Sakrale stednavne i Danmark

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Sakrale stednavne i Norden
Danmark.jpg


Sakrale stednavne i
DANMARK


Af Carsten Lyngdrup Madsen
© 2017





Ord, som er efterfulgt af denne markering: °, findes i Ordforklaringen


Odin

»The Danish place-name material of sacral significance is in itself comparatively small, but the summary just given shows that we can at any rate draw one important conclusion for the history of religion from it. It is that a singie god, Odin, played a completely dominant role in the public cult. It was Odin who was worshipped in the vi and the temples, while the old divinities of fertility, worshipped by the ordinary farming population, had to be content with primitive cult-places out in woods and groves. Such concentration on the cult of a single god is unparalleled in the other Scandinavian countries.«
(Kristian Hald: The Cult of Odin in Danish Place-names i Early English and Norse Studies, 1963, s. 107f.)



Oddense
  • Kildeform(er): Otenssogen 1410, Odens 1463, Otthensæ 1464
  • Tolkning: Odin + vi°
    • ”Den til Odin viede helligdom.” (DSL)
  • Lokalitet: Salling
  • Litteratur: Kristian Hald: The Cult of Odin in Danish Place-names, s. 101f.; Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 113, 131; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 32; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 98.



Odense
  • Kildeform(er): Othenswi (Ælnoth), Othenesuuigensem 988, Odansue c. 1075, Othensvæ
  • Tolkning: Odin + vi°
    • ”Odins helligdom.” (DSL).
  • Lokalitet: Fyn
  • Litteratur: Kristian Hald: The Cult of Odin in Danish Place-names, s. 99f.; Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 113, 131; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 32; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 104.



Oens
  • Kildeform(er): Ottens 1464
  • Tolkning: Odin + vi°
  • Lokalitet: Ved Horsens
  • Litteratur: Kristian Hald: The Cult of Odin in Danish Place-names, s. 101f.; Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 113, 131; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 104.



Onsbjerg
  • Kildeform(er): Othensberg 1424
  • Tolkning: Odin + bjerg
    • ”Den til Odin viede bakke.” (DSL)
  • Lokalitet: Samsø
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 113, 131; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 32; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 98.



Onsild (Nørre og Sønder)
  • Kildeform(er): Othenshylle ca. 1186
  • Tolkning: Odin + hillæ°
    • ”Forled: guden Odin, efterled: subst. glda. *hylla ’hylde’, her dog vist nok med betydningen ’gudehus af træ’ eller ’træstillads til gudebilleder’. - »Gudsdyrkelsesstedet der er indviet til Odin«. Der skelnes siden 1200-tallet mellem Nørre og Sønder Onsild. Det vides ikke hvordan det geografiske forhold har været mellem Odinshelligdommen og de to byer Onsild. Det er formodentlig kultstedet der har givet navn til Onsild herred og ikke en af de to byer Onsild, hvor der aldrig vides at have været holdt ting.” (DSL).
    • "Sidste led er sandsynligvis samme ord som hylde, og det må som hævdet af Svend Aakjær, betyde »tømmerbygning, gudehus af træ« eller muligvis »forhøjning til gudebilleder«. (Hald)
    • "Othenshillæ er altså et Højdedrag, helliget Odin og hvor der har stået et Gudehus til hans Ære. På nysnævnte Sted har altså været Herredets Hov. I Danske Atlas nævnes, at ved Trinderup Krat i Nærheden af Nørre Onsild »er en lang Rad Stene, som skal være Levning af Odins Alter, udi Krattet lige over for ses nogle Træer, som aldrig bære Blade, hvorom den gemene Mand fabulerer, at Hedningerne derpå have hængt deres Ofre«. Hvis dette virkelig er en gammel Tradition, er det Nørre Onsild, der er Hovedstedet.". (Nielsen)
  • Lokalitet: Syd for Hobro
  • Litteratur: Kristian Hald: The Cult of Odin in Danish Place-names, s. 103; Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 113, 131; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 32; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 97; Kristian Hald: Vore stednavne, s. 251; Olaf A. Nielsen: Bidrag til Fortolkning af danske Stednavne, s. 258.



Onskilde
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Odin + kilde
  • Lokalitet: Skov-Hastrup, sydvest for Lejre, Midtsjælland
  • Litteratur: August F. Schmidt: Danmarks helligkilder, s. 24; Gudmund Schütte: Hedenske levn i tilknytning til helligkilder i Danske studier, 1926, s, 158; John V. Jensen: Hellige kilder, kilder til undren i Fra Ribe Amt, 2007, s. 8; Mogens Bo Henriksen: Regisse kilde ved Frørup i Nyborg før og nu, 2002.



Onsved
  • Kildeform(er): Othense (1100-tallet)
  • Tolkning: Odin + vi° / ved°
    • ”Odins helligdom eller Odins skov” (DSL)
    • Kristian Hald anser efterleddet for at være vi.
  • Lokalitet: Horns herred, Sjælland
  • Litteratur: Kristian Hald: The Cult of Odin in Danish Place-names, s. 99f.; Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 113, 131; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 32; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 1, s. 92; Kristian Hald: Vore stednavne, s. 251f.



Ouskilde
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Odin + kilde
    • Ifølge A. F. Schmidt er navnet en forvanskning eller en fejlskrivning af Onskilde. "Ouskilde ligger i et sogn, hvis navn Gudum (1268 Guthum, 1638 Guddum) ved sin betydning »Gudhjem« vidner om, at her har været en oldtidshelligdom." (Danmarks helligkilder, s. 24)
  • Lokalitet: Tang ved Gudum mellem Struer og Lemvig.
  • Litteratur: August F. Schmidt: Danmarks helligkilder, s. 24, 152; John V. Jensen: Hellige kilder, kilder til undren i Fra Ribe Amt, 2007, s. 8.



Vognsbæk
  • Kildeform(er): Wonsbech 1530
  • Tolkning: Odin + bæk
    • "...i Skjærum S. i Horns H. er 2 Gårde ved Navn Vognsbæk, der måske også er Odinsbæk. Vogn udtales nemlig på Jydsk Un eller Wun og der er derfor Mulighed for, at enkelte Navne, der skrives med Vogn, kan være Von eller Odin." (Nielsen).
  • Lokalitet: Vest for Frederikshavn
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 113, 131; Olaf A. Nielsen: Bidrag til Fortolkning af danske Stednavne, s. 259.



Vognsild
  • Kildeform(er): Othensild (1428?)
  • Tolkning: Odin + hillæ°
    • ”Forled: guden Odin, efterled: subst. glda. *hylla ’hylde’, her dog vist nok med betydningen ’gudehus af træ’ eller ’træstillads til gudebilleder’. »Gudsdyrkelsesstedet der er indviet til Odin«.” (DSL)
    • "Sidste led er sandsynligvis samme ord som hylde, og det må som hævdet af Svend Aakjær, betyde »tømmerbygning, gudehus af træ« eller muligvis »forhøjning til gudebilleder«. (Hald)
  • Lokalitet: Himmerland, mellem Farsø og Års.
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 145; Kristian Hald: The Cult of Odin in Danish Place-names, s. 103; Kristian Hald: Vore stednavne, s. 251.



Vojens
  • Kildeform(er): Wodens 1421, Wodense 1475.
  • Tolkning: Odin + vi°
    • ”Odins helligdom.” (DSL)
  • Lokalitet: Sønderjylland
  • Litteratur: Kristian Hald: The Cult of Odin in Danish Place-names, s. 101f.; Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 113, 131; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 32; Peder Gammeltoft: De gamle guder og deres tilbedelse i sønderiyske stednavne, s. 6; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 148.



Vojenshøj
  • Kildeform(er): Woyerhugellstuff (1609)
  • Tolkning: Odin + høj
  • Lokalitet: Mellem Haderslev og Aabenraa
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017. Peder Gammeltoft: De gamle guder og deres tilbedelse i sønderiyske stednavne, s. 7; Kristian Hald: Vore stednavne, s. 252.



