Sagan om Didrik af Bern - Wilcina land

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Fornsvensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif Original.gif


For at alle norrøne tegn som blir brukt i denne artikkelen skal vises korrekt må du ha fonttypen OldNordicTimes installert på din PC eller Mac. OldNordicTimes skal lagres i Fonts i Windows eller installeres i fontboken i Mac OS.


Sagan om Didrik af Bern


Wilcina land



Kap. 17.

Om konung Wilkinus i Wilkinaland, huru han strider med konung Herding af Ryssland, vinner Nogård, och gör landet skattskyldigt.

En konung het Wilkinus, han war en fultaka man. [Han wan meth stridh Wilcina land, som nw ær kalladh Swerige, oc Gøtaland oc Skane oc Siæland oc Winland oc all the rike ther till lage.[1] [The kalladis ty Wilcina land[2], at konung[en] het Wilkinus. Theth war tha sider at landit kalladis effter them som landit regerade.

En konung radde for Rytzeland[3] som Herding[4] het. Han war en rik koning oc mykin stridzman, oc mykit rykte stodh aff hanum. Han haffde mykin w frid meth Wilkinus[5] konung. Wilkinus koning stempde wt en offmyken[6] hær, oc rider in i [Pullerna land,[7] theth ligger till Rydzeland, oc giorde ther mykin skada. Thethte sporde Herding[8] konung, at ofrid war komen i hans land, han bød wt en storan hær. Han haffde mang annor land æn Rytzeland, [bada Greken oc Vngaria,[9] oc manga flere landzskap. Herding konung atte en broder som Hirder[10] het. Wilkinus konung haffde manga strider meth Herding konung oc hans broder, oc altiid fik Wilkinus konung siger i Rytzeland. Han brænde oc skinnade hwar han fram for. Han wan oc mang slot i Rytzeland oc sidan red han till Nogard[11], som hoffwd stadin war i Rytzeland, oc slogos længe for vtan stadin. Herding konung møtte hanum ther meth en storan hær. Wilkinus konung tog fast i mot oc fik siger æn nw som før, oc ther war Herder slagin, konung Herdingx broder, oc ther war mangen rytz[12] i hæll slagen. Han wan stadin oc fik ther sa mykit gwll oc syluer at aldre fik han sa mykit før i synæ daga. Sidhan giorde konunga sik en winskap i mellom, sa at Herding konung skulde wara konung offuer Rytzeland oc giffua Wilkine konung skat sa lenge han liffuer. [Wilkinus rider offuer alt Rytzeland oc legger skatten vpa hwer hanum thæckes.[13]


Kap. 18.

Konung Wilkinus aflar en son, Wade Rese, med en Hafs-fru. Wilkini död.

Wilkinus haffde en son som Nordian het, han war en fultake man, han war mykit hardare æn hans fader. Han badh sin fadher atfara hem igen. Tha Wilkinus for hem, oc lag ena stadz wid Rytzeland oc gik fra sit folk eynsamber oppa i skogen, ther sag han ena konæ mykit fagher oc gik tiit hon war. Theth war en [haff frw.[14] [Koning[en] giorde henne et barn, oc kom ater i sin skib, fik bør oc siglde[15] vti haffwit. Tha han war lankt fra landit kom samma haff frw vp oc tok om hans skipæstam[16] oc hiolt skipit at theth ængenstadz kom. Tha sag konungen at theth war samma quinna som han haffde legat meth, oc sagde till henne: «Lat oss fara! Haffuer thu nogot ærinde till mik, tha kom i wart land. Ther welie wij wæll fangna tik.» Hon slepte oc konungen siglde hem. Et halfft aar ther efftir kom samma kona till hanum. Tha loot han føra henne till en gardh som han atte, nokor stwnd ther æfftir fik hon et swenbarn. Konungen kallade hanum Wade.[17] Strax barnit war fød hwarff moderen bort. Wade woxte sidan op, oc wart en mektwg rese, sa athan kalladis Wada rese oc fik onda tycke, ty skilde hanum faderen fra sig oc gaff hanum ix garda i Siæland. Sidan war Wilkinus siwk aff aller oc kallade till sig hin andra sin son Nordian oc alt sit rad oc sagde sa: «Jak skall nw dø, oc bider ider tiæner min son Nordian som i mik her till troligæ tiænt haffuen,» oc bad han Nordian lyda syna tro wener rade, sa do Wilkinus.


Kap. 19.

Herding konung samlar här, rider in i Wilkina land, och vinner seger af konung Nordian.

Nordian wart sidan konung oc radde efftir sin fader. [Hernid konung sporde Wilkinus war død,[18] tha sagde han till sina men: «Nw ær sunder slitit sæmyan mellom mik oc Wilkinus konung, ty han ær nw død, oc gik nw en stor twnga aff min halss, oc skall iak aldre gøræ skatt aff mit land sa lenge iak liffuer,» oc bød han tha alla sinæ men [the som wapnføre waro[19] at the skulle snart komma till hanum, «wij wiliom hempna war stora skada vpa Wilkini men.» Sidan samlade[20] han en storan hær, oc rider i Wilkini land oc mykit folk kom till hanum hwar dag. Han brender oc skynnar alt theth han framdrager. Tha møtte hanum Nordian konung oc hafde myndre folk. Hanum wilde ekke manga følgia wtaff hans rike, ty athan war [bade karger oc asniken,[21] oc matte han ty tappa stridena oc wordo hans mæn slagne [oc han sieluer flydde.[22]


Kap. 20.

Nordian konung blir konung Herdings man, och erhåller Seland. Om konung Herdings söner.

Herdink konung fik siger oc jagade the som flydde j iii daga oc nw finner Nordian konung athan haffuer ekke mykin hielp aff theth gwll oc silffuer som han sparde wid sinæ riddara oc sinæ swena oc seer han [at tweggia handa æra a ferdom:[23] antigge fly rikit meth skam, eller oc warda konungens man. Tha tykte hanum bæter at beholla riket, oc sigia Herding tiænistæ, sa giorde han oc alt hans rad. Ta sagde Herding konung: «Thin fadher giorde stora nader [meth mek, han wan mit rike aff mek[24] oc slog mik manga strider aff, oc slog min broder i hæll. Iak haffuer nw bæter giort wid tik æn han giorde wid mik, thw skall sweria mik en eed rad[25] oc manskap oc ware mik skatskylluger sa lenge tw liffuer.» Ekke wilde han fara hem før æn han haffde vnderlagt sik alt Swerige. Siæland vnte han Nordian konung oc ecke mera aff [Swerigis rige.[26] Sa stod theth lenge i longa stwnd. Konung Herdink hade two søner, then ældre het Osanttrix[27], then yngre het Waldemar.[28] Oc æn atte konungen en frillasøn, [het Ilias,[29] han war fagher oc høffwisker.


Kap. 21.

Konung Herding skiftar riket mellan sina söner. Hans död.

Konung Herdink tog at aldas, han beffelte sin son Osanttrix rikit i Swerige, oc gaff hanum konungs naffn. Ilias giorde han till greffue, oc gaff hanum [Grekana land.[30] Tha ward Herdink konung siwker, ty gaff han sin son Waldemar Rytzeland oc [Pollerna land.[31] Oc sidan bleff Herdink konung død oc søner hans liffde lenge æfftir hanum.


Kap. 22.

Om konung Nordian, hans söner, och hans död.

Nordian war konung i Siæland oc haffde iiij søner: [en het Awrod, annan het Eggerd, then tridia Asplian, then fierde het Widwlff.[32] The ware alla rese. Tha bleff thera fadher død, theth sporde Osanttrix konung i Swerike, [han stemde hans søner till sik[33] oc let them sweria sik ede. Asplian giorde han till konung offuer Siæland. Widwlff han war sa høg ath hans axl stodh offuer hans brøders hoffwd oc han war starkare æn two hans brøder, han giorde oc alt theth ilt som han kunde gøra. Tha lot hans broder sla jarnlenkior oc bundo hanum meth, oc [lot leda hanum meth sik oc wille hanum aldre løsa vtan tha han stridha wilde.[34]


Kap. 23.

Osantrix konungs giftermål. Drottning Julianas död.

Thesse brøder ware konungx[ens] vndersatæ oc gøra hanum skat aff Siæland. Osanttrix konung war giffter, [hans hustrv] hon [het] Juliana. Henne fader het [Amdrik aff Bertania, England oc Skotland.[35] The haffde ena dotter som Berta[36] het, tha bleff Jul[i]ana død.


Kap. 24.

Konung Osantrix friar till Oda, Melias konungs dotter af Hunaland.

[Eyn konung het Melias, han radde for Huneland.[37] Han war riker oc milder oc hogmodug. Han hade ena dotter som Oda het, hon war ganze fager. Henne badho bade konunga oc hertwga, oc engen thera fik hennæ. Sidan Osanttrix hustrv bleff død, tha sende han xij riddara till Melias konung oc beddes till hans dotter. Oc screff hanum sa till, at kunde han ekke fa hans dotter, tha skulde han wænte sik strid[38] aff hanum.


Kap. 25.

Huru konung Melias upptager Osantrix konungs frieri.

The komo till [Melias konung[39] oc fingo hanum breffuen. Han swarade them: «Osanttrix konung, han will forfæra mik at giffua hanum myna dotter, oc ther fore skall han henne ecke faa. Han skall mik æy sa forfæra som han tænker.» Oc [lot leggia sændemennena i tornit[40] oc bad them ther bida sin herra.


Kap. 26.

Osantrix konung skickar sina fränder, Herding och Osid, med nytt bref och budskap till konung Melias.

Two vnge men kome till Osanttrix konung. Then ena het Herding[41] oc then andre het Osid[42], the waro hans broder søner. Jlias aff greken war thera fader. Herdink war en myken kempe. Osanttrix giorde hanum till høffuitzman ouer sit land oc gaff hanum jarls naffn. Tha sporde Osanttrix konung at hans riddara lago i tornit. Han talade till sinæ gode men: [«Wij wilia[43] fara till Melias konung oc hempna then skam han oss giort hauer.» Tha swarade en aff hans riddara: «Hanum hauer forsmat at sændeboden ware ecke sa kosteligæ som han wille, ty sender hanum æn edhre frænder.» Bade Herdink oc Osid oc flera godæ riddara oc reda them kosteliga wt.

Konung[en] lot scriffua breff oc sænde Melias konung meth sinæ frænder, oc stod sa i breffuen: «Wet skaltu Melias konung at tw haffuer illa forsmat wor sændebudh, thy sænde wij tik nw two wora frænder at thw giff[uer] them bæter swar, æn hina førræ. Wiltw theth ecke gøra, tha red tik oc tyna slot theth beszta ther thu kant, oc mattw wænte mik hem till tik.»


Kap. 27.

Huru konung Melias upptager Osantrix konungs andra budskickning.

[The komo till Melias konung[44] oc baro fram breffuen. [Konungen las breffuit[45] oc wort ganzske wreder. Tha tog Herding et purpura klæde oc ij gwlkar, oc [et paulun[46] oc sagde: «Thethta sænde min herra ider, æ hwat i hanum swara wilien.» Melias swarade: «Ther i mot will iak sænda hanum mynæ frillæ som iak før haffde, myn dotter ær for ængen penning fall.» Oc haffue han otak for sit ærinde, oc lot han taga Herdink jarll oc Osid oc kastæ them i tornit till the andra oc bad them ther bidæ sin herra.


