Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik (Forord)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik
Gustav Holm
1888
Forord
De lange Vinteraftener fordrive Angmagsalikerne med Sagn og Fortællinger, som kaldes «ukiup nalisata» ɔ: «til at forkorte Vinteren med». Ved disse Fortællinger lægges ofte mere Vægt paa at gestikulere, skrige og forandre Stemmen end paa Orden og Sammenhæng i Indholdet. Fremstillingsevnen er ofte saa stor, at en Tilskuer kan følge Fortællingens Indhold, uden at forstaa andet end enkelte Ord af Sproget.
De efterfølgende Sagn bleve i Løbet af Vinteren fortalte inde i vort Hus. Sætning for Sætning blev oversat af Tolken Johan Petersen og derpaa strax nedskrevet af mig. Naar Tolken ikke forstod Fortællerne, have disse maattet gjentage eller nærmere forklare Sætninger eller Ord, indtil Meningen var klar. Da Fortællerne naturligvis ere blevne trætte af de bestandige Afbrydelser, har det næppe kunnet undgaaes, at Sagnene fremtræde i en noget forkortet Skikkelse. Foruden disse ufrivillige Forkortelser forekommer der ogsaa andre, der hidrøre fra, at jeg har udeladt en Del hyppige Gjentagelser af de samme Optrin, ligesom ogsaa de altfor realistisk beskrevne Scener, som ikke ville kunne føres ned paa Papiret. Der bliver alligevel i begge Henseender tilstrækkeligt tilbage, til at man kan faa et Begreb om de Indfødtes Udtværen af Fortællingerne.
Som man vil se af Dr. Rinks efterfølgende Bemærkninger til Sagnsamlingen fra Angmagsalik, gjenkjendes omtrent et Dusin af Sagnene i de af ham allerede offentliggjorte fra Vestkysten af Grønland[1]; men da der alligevel selv i disse findes betydelige Afvigelser og nye Elementer, og da alle bevæge sig, endnu mere end de vestgrønlandske, udelukkende indenfor Eskimoernes oprindelige Forestillingskreds[2], har jeg ikke villet undlade at trykke Samlingen hel og holden, alene med Undtagelse af de Sagn, der i Hovedsagen ere identiske med Andre, og derfor ere sammendragne med disse.
Fodnoter