Vonsbæk
  • Kildeform(er): Odensbek 1413
  • Tolkning: Odin + bæk
    • ”Den til Odin viede bæk.” (DSL)
  • Lokalitet: Nordøst for Haderslev
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 113, 131; H. V. Gregersen: Kirkestuf og sakrale marknavne i Sønderjylland, s. 89; Peder Gammeltoft: De gamle guder og deres tilbedelse i sønderiyske stednavne, s. 6; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 148; Kristian Hald: Vore stednavne, s. 252.



Vonsild 1
  • Kildeform(er): Odenschulde 1436
  • Tolkning: Odin + hillæ°
    • ”Forled: guden Odin, efterled: subst. glda. *hylla ’hylde’, her dog vist nok med betydningen ’gudehus af træ’ eller ’træstillads til gudebilleder’. »Gudsdyrkelsesstedet der er viet til Odin«.” (DSL)
    • "Sidste led er sandsynligvis samme ord som hylde, og det må som hævdet af Svend Aakjær, betyde »tømmerbygning, gudehus af træ« eller muligvis »forhøjning til gudebilleder«. (Hald)
  • Lokalitet: Tyrstrup herred, syd for Kolding
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 113, 131; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 32; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 149; Kristian Hald: The Cult of Odin in Danish Place-names, s. 103; Kristian Hald: Vore stednavne, s. 251.



Vonsild 2
  • Kildeform(er): Othensild 1428
  • Tolkning: Odin + hillæ°
    • "Sidste led er sandsynligvis samme ord som hylde, og det må som hævdet af Svend Aakjær, betyde »tømmerbygning, gudehus af træ« eller muligvis »forhøjning til gudebilleder«. (Hald)
  • Lokalitet: Gislum herred sydvest for Aalborg
  • Litteratur Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 113, 131; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 32; Kristian Hald: The Cult of Odin in Danish Place-names, s. 103; Kristian Hald: Vore stednavne, s. 251.



Vonskær
  • Kildeform(er): Wunskier (1709)
  • Tolkning: Odin + kær
  • Lokalitet: Skodborg, syd for Vejen
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017. Peder Gammeltoft: De gamle guder og deres tilbedelse i sønderiyske stednavne, s. 6.



Vonsmose
  • Kildeform(er): Wonsmos (1417)
  • Tolkning: Odin + mose
  • Lokalitet: Nordøst for Haderslev
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017. H. V. Gregersen: Kirkestuf og sakrale marknavne i Sønderjylland, s. 89; Peder Gammeltoft: De gamle guder og deres tilbedelse i sønderiyske stednavne, s. 6; Kristian Hald: Vore stednavne, s. 252.



Tor

Stavningen af stednavne i denne gruppe kan veksle mellem formerne Tor og Thor (fx Torsø / Thorsø). I denne oversigt anføres de dog alle i formen Tor.



Todsbjerg
  • Kildeform(er): Todsbiere (1789).
  • Tolkning: Tor / Tord + bjerg.
  • Lokalitet: Vedsted, Gram
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017. Peder Gammeltoft: De gamle guder og deres tilbedelse i sønderjyske stednavne, s. 7.



Torbjerg
  • Kildeform(er): Tuorbierig
  • Tolkning: Tor + bjerg
  • Lokalitet: Samsø
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017.



Torsager 1
  • Kildeform(er): Thorzagger 1563
  • Tolkning: Tor + ager°
  • Lokalitet: Øst for Viborg
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 115, 133; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 33.



Torsager 2
  • Kildeform(er): Toß Acker 1641
  • Tolkning: Tor + ager°
  • Lokalitet: Vest for Aabenraa
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 33.



Torsager 3
  • Kildeform(er): Sthorsakar 1231, Thorsager 1401
  • Tolkning: Tor + ager°
    • ”Den til Thor viede mark.” (DSL)
  • Lokalitet: Nord for Rønde, Djursland
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 126.



Torsbjerg 1
  • Kildeform(er): Tosbarch, Tåsbjerre
  • Tolkning: Tor + bjerg
  • Lokalitet: Ved Slesvig, nord for Slien
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 115



Torsbjerg 2
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Tor + bjerg
  • Lokalitet: Sydøst for Aabenraa
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017.Peder Gammeltoft: De gamle guder og deres tilbedelse i sønderjyske stednavne, s. 7.



Torshøj 1
  • Kildeform(er): Torsøø (1564)
  • Tolkning: Tor + høj
  • Lokalitet: Maugstrup, Gram
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017. H. V. Gregersen: Kirkestuf og sakrale marknavne i Sønderjylland, s. 81.



Torshøj 2
  • Kildeform(er): Torshøy Spield (1688)
  • Tolkning: Tord / Tor + høj
    • ”for det sidste (Tor) kunde det ganske nær liggende Hellespjæld tale.” (DS)
  • Lokalitet: Samsø
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017.



Torshøj 3
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Tor + høj
  • Lokalitet: Hjortdal ved Jammerbugten
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017.



Torshøj 4
  • Kildeform(er): Torshoy
  • Tolkning: Torth / Tor + høj
  • Lokalitet: Løjt, nord for Aabenraa
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017.



Torshøj 5
  • Kildeform(er): Torßhuy
  • Tolkning: Tor + høj
  • Lokalitet: Hjordkær, vest for Aabenraa
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017.



Torskilde 1
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Tor + kilde
  • Lokalitet: Sydvest for Svogerslev ved Roskilde.
  • Litteratur: August F. Schmidt: Danmarks helligkilder, s. 24, 114; Gudmund Schütte: Hedenske levn i tilknytning til helligkilder i Danske studier, 1926, s, 158; John V. Jensen: Hellige kilder, kilder til undren i Fra Ribe Amt, 2007, s. 8.



Torskilde 2
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Tor + kilde
  • Lokalitet: Mellem Hellum og Thorup i Himmerland.
  • Litteratur: August F. Schmidt: Danmarks helligkilder, s. 24, 136; John V. Jensen: Hellige kilder, kilder til undren i Fra Ribe Amt, 2007, s. 8.



Torskov
  • Kildeform(er): Torsschoufven
  • Tolkning: Tor + skov
    • Tolkningen af forleddet usikker.
  • Lokalitet: Aarhus
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017.
  • Anmærkning: Tolkningen af forleddet usikker.



Torsland
  • Kildeform(er): Torßlund 1704
  • Tolkning: Tor + land
  • Lokalitet: Nord for Løgumkloster
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017; Peder Gammeltoft: De gamle guder og deres tilbedelse i sønderjyske stednavne, s. 7.



Torslund
  • Kildeform(er): Thorslundæ 1315
  • Tolkning: Tor + lund°
    • "Navnet er første gang registreret i et dokument fra 1245 som betegnelse for et skovområde, men det bør være dannet væsentlig tidligere, for første del af navnet er det hedenske gudenavn Thor. Navnets sidste led er ordet lund, der almindeligvis betyder ’lille skov’, men som i sammensætninger med et hedensk gudenavn snarere indeholder betydningen ’hellig skov’. Navnet bærer således erindringer om eksistensen af endnu en hedensk religiøs lokalitet; en skov viet til guden Thor, der sandsynligvis har været i funktion som sådan i den sene del af jernalderen eller vikingetiden." (L. E. Christensen).
  • Lokalitet: Odense
  • Litteratur: Lisbeth E. Christensen: Gamle Landsbyer i Odense i Odense bys museum, Årbog, 2014; Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133



Torslunde 1
  • Kildeform(er): Torslundæ 1308
  • Tolkning: Tor + lund°
    • ”De(n) til Thor viede lille/små skov(e).” (DSL).
    • Navnet støttes af en række andre Torslunde-navne i nabolaget: Torslundelille (1330 Thoorslunth lilæ), Torslundemagle (1308 Torslundæ maghlæ), Nederste Torslunde Mølle (1504 Thorslunde Møller // Then nædræ), Torslundeagre (1785 Torslunde [Agre]), Øverste Torslunde Mølle (1504 Thorslunde Møller - Then offre).
  • Lokalitet: Smørum herred, mellem Roskilde og Taastrup
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 33; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 1, s. 124.



