ſkalt ꜧer tolla ꜧꜹſt oc ꜧarniſk . ꜧøgra fot oc winſtra ꜧand . oc takka gud at tw ſlipper mʒ liffuit . Wideke ſwarade/ ojampt[86] wilia j ſkiffta mʒ mik . kalla mik etꜧer ꜧwſbonda[87]/ iak will ꜧøra ꜧans doɱ . i fa ekke mynꜹ wꜹriꜹ før/ tꜧa rido tꜧe ꜧeɱ oc ſagde tꜧeris ꜧøffuitʒmaŋ ꜧwat ꜧaŋ ſwarad ꜧafde/ tꜧa ſtod ꜧaŋ vp oc wapnade ſik . oc alla tꜧe xij oc rido mot wideke .


Kap. 85

Widikes samtal med Grammeliff och Studfus.

Videke talade[88] till tꜧeɱ/ welkompne godemeŋ. grammeliff ſwarade tw ꜹſt ekke welkomeŋ . wij ꜧaffua ſkifft alt tꜧʒ tw ꜹger . oc tꜧer till ſkaltw tolla ꜧand oc fot . Jak ſkall ꜧaffua tꜧiŋ ſkioll/ widike ſwarade/ miſter [iak] miŋ ſkioll/ tꜧa ꜹr tꜧeŋ miŋ ſkada . tꜧa iak kommer ꜧeɱ till danmark . ꜧwat ſkall iak miŋ fader ſwara . oɱ ꜧaŋ ſpør ꜧo[89] miŋ ſkioll tog . tẏ iak ꜧauer tꜹnkt finna didrik aff berne/ oc kaŋ iak ꜹy miŋ ſkioll miſte . før ꜹŋ wij finnes . tꜧa ſwarade ſtudfuſſ fa mik tit ſwerd . tꜧʒ koɱ vpa mit ſkiffte/ widike ſwarade jak wet ꜹẏ oɱ mit ſwerd ꜹr got eller ont/ oc nødog wille jak tꜧʒ freſtꜹ mʒ ider oɱ iak ma rida[90]/ oɱ tw lager mit ſwerd . fra mik ꜧwar ſkall [iak] tꜧa wꜹria mik mʒ/ tꜧa iak finner didrik aff berne ꜧanuɱ ſkall iak jo at finna . tẏ kaŋ jak mẏnꜹ wꜹriꜹ ekke miſtꜹ/ tꜧa kraffde tꜧe flere tꜧeris ſkiffta deell ſoɱ tꜧe ſkifft ꜧaffde . widike ſwarade later mik ridꜹ myŋ wꜹg . jak will ꜹẏ tolla ider eŋ pening . Tꜧa ſwarade ſtudfuſſ/ jak tꜹnker at wij ꜹre galne meŋ/ wij ꜹra xij oc ꜧaŋ ꜹr eŋ . drager idra ſwerd oc ſkiliŋ ꜧanuɱ wid ꜧꜹſt oc ꜧarniſk oc liffuit mʒ .


Kap. 86.

Widikes kamp med Grammaliff och Studfus.

|[91] Tꜧa drog ſtudfuſſ ſit ſwerd oc ꜧwg . vppa widekes ꜧielɱ/ ꜧielmeŋ war ſa ꜧard . at tꜧʒ ekke bet/ tꜧa drog wideke ſit goda ſwerd . mymming mʒ mẏkiŋ vrede oc ꜧogmod oc ꜧiog till ſtudfuſſ a ꜧans winſtra axl . oc ſunder bryniaŋ oc bryſtit oc wt a ꜧans ꜧøgra ſido igeŋ oc ſkilde ꜧanuɱ ſunder i tw ſtẏcke oc fioll ſa død till jordena . tꜧa wordo ꜧans ſtalbrødrꜹ faſt forfꜹrede oc wille ſomma ꜧeller ꜧema warit/ tog drogo tꜧe alla tꜧera ſwerd . oc ſøkte till ꜧanuɱ . gramliff ꜧiog vppa widekis ꜧielɱ/ oc tꜧʒ bet ekke/ tꜧa ꜧiog wideke till grammeljff ꜧaŋ kløff ꜧans ꜧuffuod oc brẏſt [ſa ati beltit ſtod[92] . oc fiøll ſa død till jordena .