Kap. 28.

Osantrix konung skickar till Asplian, konung på Seland, och begär hans tre resar samt annan hjelpsänding.

Tha Osanttrix sporde athans brødræ søner lagæ i tornit, tha screff han breff till Siæland oc bad Asplian konung sænda hanum the iij resa som hans brøder waro oc mykit annit folk, oc sa giorde Asplian konung. The komo till Osanttrix konung, [Eggerd oc Awinrod.[47] Tha leddo the meth sik [Wiwlff i ena jarnkæde,[48] oc torde hanum ekke løss lata før æn trængde. Efftir hanum bars ena stora jarnstang.


Kap. 29.

Osantrix konung drager in i Hunaland, kommer till konung Melias, och bjuder honom sin tjenst.

Osanttrix konung drog a stadh meth nokot folk, oc resana følde hanum [oc han lot sik kalla Frædrik[49] tha han kom i Hunaland. Tha drog han spakeliga vtoffuer landit, sa at hwar han fram foor, tha vnte hanum allæ got, oc førde till hanum bade wiin oc annit got, oc begaffuede hanum, oc han begaffuede them kostelige igen, oc let ryktit ga athan war komen aff Yspania land oc wilde tiæna Melyas konung. Han sende bod till konungen, oc bad sik loff at rida i staden. Konungen sagde jaa, sidan red Osanttrix konung jn j staden, oc lot sig Frædrik kalla. Tha konungen sag thera folk, tha tykte hanum illa wara [at the waro jnkompne.[50] Osanttrix stiger aff sin hæst, han bad resana vte standa, sidan gik han jn for konungen oc fiøll vpa knæ for hanum, oc sagde: «Hin rike Melias konung, tager mik till ider thiænara. Jak ær komen aff Yspania, jak biwder ider myn thienist.»


Kap. 30.

Melias konungs svar. Konungarnes samtal.

Tha swarade Melias konung: «Otrolig tycker mek thin tiænist at wæræ, oc henne will jak ekke haffua, oc borde tik otak for theth mykla folk thu hauer ført [i wor stad.[51]» Osanttrix swarade: «Meth edert loff kom jak i staden, thy bør mik ængen skull at haffua, oc wij wiliom ængen skada gøra oc biuder jak ether myne tiænist, æn nw som før,» oc alt lag han for konungens føter. Melias swarade: «Hwro kant tw mik tiæna? Tw hauer sa mykit folk som jak oc fingæ iak enchte meth tik rada, ty will iak thinæ tiænistæ enchte haffua.»


Kap. 31.

Widulf rese tager Herding jarl och Osid ut ur tornet.

Theth sporde Widwlff rese at hans herra lag for konungens føter oc tykte hanum æn theth stor skam [at wara], oc wort han sa wred theth han sleet sunder jarnkæderna oc wart løss oc fik sinæ jarnstang, oc slog vpa bade sinæ hænder, oc størte ther mykit folk. Han løp till tornit oc slog sunder dørrernæ oc tok ther wt Herding jarll, Osid oc the andra riddara, oc kom sidan nid pa borg garden oc slog meth sinæ jarnstong sa at alla flydde for hanum.


Kap. 32.

Huru Osantrix konung slår konung Melias, och vinner hans dotter Oda.

Osanttrix konung ligger for Melias konungs føtir, oc biuder hanum synæ tiænistæ. Melias swarade: «Stat op oc tak tit folk meth tik oc rid wtaff staden. Wiltw ecke theth, tha skall iak driffuo tik her wt meth stor hwg.» Tha sprang Osanttrix konung op oc slog konungen wid ørat meth sin næffua. Sidan drog han sit swerd oc alla hans mæn, oc slogos fast i stuffwna. Theth hørde the som wte ware oc hwggo sik in till them, oc ther fiøll mykit aff Melias folk. [Melias konung kom wt gømon en løndørn,[52] oc ther stod Osanttrix folk vtan fore, oc wart ther et stort slag at konungen flydde oc allæ hans mæn. Osanttrix men giorde stor skada i staden. Tha fik Osanttrix atsee hwar konungx[ens] dotter stodh. Han tog henna i sin fampn, oc kyste henne. Tha sagde jomfrwn: «Gud gaffue, at Osanttrix konung haffde mek i sin fampn nw [som haffuer nw [?thu].[53] Illa giorde myn fader, han wilde ekke giffue mek tølken herra som Osanttrix ær.» Konungen swarade: «Thu est nw i Osanttrix fampn,» oc løffte henna strax pa en hæst. Sidan red han wtaff staden meth alt sit folk oc kom hem till sit eghit land, Swerige. Sidan lot han rede till brylløp, oc bød ther till badæ konungæ oc hærtwga. Tha the nokon stund hade saman warit, tha fingo the ena dotter [som Erecha het.[54] Hon war badæ [fager oc dandes[55] oc alla vnte henne got.


Kap. 33.

Om Aktilius, huru han vinner Hunaland af konung Melias.

[J Frisland war en konung som Osid het. Han hade two søner, then ena het Herding, then andra Aktilia.[56] Hans sid war sa, athan wilde alltiid ørløga, oc wan mang land oc mykin siger, tha ørligade han vpa Melias konung. Tha Aktilia kom i Melias land, tha sagde han sa: «Jak skall aldre hædan fara før en jak haffuer wunnit thethte landit.» Han wan manga strider aff Melias konung. Melias rømde till en stad ther Wilcina het. Aktilius wan hanum alt hans land aff, oc lagde theth op vnder sik, oc satte sik i en stad som Susa heter, oc lot hanum kosteliga mura. Tha war Aktilius hyllad for en konung ouer alt Hunaland som før atte Melias. Theth sporde Osanttrix konung oc tykte hanum theth illa wara at hans hwstrv fader war sa fordreffuen. Oc begyntes tha et stort orligh jmellom Osanttrix oc Aktilius konung oc haffde manga strider sik i mellan. Oc alt bleff Aktilius konung wid rikit som han wunnit haffde, oc sagde sa, at: «ængen skulde theth aff hanum faa medan han liffde. Min broder Herdink skall haffua Frisland æfftir wors fadhers død.»


Kap. 34.

Aktilius konung sänder sin broderson Osid, med 20 riddare, till konung Osantrix i Sverige, att begära hans dotter Ercha.

Tha døde Osid, konung i Frisland. Herdink tok wid rikit, han fik en son som Osid[57] het. Ther wart en starker man aff. Tha han war woxen, tha red han till sin faderbroder Aktilius konung. oc war altiid høffuitzman for hans folk nar the stride skulde. Aktilius senda sin frendæ Osid, oc xx riddara meth hanum till Osanttrix konung, meth the ærinde at Aktilius konung will haffua hans dotter Ercha.


Kap. 35.

Osantrix konungs svar på konung Aktilii frieri.

Tha the komæ till Swerigis, konungen vntfik them wæll, oc sporde hwat theris ærinde war. The sagde hanum at Aktilius wilde haffua hans dotter. Osanttrix swarade: «Han ær ekke min wæn. Han haffuer dreffuit mynæ hustrv fader aff rikit oc giort mik storan skada, ty kan han ekke fa myna dotter. Jak will oc engen sændebod annat gøra en got, ty farer hem oc sigier ider herra hwat iak swarad haffuer.» The foro hem oc sagde Aktilie konung hwat swar the fingo, oc theth meth at the haffde aldre seet æn [?ene] fægre jomfrv æn Osanttrix dotter war, Ercha. Hon hade ena syster som Berta het.


Kap. 36.

Aktilius konung sänder margrefven Rodolf till konung Osantrix i samma ärende.

Et slot lag i Hunaland som Bakalar[58] heter. Theth atte en margreffue som Rodolff het, han war tha nær Aktilio. Konungen sænde hanum till Osanttrix konung meth sama ærinde, oc screff hanum sa till, at kunde han ekke fa hans dotter, tha skulde han wænte sik stoor w fridh aff hanum. Margreffuen kom till Osanttrix konung oc L. riddara meth hanum. Konungen vntfik hanum wæll theth beszta han kunde oc sporde hwat hans ærinde war. Han sagde hanum at: «Aktilia konung wilde haffua hans dotter, om han kan fa henne meth winskap oc kerlek. Kan theth ecke wara, tha kommer han i edert land meth makt oc will henne likawell haffua. Han hauer wunnit mang land meth sit swerd, ty ware bæter haffua winskap meth hanum æn ofridh.»


Kap. 37.

Osantrix konungs svar. Margrefvens hemresa.

Tha swarade Osanttrix konung: «Tw æst en fultage man oc bær thins herris ærinde fram høffweskeliga oc wæll. Mik tycker vnder wara athan tor bedas till myne dotter medan han haffuer mit rike borte som mik meth rætte bør, oc borde mik hempnas then stora skada han giorde minne hustrvs fader. Wæll tor jak strida meth Aktilio konung, ty jak hauer ræt oc [han] oret. Waren her hwre lenge jder tæckis, sidan faren oc syen ether herra at han faar ekke myna dotter.» Sidan gaff han Margreffuen kosteliga gaffuor, oc ther meth for han tædan. Han kom till Aktilio konung oc sagde hanum hwat swar han haffde fangit.


Kap. 38.

Aktilius konung samlar här och drager in i Sverige.

Tha swarade Aktilius konung: «Høren nw alla myne men. Jak will fara till Swerige oc strida meth Osanttrix konung, ty waren redo meth hæsta oc harnisk nar jak ider till siger, oc skulu Swerigis men se at wij [skule lita[59] war swerd i theris blod, [oc at wij tola wæll kalt jarn i wore hwd som wij offta giort haffua.[60]» Tha samlade[61] han en storan[62] hær oc drog i Osanttrix land, brænner ok skinnar, oc brøt mang slot nid oc giorde hanum storan skadæ.


Kap. 39.

Osantrix konung sänder till Seland, efter konung Asplian och hans bröder, och drager emot konung Aktilias. Konungarnes strid. Widulf reses flykt.

Thethte sporde Osanttrix konung. Han sænde bod till Siæland oc fik till sik Asplian konung oc alla hans brødher ok [samlade strax[63] en storan hær, oc drog mot Aktilius konung [oc lot løss sla hin starka rese, Widwlff meth then stang.[64] Tha Widwllf war løss, tha giorde han storan skada. Han slog meth sinæ jarnstong bade men oc hæsta i hæll. Aktilius søker hart i mot them, ty han hade mykit folk. Ty matte Osantrix fly. Aktilius haffde mist v.C folk, Widulff haffde slagit allene iij.C folk j hææll. Oc sidan flydde han oc løp sa fast at engen hæst kunde affløpa hanum, oc stundom slogh han till baka meth jarnstongena. Tha fik Osanttrix konung mera folk till sik, ty wilde han ekke længra fly. Han haffde tha x.M folk oc wænde sik mot Aktilium konung, oc wart ther tha en hard stridh. Widulff oc hans broder drapo mangen man, oc fiøll mykit aff Aktilius folk, ok ty flydde han offuer en storan skog oc ther slog han sinæ paulun. Osanttrix lag annaz wægin widh skogen om nattena oc satte ther sinæ paulun.