Torslunde 2
  • Kildeform(er): Torslund ca. 1300
  • Tolkning: Tor + lund°
    • ”De(n) til Thor viede lille/små skov(e).” (DSL).
  • Lokalitet: Fuglse herred, Sydl. Lolland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 33; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 1, s. 124.



Torslunde 3
  • Kildeform(er): Thorslundæ 1346
  • Tolkning: Tor + lund°
    • ”De(n) til Thor viede lille/små skov(e).” (DSL).
  • Lokalitet: Ved Kundby Sjælland
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 33; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 1, s. 124.



Torslundegård
  • Kildeform(er): Torstelund 1573
  • Tolkning: Tor + lund° + gård
    • "Hvis 1573-formen er pålidelig, er forleddet et Torsted, hvis forled er flertydigt. Som en mulighed kan nævnes gudenavnet Tor. Jfr. iøvrigt Kousgård Sørensen, Bebygg. på -sted p. 126 f." (Danmarks stednavne).
  • Lokalitet: Mesinge, Kerteminde
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017



Torslundelille
  • Kildeform(er): Thoorslunth lilæ 1330
  • Tolkning: Tor + lund° + lille
  • Lokalitet: Smørum herred, København
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017



Torslundemagle
  • Kildeform(er): Torslundæ maghlæ 1308
  • Tolkning: Tor + lund° + magle
  • Lokalitet: Smørum herred, København
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017



Torsmose
  • Kildeform(er): Tors Moese 1683
  • Tolkning: Tor + mose
  • Lokalitet: Salling, ved Venø Bugt
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017.
  • Anmærkning: Tolkningen af forleddet usikker.



Torsted 1
  • Kildeform(er): Torstedt (1280)
  • Tolkning: Tor/Thorir + sted
    • "Foruden Tisted'erne synes flere af Torsted'erne rimeligst at kunne forklares som sammensatte med gudenavnet Tor, således bl.a. købstadens (Thisteds) naboby Torsted." (Kousgård Sørensen).
    • "Et valg mellem de her opstillede muligheder må føre til den antagelse, at forleddet snarest er gudenavnet Thor. Det må dog bemærkes, at der da er forudsat samme oprindelse for alle 6 navne."(Kousgård Sørensen).
  • Lokalitet: Thy, nordvest for Thisted
  • Litteratur: Bente Holmberg: Den hedenske gud Tyr i danske stednavne i Mange bække små, s. 121; John Kousgård Sørensen: Danske bebyggelsesnavne på -sted, s. 127.



Torsted 2
  • Kildeform(er): Torstet 1455
  • Tolkning: Tor/Thorir + sted
    • "Foruden Tisted'erne synes flere af Torsted'erne rimeligst at kunne forklares som sammensatte med gudenavnet Tor, således bl.a. købstadens (Thisteds) naboby Torsted." (Kousgård Sørensen).
    • "Et valg mellem de her opstillede muligheder må føre til den antagelse, at forleddet snarest er gudenavnet Thor. Det må dog bemærkes, at der da er forudsat samme oprindelse for alle 6 navne."(Kousgård Sørensen).
  • Lokalitet: Årestrup sogn, Hornum herred, Vest for Rebild.
  • Litteratur: Danmarks stednavne, feb. 2018; John Kousgård Sørensen: Danske bebyggelsesnavne på -sted, s. 125-127.



Torsted 3
  • Kildeform(er): Thorsteth (1406)
  • Tolkning: Tor/Thorir + sted
    • "Foruden Tisted'erne synes flere af Torsted'erne rimeligst at kunne forklares som sammensatte med gudenavnet Tor, således bl.a. købstadens (Thisteds) naboby Torsted." (Kousgård Sørensen).
    • "Et valg mellem de her opstillede muligheder må føre til den antagelse, at forleddet snarest er gudenavnet Thor. Det må dog bemærkes, at der da er forudsat samme oprindelse for alle 6 navne."(Kousgård Sørensen).
  • Lokalitet: Hind herred, mellem Ringkøbing og Holstebro
  • Litteratur: Danmarks stednavne, feb. 2018; John Kousgård Sørensen: Danske bebyggelsesnavne på -sted, s. 125-127.



Torsted 4
  • Kildeform(er): Thorsted (1403)
  • Tolkning: Tor/Thorir + sted
    • ”Forled: mandsnavn glda. Thorir eller guden Thor, efterled: sted. »Thorirs bebyggelsessted« eller »Bebyggelsesstedet der er viet til guden Thor.” (DSL)
    • "Foruden Tisted'erne synes flere af Torsted'erne rimeligst at kunne forklares som sammensatte med gudenavnet Tor, således bl.a. købstadens (Thisteds) naboby Torsted." (Kousgård Sørensen).
    • "Et valg mellem de her opstillede muligheder må føre til den antagelse, at forleddet snarest er gudenavnet Thor. Det må dog bemærkes, at der da er forudsat samme oprindelse for alle 6 navne."(Kousgård Sørensen).
  • Lokalitet: Horsens
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 134; John Kousgård Sørensen: Danske bebyggelsesnavne på -sted, s. 125-127.



Torsted 5 (Øster og Vester)
  • Kildeform(er): Torstedt (1454)
  • Tolkning: Tor/Thorir + sted
    • ”Forled: mandsnavn glda. Thorir eller guden Thor, efterled: sted. »Thorirs bebyggelsessted« eller »Bebyggelsesstedet der er viet til guden Thor.” (DSL)
    • "Foruden Tisted'erne synes flere af Torsted'erne rimeligst at kunne forklares som sammensatte med gudenavnet Tor, således bl.a. købstadens (Thisteds) naboby Torsted." (Kousgård Sørensen).
    • "Et valg mellem de her opstillede muligheder må føre til den antagelse, at forleddet snarest er gudenavnet Thor. Det må dog bemærkes, at der da er forudsat samme oprindelse for alle 6 navne."(Kousgård Sørensen).
  • Lokalitet: Egtved, nordvest for Kolding
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 134; John Kousgård Sørensen: Danske bebyggelsesnavne på -sted, s. 125-127.



Torsted 6
  • Kildeform(er): Torstede 1363
  • Tolkning: Tor/Thorir + sted
    • "Foruden Tisted'erne synes flere af Torsted'erne rimeligst at kunne forklares som sammensatte med gudenavnet Tor, således bl.a. købstadens (Thisteds) naboby Torsted." (Kousgård Sørensen).
    • "Et valg mellem de her opstillede muligheder må føre til den antagelse, at forleddet snarest er gudenavnet Thor. Det må dog bemærkes, at der da er forudsat samme oprindelse for alle 6 navne."(Kousgård Sørensen).
  • Lokalitet: Slis herred, Slesvig ved Slien.
  • Litteratur: Danmarks stednavne, feb. 2018; John Kousgård Sørensen: Danske bebyggelsesnavne på -sted, s. 125-127.



(Torsted 7)
  • Se: Torslundegård



Torsø 1
  • Kildeform(er): Torsyø 1423
  • Tolkning: Tor + sø
  • Lokalitet: Nordlige Djursland
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 33.



Torsø 2
  • Kildeform(er): Thorsøe 1433
  • Tolkning: Tor + sø
  • Lokalitet: Øst for Kongensbro, Østjylland
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 33.



Torsø 3
  • Kildeform(er): Thuorßøe 1618
  • Tolkning: Tor + sø
  • Lokalitet: Mellem Viborg og Skive
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017.