Kap. 87.

Hillebrand och hans stallbröder rådslå om de skola hjelpa Widike. Widike öfvervinner sju af kämparne.

Tꜧa talade ꜧillebrand till ſẏna ſtallbrøder jak ſeer at tꜧe ꜹre nw ſammaŋ kompne/ ridoɱ fraɱ bꜹter ffaar wedeke ſiger aff tꜧeſſe meŋ tꜧa ſiger ꜧaŋ at wij ꜧaffua ſwikit ꜧanuɱ oɱ wij ꜧanuɱ ekke ꜧielpa tꜧa ꜹre wij ꜧanuɱ meŋ edere/ oc matte tꜧʒ gꜹlla wort liiff oɱ widike finner oſſ/ nw ſwarade ꜧeẏɱ/ winner ꜧaŋ ſiger tꜧa wilia wij ꜧielpa ꜧanuɱ . worder ꜧaŋ ſlagiŋ . tꜧa wilia wij rẏma oc gøre oſſ engeŋ wonda for en frømande maŋ [ꜧillebrand] ſagde/ tꜧa ſkilias wij illa wid ꜧanuɱ . tꜧa ſwarade ꜧornboge jarll . medaŋ wij ꜧaffua loffuat ꜧanuɱ troſkap . tꜧa ꜧaldoɱ tꜧʒ/ ſa ſagde oc ꜧillebrand . ſidaŋ rido tꜧe fraɱ till Wideke/ tꜧa ꜧaffde ꜧaŋ fongit ſtor ꜧwg . oc vij lago døda nꜹr ꜧanuɱ aff tꜧe xij/ oc v rømde .


Kap. 88.

Hillebrand skiftar svärd med Widike om natten. Widike bränner slottet, och rider med sina stallbröder öfver Wisar-elf.

Videke war glad aff tꜧera komꜹ ſidaŋ rido tꜧe iŋ pa ſlottit togo tꜧer gwll oc ſilffuer . oc lago tꜧer oɱ nattena Oɱ midnattes tiid medaŋ wideke ſoff/ tꜧa ſtod ꜧillebrand op . oc ſkiffte ſwerd mʒ wideke . ꜧaŋ ſtak ſit ſwerd i ꜧans ſlida/ oc wedekes i ſit ꜧaŋ frẏktada for ſins ꜧerra ſkada/ tẏ ꜧaŋ ſag at wedikes ſwerd war ꜧwaſt . Tꜧa [ſoɱ] dagadis tꜧa ſtodo tꜧe op . widike ſporde/ ꜧwat welie wij gøra aff tꜧʒta ſlot . ꜧwat tik tẏkker[93] . iak will ekke lꜹnger [løna mit naffŋ[94] for tik jak ꜧeter ꜧillebrand . Jak ꜹr didriks maŋ . |[95] aff berne oc mẏne ſtalbrøder mʒ . Jak will ꜧolla all tꜧeŋ troſkap jak tik loffuat ꜧaffuer/ ſettoɱ ꜧer igeŋ two ſoɱ ſlottit ſkule gømꜹ/ oc wij wilie rida till didrik aff berne . tꜧʒte ſlot mugꜧe j bade beꜧolda oɱ i ſkilias wener att . tꜧa ſwarade wideke . Tꜧʒtꜹ ſlot ꜧaffuer giort mẏkit ogagŋ bade inlendʒſkoɱ oc wdlendʒſkoɱ mag iak rada tꜧa ſkall ꜧer fara fraɱ ꜧo tꜧer lẏſter/ oc ſkall engeŋ toll lenger wꜹre . Tꜧa ſwarade ꜧornboge jarll . [tꜧeŋ ſoɱ ſlottit waŋ mʒ ſynꜹ ꜹgna ꜧꜹnder[96] ꜧanuɱ bør rada ꜧwro tꜧer ſkall mʒ faras./ Sidaŋ ſatte wideke eld i ſlottet . oc brendet vp altſamaŋ oc ekke wilde ꜧaŋ tꜹdaŋ før ꜹŋ tꜧʒ war brunnit alt i koll/ oc mwreŋ nider brunnen./ Sidaŋ rido tꜧe tꜹdꜧaŋ oc komo till [ene ꜹlff ſoɱ wiſar ꜧet[97]/ tꜧer war broŋ vpkaſtad . tꜧʒ ꜧaffde giort tꜧe .v. ſoɱ rømde for wideke/ Wideke ꜧiog ꜧꜹſtiŋ mʒ ſporana oc ꜧꜹſtiŋ ſprang wtoffuer ana mʒ ꜧanuɱ . Hillebrand lot ſpringa ꜹfftir ꜧanuɱ oc koɱ mit i ſtrømeŋ [tẏ atꜧaŋ ꜧẏnte ekke wtoffuer[98]/ tꜧa lot ꜧornboge ſpringa ſiŋ ꜧꜹſt oc for ꜧaŋ ſammeledis ſoɱ ꜧillebrand . oc koma tꜧe badꜹ watꜹ till lands/ tꜧa rꜹnde ꜧeɱ till ana . ꜧans ꜧꜹſt war ſkimlingx broder . tẏ ſprang ꜧaŋ ſtrax[99] offuer ſoɱ ſkimling giorde .