Kap. 40.

Margrefven Rodolf rider ut om natten emot konung Osantrix. Konung Aktilius drager hem.

Om midnats tiid, tha stod op Margreffuen Rodolff oc wapnade sik, oc meth hanum v.C riddara aff Aktilius folk oc rido ouer skogen, oc rænde om kull Osanttrix paulun, oc slogo ther mangen man i hæll før æn the komæ till synæ wæriæ. Tha han fornam at the komo till syna wæriæ, tha red han ouer skogen igen oc sagde Ak[t]ilius konung hwat han hafde giort. Konungen tackade hanum oc drog sidan hem i sit land igen, oc stod theth sa nokor stund.


Kap. 41.

Huru margrefven Rodolf med Osid och trehundrade män drager lönligen till Sverige, och kommer till konung Osantrix.

Theth war en dagh at hin gode margreffue Rodolff bad konung Aktilium læna sik iij.C folk oc hans broderson Osid. Konungen giorde som han bad, fik hanum iij.C riddara oc Osid meth. Han bad konungen ekke wænta sig før æn iij aar liden ware, sidan red han sin wæg, oc lot ryktit ga athan wilde rida till Yspania, æn han rider strax till Swerike, oc rider alt vm nætternæ oc soff om dagana. Tha han kom først in j Swerike, vppa en storan skog, tha bad han sit folk at byggia sik hws oc bad Osid wara theris høffuitzman oc bad them bida sig tess han igen kome. Sidan red han sin wæg allene. Tha han kom till Osanttrix konung, tha gik han in for hanum oc satte hatten nider for øgønen at ængen skulde kenna hanum.


Kap. 42.

Margrefven kallar sig Siord och begär tjenst hos konungen.

Konungen sporde hwat han wilde eller hwem han tillhørde. Han swarade: «Jak heter Siord[65], jak wilde gerna tiæna ider.» Konungen swarade: «Thu talar som tw ware fød i Hunaland oc æstw fast liker margreffue Rodolff som drap for mik ena nat vi.C[66] raska men.» Tha swarade Siord[67]: «Ekke kenner jak Rodolff, æn jak hauer hørt sakt athan hauer mykit ont giort j sina daga for Aktilius skuld. Theth ær sant herre, at iak bodde i Hunaland, sa lenge till Aktilius dreff min herre Melias konung bort. Sidan wilde jak ekke tiæna Aktilius konung, ther fore rømde jak rikit. Konungen tog alt theth jak atte oc drap iiij myna brødher, [oc giorde mek biltog.[68] Jak giorde hanum et litit snæd igen. Jak slog ena nat C. aff hans men oc sa ær jak hiit komen som i maga høra. Jak wilde theth herre, at margreffue Rodolff wore sa wist her som jak ær nw her. Tha matto i hempna ider harm a hanum oc min meth.»


Kap. 43.

Konungens svar.

Tha swarade konungen: «Jak wænter at margreffue Rodolff tager sik bæter wara. Han komme ekke sa allene hit. Tw skall wara mik wælkomen sa lenge thu wilt her bliffua, oc haff ther myken tak fore at tw slogt konung Aktilius folk i hæll, oc ther skall jak vnna tik got fore.» Sidan dwaldis han meth konungen.


Kap. 44.

Konung Nordungs frieri. Siord kommer i tornet och får tala med fangfru Ercha.

Tha kom ther en konung wtaff Swawell,[69] han het Nordung. Han beddes till Osanttrix dotter, then som Ercha het. Jomfrwn sat i en [et] torn och henne syster meth henne. Osanttrix kallade Siord till sik, oc sagde till hanum: «Tw æst en wiisman, gak till myna dotter oc hør hwat hon will swara thenne konung som henna bedis till.» Siord gik som konungen bad till jomfrwna, oc sagde henne konungens ærinde. Jomfrvn swarade: «Thw æst en wiisman oc høffuisk. Hwi kom tw ekke før till mik mædan tw hauer hær lenge warit?» Siord swarade: «Jak torde ekke hiit gaa før æn ider fadher bad mik hit ga, oc nw will jak tala wid ether om nokra ærinde.» Hon bad sinæ syster wtganga oc flere sinæ mø mædan han talede hwat hanum tektis. Siord sagde: «Wij wilia ga i en trægard. Ther mag hwar man see [hwat wij gøra,[70] for thy onda twngor æræ nog till.» Tha gingo the wt i trægardin, oc satte sik vnder et træ. Konungana sato lankt fra, oc sago till oc mente at han haffde talad som konungen bad.


Kap. 45.

Siord uppenbarar sitt rätta namn och ärende för jungfru Ercha, och begär sjelf hennes syster, Berta.

Tha tog Siord nid sin hat oc talade till jomfrvn: «Jak hauer swikat[71] bade men oc konær,[72] oc jak haffuer swikit tik jomfrv. Jak heter ekke Siord, jak heter hertwg Rodolff. Jak ær konung Aktilius sændebudh. Følg mik till hanum, tha skall han giffwa tik mykit[73] land. oc rike, oc [osigæliga bælle[74].» Tha swarade Ercha meth mykla wrede, oc bad sin syster Berta ga till sik oc høræ thenna manzs ærinde: «Han heter ekke Siord. Han kennes nw athan heter greffue Rodolff, sændebod Aktilia konungs, oc nw bær han hans ærinde fram. Kalla nw min fader, han ma nw dræpa han, ty han drap ena nat vj.C mins faders riddara. Ty skall han hængia idagh.» Greffue Rodolff swarade: «Jomfrv gør som jak bider, ælskæ Attilia konung oc bliff drotning ouer theth rike som thin moderfader Melias konung atte. Thin syster Berta skall wara min hwstrv.»


Kap. 46.

Konungs-döttrarnes svar.

Berta swarade: «Tw æst fød aff konunga slekte, tw mat ekke beropa then som till tik komber i gode tro, oc mynss hwat tw sagde et sinne till mik. Tw bad gud ther om at tw matte wara drotning i Hunaland. Nw hauer gud hørt thinæ bøn. Wiltw fara till Hunaland, tha will jak følgia tik.» Tha fryktade greffuen at the wilde beropa hanum, ty wilde han bortga. Jomfrwn bad hanum bida oc sagde: «Jak will warda drotning i Hunaland,» oc fik hanum en gulring [i wæd[75] at hon wilde fylgia hanum oc hennes syster meth.


Kap. 47.

Siord ger besked åt konung Nordung.

Nw gar Siord wtaff gardin tit som konungana sato. Tha talede nordung konung till hanum: «Hauer tw wærffwat mit ærinde meth tro som tw mik loffuade, tha skall jak giffua tik et jarladøme j mit rike.» Tha swarade Siord: «Aff tro sagde hon mik, hon wilde engen man haffua i aar oc ther vpa fik hon mek sin gulring. Ærindit warff iak troliga sa hielpa mek gud.» Nordung swarade: «Læg win om at theth mag æn ske. Jak will gerna bida ther effter j xij manade.» Sidan red Nordung bort.


Kap. 48.

Siord beder om lof att fara efter sin broder Alebrand.

[Sidan kallade Osanttrix konung Siord for sik [oc sagde:][76] «Tw haffuer nw thient mik i ij aar oc hauer iak rønt at thw æst then høffuiskasta riddare som wara mag. Ty mattw wara riker [i thit rike[77]. Wiltw bliffue her i mit rike, tha will jak giffua tik aff mit rike hwat tw will, oc wara høffuitzman for mynæ godemen at wæria mit land oc rike.» Han sagde han wilde theth gerna gøra: «Æn theth harmar mik at Aktilia konung slog myna brødræ i hæll, oc dreff mik fra land oc rike som iak wæll mera rønt haffde, om iak æy haffde funnit sadan høffdingiæ som i æren.» Tha swarade Osanttrix konung: «Wij wiliæ søkia Artilia konung i hans egit land oc nøda han till athan skall gøra tik lika.» Siord thakkade konungen oc sagde: «Jak hauer en broder som heter Alabrand[78]. Han war saar tha wij skildis oc theth tykker mek illa wara athan kommer ekke i edhra tiæniste, ty giffuen mik loff atfara æfftir hanum?» Konungen loffuade hanum theth.


Kap. 49.

Grefve Rodolf rider i skogen till sina män, och tager Osid med sig till konung Osantrix.

Greffue Rodolff, som kallade sik Siord, red i skogen tit hans mæn ware. Greffuen talede till Osid: «Tw skalt fylgia mik till Osanttrix konung. Jak hauer sakt at tw æst min broder, thu schalt nw heta Alebrand.» The rido ater till konungen och gingo jn for hanum. Konungen [fagnade them wæll[79] oc wore [the] ther om nokor stwnd sidan.


Kap. 50.

Siord och Alebrand bortföra konungs-döttrarne ur tornet, och komma i skogen till sitt folk.

En afftan sende Siord bod till jomfrwnæ then han wæll trodde, oc bad henne redo wara then viije dag ther æffter oc hennes syster meth, [meth all theris gwll oc silffuer.[80] En afftan som konungen war sompnat oc haffde druckit lenge om qweldit, tha tog Siord oc Alebrand sinæ hæsta oc rido till tornit som jomfrunar ware vti. Jomfrw[na]r møtte them [oc waro retho.[81] The satte them a theris hæstæ oc rido theris wæg, nat oc dag, till the komo i skogen ther thera folk war. Tha haffdo the v.C wapnade men.


Kap. 51.

Osantrix konung far efter grefve Rodolf och Osid, och bestallar dem i ett öde slott. Grefven sänder tvenne riddare till konung Aktilius.

Osanttrix konung wort war wid the swik hanum sked war. Han samlade en storan hær oc foor strax effter them. Tha sag greffuen Rodolff at konungen kom æffter hanum meth mykit folk, ty flydde han till et ødæ slot som ther nær war, oc grep ther till wæriæ. Konungen bestallede slottit oc slogx meth them badæ meth blidær oc annar wæria. [The wardæ sig wæll, oc greffuen sporde raskeliga sinæ men,[82] om nogor torde rida till Aktilia konung oc sigia hanum i hwat nød the wore. Ther ware two riddara som gerna wilde ridæ. Tha natten war mørkast, tha rido the wtaff slottit oc gynom hæren. Wæktarena mente at theth haffde warit thera sælskab, ty at the rido diærffueliga.


Kap. 52.

Aktilius konung lofvar grefve Rodolf undsättning.

The komo till Aktilia konung oc sagde hanum the tydende. Tha swarade Aktilia konung: «Margreffue Rodolff ær then raskaste riddare [som wæra mag,[83] oc mykit got haffuer han wunnit mik till handa. Nw skal jak vnsettia hanum eller theth skall gælla mit liiff,» oc [samlade en omyken hær.[84]


Kap. 53.

Konung Osantrix' strid med grefve Rodolf. Konung Aktilius kommer för slottet. Osantrix' flykt.