Toskild Led
  • Kildeform(er): Toskyld (1782).
  • Tolkning: Tor / Törth + kilde + led.
    • ”Det midterste Led kan være Subst. Kilde; første Led er maaske Gudenavnet Tor, men kan ogsaa være Mandsn. glda. Thörth.” (DS)
  • Lokalitet: Sydvest for Aabenraa
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017. Peder Gammeltoft: De gamle guder og deres tilbedelse i sønderjyske stednavne, s. 7.



Tårs
  • Kildeform(er): Thoorssæ 1408
  • Tolkning: Tor + sø / vi
    • ”Den til Thor viede sø.” (DSL).
    • Hald vælger at tolke efterleddet som »vi«: "Et enkelt eksempel på sammensætning med -vi har vi muligvis i det vendsysselske Tårs (1408 Thoorssæ)." (Hald).
  • Lokalitet: Hjørring, Vendsyssel
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 33; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 135; Kristian Hald: The Cult of Odin in Danish Place-names, s. 102; Kristian Hald: Vore stednavne, s. 250.



Tåsinge
  • Kildeform(er): Thosland 1231, þórslundr ca. 1260 (Knytlinge saga)
  • Tolkning: Tor + land / lund° / inge ? Der hersker stor uenighed blandt stednavneforskere om tolkningen af dette navn.
  • Lokalitet: Ø mellem Fyn og Langeland
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 33. Se nogle af synspunkterne om tolkningen i Danmarks stednavne, nov. 2017.




Frej

Fredskilde 1
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Frej + kilde (usikker tolkning)
  • Lokalitet: Sdr. Vissing, mellem Silkeborg og Horsens.
  • Litteratur: August F. Schmidt: Danmarks helligkilder, s. 25, 148; John V. Jensen: Hellige kilder, kilder til undren i Fra Ribe Amt, 2007, s. 8.



Fredskilde 2
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Frej + kilde (usikker tolkning)
  • Lokalitet: Tingstrup ved Thisted.
  • Litteratur: August F. Schmidt: Danmarks helligkilder, s. 25; John V. Jensen: Hellige kilder, kilder til undren i Fra Ribe Amt, 2007, s. 8.



Frydsbrønd
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Frej + brønd (usikker tolkning)
  • Lokalitet: Mors.
  • Litteratur: August F. Schmidt: Danmarks helligkilder, s. 25; John V. Jensen: Hellige kilder, kilder til undren i Fra Ribe Amt, 2007, s. 8.



Frøs herred
  • Kildeform(er): Frøshæreth 1231
  • Tolkning: Frej + herred
  • Lokalitet: Frøs herred, Søndejylland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 109, 127; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 35; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 46; Kristian Hald: Vore stednavne, s. 248.



Frøsbjerg
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Frej + bjerg
    • "Gudenavnet (Frøy) indgår derimod i det gamle naturnavn Frøsmose ved Ringsted og måske i nogle sent overleverede naturnavne Frøsbjerg og Frøshøj." (Hald)
  • Lokalitet: Nordvest for København
  • Litteratur: Kristian Hald: Vore stednavne, s. 248



Frøshøj
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Frej + høj
    • "Gudenavnet (Frøy) indgår derimod i det gamle naturnavn Frøsmose ved Ringsted og måske i nogle sent overleverede naturnavne Frøsbjerg og Frøshøj." (Hald)
  • Lokalitet: Nordvest for København
  • Litteratur: Danmarks stednavne, feb. 2018; Kristian Hald: Vore stednavne, s. 248



Frøslev 1
  • Kildeform(er): Fræslef 1291
  • Tolkning: Frej/frø (herre) + lev°
    • Se Frøslev 3
  • Lokalitet: Stevns, Sjælland
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 35; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 1, s. 38.



Frøslev 2
  • Kildeform(er): Frøslef 1401-1450
  • Tolkning: Frej/frø (herre) + lev°
    • Se Frøslev 3
  • Lokalitet: Mors
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 35; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 42.



Frøslev 3
  • Kildeform(er): frossleue 1472
  • Tolkning: Frej/frø (herre) + lev°
    • "Elementet -lev er beslægtet med ordet levn og menes at have betydningen 'noget efterladt′ eller ligefrem 'arvegods'. Betydningsmæssigt synes en betydning som 'Guden Balders arvegods' ikke at give den bedste mening′ hvorfor hverken Bοlderslev eller Frøslev i dag længere antages at indeholde et gudenavn, men derimod hhv. personnavnet *Baldær og *frø 'herre'. (Gammeltoft).
  • Lokalitet: Padborg ved den dansk-tyske grænse.
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 35; Danmarks stednavne, nov. 2017; Peder Gammeltoft: De gamle guder og deres tilbedelse i sønderjyske stednavne, s. 6; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 46; Peder Gammeltoft: De gamle guder og deres tilbedelse i sønderiyske stednavne, s. 6.



Frøsmose
  • Kildeform(er): Freysmosa 1260
  • Tolkning: Frej + mose
    • "Gudenavnet (Frøy) indgår derimod i det gamle naturnavn Frøsmose ved Ringsted og måske i nogle sent overleverede naturnavne Frøsbjerg og Frøshøj." (Hald)
  • Lokalitet: Nordøst for Ringsted
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 35; Danmarks stednavne, nov. 2017; Kristian Hald: Vore stednavne, s. 248.


Freja

Fredbjerg
  • Kildeform(er): Frebiarh 1216
  • Tolkning: Freja + bjerg
    • "Gudindenavnet (Frøya) indgår antagelig også i det fynske Frøbjerg, vel det oprindelige navn på Frøbjerg Bavnehøj, og vistnok også i det himmerlandske Fredbjerg." (Hald)
  • Lokalitet: Farsø, Himmerland
  • Litteratur: Danmarks stednavne, feb. 2018; Kristian Hald: Vore stednavne, s. 249.



Frøbjerg 1
  • Kildeform(er): Frøbyærgh 1383
  • Tolkning: Freja + bjerg
    • ”Gudinden Frøas bakke.” (DSL)
    • ** "Gudindenavnet (Frøya) indgår antagelig også i det fynske Frøbjerg, vel det oprindelige navn på Frøbjerg Bavnehøj, og vistnok også i det himmerlandske Fredbjerg." (Hald)
  • Lokalitet: Fyn, sydvest for Odense
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 34; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 46; Kristian Hald: Vore stednavne, s. 249.



Frøbjerg 2
  • Kildeform(er): Frøbierrig 1664
  • Tolkning: Freja + bjerg
  • Lokalitet: Fyn, Vest for Odense
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 34.



Frølund
  • Kildeform(er): Frøllund 1497
  • Tolkning: Freja + lund°
  • Lokalitet: Midtjylland, nordøst for Herning
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 34; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 42.



Frølunde
  • Kildeform(er): Frollund 1373
  • Tolkning: Freja + lund°
  • Lokalitet: Vestsjælland, nord for Korsør
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 34; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 1, s. 38.



Frørup 1
  • Kildeform(er): Frøthorp 1231
  • Tolkning: Frøth / frø / Freja + torp
    • Navnet tolkes almindeligvis ikke som et sakralt navn. Dog regner Oluf A. Nielsen det med blandt de navne, som vidner om Freja. Herom siger Danmarks stednavne, at denne tolkning "er formelt mulig men mindre rimelig, da der ikke kendes sikre eksempler på, at gudenavne indgår som led i torp-navne." (Danmarks stednavne)
  • Lokalitet: Østfyn, sydvest for Nyborg.
  • Litteratur: Danmarks stednavne, feb. 2018; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 46; Olaf A. Nielsen: Bidrag til Fortolkning af danske Stednavne, s. 269.