Kap. 89.

Widike öfvervinner de fem återstående kämparne.

Tꜧa wideke war komeŋ wtouer . tꜧa ſag ꜧaŋ ꜧwar tꜧe v ſtodo ſoɱ flẏt ꜧaffde for ꜧanuɱ . ꜧaŋ rꜹnde ſtrax till tꜧeɱ . tꜧe wꜹnde ſik mot ꜧanuɱ oc grepo till wꜹriꜹ . Widike ſlogx lenge mʒ tꜧøɱ . ꜧeẏɱ ꜧiolt oc ſag vpa oc wilde ekke ꜧielpꜹ . tꜧa rende ꜧornboge iarll till wedike/ oc ꜧalp ꜧanuɱ manneliga . tꜧa bliffwo tꜧe v ſlagne/ ekke wiſte wꜹdike ꜹŋ tꜧa at ꜧans ſwerd war borte .


Kap. 90.

Widike kommer till Bern och bjuder Didrik enviges kamp.

Tꜧeŋ andra dag komo tꜧe till berne ſoɱ konungeŋ ſat ouer ſit bord . Didrik gik wt mot tꜧeɱ/ oc tog i alles tꜧeris ꜧand . vtaŋ wꜹdekes . tẏ ꜧaŋ kende ꜧanuɱ ekke/ ok enkte talade ꜧaŋ till ꜧanuɱ . Widke drog ſiŋ ꜧanſkꜹ aff oc fik didrik i ꜧandana . |[100] ꜧwat betyder tꜧʒ ſagde didrik . Wideke ſwarade . ꜧer mʒ biuder iak tik vti eŋ kamp mʒ mik/ iak ꜧaffuer mẏkit ꜧørt ſakt aff tik oc langt ꜧauer iak ridit for tꜧina ſkuld . oc wij ꜹre bade lika gamle/ oc nw ꜹr iak redo at ſlas mʒ tik . Didrik ſwarade . jak ſkall ſꜹtia ſadana frid [i mit faders land oc mit[101]/ at ekke ſkall ꜧwar ſkalk . eller tiwff biuda mik kamp . Tꜧa ſwarade meſter ꜧillebrand . ꜧꜹt ꜧerre tala ekke ſa . tw weſt ekke wid ꜧweɱ tw talar/ oc ekke weſtu ꜧwilkiŋ etꜧer ſiger far før ꜹŋ i ſkilias att . mik tẏkker waaŋ at tꜧu faar tꜧeŋ deell ſoɱ oſiger ꜧeter . vtaŋ tw niwter annaŋ maŋ till ꜹŋ tik ſialffuaŋ . tꜧa ſwarade eŋ aff didrikx meŋ ſoɱ renald ꜧeter/ tꜧʒ ꜹr tog ſtor ſkaɱ at ꜧwar trꜹll ſkall torrꜹ biwda myŋerra kamp . i ꜧans egit land . ꜧillebrand bar op ſiŋ nꜹffwa oc ſlog renald wid ſit øga ſa atꜧaŋ lag i ſwẏmꜹ[102] . tw ſkalt ekke ſpotta miŋ ſtalbroder ſoɱ mik ꜧiit ꜧauer følgt/ tꜧa talade didrik till