[Osanttrix konung slogs meth greffuen[85] oc hans folk, oc hafde konungen tha mist iij.C riddara oc greffuen lx riddara. Nw kom Aktilia konung for slottit, tha flydde Osanttrix konung. Greffue Rodolff løp aff slottit oc alla hans men till syna hæsta oc rændæ æfftir Osanttrix konung oc slogo hanum aff ij.C folk. Sidan wænde the ater till Aktilia konung igen


Kap. 54.

Aktilius konung rider hem till Susa och gör bröllopp med Ercha. Grefve Rodolf får Berta.

Ther war myken glædi tha the funnos. Konung Aktilia red tha hem till Susa, oc giorde et mektokt brylløp till jomfrw Ercha. Hennes syster Berta gaff han greffue Rodolff, oc stod beggis thera brylløp a en dagh. Tha gaff han greffue Rodolff[86] som han wæll fortiænt haffde. Nw ær Ercha drotning ouer alt Hunaland oc længe sidan war orligh mellom Osanttrix konung oc Aktilia konung oc haffdo manga stora strider, oc haffua i nw hørt hwadan theris orlig begyntis. [Oc begynnas her nw et annit capitulum aff Wada rese oc hans slækt.[87]


Hyltén-Cavallius' 1854-utgave


Alle h i 1854-teksten ser slik ut: Fornsvensk(h).jpg og er av praktiske grunner gjengitt som vanlig h. Fornsvensk(æ).jpg er gjengitt som ꜹ, -eth.jpg er gjengitt som ʒ.



Kap. 17.

Om konung Wilkinus i Wilkinaland, huru han strider med konung Herding af Ryssland, vinner Nogård, och gör landet skattskyldigt.

Eŋ konung het wilkinus haŋ war eŋ fultaka maŋ |[88] [haŋ waŋ mʒ ſtridh wilcina land . ſoɱ nw ꜹr kalladh ſwerige oc gøtaland . oc ſkane oc ſiꜹland oc winland oc all the rike ther till lage[89]/ [the kalladis tẏ wilcina land[90] . at konung[en] het wilkinus/ thʒ war tha ſider at landit kalladis effter theɱ ſoɱ landit regerade .

Eŋ konung radde for rẏtʒeland[91] . ſoɱ herding[92] het/ haŋ war eŋ rik koning oc mykiŋ ſtridʒmaŋ/ oc mẏkit rykte ſtodh aff hanuɱ/ haŋ haffde mẏkiŋ w frid mʒ wilkinus[93] konung/ wilkinus koning ſtempde wt eŋ offmẏkeŋ[94] hꜹr/ oc rider iŋ i [pullerna land[95] . thʒ ligger till rẏdʒeland . oc giorde ther mẏkiŋ ſkada/ thʒte ſporde herding[96] konung . at ofrid war komeŋ i hans land. haŋ bød wt eŋ ſtoraŋ hꜹr haŋ haffde mang annor land ꜹŋ rẏtʒeland . [bada grekeŋ oc vngaria[97]/ oc manga flere landʒſkap/ Herding konung atte eŋ broder ſoɱ hirder[98] het./ wilkinus konung haffde manga ſtrider mʒ herding konung oc hans broder/ oc altiid fik wilkinus konung ſiger i rẏtʒeland . haŋ brꜹnde oc ſkinnade hwar haŋ fraɱ for/ haŋ waŋ oc mang ſlot i rẏtʒeland . oc ſidaŋ red haŋ till nogard[99] ſoɱ hoffwd ſtadiŋ war i rẏtʒeland/ oc ſlogos lꜹnge for vtaŋ ſtadiŋ . herding konung møtte hanuɱ ther mʒ eŋ ſtoraŋ hꜹr/ wilkinus konung tog faſt i mot/ oc fik ſiger ꜹŋ nw ſoɱ før/ oc ther war herder ſlagiŋ . konung herdingx broder/ oc ther war mangeŋ rytʒ[100] i hꜹll ſlageŋ . haŋ waŋ ſtadiŋ oc fik ther ſa mykit gwll oc ſyluer at aldre fik haŋ ſa mykit før i ſẏnꜹ daga/ Sidhaŋ giorde konunga ſik eŋ winſkap i melloɱ ſa at herding konung ſkulde wara konung offuer rẏtʒeland oc giffua wilkine konung ſkat ſa lenge haŋ liffuer/ [wilkinus rider offuer alt rẏtʒeland oc legger ſkatteŋ vpa hwer hanuɱ thꜹckes .[101]


Kap. 18.

Konung Wilkinus aflar en son, Wade Rese, med en Hafs-fru. Wilkini död.

Wilkinus haffde eŋ ſoŋ ſoɱ nordiaŋ het . haŋ war eŋ fultake maŋ/ haŋ war mykit hardare ꜹŋ hans fader/ haŋ badh ſiŋ fadher atfara heɱ igeŋ/ tha wilkinus for heɱ/ oc lag ena ſtadʒ wid rẏtʒeland oc gik fra ſit folk . eẏnſamber oppa i ſkogeŋ/ ther ſag haŋ ena konꜹ mẏkit fagher oc gik tiit hoŋ war/ thʒ war eŋ [haff frw[102] . [koning[en] giorde henne et barŋ/ oc koɱ ater i ſiŋ ſkib fik bør |[103] oc ſiglde[104] vti haffwit/ tha haŋ war lankt fra landit koɱ ſamma haff frw vp . oc tok oɱ hans ſkipꜹſtaɱ[105] oc hiolt ſkipit at thʒ ꜹngenſtadʒ koɱ/ tha ſag konungeŋ at thʒ war ſamma quinna ſoɱ haŋ haffde legat mʒ/ oc ſagde till henne/ lat oſſ fara/ haffuer thu nogot ꜹrinde till mik . tha koɱ i wart land . ther welie wij wꜹll fangna tik/ hoŋ ſlepte oc konungeŋ ſiglde heɱ/ et halfft aar ther efftir koɱ ſamma kona till hanuɱ/ tha loot haŋ føra henne till eŋ gardh ſoɱ haŋ atte/ nokor ſtwnd ther ꜹfftir fik hoŋ et ſwenbarŋ . konungeŋ kallade hanuɱ wade[106]/ ſtrax barnit war fød/ hwarff modereŋ bort/ wade woxte ſidaŋ op/ oc wart eŋ mektwg reſe/ ſa athaŋ kalladis wada reſe oc fik onda tẏcke tẏ ſkilde hanuɱ fadereŋ fra ſig oc gaff hanuɱ ix garda i ſiꜹland. ſidaŋ war wilkinus ſiwk aff aller oc kallade till ſig hiŋ andra ſiŋ ſoŋ nordiaŋ oc alt ſit rad oc ſagde ſa/ jak ſkall nw dø/ oc bider ider tiꜹner miŋ ſoŋ nordiaŋ ſoɱ i mik her till troligꜹ tiꜹnt haffueŋ/ oc bad haŋ nordiaŋ lyda ſẏna tro wener rade/ ſa do wilkinus .


Kap. 19.

Herding konung samlar här, rider in i Wilkina land, och vinner seger af konung Nordian.

Nordiaŋ wart ſidaŋ konung . oc radde efftir ſiŋ fader . [hernid konung ſporde wilkinus war død[107] . tha ſagde haŋ till ſina meŋ/ nw ꜹr ſunder ſlitit ſꜹmyaŋ melloɱ mik oc wilkinus konung . tẏ haŋ ꜹr nw død . oc gik nw eŋ ſtor twnga aff miŋ halſſ/ oc ſkall iak aldre gørꜹ ſkatt aff mit land . ſa lenge iak liffuer/ oc bød haŋ tha alla ſinꜹ meŋ [the ſoɱ wapnføre waro[108] at the ſkulle ſnart komma till hanuɱ/ wij wilioɱ hempna war ſtora ſkada vpa wilkini meŋ/ ſidaŋ ſamlade[109] haŋ eŋ ſtoraŋ hꜹr/ oc rider i wilkini land . oc mẏkit folk koɱ till hanuɱ hwar dag/ haŋ brender oc ſkynnar alt thʒ haŋ framdrager/ tha møtte hanuɱ nordiaŋ konung . oc hafde myndre folk hanuɱ wilde ekke manga følgia wtaff hans rike . tẏ athaŋ war [bade karger oc aſnikeŋ[110] . oc matte haŋ tẏ tappa ſtridena oc wordo hans mꜹŋ ſlagne [oc haŋ ſieluer flydde[111] .


Kap. 20.

Nordian konung blir konung Herdings man, och erhåller Seland. Om konung Herdings söner.

Herdink konung fik ſiger oc jagade the ſoɱ flydde j iii daga oc nw finner nordiaŋ konung athaŋ haffuer ekke mẏkiŋ hielp aff thʒ gwll oc ſilffuer ſoɱ haŋ ſparde |[112] wid ſinꜹ riddara oc ſinꜹ ſwena oc ſeer haŋ [at tweggia handa ꜹra a ferdoɱ[113] antigge flẏ rikit mʒ ſkaɱ/ eller oc warda konungens maŋ/ tha tẏkte hanuɱ bꜹter at beholla riket/ oc ſigia herding tiꜹniſtꜹ/ ſa giorde haŋ oc alt hans rad . ta ſagde herding konung . thiŋ fadher giorde ſtora nader [mʒ mek/ haŋ waŋ mit rike aff mek[114] oc ſlog mik manga ſtrider aff/ oc ſlog miŋ broder i hꜹll/ iak haffuer nw bꜹter giort wid tik ꜹŋ haŋ giorde wid mik . thw ſkall ſweria mik eŋ eed rad[115] oc manſkap oc ware mik skatſkẏlluger ſa lenge tw liffuer/ ekke wilde haŋ fara heɱ før ꜹŋ haŋ haffde vnderlagt ſik alt ſwerige/ ſiꜹland vnte haŋ nordiaŋ konung . oc ecke mera aff [ſwerigis rige[116]/ ſa ſtod thʒ lenge i longa ſtwnd./ konung herdink hade two ſøner/ theŋ ꜹldre het oſanttrix[117]/ theŋ yngre het waldemar[118]/ oc ꜹŋ atte konungeŋ eŋ frillaſøŋ [het ilias[119] haŋ war fagher oc høffwiſker


Kap. 21.

Konung Herding skiftar riket mellan sina söner. Hans död.

Konung herdink tog at aldas/ haŋ beffelte ſiŋ ſoŋ oſanttrix rikit i ſwerige/ oc gaff hanuɱ konungs naffŋ/ ilias giorde haŋ till greffue/ oc gaff hanuɱ [grekana land[120] . tha ward herdink konung ſiwker/ tẏ gaff haŋ ſiŋ ſoŋ waldemar rẏtʒeland oc [pollerna land[121] . oc ſidaŋ bleff herdink konung død . oc ſøner hans liffde lenge ꜹfftir hanuɱ .


Kap. 22.

Om konung Nordian, hans söner, och hans död.