Frørup 2
  • Kildeform(er): Frødorp 1361
  • Tolkning: Frøth / frø / Freja + torp
    • Navnet tolkes almindeligvis ikke som et sakralt navn. Se Frørup 1
  • Lokalitet: Sønderjylland, nordvest for Christiansfeld.
  • Litteratur: Danmarks stednavne, feb. 2018; Olaf A. Nielsen: Bidrag til Fortolkning af danske Stednavne, s. 269.


Njord/Njærd

Nærum
  • Kildeform(er): Niartherum 1186
  • Tolkning: Njord + rum°
    • ”Njords el. Den til Njord viede bebyggelsesplads.” (DSL)
  • Lokalitet: Nord for København
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 119, 128; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 35; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 1, s. 89.



Nærå, Nørre
  • Kildeform(er): Niærthøu 1304
  • Tolkning: Njord + høj
    • ”Forled: guden Njord, efterled: høj. »Guden Njords høj«.” (DSL)
  • Lokalitet: Nordfyn
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 119, 128; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 35; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 103.



Nærå, Sønder
  • Kildeform(er): Niærthøu 1304
  • Tolkning: Njord + høj
    • ”Forled: guden Njord, efterled: høj. »Guden Njords høj«.” (DSL)
  • Lokalitet: Fyn, sydvest for Odense
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 119, 128; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 35; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 128.


Ull/Ullin

Ulbjerg
  • Kildeform(er): Wlbierugh 1363
  • Tolkning: Ull? + bjerg
    • ”Forleddet kan være Gudenavnet oldn. Ullr (Gudmund Schütte, Offerpladser p. 71)”. (DS).
  • Lokalitet: Himmerland ved Lovns Bredning.
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 36; Danmarks stednavne, nov. 2017.



Ulfborg
  • Kildeform(er): Vlburg 1231
  • Tolkning: Ull + borg° (bjerg)
    • Der er blandt stednavneforskere ikke enighed om en sakral tolkning af dette navn, bl.a. fordi navne med guden Ull kun sjældent eller måske slet ikke forekommer i Danmark.
  • Lokalitet: Vestjylland
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 36; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 136.



Tyr

Testrup
  • Kildeform(er): Tisstrop 1465
  • Tolkning: Tyr + torp
    • "På grund af den sene overlevering lader navnet sig ikke tolke med sikkerhed. Det er måske indentisk med landsbynavnet Tirstrup i Tirstrup s., Djurs S.-H., Århusb. 1313-c. 1350 tistorp, udt. [tisdrop]. Dette navn forklares af Hald i Nuda. Ordb. af et med gudenavnet *Tī sammensat personnavn, muligvis et opr. *Tīstēn. En anden mulighed for forklaring af Testrup er nævnt af J. Kousgård Sørensen i Bebyggelsesnavne på -sted p. 124, nemlig at forleddet er landsbynavnet Tisetovfr. Testrup ligger ca. 2 1/2 km øst for Tiset, kun adskilt derfra ved den sene bebyggelse Ravnholt. En tredie mulighed er gen. af gudenavnet Tī. Efterleddet er torp, se indl." (Danmarks stednavne)
  • Lokalitet: Sydvest for Aarhus
  • Litteratur: Bente Holmberg: Den hedenske gud Tyr i danske stednavne, s. 111; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 126.



Thise
  • Kildeform(er): Tyßet 1467, Tyisse 1498, Tiiswed 1501
  • Tolkning: Tyr + ved°
    • ”Guden Tis skov eller Gudens skov.” (DSL).
    • Efterleddet forklares af Ellekilde (Nordens Gudeverden, I, s. 533) som vi, helligdom, men dette afvises af Holmberg m. fl.
  • Lokalitet: Salling
  • Litteratur: Bente Holmberg: Den hedenske gud Tyr i danske stednavne, s. 110; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 34; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 126; Kristian Hald: The Cult of Odin in Danish Place-names, s. 102.



Thisted 1
  • Kildeform(er): Thistadiensis, Tystath 1367
  • Tolkning: Tyr + sted
    • Forleddet Ti svarer til gudenavnet Tyr, glda. Ti, men stednavneforskeren Johannes Steenstrup mente ikke, at gudenavne blev sat sammen med et bebyggelsesnavn som -sted. Imod denne opfattelse står navneforskeren Bent Jørgensen, der udlægger Thisted således: ”Forled: gudenavnet glda. Tī (guden Tyr) eller det dermed identiske subst. glda. *tī ’(hedensk) gud, efterled: sted. »Bebyggelsesstedet der er viet til guden (Tyr)«.” (DSL)
    • "Den vistnok eneste uangribelige mulighed er at forklare navnene (Tisted, Thisted) som sammensatte med appellativet glda *tī, m. »gud« eller det dermed oprindelig identiske gudenavn Tī." (Kousgård Sørensen).
    • Efter en gennemgang af flere teorier om fortolkningen konkluderer Bente Holmberg således: "Et valg foretaget på dette grundlag må føre til den antagelse, at Tistednavnene snarest indeholder gudenavnet glda. *Tī eller appellativet glda. *tī 'gud'... I denne forbindelse er der måske også grund til at gøre opmærksom på købstaden Thisteds naboskab med Torsted, som muligvis er et sakralt sogne- og landsbynavn i Hundborg herred, samt købstadens administrative status som tingsted for landskabet Thy." (Bente Holmberg)
  • Lokalitet: Thy, Nordvestjylland.
  • Litteratur: Bente Holmberg: Den hedenske gud Tyr i danske stednavne, s. 121; Danmarks stednavne, nov. 2017. Harald Andersen: Vier og lunde (Skalk, nr. 1, 1998); Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 97; John Kousgård Sørensen: Danske bebyggelsesnavne på -sted, s. 125.



Thisted 2
  • Kildeform(er): Thistedtt 1497
  • Tolkning: Se Thisted 1.
  • Lokalitet: Nordøst for Viborg
  • Litteratur: Bente Holmberg: Den hedenske gud Tyr i danske stednavne, s. 121; Danmarks stednavne, nov. 2017. Harald Andersen: Vier og lunde (Skalk, nr. 1, 1998)



Tibirke
  • Kildeform(er): Tibirkæ 1191-1214
  • Tolkning: Tyr/(hedensk) gud + birke
    • "Som en støtte for den sakrale tilkning af Tisvilde skal sognets navne Tibirke nævnes, selv om dette ikke, sådan som det ofte er blevet hævdet, indeholder gudenavnet glda. *Tī i stamform, men derimod det hermed identiske appellativ glda. tī, m. '(hedensk) gud'..." (Bente Holmberg).
  • Lokalitet: Nordsjælland
  • Litteratur: Bente Holmberg: Den hedenske gud Tyr i danske stednavne, s. 115; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 34; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 1, s. 121.



Tikøb
  • Kildeform(er): Tiwithcop (1164-78).
  • Tolkning: Tyr + skov + køb.
    • ”glda. * Tīwith, hvis forled er subst. glda *tī ’(hedensk) gud’, efterleddet glda. with; »Gude(r)n(e)s (el. Den til gude(r)n(e) viede) skov«; efterleddet køb. »Den købte jord i, ved Tīwith«.” (DSL)
  • Lokalitet: Nordsjælland, Esrum sø
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017. Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 1, s. 121.



Tilst
  • Kildeform(er): Tislæst 1203
  • Tolkning: Tyr + læst°
  • Lokalitet: Nordvest for Aarhus
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 34; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 128.



Tirsbæk
  • Kildeform(er): Tyrsbeck 1415
  • Tolkning: Tyr/Tivar + bæk
    • ”Derimod er Herregården Tirsbæk (udt. Tisbæk) i Hatting H. uden Tvivl af Ti.” (Nielsen)
  • Lokalitet: Øst for Vejle.
  • Litteratur: Danmarks stednavne, feb. 2018; Olaf A. Nielsen: Bidrag til Fortolkning af danske Stednavne, s. 264.