ꜧillebrand . jak ſeer at tꜧu ꜹſt ganſke kꜹr at tꜧenne maŋ . oc tꜧʒ ſkall ꜧaŋ niwta tik aat ati dag ſkall ꜧaŋ ꜧꜹngiꜹ ꜧer for berne/ tꜧa ſwarade meſter ꜧillebrand . nꜹr i ꜧaffua ꜧanuɱ ouer wunnet mʒ ſwerds ſlag . tꜧa dømer tꜧer oɱ ꜧwre etꜧer tꜹkkes . ꜧaŋ warder ſik tꜧer atnøẏa lata . ꜧaŋ wꜹntar ſik mẏkit bꜹter at fara oc ꜧopas mik . atꜧaŋ bliffuer owunneŋ i tꜧenna dag .


Kap. 91.

Didrik och Widike rida ut af Bern, och göra sig redo.

Tꜧa bad didrik ꜧempta ſit ꜧarniſk . ſidaŋ wapnade ꜧaŋ ſik . tꜧʒ beſʒta ꜧaŋ kunne/ ꜧans ſkioll war ꜧwit/ tꜧer i war ſcriffuit et leoŋ . aff gull/ oc bant ſit ſwerd wid ſyna ſido ſoɱ nagellring ꜧet . oc ſprang vppa ſiŋ ꜧꜹſt ſoɱ falke ꜧet/ ꜧaŋ war ſkimlingx broder . Sidaŋ red ꜧaŋ wtaff berŋ ꜧans fader folde ꜧanuɱ/ oc manga riddara oc ſwena/ wideke ꜧade engeŋ ſoɱ ꜧanuɱ folde vtaŋ meſter ꜧillebrand . widke ſat vppa ſiŋ ꜧꜹſt ſkimling/ oc war redo .


Kap. 92.

Heym och Hillebrand bära vin för de begge kämparne, och önska dem lycka.

Tꜧa tog ꜧeiɱ et gwlkar fult mʒ wiiŋ |[103] oc bar till didrik oc ſagde till ꜧanuɱ . [dryk ꜧerre[104] gud giffue tik ſiger i dag . dẏdrik tog ſkaleŋ[105] oc drak/ tꜧa tog meſter ꜧillebrand ena ſilffſkall ok bar till wedeke/ oc bød ꜧanuɱ drikkꜹ . widike ſwarade/ giff didrik drikkꜹ førſt . tꜧa bød ꜧillebrand didrik ſkalena/ ꜧaŋ war ſa wred atꜧaŋ wilde ekke drikka/ ꜧillebrand ſwarade/ tw torfft ekke wredes ꜧerra . nw finner tw eŋ maŋ for tik . oc aldre før . ſidaŋ bar ꜧaŋ ſkalena till widike . ꜧaŋ tog ſkalena oc drak . ꜧillebrand ſagde till ꜧanuɱ . wꜹr[106] tik nw manneliga/ oc ꜧielpa tik gud iak kaŋ tik nw ekke mera ꜧielpa . wideke tog eŋ gulring oc gaff ꜧillebrand oc takkade ꜧanuɱ for ſinꜹ goda tiꜹniſte


Kap. 93.