Nordiaŋ war konung i ſiꜹland . oc haffde iiij ſøner [en het awrod. annaŋ het eggerd/ theŋ tridia aſpliaŋ theŋ fierde het widwlff[122]. the ware alla reſe/ tha bleff thera fadher død . thʒ ſporde oſanttrix konung i ſwerike. [haŋ ſtemde hans ſøner till ſik[123] . oc let theɱ ſweria ſik ede/ Aſpliaŋ giorde haŋ till konung offuer ſiꜹland widwlff haŋ war ſa høg ath hans axl ſtodh offuer hans brøders hoffwd . oc haŋ war ſtarkare ꜹŋ two hans brøder/ haŋ giorde oc alt thʒ ilt ſoɱ haŋ kunde gøra/ tha lot hans broder ſla jarnlenkior oc bundo hanuɱ mʒ/ oc [lot leda hanuɱ mʒ ſik oc wille hanuɱ aldre løſa vtaŋ tha haŋ ſtridha wilde[124]


Kap. 23.

Osantrix konungs giftermål. Drottning Julianas död.

Theſſe brøder ware konungx[ens] vnderſatꜹ oc gøra hanuɱ |[125] ſkat aff ſiꜹland . oſanttrix konung war giffter. [hans huſtrv] hoŋ [het] juliana . henne fader het [amdrik aff bertania england oc ſkotland[126] . the haffde ena dotter ſoɱ berta[127] het/ tha bleff jul[i]ana død .


Kap. 24.

Konung Osantrix friar till Oda, Melias konungs dotter af Hunaland.

[Eyŋ konung het melias haŋ radde for huneland[128] haŋ war riker oc milder oc hogmodug . haŋ hade ena dotter ſoɱ oda het/ hoŋ war ganʒe fager . henne badho bade konunga oc hertwga/ oc engeŋ thera fik hennꜹ/ ſidaŋ oſanttrix huſtrv bleff død . tha ſende haŋ xij riddara till melias konung . oc beddes till hans dotter Oc ſcreff hanuɱ ſa till . at kunde haŋ ekke fa hans dotter tha ſkulde haŋ wꜹnte ſik ſtrid[129] aff hanuɱ .


Kap. 25.

Huru konung Melias upptager Osantrix konungs frieri.

The komo till [melias konung[130] . oc fingo hanuɱ breffueŋ . haŋ ſwarade theɱ . Oſanttrix konung haŋ will forfꜹra mik at giffua hanuɱ myna dotter . oc ther fore ſkall haŋ henne ecke faa . haŋ ſkall mik ꜹy ſa forfꜹra ſoɱ haŋ tꜹnker . oc [lot leggia ſꜹndemennena i tornit[131] . oc bad theɱ ther bida ſiŋ herra


Kap. 26.

Osantrix konung skickar sina fränder, Herding och Osid, med nytt bref och budskap till konung Melias.

Two vnge meŋ kome till oſanttrix konung. theŋ ena het herding[132] . oc theŋ andre het osid[133] . the waro hans broder ſøner . jlias aff grekeŋ war thera fader . herdink war eŋ mẏkeŋ kempe . Oſanttrix giorde hanuɱ till høffuitʒmaŋ ouer ſit land . oc gaff hanuɱ jarls naffŋ . tha ſporde oſanttrix konung at hans riddara lago i tornit . haŋ talade till ſinꜹ gode meŋ . [wij wilia[134] fara till melias konung . oc hempna theŋ ſkaɱ haŋ oſſ giort hauer/ tha ſwarade eŋ aff hans riddara . hanuɱ hauer forſmat at ſꜹndebodeŋ ware ecke ſa koſteligꜹ ſoɱ haŋ wille ty ſender hanuɱ ꜹŋ edhre frꜹnder . bade herdink oc oſid oc flera godꜹ riddara oc reda theɱ koſteliga wt .

Konung[eŋ] lot ſcriffua breff oc ſꜹnde melias konung mʒ ſinꜹ frꜹnder/ oc ſtod ſa i breffueŋ . Wet ſkaltu melias konung at tw haffuer illa forſmat wor ſꜹndebudh . thy ſꜹnde wij tik nw two wora frꜹnder at thw giff[uer] theɱ bꜹter ſwar/ ꜹŋ hina førrꜹ . wiltw thʒ ecke gøra/ tha red tik oc tẏna ſlot thʒ beſʒta ther thu kant/ oc mattw wꜹnte mik heɱ till tik .


Kap. 27.

Huru konung Melias upptager Osantrix konungs andra budskickning.

[The komo till melias konung[135] . oc baro fraɱ breffueŋ . [konungeŋ las breffuit[136] oc wort ganʒſke wreder . tha tog herding et purpura klꜹde oc ij gwlkar/ oc [et |[137] pauluŋ[138] oc ſagde thʒta ſꜹnde miŋ herra ider ꜹ hwat i hanuɱ ſwara wilien/ melias ſwarade ther i mot will iak ſꜹnda hanuɱ mynꜹ frillꜹ ſoɱ iak før haffde myŋ dotter ꜹr for ꜹngeŋ penning fall . oc haffue haŋ otak for ſit ꜹrinde . oc lot haŋ taga herdink jarll oc oſid oc kaſtꜹ theɱ i tornit till the andra oc bad theɱ ther bidꜹ ſiŋ herra .


Kap. 28.

Osantrix konung skickar till Asplian, konung på Seland, och begär hans tre resar samt annan hjelpsänding.

Tha oſanttrix ſporde athans brødrꜹ ſøner lagꜹ i tornit tha ſcreff haŋ breff till ſiꜹland . oc bad aſpliaŋ konung ſꜹnda hanuɱ the iij reſa ſoɱ hans brøder waro . oc mẏkit annit folk./ oc ſa giorde aſpliaŋ konung . the komo till oſanttrix konung./ [Eggerd oc awinrod[139] . tha leddo the mʒ ſik [wiwlff i ena jarnkꜹde[140]/ oc torde hanuɱ ekke løſſ lata før ꜹn trꜹngde . Efftir hanuɱ bars ena ſtora jarnſtang


Kap. 29.

Osantrix konung drager in i Hunaland, kommer till konung Melias, och bjuder honom sin tjenst.

Oſanttrix konung drog a ſtadh mʒ nokot folk . oc reſana følde hanuɱ [oc haŋ lot ſik kalla frꜹdrik[141]/ tha haŋ koɱ i hunaland . tha drog haŋ ſpakeliga vtoffuer landit . ſa at hwar haŋ fraɱ foor/ tha vnte hanuɱ allꜹ got/ oc førde till hanuɱ bade wiiŋ oc annit got/ oc begaffuede hanuɱ/ oc haŋ begaffuede theɱ koſtelige igeŋ/ oc let rẏktit ga athaŋ war komeŋ aff yſpania land . oc wilde tiꜹna melẏas konung . haŋ ſende bod till konungeŋ . oc bad ſik loff at rida i ſtadeŋ/ konungeŋ ſagde jaa/ ſidaŋ red oſanttrix konung jŋ j ſtadeŋ/ oc lot ſig frꜹdrik kalla . tha konungeŋ ſag thera folk/ tha tẏkte hanuɱ illa wara [at the waro jnkompne[142] . Oſanttrix ſtiger aff ſiŋ hꜹſt . haŋ bad reſana vte ſtanda . ſidaŋ gik haŋ jŋ for konungeŋ . oc fiøll vpa knꜹ for hanuɱ/ oc ſagde hiŋ rike melias konung tager mik till ider thiꜹnara/ jak ꜹr komeŋ aff ẏſpania . jak biwder ider myŋ thieniſt


Kap. 30.

Melias konungs svar. Konungarnes samtal.

Tha ſwarade melias konung . otrolig tẏcker mek thiŋ tiꜹniſt at wꜹrꜹ/ oc henne will jak ekke haffua/ oc borde tik otak for thʒ mẏkla folk thu hauer ført [i wor ſtad[143] . Oſanttrix ſwarade/ mʒ edert loff koɱ jak i ſtadeŋ/ thy bør mik ꜹngeŋ ſkull at haffua/ oc wij wilioɱ ꜹngeŋ ſkada gøra oc biuder jak ether mẏne tiꜹniſt/ ꜹŋ nw ſoɱ før oc alt lag haŋ for konungens føter . Melias ſwarade hwro |[144] kant tw mik tiꜹna/ tw hauer ſa mẏkit folk ſoɱ jak oc fingꜹ iak enchte mʒ tik rada tẏ will iak thinꜹ tiꜹniſtꜹ enchte haffua .


Kap. 31.

Widulf rese tager Herding jarl och Osid ut ur tornet.

Thʒ ſporde widwlff reſe at hans herra lag for konungens føter oc tykte hanuɱ ꜹn thʒ ſtor ſkaɱ [at wara]/ oc wort haŋ ſa wred . thʒ haŋ ſleet ſunder jarnkꜹderna oc wart løſſ oc fik ſinꜹ jarnſtang/ oc ſlog vpa bade ſinꜹ hꜹnder/ oc ſtørte ther mẏkit folk/ haŋ løp till tornit oc ſlog ſunder dørrernꜹ . oc tok ther wt herding jarll/ Oſid . oc the andra riddara/ oc koɱ ſidaŋ nid pa borg gardeŋ oc ſlog mʒ ſinꜹ jarnſtong ſa at alla flydde for hanuɱ .


Kap. 32.

Huru Osantrix konung slår konung Melias, och vinner hans dotter Oda.

Oſanttrix konung ligger for melias konungs føtir/ oc biuder hanuɱ ſynꜹ tiꜹniſtꜹ . melias ſwarade . ſtat op oc tak tit folk . mʒ tik oc rid wtaff ſtadeŋ . wiltw ecke thʒ tha ſkall iak driffuo tik her wt mʒ ſtor hwg/ tha ſprang oſanttrix konung op . oc ſlog konungeŋ wid ørat mʒ ſiŋ nꜹffua . ſidaŋ drog haŋ ſit ſwerd . oc alla hans mꜹn/ oc ſlogos faſt i ſtuffwna . thʒ hørde the ſoɱ wte ware. oc hwggo ſik iŋ till them/ oc ther fiøll mẏkit aff melias folk . [Melias konung koɱ wt gømoŋ eŋ løndørŋ[145]/ oc ther ſtod oſanttrix folk vtaŋ fore/ oc wart ther et ſtort ſlag . at konungeŋ flydde oc allꜹ hans mꜹŋ. Oſanttrix meŋ giorde ſtor ſkada i ſtadeŋ . tha fik oſanttrix atſee . hwar konungx[ens] dotter ſtodh . haŋ tog henna i ſiŋ fampŋ/ oc kẏſte henne/ tha ſagde jomfrwŋ . gud gaffue . at oſanttrix konung haffde mek i ſiŋ fampŋ nw [ſoɱ haffuer nw[146] [?thu]/ illa giorde myŋ fader haŋ wilde ekke giffue mek tølkeŋ herra ſoɱ oſanttrix ꜹr . konungeŋ ſwarade/ thu eſt nw i oſanttrix fampŋ/ oc løffte henna ſtrax pa eŋ hꜹſt. ſidaŋ red haŋ wtaff ſtadeŋ mʒ alt ſit folk . oc koɱ heɱ till ſit eghit land . Swerige/ Sidaŋ lot haŋ rede till brẏlløp/ oc bød ther till badꜹ konungꜹ oc hꜹrtwga/ tha the nokoŋ ſtund hade ſamaŋ warit/ tha fingo the ena dotter [ſoɱ erecha het[147] . hoŋ war badꜹ [fager oc dandes[148] . oc alla vnte henne got .