Tirslund
  • Kildeform(er): Tyslund 1392
  • Tolkning: Tyr + lund°
    • ”Forled: gudenavnet glda. Tī (guden Tyr) eller det dermed identiske subst. glda. *tī ’(hedensk) gud, efterled: lund. »Den til guden (Tyr) viede lille skov«.” (DSL)
  • Lokalitet: Syd for Holsted, Sønderjylland (Tirslundstenen)
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 120; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 34. Danmarks stednavne, nov. 2017; Peder Gammeltoft: De gamle guder og deres tilbedelse i sønderjyske stednavne, s. 6; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 132.



Tirsvad
  • Kildeform(er): Tiiswath 1407?
  • Tolkning: Tyr + vad
    • ”Spor af en midtjysk Tyrsdyrkelse synes desuden bevaret i et navn på -vad 'vadested': Tirsvad.” (Bente Holmberg)
  • Lokalitet: Ved Mattrup Å i Klovborg, Midtjylland.
  • Litteratur: Bente Holmberg: Den hedenske gud Tyr i danske stednavne, s. 114; Danmarks stednavne, nov. 2017.



Tisbjerg 1
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Tyr + bjerg
  • Lokalitet: Thy, sydvest for Thisted.
  • Litteratur: Bente Holmberg: Den hedenske gud Tyr i danske stednavne, s. 118f.



Tisbjerg 2
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Tyr + bjerg
    • "Som støtte for en sakral forklaring af Tisbjerg 2 og 3 kan det anføres, at der i nærheden af de benævnte lokaliteter findes navne, som måske også er af sakral oprindelse. Tisbjerg 2 er således navn på den højeste bakke i Kongens Tisted sogn, og sandsynligvis indeholder dette navn genitiv af gudenavnet Tyr." (Bente Holmberg).
  • Lokalitet: Års, Himmerland
  • Litteratur: Bente Holmberg: Den hedenske gud Tyr i danske stednavne, s. 118f. Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 120.



Tisbjerg 3
  • Kildeform(er): Tüsbjerger 1772
  • Tolkning: Tyr + bjerg
    • "Som støtte for en sakral forklaring af Tisbjerg 2 og 3 kan det anføres, at der i nærheden af de benævnte lokaliteter findes navne, som måske også er af sakral oprindelse... I umiddelbar nærhed af Tisbjerg 3 ligger det ovenfor anførte Tiskær, som formentlig er en sakral navnedannelse." (Bente Holmberg).
  • Lokalitet: Als, Sønderjylland
  • Litteratur: Bente Holmberg: Den hedenske gud Tyr i danske stednavne, s. 117ff.; Gudmund Schütte, Offerpladser i Overlevering og Stedminder s. 70; Danmarks stednavne, nov. 2017; Peder Gammeltoft: De gamle guder og deres tilbedelse i sønderjyske stednavne, s. 7.



Tisbjerg 4
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Tyr + bjerg
  • Lokalitet: Hoven i Vestjylland
  • Litteratur: Bente Holmberg: Den hedenske gud Tyr i danske stednavne i Mange bække små, s. 118f.



Tise
  • Kildeform(er): Thisæ (1369)
  • Tolkning: Tyr/træl? + sø?
    • "I det nørrejyske sognenavn Tise i Børglum herred mener Ellekilde at finde en parallel til sognenavnet Thise i Salling, idet han opfatter de to navne som en sammensætning af gudenavnet Tyr, glda *Tī og subst. glda. wī ’helligdom (Nordens Gudeverden I (1926-51) 533). De ældste belæg på Tise, 2/5 1369, 1/1 1375 Thisæ, viser imidlertid, som fremhævet af O. Nielsen og Hald, at navnet ikke kan være sammensat med gudenavnet (Nielsen (1881-87) 264 og Hald (1965) 249). Ifølge Hald er forleddet muligvis et subst. glda. *thī ’træl(kvinde)’, oldnordisk þír, mens efterleddet antagelig er subst. sø.” (Bente Holmberg)
  • Lokalitet: Vendsyssel, Børglum.
  • Litteratur: Bente Holmberg: Den hedenske gud Tyr i danske stednavne i Mange bække små, s. 111; Kristian Hald: The Cult of Odin in Danish Place-names, s. 102; Olaf A. Nielsen: Bidrag til Fortolkning af danske Stednavne, s. 264.



Tiseng
  • Kildeform(er): Tiss Eng 1683
  • Tolkning: Tyr + eng/sø
    • "Formelt kan gudenavnet Tyr, glda *Tī indgå som forled i naturnavnet Tiseng, nu et agerareal...Umiddelbart forekommer det dog utilfredsstillende at forklare et navn på -eng af et gudenavn. Som en anden mulighed kan derfor nævnes, at forleddet kan være en reduceret form af et Tissø." (Bente Holmberg)
  • Lokalitet: Vestjylland, mellem Skjern og Varde
  • Litteratur: Bente Holmberg: Den hedenske gud Tyr i danske stednavne i Mange bække små, s. 115.



Tiset 1
  • Kildeform(er): Thisneild 1327
  • Tolkning: Tyr + ved°
  • Lokalitet: Sydvest for Aarhus
  • Litteratur: Bente Holmberg: Den hedenske gud Tyr i danske stednavne, s. 110f; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 34; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 126.



Tiset 2
  • Kildeform(er): Tiiswid 1409
  • Tolkning: Tyr + ved°
    • "I Indberetning til O. Worm 1638 nævnes på Gram Mark en Høj ”Wiehøj” og Stensrøgel, hvorpå der findes en stor bred Sten, noget nær 15 Alen omkring, på hvilken, som der menes, de have ofret i gamle Dage”. På Tiset Mark anføres der også en Skov og en gård Tiset Hovgård." (Nielsen)
  • Lokalitet: Gram, Sønderjylland
  • Litteratur: Bente Holmberg: Den hedenske gud Tyr i danske stednavne, s. 110f; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 34; Danmarks stednavne, nov. 2017; Peder Gammeltoft: De gamle guder og deres tilbedelse i sønderjyske stednavne, s. 6; Olaf A. Nielsen: Bidrag til Fortolkning af danske Stednavne, s. 263f.



Tishøj 1
  • Kildeform(er): Tiißhøy 1683
  • Tolkning: Tyr + høj
    • "Den sene overlevering af disse navne vanskeliggør en sikker tolkning, og da der heller ikke i nærheden af de omtalte lokaliteter findes navne, som kan støtte en sakral forklaring, bliver der kun tale om usikre vidnesbyrd om hedensk gudsdyrkelse." (Bente Holmberg)
  • Lokalitet: Ved Hjarbæk Fjord, nordvest for Viborg
  • Litteratur: Bente Holmberg: Den hedenske gud Tyr i danske stednavne, s. 119; Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 120.



Tishøj 2
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Tyr + høj
    • "Den sene overlevering af disse navne vanskeliggør en sikker tolkning, og da der heller ikke i nærheden af de omtalte lokaliteter findes navne, som kan støtte en sakral forklaring, bliver der kun tale om usikre vidnesbyrd om hedensk gudsdyrkelse." (Bente Holmberg)
  • Lokalitet: Holme ved Aarhus
  • Litteratur: Bente Holmberg: Den hedenske gud Tyr i danske stednavne, s. 119; Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 120.



Tishøj 3
  • Kildeform(er): Thijßhye 1638
  • Tolkning: Tyr + høj
    • "Den sene overlevering af disse navne vanskeliggør en sikker tolkning, og da der heller ikke i nærheden af de omtalte lokaliteter findes navne, som kan støtte en sakral forklaring, bliver der kun tale om usikre vidnesbyrd om hedensk gudsdyrkelse." (Bente Holmberg)
  • Lokalitet: Snejbjerg vest for Herning.
  • Litteratur: Bente Holmberg: Den hedenske gud Tyr i danske stednavne, s. 119; Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 120.