Didrik och Widike ränna emot hvaranda. Widikes svärd brister mot Didriks hjelm.

Tꜧa talade wideke till didrik[107] oc ſporde ꜧanuɱ oɱ ꜧaŋ war redo[108] . Didrik ſade Ja . Sidaŋ toko tꜧe ꜧꜹſtana mʒ ſporana oc rꜹnde ꜧwar mot annaŋ ſa ſnart ſoɱ [eŋ ſwltaŋ falka ſlaar effter brad[109] . nar ꜧaŋ ſwlteŋ ꜹr./ widike rakade i didriks ſkioll ſa at glaffuaŋ[110] gik ſunder . didriks glaffueŋ bleff ꜧell. tẏ tꜧʒ ſlant[111] aff wꜹdekes ſkioll/ tꜧa ſagde weland [wideke] till didrik/ medaŋ tit glaffueŋ ꜹr ꜧelt oc mit ſunder/ tꜧa reŋ till mik manneliga iak will klꜹda[112] for tik/ tꜧa drog wideke ſit ſwerd . Didrik rende tꜧa ſnarliga till ꜧanuɱ oc mente ſtinga ꜧanuɱ twert wtgẏmoŋ . oc rakade mit vpa ꜧans ſkioll/ tꜧa ꜧiwg wideke glaffueŋ ſunder . oc et ſtẏkke aff ſiŋ egiŋ ſkiol . ſidaŋ ſprungo tꜧe aff ꜧꜹſtana . oc ſlogos manliga ſa at ꜧwar gaff androɱ ſtor ꜧwg . wideke bar ſit ſwerd op aff all ſiŋ makt oc ꜧiog vpa didriks ꜧielɱ . ꜧillagrẏɱ . ꜧaŋ war ſa ꜧard . at ſwerdit braſt ſunder i ꜧꜹlteŋ[113] .


Kap. 94.

Didrik vill dräpa Widike, men Hillebrand går emellan; och huru det aflopp.

Tꜧa ſagde wideke/ weland fader ꜧaff gudʒ wrede for tꜧʒ tw giorde ſa ont ſwerd ſa well ſoɱ tw kunde ſmida . Jak ꜧaffde mik wꜹll wart oɱ iak ꜧaffde ꜧafft et gott ſwerd . oc ꜹr tꜧʒta bada ſkaɱ oc ſkada oc ſa tik ſoɱ ſwerdit giorde . ꜧer Didrik tog ſit ſwerd mʒ bada ꜧender oc wilde ꜧwgga wedekes ꜧuffuod aff . ꜧillebrand lop i melloɱ mʒ ſiŋ ſkioll/ oc ſagde/ ꜧer |[114] Didrik giffuer ꜧanuɱ liiff/ oc gører ꜧanuɱ till ider maŋ/ tꜧu fik aldre eŋ raſkare maŋ till tiꜹnare ꜧaŋ waŋ all eẏne et ſlot aff xij kempar tꜧʒ tw kunde ekke førra winnꜹ mʒ alla tina meŋ . oc ꜧaffuer tw ſtor ꜧedꜧer tꜧer aff/ at ſadanŋ maŋ tiꜹner tꜧik . tꜧa ſwarade ꜧer didrik . tꜧʒ ſkall ga ſoɱ jak før ꜧauer ſakt . i dag ſkall ꜧaŋ ꜧengder worde . Hillebrand ſwarade tꜧʒ mage i ekke gøra ꜧaŋ ꜹr fødder aff konunga ſlekte bade till fꜹderne oc møderne gøreŋ well mot ꜧanuɱ/ tꜧer ꜧaffua i ꜧedꜧir aff/ tꜧa ſwarade Didrik jak ſkall nw gøra tꜧeŋ fridꜧ i mins faders land . at mik ſkall ꜹẏ ꜧwar trꜹll biuda kamp ſoɱ fraɱ komber nar jak ꜧanuɱ ꜧꜹngt/ tꜧa ꜹr iak ſkild fra tꜧeŋ wanda oc ſkall tig encꜧte mẏkit at niwta oc gak ſnart fra mik/ mik ꜹr nw encꜧte oɱ tꜧiŋ tꜧieniſte/ ꜧeller ſkall [iak] ꜧugga tit ꜧuffuod førſt aff/ oc ſidaŋ ꜧans


Kap. 95.