Kap. 33.

Om Aktilius, huru han vinner Hunaland af konung Melias.

|[149] [J friſland war eŋ konung ſoɱ Oſid het . haŋ hade two ſøner/ theŋ ena het herding/ theŋ andra aktilia[150] hans ſid war ſa/ athaŋ wilde alltiid ørløga/ oc waŋ mang land . oc mẏkiŋ ſiger/ tha ørligade haŋ vpa melias konung . Tha aktilia koɱ i melias land. tha ſagde haŋ ſa/ jak ſkall aldre hꜹdaŋ fara før eŋ jak haffuer wunnit thʒte landit/ haŋ waŋ manga ſtrider aff melias konung . Melias rømde till eŋ ſtad ther wilcina het/ aktilius waŋ hanuɱ alt hans land aff/ oc lagde thʒ op vnder ſik/ oc ſatte ſik i eŋ ſtad ſoɱ ſuſa heter/ oc lot hanuɱ koſteliga mura . tha war aktilius hẏllad for eŋ konung ouer alt hunaland . ſoɱ før atte melias . thʒ ſporde oſanttrix konung . oc tẏkte hanuɱ thʒ illa wara at hans hwſtrv fader war ſa fordreffueŋ . Oc begẏntes tha et ſtort orligh jmelloɱ osanttrix oc aktilius konung . oc haffde manga ſtrider ſik i mellaŋ . oc alt bleff aktilius konung wid rikit ſoɱ haŋ wunnit haffde/ oc ſagde ſa/ at ꜹngeŋ ſkulde thʒ aff hanuɱ faa . medaŋ haŋ liffde miŋ broder herdink ſkall haffua friſland . ꜹfftir wors fadhers død .


Kap. 34.

Aktilius konung sänder sin broderson Osid, med 20 riddare, till konung Osantrix i Sverige, att begära hans dotter Ercha.

Tha døde oſid . konung i friſland . herdink tok wid rikit . haŋ fik eŋ ſoŋ ſoɱ oſid[151] het. ther wart eŋ ſtarker maŋ aff/ tha haŋ war woxeŋ/ tha red haŋ till ſiŋ faderbroder aktilius konung . oc war altiid høffuitʒmaŋ for hans folk . nar the ſtride ſkulde. Aktilius ſenda ſiŋ frendꜹ Oſid . oc xx riddara mʒ hanuɱ till Oſanttrix konung/ mʒ the ꜹrinde at aktilius konung will haffua hans dotter Ercha .


Kap. 35.

Osantrix konungs svar på konung Aktilii frieri.

Tha the komꜹ till Swerigis . konungeŋ vntfik theɱ wꜹll/ oc ſporde hwat theris ꜹrinde war/ the ſagde hanuɱ at aktilius wilde haffua hans dotter . Oſanttrix ſwarade haŋ ꜹr ekke miŋ wꜹŋ . haŋ haffuer dreffuit mẏnꜹ huſtrv fader aff rikit oc giort mik ſtoraŋ ſkada/ tẏ kaŋ haŋ ekke fa mẏna dotter . jak will oc engeŋ ſꜹndebod annat |[152] gøra eŋ got/ ty farer heɱ oc ſigier ider herra . hwat iak ſwarad haffuer/ the foro heɱ oc ſagde aktilie konung hwat ſwar the fingo/ oc thʒ mʒ at the haffde aldre ſeet ꜹn [?ene] fꜹgre jomfrv ꜹn oſanttrix dotter war/ Ercha . hoŋ hade ena ſyſter ſoɱ berta het .


Kap. 36.

Aktilius konung sänder margrefven Rodolf till konung Osantrix i samma ärende.

Et ſlot lag i hunaland ſoɱ bakalar[153] heter . thʒ atte eŋ margreffue ſoɱ Rodolff het/ haŋ war tha nꜹr aktilio . konungeŋ ſꜹnde hanuɱ till Oſanttrix konung mʒ ſama ꜹrinde/ oc ſcreff hanuɱ ſa till . at kunde haŋ ekke fa hans dotter/ tha ſkulde haŋ wꜹnte ſik ſtoor w fridh aff hanuɱ . Margreffueŋ koɱ till Oſanttrix konung. oc . L . riddara mʒ hanuɱ/ konungeŋ vntfik hanuɱ wꜹll thʒ beſʒta haŋ kunde/ oc ſporde hwat hans ꜹrinde war/ haŋ ſagde hanuɱ at aktilia konung wilde haffua hans dotter . oɱ haŋ kaŋ fa henne mʒ winſkap oc kerlek . kaŋ thʒ ecke wara/ tha kommer haŋ i edert land mʒ makt oc will henne likawell haffua/ haŋ hauer wunnit mang land mʒ ſit ſwerd. tẏ ware bꜹter haffua winſkap mʒ hanuɱ ꜹŋ ofridh .


Kap. 37.

Osantrix konungs svar. Margrefvens hemresa.

Tha ſwarade Oſanttrix konung. tw ꜹſt eŋ fultage maŋ oc bꜹr thins herris ꜹrinde fram høffweſkeliga oc wꜹll/ mik tẏcker vnder wara athaŋ tor bedas till myne dotter medaŋ haŋ haffuer mit rike borte ſoɱ mik mʒ rꜹtte bør/ oc borde mik hempnas theŋ ſtora ſkada . haŋ giorde minne huſtrvs fader/ Wꜹll tor jak ſtrida mʒ aktilio konung. ty jak hauer rꜹt oc [haŋ] oret . wareŋ her hwre lenge jder tꜹckis/ ſidaŋ fareŋ oc ſyeŋ ether herra at haŋ faar ekke myna dotter. Sidaŋ gaff haŋ Margreffueŋ koſteliga gaffuor/ oc ther mʒ for haŋ tꜹdan . Haŋ kom till aktilio konung . oc ſagde hanuɱ hwat ſwar haŋ haffde fangit .


Kap. 38.

Aktilius konung samlar här och drager in i Sverige.

Tha ſwarade aktilius konung . høreŋ nw alla myne meŋ . jak will fara till ſwerige oc ſtrida mʒ Oſanttrix konung . ty wareŋ redo mʒ hꜹſta oc harniſk . nar jak ider till ſiger/ oc ſkulu ſwerigis meŋ ſe at wij |[154] [ſkule lita[155] war ſwerd i theris blod . [oc at wij tola wꜹll kalt jarŋ i wore hwd ſoɱ wij offta giort haffua[156]/ Tha ſamlade[157] haŋ eŋ ſtoraŋ[158] hꜹr . oc drog i Oſanttrix land . brꜹnner ok ſkinnar/ oc brøt mang ſlot nid . oc giorde hanuɱ ſtoraŋ ſkadꜹ/


Kap. 39.

Osantrix konung sänder till Seland, efter konung Asplian och hans bröder, och drager emot konung Aktilias. Konungarnes strid. Widulf reses flykt.

Thʒte ſporde Oſanttrix konung . haŋ ſꜹnde bod till ſiꜹland . oc fik till ſik aſpliaŋ konung oc alla hans brødher ok [ſamlade ſtrax[159] eŋ ſtoraŋ hꜹr/ oc drog mot Aktilius konung [oc lot løſſ ſla hiŋ ſtarka reſe . widwlff mʒ theŋ ſtang[160] . tha widwllf war løſſ. tha giorde haŋ ſtoraŋ ſkada . haŋ ſlog mʒ ſinꜹ jarnſtong bade meŋ oc hꜹſta i hꜹll . Aktilius ſøker hart i mot theɱ . tẏ haŋ hade mẏkit folk . tẏ matte Oſantrix flẏ . Aktilius haffde miſt v.C folk Widulff haffde ſlagit allene iij.C folk j hꜹꜹll Oc ſidaŋ flydde haŋ oc løp ſa faſt at engeŋ hꜹſt kunde affløpa hanuɱ . oc ſtundoɱ ſlogh haŋ till baka mʒ jarnſtongena/ tha fik Oſanttrix konung mera folk till ſik . tẏ wilde haŋ ekke lꜹngra flẏ . haŋ haffde tha x.M folk . oc wꜹnde ſik mot Aktiliuɱ konung . oc wart ther tha eŋ hard ſtridh . widulff oc hans broder drapo mangeŋ maŋ/ oc fiøll mẏkit aff Aktilius folk . ok tẏ flydde haŋ offuer eŋ ſtoraŋ ſkog/ oc ther ſlog haŋ ſinꜹ pauluŋ . Oſanttrix lag annaʒ wꜹgiŋ widh ſkogeŋ om nattena oc ſatte ther ſinꜹ pauluŋ


Kap. 40.

Margrefven Rodolf rider ut om natten emot konung Osantrix. Konung Aktilius drager hem.

Oɱ midnats tiid . tha ſtod op Margreffueŋ Rodolff oc wapnade ſik/ oc mʒ hanuɱ v.C riddara aff aktilius folk. oc rido ouer ſkogeŋ/ oc rꜹnde oɱ kull Oſanttrix pauluŋ . oc ſlogo ther mangeŋ maŋ i hꜹll . før ꜹŋ the komꜹ till ſẏnꜹ wꜹriꜹ Tha haŋ fornaɱ at the komo till ſyna wꜹriꜹ tha red haŋ ouer ſkogeŋ igeŋ . oc ſagde Ak[t]ilius konung hwat haŋ hafde giort . konungeŋ tackade hanuɱ oc drog |[161] ſidaŋ heɱ i ſit land igeŋ/ oc ſtod thʒ ſa nokor ſtund .


Kap. 41.

Huru margrefven Rodolf med Osid och trehundrade män drager lönligen till Sverige, och kommer till konung Osantrix.

Thʒ war eŋ dagh at hiŋ gode margreffue rodolff bad konung Aktiliuɱ lꜹna ſik iij.C folk . oc hans broderſoŋ oſid. konungeŋ giorde ſoɱ haŋ bad fik hanuɱ iij.C riddara . oc oſid mʒ/ haŋ bad konungeŋ ekke wꜹnta ſig før ꜹŋ iij aar lideŋ ware/ ſidaŋ red haŋ ſiŋ wꜹg/ oc lot rẏktit ga athaŋ wilde rida till ẏſpania/ ꜹŋ haŋ rider ſtrax till Swerike/ oc rider alt vm nꜹtternꜹ oc ſoff oɱ dagana/ tha haŋ koɱ førſt iŋ j ſwerike. vppa eŋ ſtoraŋ ſkog . tha bad haŋ ſit folk . at byggia ſik hws . oc bad oſid wara theris høffuitʒmaŋ oc bad them bida ſig teſſ haŋ igeŋ kome . ſidaŋ red haŋ ſiŋ wꜹg allene . tha haŋ kom till oſanttrix konung tha gik haŋ iŋ for hanuɱ . oc ſatte hatteŋ nider for øgøneŋ at ꜹngeŋ ſkulde kenna hanuɱ .