Tiskær
  • Kildeform(er): Tidsker (1772).
  • Tolkning: Tyr + kær.
    • "Gudenavnet Tyr, glda. Tī indgår måske som forled i det sønderjyske naturnavn: Tiskær... Da navnet ikke er overleveret fra gammel tid, er det vanskeligt at fastslå forleddets etymologi med sikkerhed. Naturnavnet Tisbjerg, som træffes i umiddelbar nærhed af Tiskær, yder imidlertid en støtte for den saktale forklaring." (Bente Holmberg).
  • Lokalitet: Egen sogn, Als
  • Litteratur: Bente Holmberg: Den hedenske gud Tyr i danske stednavne, s. 117; Danmarks stednavne, nov. 2017. Peder Gammeltoft: De gamle guder og deres tilbedelse i sønderiyske stednavne, s. 7.



Tislum
  • Kildeform(er): Thiislaug 1345, Tydslund 1345
  • Tolkning: Tyr + lund°
  • Lokalitet: Sindal, Vendsyssel
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 34.



Tislund 1
  • Kildeform(er): Thislund 1148
  • Tolkning: Tyr + lund°
  • Lokalitet: Nordvest for Ringsted
    • Forsvundet navn. "Det er ikke muligt at præstere en nøjagtig lokalisering af Tislund 2, men på grund af den formodede identitet mellem Tislund og Ringsted Lund/ Ringsted skov er det rimeligt at antage, at der er tale om en lokalitet i nærheden af landstinget..." (Bente Holmberg)
  • Litteratur: Bente Holmberg: Den hedenske gud Tyr i danske stednavne, s. 113; Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 120; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 34. Danmarks stednavne, nov. 2017.



Tislund 2
  • Kildeform(er): Tiislwnd 1330
  • Tolkning: Tyr + lund°
    • ”Forled: gudenavnet glda. Tī (guden Tyr) eller det dermed identiske subst. glda. *tī ’(hedensk) gud, efterled: lund. »Den til guden (Tyr) viede lille skov«.” (DSL)
  • Lokalitet: Sønderjylland, sydøst for Gram
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 120; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 34. Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 132.



Tislund 3
  • Kildeform(er): Tyslund 1492
  • Tolkning: Tyr + lund°
  • Lokalitet: Mellem Silkeborg og Randers
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 120; Danmarks stednavne, nov. 2017.



Tislund 4
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Tyr + lund°
  • Lokalitet: Vest for Flensborg
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 34.



Tissø
  • Kildeform(er): Tisøe 1452
  • Tolkning: Tyr + sø
  • Lokalitet: Vestsjælland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 120; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 34; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 1, s. 121.



Tisted 1 (Kongens Tisted)
  • Kildeform(er): Tystathe 1231
  • Tolkning: Se Thisted 1.
    • ”Forled: gudenavne glda. *Tī (guden Tyr) eller det tilsvarende subst. glda. *tī ’(hedensk) gud’, efterled: sted. »Bebyggelsesstedet der er viet til guden (Tī)«. Kongens, dvs. ’det af kongen ejede’ adskiller siden 1400-tallet navnet fra købstadsnavnet Thisted og landsbyen Tisted i Østhimmerland. Det er uvist hvilke hedenske forestillinger der ligger bag navnet.” (DSL)
  • Lokalitet: Kongens Tisted, sydøst for Års, Himmerland
  • Litteratur: Bente Holmberg: Den hedenske gud Tyr i danske stednavne, s. 121; Danmarks stednavne, nov. 2017. Harald Andersen: Vier og lunde (Skalk, nr. 1, 1998); Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 74.



Tisted 2
  • Kildeform(er): Tisted 1468
  • Tolkning: Se Thisted 1.
  • Lokalitet: Syd for Terndrup, Himmerland
  • Litteratur: Bente Holmberg: Den hedenske gud Tyr i danske stednavne, s. 121; Danmarks stednavne, nov. 2017. Harald Andersen: Vier og lunde (Skalk, nr. 1, 1998); Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 74.



Tisvilde
  • Kildeform(er): Tiswillæ 1286
  • Tolkning: Tyr + væld (flt.; jfr. kildevæld)
  • Lokalitet: Nordsjælland
  • Litteratur: Bente Holmberg: Den hedenske gud Tyr i danske stednavne, s. 115; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 34; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 1, s. 122; August F. Schmidt: Danmarks helligkilder, s. 22; Gudmund Schütte: Hedenske levn i tilknytning til helligkilder i Danske studier, 1926, s, 157; John V. Jensen: Hellige kilder, kilder til undren i Fra Ribe Amt, 2007, s. 8; Mogens Bo Henriksen: Regisse kilde ved Frørup i Nyborg før og nu, 2002.



Tisø
  • Kildeform(er): Tisee (1777).
  • Tolkning: Tyr + sjøv (= sump).
    • "Muligvis at sammenstille med det vestsjæll. Tissø, af Gudenavnet Tir." (Danmarks stednavne)
  • Lokalitet: Emmerlev, nordvest for Tønder.
  • Litteratur: Bente Holmberg: Den hedenske gud Tyr i danske stednavne, s. 115; Danmarks stednavne, nov. 2017. Peder Gammeltoft: De gamle guder og deres tilbedelse i sønderiyske stednavne, s. 7; Danmarks stednavne, jan. 2018.



Balder

Baldersbrønde
  • Kildeform(er): Baldorpsbrynnæ 1321.
  • Tolkning: *Balli/Balder + brønde.
    • Saxo forbinder navnet med historien om Balder, men ifølge navneforskere er der ingen sproglig forbindelse mellem stednavnet og gudenavnet.
    • En undtagelse hertil er Oluf A. Nielsen, som forklarer: "Det navnkundigste Sted i Danmark, der er knyttet til Balders Navn, er Baldersbrønde i Høje Tostrup S. i Smørum H. i Sæland; tidligere lå det i Lille Herred, hvis Tingsted netop var i Tostrup S., måske endog i Baldersbrønde, hvor c. 1500 en Mand bode, der oftere sad i Dommerens Sted på Tinget. Hvis det ikke havde været en unøjagtig Afskrift, der gengav Navnet i et Diplom fra 1501 som Balldrupsbrønne, vilde der ikke være Tale om dette Navns Forbindelse med Balder, men i en bedre Afskrift findes det i et Diplom fra 1503 som Baldersbrønde; der kan ej heller være nogen Forbindelse med Ballerup, der ligger flere Mile derfra. Også Petrus Olai har fra det 16. Årh. Formen Baldhersbrynd. Han nævner dette Navn i en Kronologi i Anledning af Balders Død, idet han forvansker Saxo og fortæller, at Høder kastede Balders Lig i ”Baldhersbrynd” eller ”Baldhersswnd” , der fik Navn efter ham. Siden beretter han om den Strid, som Høder havde med Guderne ved Roskilde ”hos Baldhersbrynd”. Han er vistnok den første, der bestemt henfører Balders Navn hertil. . ." (Nielsen)
  • Lokalitet: Høje Tåstrup
  • Litteratur: Danmarks stednavne, feb. 2018. Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 18; Olaf A. Nielsen: Bidrag til Fortolkning af danske Stednavne, s. 267; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 35; Olaf A. Nielsen: Bidrag til Fortolkning af danske Stednavne, s. 267f; August F. Schmidt: Danmarks helligkilder, s. 25, 115; Gudmund Schütte: Hedenske levn i tilknytning til helligkilder i Danske studier, 1926, s, 158; John V. Jensen: Hellige kilder, kilder til undren i Fra Ribe Amt, 2007, s. 8.