Hillebrand återlemnar Widike hans svärd, Memming, hvarefter kampen går Didrik emot. Widike skänker Didrik lifvet för Hillebrands bön skull. Didrik och Widike blifva stallbröder och rida in i Bern.

Tꜧa ꜧillebrand ꜧørde at ꜧans bøŋ war encꜧte wꜹrd . oc didrik wilde encꜧte ſkona ꜧanuɱ . tꜧa ſwarade ꜧillebrand . mꜹdaŋ i kunne tꜧes ꜹẏ ſkøŋ . at iak rader ider got rad . ſkall barnit ꜧaffua tꜧʒ/ tꜧʒ bedis/ oc drog ſwerdit aff ſiŋ ſlida oc fik wideke oc ſagde/ gud forbiude at iak ſkall wara nokoŋ maŋ otro/ ꜧer ꜧauer tw tit ſwerd . wꜹr tik nw manneliga . wideke wart ſa glad ſoɱ fugleŋ ꜹr mot dageŋ oc kyſte bade ꜧielt oc klod . oc bad gud forlatꜹ ſigꜧ atꜧaŋ ꜧaffde bannat ſiŋ fader . wideke ſagde till didrik/ ſeer tw tꜧʒte ſwerd well . tꜧʒ ꜧeter mymming . nw will [iak] ſa gerna ſlaſſ mʒ tik ſoɱ torſtoger maŋ will drikkꜹ eller eŋ ꜧungroger maŋ will eta . Sidaŋ ꜧiog ꜧaŋ vpa ꜧer tidrik . [bade tit oc ꜧart[115] i ꜧwart ꜧwg . tꜧa tog ꜧaŋ nokot ſtẏkke aff tidriks ꜧielɱ/ ſkioll eller brẏnia . wideke ꜧiog ſa ſnart at ꜧer Didrik kunde encꜧte annat gøra ꜹŋ bøte for ſig mʒ ſiŋ ſkioll/ oc kunde ꜹy ꜧugga et ꜧug i mot . tꜧa fik ꜧer Didrik v . ſaar/ tꜧa didriks fader[116] tꜧʒ ſag |[117] tꜧa bad ꜧaŋ ꜧillebrand ſkilia tꜧeɱ aat . ꜧillebrand ſwarade tꜧa iak wilde tꜧʒ ꜧaffua atſkilt/ tꜧa wilde ekke ꜧaŋ[118] oc ꜧaffde ꜧafft priiſſ aff allꜹ land . lꜹt tꜧeɱ nw ꜧollas[119] . tꜧa iak ſagde at wideke war eŋ raſk maŋ/ tꜧa ſagde ꜧaŋ at iak løg . tꜧa talade ꜧillebrand til ꜧer didrik mik tẏkker at tꜧiŋ ꜧielɱ ꜹr faſt ꜧuggeŋ oc tꜧiŋ ſkioll ꜹr kloffueŋ . oc tiŋ brẏnia ꜹr ſunder riffueŋ oc ſielff ꜧauer tw ſtor ſaar . oc