Kap. 42.

Margrefven kallar sig Siord och begär tjenst hos konungen.

Konung ſporde hwat haŋ wilde eller hweɱ haŋ tillhørde . haŋ ſwarade. jak heter ſiord[162] . jak wilde gerna tiꜹna ider . konungeŋ ſwarade/ thu talar ſoɱ tw ware fød i hunaland . oc ꜹſtw faſt liker margreffue Rodolff ſoɱ drap for mik ena nat vi.C[163] raſka meŋ/ tha ſwarade ſiord[164] . ekke kenner jak Rodolff ꜹŋ jak hauer hørt ſakt athaŋ hauer mẏkit ont giort/ j ſina daga for aktilius ſkuld . thʒ ꜹr ſant herre . at iak bodde i hunaland . ſa lenge till aktilius dreff miŋ herre melias konung bort . ſidaŋ wilde jak ekke tiꜹna aktilius konung . ther fore rømde jak rikit . konungeŋ tog alt thʒ jak atte . oc drap iiij myna brødher/ [oc giorde mek biltog[165] . jak giorde hanuɱ et litit ſnꜹd igeŋ . jak ſlog ena nat . C . aff hans meŋ oc ſa ꜹr jak hiit komeŋ ſoɱ i maga høra . jak wilde thʒ herre at margreffue Rodolff wore ſa wiſt her ſoɱ jak ꜹr nw her . tha matto i hempna ider harɱ a hanuɱ oc miŋ mʒ .


Kap. 43.

Konungens svar.

Tha ſwarade konungeŋ . jak wꜹnter at margreffue rodolff tager ſik bꜹter wara . haŋ komme ekke ſa allene hit ./ tw ſkall wara mik wꜹlkomeŋ . ſa lenge |[166] thu wilt her bliffua ./ oc haff ther mẏkeŋ tak fore at tw ſlogt konung aktilius folk i hꜹll/ oc ther ſkall jak vnna tik got fore/ ſidaŋ dwaldis haŋ mʒ konungeŋ .


Kap. 44.

Konung Nordungs frieri. Siord kommer i tornet och får tala med fangfru Ercha.

Tha kom ther eŋ konung wtaff ſwawell[167] . haŋ het Nordung . haŋ beddes till oſanttrix dotter . theŋ ſoɱ . Ercha . het ./ jomfrwŋ ſat i eŋ [et] torŋ . och henne ſẏſter mʒ henne . Oſanttrix kallade ſiord till ſik/ oc ſagde till hanuɱ/ tw ꜹſt eŋ wiiſmaŋ/ gak till myna dotter oc hør hwat hoŋ will ſwara thenne konung. ſoɱ henna bedis till . ſiord gik ſoɱ konungeŋ bad till jomfrwna/ oc ſagde henne konungens ꜹrinde . jomfrvŋ ſwarade/ thw ꜹſt eŋ wiiſmaŋ oc høffuiſk . hwi koɱ tw ekke før till mik mꜹdaŋ tw hauer hꜹr lenge warit . Siord ſwarade ./ jak torde ekke hiit gaa før ꜹŋ ider fadher bad mik hit ga ./ oc nw will jak tala wid ether oɱ nokra ꜹrinde . hoŋ bad ſinꜹ ſyſter wtganga . oc flere ſinꜹ mø mꜹdaŋ haŋ talede hwat hanuɱ tektis. Siord ſagde/ wij wilia ga i eŋ trꜹgard . ther mag hwar maŋ ſee [hwat wij gøra/[168] for thẏ onda twngor ꜹrꜹ nog till/ tha gingo the wt i trꜹgardiŋ/ oc ſatte ſik vnder et trꜹ . konungana ſato lankt fra/ oc ſago till oc mente at haŋ haffde talad ſoɱ konungeŋ bad .


Kap. 45.

Siord uppenbarar sitt rätta namn och ärende för jungfru Ercha, och begär sjelf hennes syster, Berta.

Tha tog ſiord nid ſiŋ hat oc talade till jomfrvŋ/ jak hauer ſwikat[169] bade meŋ oc konꜹr[170]/ oc jak haffuer ſwikit tik jomfrv. jak heter ekke ſiord jak heter hertwg rodolff . jak ꜹr konung aktilius ſꜹndebudh . følg mik till hanuɱ/ tha skall haŋ giffwa tik mykit[171] land . oc rike/ oc [oſigꜹliga bꜹlle[172] . tha ſwarade . Ercha mʒ mẏkla wrede/ oc bad ſiŋ ſyſter berta . ga till ſik oc hørꜹ thenna manʒs ꜹrinde/ haŋ heter ekke ſiord . haŋ kennes nw athaŋ heter greffue rodolff ſꜹndebod aktilia konungs . oc nw bꜹr haŋ hans ꜹrinde fraɱ . kalla nw miŋ fader haŋ ma nw drꜹpa haŋ/ tẏ haŋ drap ena nat vj.C mins faders riddara . tẏ ſkall haŋ hꜹngia idagh/ greffue rodolff ſwarade. jomfrv gør ſoɱ |[173] Jak bider ꜹlſkꜹ Attilia konung . oc bliff drotning ouer thʒ rike ſoɱ thiŋ moderfader . melias konung atte . thiŋ ſẏſter berta ſkall wara miŋ hwſtrv .


Kap. 46.

Konungs-döttrarnes svar.

Berta ſwarade/ tw ꜹſt fød aff konunga ſlekte tw mat ekke beropa theŋ ſoɱ till tik komber i gode tro/ oc mẏnſſ hwat tw ſagde et ſinne . till mik/ tw bad gud ther oɱ at tw matte wara drotning i hunaland . Nw hauer gud hørt thinꜹ bøŋ . wiltw fara till hunaland . tha will jak følgia tik/ tha fryktade greffueŋ at the wilde beropa hanuɱ . tẏ wilde haŋ bortga. Jomfrwŋ bad hanuɱ bida . oc ſagde jak will warda drotning i hunaland . oc fik hanuɱ eŋ gulring [i wꜹd[174] at hoŋ wilde fylgia hanuɱ oc hennes ſyſter mʒ .


Kap. 47.

Siord ger besked åt konung Nordung.

Nw gar ſiord wtaff gardiŋ tit ſoɱ konungana ſato. tha talede nordung konung till hanuɱ/ hauer tw wꜹrffwat mit ꜹrinde mʒ tro ſoɱ tw mik loffuade/ tha ſkall jak giffua tik et Jarladøme j mit rike/ tha ſwarade ſiord aff tro/ ſagde hoŋ mik hoŋ wilde engeŋ maŋ haffua i aar . oc ther vpa fik hoŋ mek ſiŋ gulring/ Ærindit warff iak troliga ſa hielpa mek gud . Nordung ſwarade lꜹg wiŋ oɱ at thʒ mag ꜹŋ ſke . jak will gerna bida ther effter j xij manade ſidaŋ red nordung bort


Kap. 48.

Siord beder om lof att fara efter sin broder Alebrand.

[Sidaŋ kallade Osanttrix konung ſiord for ſik [oc ſagde][175]/ tw haffuer nw thient mik i ij aar oc hauer iak rønt at thw ꜹſt theŋ høffuiſkaſta riddare ſoɱ wara mag . tẏ mattw wara riker [i thit rike[176]/ wiltw bliffue her i mit rike . tha will jak giffua tik aff mit rike/ hwat tw will/ oc wara høffuitʒmaŋ for mynꜹ godemeŋ at wꜹria mit land oc rike . haŋ ſagde haŋ wilde thʒ gerna gøra/ Æŋ thʒ harmar mik at aktilia konung ſlog mẏna brødrꜹ i hꜹll/ oc dreff mik fra land oc rike ſoɱ iak wꜹll mera rønt haffde/ oɱ iak ꜹy haffde funnit ſadaŋ høffdingiꜹ ſoɱ i ꜹreŋ/ tha ſwarade oſanttrix konung . Wij wiliꜹ |[177] ſøkia Artilia konung i hans egit land . oc nøda haŋ till athaŋ ſkall gøra tik lika/ Siord thakkade konungeŋ oc ſagde jak hauer eŋ broder ſoɱ heter alabrand[178] . haŋ war ſaar tha wij ſkildis oc thʒ tẏkker mek illa wara athaŋ kommer ekke i edhra tiꜹniſte tẏ giffueŋ mik loff atfara ꜹfftir hanuɱ. konungeŋ loffuade hanuɱ thʒ .


Kap. 49.

Grefve Rodolf rider i skogen till sina män, och tager Osid med sig till konung Osantrix.

Greffue rodolff ſoɱ kallade ſik ſiord red i ſkogeŋ tit hans mꜹŋ ware/ greffueŋ talede till . Oſid . tw ſkalt fẏlgia mik till oſanttrix konung . Jak hauer ſakt at tw ꜹſt miŋ broder thu ſchalt nw heta Alebrand . the rido ater till konungeŋ . och gingo jŋ for hanuɱ. konungeŋ [fagnade them wꜹll[179] oc wore [the] ther oɱ nokor ſtwnd ſidaŋ .


Kap. 50.

Siord och Alebrand bortföra konungs-döttrarne ur tornet, och komma i skogen till sitt folk.

Eŋ afftaŋ ſende ſiord bod . till jomfrwnꜹ theŋ haŋ wꜹll trodde/ oc bad henne redo wara theŋ viije dag ther ꜹffter oc hennes ſyſter mʒ/ [mʒ all theris gwll oc ſilffuer[180] . Eŋ afftaŋ ſoɱ konung war ſompnat oc haffde druckit lenge oɱ qweldit . tha tog ſiord oc Alebrand ſinꜹ hꜹſta . oc rido till tornit ſoɱ jomfrunar ware vti . jomfrw[na]r møtte theɱ [oc waro retho[181]/ the ſatte them a theris hꜹſtꜹ/ oc rido theris wꜹg . nat oc dag till the komo i ſkogeŋ ther thera folk war/ tha haffdo the v.C wapnade meŋ .


Kap. 51.

Osantrix konung far efter grefve Rodolf och Osid, och bestallar dem i ett öde slott. Grefven sänder tvenne riddare till konung Aktilius.

Oſanttrix konung wort war wid the ſwik hanuɱ ſked war . haŋ ſamlade eŋ ſtoraŋ hꜹr oc foor ſtrax effter theɱ/ tha ſag greffueŋ rodolff . at konungeŋ kom ꜹffter hanuɱ . mʒ mẏkit folk . tẏ flydde haŋ till et ødꜹ ſlot ſoɱ ther nꜹr war/ oc grep ther till wꜹriꜹ/ konungeŋ beſtallede ſlottit oc ſlogx mʒ them badꜹ mʒ blidꜹr oc annar wꜹria/ [the wardꜹ ſig wꜹll/ oc greffueŋ ſporde raſkeliga ſinꜹ meŋ[182]/ oɱ nogor torde rida till aktilia konung. oc ſigia hanuɱ i hwat nød the wore . ther ware two riddara ſoɱ gerna wilde ridꜹ/ |[183] tha natteŋ war mørkaſt/ tha rido the wtaff ſlottit oc gẏnoɱ hꜹren . wꜹktarena mente at thʒ haffde warit thera ſꜹlſkab tẏ at the rido diꜹrffueliga .