warder tw tꜧʒta ſlita mʒ ſkaɱ . ſoɱ tw før matte ꜧaffua giort mʒ priiſſ . nw mag wideke rada oc mag ꜧaŋ gøra tik tꜧeŋ ſamma ræt ſoɱ tw ꜧaffde ꜧanuɱ tꜹnkt . vtaŋ ꜧaŋ will bꜹter gøra mʒ tik . tꜧa konung tꜧetmar tꜧʒ ſag/ tꜧa tog ꜧaŋ eŋ ſkioll . oc gik till wideke . widke ſporde ꜧwat ꜧaŋ wilde . wiltu konung tꜧetmar gøra mik oret . oc drꜹpa mik ꜧer mꜹdaŋ tꜧu ꜹſt i tꜧit egit rike oc ꜧauer mera makt ꜹŋ jak./ jac ꜧaffuer eŋ moderbroder till konung i jutland . ſoɱ rikare ꜹr ꜹn tw . ꜧaŋ ſkall tꜧʒ well pa tik ꜧempna . tꜧa ſwarade konung tꜧetmar . Jak will tik encꜧte gøra vtaŋ got/ jak will bidia tik . at tꜧu fordragꜧ[120] myŋ ſoŋ tꜧenne kamp . jak ſeer atꜧaŋ ꜹr ſkøt øffuerwunneŋ . tꜧa will iak giffua tik et got ſlot . oc eŋ riik jomfrv oc gøre tik till eŋ greffue/ wideke ſwarade iak will tꜧʒ ekke gøra . ꜧaŋ ſkall ꜧaffua tꜧeŋ ſamma rꜹt ſoɱ ꜧaŋ ꜧaffde mik tꜧꜹnkt vtaŋ iak warder ſlagiŋ fra ꜧanuɱ mʒ ſtor makt . tꜧa gik konung tꜧetmar bort ſidaŋ ꜧans ord war encꜧtit ꜧørt[121]/ tꜧa bẏriade tꜧe aff nẏø ſlaſſ ꜧer didrik warde ſig manliga . wideke trꜹdde faſt till ꜧanuɱ oc ꜧiog opa ꜧans ꜧielɱ nꜹr eŋ tridiung bort . oc tꜧa folde eŋ part aff ꜧaret mʒ/ tꜧʒ ſag ꜧillebrand at ꜧer didriks ꜧielɱ war kloffueŋ/ oc ſprang i melloɱ tꜧeɱ oc bad wideke giffua ꜧer didrik frid oc bliffua bade ſtalbrøder bliffua i bade ſamaŋ |[122] tꜧa beſta ider engeŋ kꜹmpe Wideke ſwarade for ꜧans ſkuld will iak encꜧte gøra . for idra bøŋ ſkuld will iak gerna giffua ꜧanuɱ liiff . Hillebrand lagde tꜧeris ꜧꜹnder ſamaŋ . oc giorde tꜧeɱ till gode wenner/ ſidaŋ foldis tꜧe jŋ i ſtadeŋ berŋ . oc bliffua ſtalbrøder lenge ſidaŋ .