Kap. 52.

Aktilius konung lofvar grefve Rodolf undsättning.

The komo till aktilia konung . oc ſagde hanuɱ the tẏdende tha ſwarade aktilia konung . margreffue rodolff ꜹr theŋ raſkaſte riddare [ſoɱ wꜹra mag[184] . oc mẏkit got haffuer haŋ wunnit mik till handa . nw ſkal jak vnſettia hanuɱ eller thʒ ſkall gꜹlla mit liiff oc [ſamlade eŋ omẏkeŋ hꜹr[185]


Kap. 53.

Konung Osantrix' strid med grefve Rodolf. Konung Aktilius kommer för slottet. Osantrix' flykt.

[Oſanttrix konung ſlogs mʒ greffueŋ[186] oc hans folk. oc hafde konungeŋ tha miſt iij.C riddara oc greffueŋ lx riddara . Nw koɱ aktilia konung for ſlottit . tha flẏdde . Oſanttrix konung/ greffue rodolff løp aff ſlottit oc alla hans meŋ till ſyna hꜹſta . oc rꜹndꜹ ꜹfftir Oſanttrix konung . oc ſlogo hanuɱ aff ij.C folk. ſidaŋ wꜹnde the ater till aktilia konung igeŋ


Kap. 54.

Aktilius konung rider hem till Susa och gör bröllopp med Ercha. Grefve Rodolf får Berta.

Ther war mẏkeŋ glꜹdi tha the funnos . konung aktilia red tha heɱ till ſuſa/ oc giorde et mektokt brẏlløp till jomfrw Ercha. hennes ſyſter berta gaff haŋ greffue rodolff/ oc ſtod beggis thera brẏlløp a eŋ dagh/ tha gaff haŋ greffue rodolff[187] ſoɱ haŋ wꜹll fortiꜹnt haffde . Nw ꜹr Ercha drotning ouer alt hunaland . oc lꜹnge ſidaŋ war orligh mellom oſanttrix konung oc Aktilia konung. oc haffdo manga ſtora ſtrider/ oc haffua i nw hørt hwadaŋ theris orlig begẏntis/ [oc begynnas her nw et annit capituluɱ aff wada reſe oc hans ſlꜹkt[188] .




Afvikande läs-arter:

  1. [han van meth stridh vilcinalandh gIthe landh som nu kallass suærige och skaane siælandh och ffindlandh B.
  2. [theth kalladess taa velcina landh B.
  3. rysselandh B.
  4. herdnedh B.
  5. velkinus B.
  6. omIken B.
  7. [paalernelandh B.
  8. herdvidh B.
  9. [baade grecken och vngarn B.
  10. herdher B.
  11. nogaardh B.
  12. ryss B.
  13. [velkinus rider offuer alth rislandeth och lagde skatten epter som honum tæcktess B.
  14. [hafs ffru B.
  15. [konungen giorde henne meth eth barn och kom aater till fin skep ffeck bIr och seglade B.
  16. skep stapn B.
  17. vååde B.
  18. [herdvedh konung sporde velcinum vara dIdan B.
  19. [the som væpnæ våre B.
  20. sampnade B.
  21. [både karger och aath snicken B.
  22. [utelemnadt B.
  23. [ath tuægga haanda er aff fferdum B.
  24. [meth meth rike och meg B.
  25. tro B.
  26. [suærikess rike B.
  27. osantrex B.
  28. vaaldemar B.
  29. [och han heth ylias B.
  30. [greckalandh B.
  31. [paalarnelandh B.
  32. [en heth alimrIdh anner heth edgierdh then tredie heth Asplian then ffierde heth vidulff B.
  33. [han stempde dom strax till seg B.
  34. [ledde honum meth seg och aldrig lIsan vtan taa han ville strida B.
  35. [iran konung aaff britania och ængelandh och skotlandh B.
  36. brita B.
  37. [Een konung heth meliass han raade ffor Hunaland B.
  38. offredh B.
  39. [miliass konung B.
  40. [loth sidan lægga mennena i tornedh B.
  41. herdvedh B.
  42. osvidh B.
  43. [vi velium B.
  44. [Tå the kommo till miliass konung B.
  45. [uteglömdt B.
  46. [eth kosteligth paulun B.
  47. [ædgierdh och alninroth B.
  48. [vidolff i ena iernkædia B.
  49. [och loth seg kalla ffrædrek B.
  50. [ath han loffuade them in ath kompa B.
  51. [in i vaan stadh B.
  52. [melliass konung kom vtn gynum een lInporth B.
  53. [som nu haffuer tu B.
  54. [som heth erca B.
  55. [dandis och ffager B.
  56. [J ffrislandh var en konung som osedh heth han haffde ij sIner then ene heth herdvedh then andra heth Aktiliuss B.
  57. osedh B.
  58. backalar B.
  59. [kunde lytha B.
  60. [utelemnadt B.
  61. sampnade B.
  62. stor B.
  63. [och samblade snarth B.
  64. [och loth slaa lIss then starke ressen vidollf meth sina staang B.
  65. sigordh B.
  66. vijC B.
  67. segurdh B.
  68. [och giorde meg biltug B.
  69. suaffuell B.
  70. [huadh vi gIrum B.
  71. suekedh B.
  72. quinner B.
  73. mIkedh B.
  74. [osegeligeth vellde B.
  75. [och veth B.
  76. [Sidan kallade Osantrex konung Siordh till seg och sagde B.
  77. [i teth landh B.
  78. allabrandh B.
  79. [ffængnar dom vell B.
  80. [mædh alth theth gull och sIlffuer the haffde B.
  81. [och vaare ttha allstingess rede B.
  82. [the varde seg vell och raskeliga greffuen sporde sina men B.
  83. [ther vara maa B.
  84. [samblade en mIken her B.
  85. [Oosantrex sloges meth margreffuen B.
  86. mIkedh rike tillagdt B.
  87. [och bIgynas nu eth anath cappittell aff vaade rese och hans slækth B.
  88. Bl. 43.
  89. [haŋ vaŋ mʒ ſtridh vilcinalandh gIthe landh ſoɱ nu kallaſſ ſuꜹrige och ſkaane ſiꜹlandh och ffindlandh B.
  90. [thʒ kalladeſſ taa velcina landh B.
  91. rẏſſelandh B.
  92. herdnedh B.
  93. velkinus B.
  94. omIkeŋ B.
  95. [paalernelandh B.
  96. herdvidh B.
  97. [baade greckeŋ och vngarŋ B.
  98. herdher B.
  99. nogaardh B.
  100. rẏſſ B.
  101. [velkinus rider offuer alth riſlandeth och lagde ſkatteŋ epter ſoɱ honuɱ tꜹckteſſ B.
  102. [hafs ffru B.
  103. Bl. 43. Verso.
  104. [konungeŋ giorde henne mʒ eth barŋ och koɱ aater till fiŋ ſkep ffeck bIr och ſeglade B.
  105. ſkep ſtapŋ B.
  106. vååde B.
  107. [herdvedh konung ſporde velcinuɱ vara dIdaŋ B.
  108. [the ſoɱ vꜹpnꜹ våre B.
  109. ſampnade B.
  110. [både karger och aath ſnickeŋ B.
  111. [utelemnadt B.
  112. Bl. 44.
  113. [ath tuꜹgga haanda er aff fferduɱ B.
  114. [mʒ meth rike och meg B.
  115. tro B.
  116. [ſuꜹrikeſſ rike B.
  117. oſantrex B.
  118. vaaldemar B.
  119. [och haŋ heth ẏlias B.
  120. [greckalandh B.
  121. [paalarnelandh B.
  122. [eŋ heth alimrIdh anner heth edgierdh theŋ tredie heth aſpliaŋ theŋ ffierde heth vidulff B.
  123. [haŋ ſtempde doɱ ſtrax till ſeg B.
  124. [ledde honuɱ mʒ ſeg och aldrig lIſaŋ vtaŋ taa haŋ ville ſtrida B.
  125. Bl. 44. Verso.
  126. [iraŋ konung aaff britania och ꜹngelandh och ſkotlandh B.
  127. brita B.
  128. [Eeŋ konung heth meliaſſ haŋ raade ffor hunaland B.
  129. offredh B.
  130. [miliaſſ konung B.
  131. [loth ſidaŋ lꜹgga mennena i tornedh B.
  132. herdvedh B.
  133. oſvidh B.
  134. [vi veliuɱ B.
  135. [Tå the kommo till miliaſſ konung B.
  136. [uteglömdt B.
  137. Bl. 45.
  138. [eth koſteligth pauluŋ B.
  139. [ꜹdgierdh och alninroth B.
  140. [vidolff i ena iernkꜹdia B.
  141. [och loth ſeg kalla ffrꜹdrek B.
  142. [ath haŋ loffuade theɱ iŋ ath kompa B.
  143. [iŋ i vaaŋ ſtadh B.
  144. Bl. 45. Verso.
  145. [melliaſſ konung koɱ vtŋ gẏnuɱ eeŋ lInporth B.
  146. [ſoɱ nu haffuer tu B.
  147. [ſoɱ heth erca B.
  148. [dandis och ffager B.
  149. Bl. 46.
  150. [J ffriſlandh var eŋ konung ſoɱ oſedh heth haŋ haffde ij ſIner theŋ ene heth herdvedh theŋ andra heth aktiliuſſ B.
  151. oſedh B.
  152. Bl. 46. Verso.
  153. backalar B.
  154. Bl. 47.
  155. [kunde lẏtha B.
  156. [utelemnadt B.
  157. ſampnade B.
  158. ſtor B.
  159. [och ſamblade ſnarth B.
  160. [och loth ſlaa lIſſ theŋ ſtarke reſſeŋ vidollf mʒ ſina ſtaang B.
  161. Bl. 47. Verso.
  162. ſigordh B.
  163. vijC B.
  164. ſegurdh B.
  165. [och giorde meg biltug B.
  166. Bl. 48.
  167. ſuaffuell B.
  168. [huadh vi gIruɱ B.
  169. ſuekedh B.
  170. quinner B.
  171. mIkedh B.
  172. [oſegeligeth vellde B.
  173. Bl. 48. Verso.
  174. [och veth B.
  175. [Sidaŋ kallade oſantrex konung Siordh till ſeg och ſagde B.
  176. [i teth landh B.
  177. Bl. 49.
  178. allabrandh B.
  179. [ffꜹngnar doɱ vell B.
  180. [mꜹdh alth thʒ gull och ſIlffuer the haffde B.
  181. [och vaare ttha allſtingeſſ rede B.
  182. [the varde ſeg vell och raſkeliga greffueŋ ſporde ſina meŋ B.
  183. Bl. 49. Verso.
  184. [ther vara maa B.
  185. [ſamblade eŋ mIkeŋ her B.
  186. [Ooſantrex ſloges mʒ margreffueŋ B.
  187. mIkedh rike tillagdt B.
  188. [och bIgẏnas nu eth anath cappittell aff vaade reſe och hans ſlꜹkth B.