Afvikande läs-arter:

  1. [Vellandes sson Videka B.
  2. [en åff the 3 ssmeder B.
  3. Videka B.
  4. [Himlingelandh B.
  5. [Didreck Tæckmar kongsson B.
  6. besta B.
  7. Ssuærike B.
  8. [iag vill nu ffara ssIder B.
  9. Skymbling B.
  10. hans ffader aath tillagt B.
  11. [Idh och mark B.
  12. [en heth Hijllebrandh annar Hein tredie Hornbuge ierll B.
  13. [Alffredh duerg B.
  14. [9 ffiæth i eth spring B.
  15. Vidka B.
  16. [ther seg tIr lIffta B.
  17. [Didreck ffan Bern B.
  18. hommoth B.
  19. [ierlenson aaff Ffenedie B.
  20. [ther maagum vi tolla B.
  21. seiger B.
  22. meth ffredh tillagt B.
  23. Lira B.
  24. Staffred B; i det följande heter han alltid Studffus
  25. Seyielstap B.
  26. annath B.
  27. hIffuesman B.
  28. talz B.
  29. hwar B.
  30. raada B.
  31. [ssaa ath suerdeth stodh i beltedh B.
  32. sagde Hillebrandh tillagt B.
  33. [dIlia meth napn B.
  34. [then som slottedh vanth meth sin egen haandh B.
  35. [en elff som Viisar heth B.
  36. [thi han hette ecke vtIffuer B.
  37. snarth B.
  38. [i meth ffædernes landh B.
  39. och sagde till honum tillagt B.
  40. [Didreck, herre B.
  41. kareth B.
  42. verg B.
  43. Didreck van Bern B.
  44. vreder B.
  45. [en sulten ffalke slaar epter braadh B.
  46. glaffueneth B.
  47. stank B.
  48. haalla B.
  49. hieltedh B.
  50. [baade snarth och haarth B.
  51. uteglömdt B.
  52. Didreck B.
  53. tagas B.
  54. vndrager B.
  55. vIrdh B.
  56. [Vellandes ſſoŋ videka B.
  57. [eŋ åff tꜧe iij ſſmeder B.
  58. Bl. 56.
  59. videka B.
  60. [ꜧimlingelandꜧ B.
  61. [didreck tꜹckmar kongſſoŋ B.
  62. beſta B.
  63. ſſuꜹrike B.
  64. [iag vill nu ffara ſſIder B.
  65. Bl. 56. Verso.
  66. ſkẏmbling B.
  67. ꜧans ffader aatꜧ/ tillagt B.
  68. [Idꜧ ocꜧ mark B.
  69. [eŋ ꜧetꜧ ꜧijllebrandꜧ annar ꜧeiŋ tredie ꜧornbuge ierll B.
  70. [alffredꜧ duerg B.
  71. Bl. 57.
  72. [ix ffiꜹtꜧ i etꜧ ſpring B.
  73. Vidka B.
  74. [tꜧer ſeg tIr lIffta B.
  75. [didreck ffaŋ berŋ B.
  76. ꜧommotꜧ B.
  77. [ierlenſoŋ aaff ffenedie B.
  78. Bl. 57. Verso.
  79. [tꜧer maaguɱ vi tolla B.
  80. ſeiger B.
  81. mʒ ffredꜧ tillagt B.
  82. lira B.
  83. ſtaffred B; i det följande heter han alltid ſtudffus
  84. ſeẏielſtap B.
  85. Bl. 58.
  86. annatꜧ B.
  87. Iffueſmaŋ B.
  88. talʒ B.
  89. ꜧwar B.
  90. raada B.
  91. Bl. 58. Verso.
  92. [ſſaa atꜧ ſuerdetꜧ ſtodꜧ i beltedꜧ B.
  93. ſagde ꜧillebrandꜧ/ tillagt B.
  94. [dIlia metꜧ napŋ B.
  95. Bl. 59.
  96. [tꜧeŋ ſoɱ ſlottedꜧ vantꜧ mʒ ſiŋ egeŋ ꜧaandꜧ B.
  97. [eŋ elff ſoɱ viiſar ꜧetꜧ B.
  98. [tꜧi ꜧaŋ ꜧette ecke vtIffuer B.
  99. ſnartꜧ B.
  100. Bl. 59. Verso.
  101. [i metꜧ ffꜹdernes landꜧ B.
  102. ocꜧ ſagde till ꜧonuɱ tillagt B.
  103. Bl. 60.
  104. [didreck/ ꜧerre B.
  105. karetꜧ B.
  106. verg B.
  107. didreck vaŋ berŋ B.
  108. vreder B.
  109. [eŋ ſulteŋ ffalke ſlaar epter braadꜧ B.
  110. glaffuenetꜧ B.
  111. ſtank B.
  112. ꜧaalla B.
  113. ꜧieltedꜧ B.
  114. Bl. 60. Verso.
  115. [baade ſnartꜧ ocꜧ ꜧaartꜧ B.
  116. uteglömdt B.
  117. Bl. 61.
  118. didreck B.
  119. tagas/ B.
  120. vndrager B.
  121. vIrdꜧ B.
  122. Bl. 61. Verso.