Bolderslev
  • Kildeform(er): Boldersle marck 1251-1300, Boldersle 1283, Bollersle 1285, Bollerslev 1290.
  • Tolkning: Balder/Baldær + lev°.
    • "Elementet -lev er beslægtet med ordet levn og menes at have betydningen 'noget efterladt′ eller ligefrem 'arvegods'. Betydningsmæssigt synes en betydning som 'Guden Balders arvegods' ikke at give den bedste mening′ hvorfor hverken Bοlderslev eller Frøslev i dag længere antages at indeholde et gudenavn, men derimod hhv. personnavnet *Baldær og *frø 'herre'. (Gammeltoft).
  • Lokalitet: Sydvest for Aabenraa
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017. Peder Gammeltoft: De gamle guder og deres tilbedelse i sønderiyske stednavne, s. 6; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 21; Olaf A. Nielsen: Bidrag til Fortolkning af danske Stednavne, s. 267.



Boldesager
  • Kildeform(er): Boldersagger 1566
  • Tolkning: Balder/Baldær + ager°
    • "»Den til guden Balder viede mark« eller - bl.a. i betragtning af den sene overlevering - snarere »Baldærs mark«." (DSL)
  • Lokalitet: Esbjerg
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 120; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 35; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 21.



Gude-

Gudbjerg
  • Kildeform(er): Guberre 1423
  • Tolkning: Gud + bjerg
    • ”Den til guden indviede bakke.” (DSL)
    • "Gudbjerg (1423 Guberre, 1433 Gudhberghe)... kan tolkes som 'gudebjerget' eller 'gudernes bjerg' (-bjerg, glda. biargh i betydningen 'bakke, forhøjning')." (Albris)
  • Lokalitet: Ved Gudme, Fyn..
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 52; Sofie L. Albris: Stednavne og storgårde i Sydskandinavien i 1. årtusind.



Gudensø
  • Kildeform(er): Guthnesse 1200-tallet
  • Tolkning: Gud + sø
  • Lokalitet: Rye, Midtjylland.
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017.



Gudenå 1
  • Kildeform(er): Gwen 1469
  • Tolkning: Gud + å
    • ”den til gude(r)n(e) indviede å”. (DSL)
  • Lokalitet: Østlige Midtjylland
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 48.



Gudenå 2
  • Kildeform(er): Gudhen 1503
  • Tolkning: Gud + å
  • Lokalitet: Omkring Holstebro (ældre navn for Storåen).
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 48.



Gudhjem
  • Kildeform(er): Gudium 1547
  • Tolkning: Gud + hem°
    • ”Gudens, Det til guden viede område.” (DSL).
  • Lokalitet: Bornholm
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 36; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 1, s. 44; Olaf A. Nielsen: Bidrag til Fortolkning af danske Stednavne, s. 257.



Gudme
  • Kildeform(er): Guthum 1231
  • Tolkning: Gud + hem°
    • ” Den til guden (ind)viede bebyggelse.” (DSL).
  • Lokalitet: Østfyn
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 36; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 53; Olaf A. Nielsen: Bidrag til Fortolkning af danske Stednavne, s. 257.



Gudsbjerg
  • Kildeform(er): Gudsbiere (1790)
  • Tolkning: Gud + bjerg
    • ”Gudsbjerg (Taps s., Tapsore). S. St. oplyser her: »Gudsbjerg ligger ved Taps kirke og er vel gammel hedensk helligjord, hvorpå kirken er bygget«. Det kan tilføjes, at der i kirkens våbenhus står en sten med soltegn, som tidligere lå foran indgangen.” (Gregersen).
  • Lokalitet: Mellem Kolding og Christiansfeld
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017. H. V. Gregersen: Kirkestuf og sakrale marknavne i Sønderjylland, s. 82.



Gudsø
  • Kildeform(er): Gutzwiig (1524)
  • Tolkning: Gud + vig
    • ”Gudens vig.” (DSL)
  • Lokalitet: Mellem Vejle og Kolding
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 53.



Gudum 1
  • Kildeform(er): Guthem 1170
  • Tolkning: Gud + hem°
    • ”bebyggelse viet til en (hedensk) gud.” (DSL)
  • Lokalitet: Nord for Slagelse
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 36; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 1, s. 44; Olaf A. Nielsen: Bidrag til Fortolkning af danske Stednavne, s. 257.



Gudum 2
  • Kildeform(er): Guddom 1614
  • Tolkning: Gud + hem°
    • ”bebyggelse viet til en (hedensk) gud.” (DSL)
  • Lokalitet: Hardsyssel, mellem Struer og Lemvig
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 36; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 48; Olaf A. Nielsen: Bidrag til Fortolkning af danske Stednavne, s. 257.



Gudum 3
  • Kildeform(er): Gudding 1425
  • Tolkning: Gud + hem°
    • ”bebyggelse viet til en (hedensk) gud.” (DSL)
  • Lokalitet: Himmerland, sydøst for Aalborg
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 36; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 48.



Gudumholm
  • Kildeform(er): Guddingholm 1504
  • Tolkning: Gud + holm
  • Lokalitet: Himmerland, sydøst for Aalborg
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017.



Gudumlund
  • Kildeform(er): Guthemlund (1379)
  • Tolkning: Gud + lund°
  • Lokalitet: Himmerland, sydøst for Aalborg
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 48.



Gundsølille
  • Kildeform(er): Guthingsio lithlæ 1282
  • Tolkning: Gud + sø + lille
  • Lokalitet: Nordøst for Roskilde
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 1, s. 44.



Gundsømagle
  • Kildeform(er): Guthensø 1171
  • Tolkning: Gud + sø + magle (= stor)
  • Lokalitet: Nordøst for Roskilde
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 1, s. 44.



Dise-

Ingen navne registreret i Danmark


Hellig-

Helgenæs
  • Kildeform(er): Helgenes (Saxo) ca. 1220
  • Tolkning: Hellig + næs
    • "Blandt de talrige naturnavne med ordet hellig som første led er Helgenæs et af de mest udbredte, idet det foruden i Danmark findes i Norge, Island, Sverige og Finland." (Hald)
  • Lokalitet: Djursland
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 37; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 48; Kristian Hald: Vore stednavne, s. 253.



Hellebæk
  • Kildeform(er): Hellebeck 1582
  • Tolkning: Hellig + bæk
  • Lokalitet: Nordvest for Helsingør
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 37; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 48.



Helleholm
  • Kildeform(er): Hælghæholm ca. 1300
  • Tolkning: Hellig + holm
  • Lokalitet: Agersø, sydvest for Skælskør
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 37; Danmarks stednavne, nov. 2017.



Hellelund
  • Kildeform(er): Hellelundt 1640
  • Tolkning: hellig + lund°
  • Lokalitet: Als, øst for Sønderborg
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017. Harald Andersen: Vier og lunde (Skalk, nr. 1, 1998)



Hellenæs
  • Kildeform(er): Helnes 1420
  • Tolkning: hellig + næs
  • Lokalitet: Lolland, nordvest for Nakskov
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017. Harald Andersen: Vier og lunde (Skalk, nr. 1, 1998)



Hellerød
  • Kildeform(er): Hiillderøø (1542)
  • Tolkning: hellig / Helge + rød
  • Lokalitet: Thyholm
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 55.



Helleskov
  • Kildeform(er): Helleschauff 1660
  • Tolkning: hellig + skov
  • Lokalitet: Mellem Herning og Holstebro
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017. Harald Andersen: Vier og lunde (Skalk, nr. 1, 1998)



Hellespjæld
  • Kildeform(er): Helle Spield (1688)
  • Tolkning: Hellig + spjæld
    • ”(glda. spiald, n.) anvendes i betydningen 'mindre, gerne tre- eller firkantet jordstykke'.” (DS)
  • Lokalitet: Samsø
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017.



Hellested
  • Kildeform(er): Hælgæstathæ (1261)
  • Tolkning: hellig / Helge + næs
  • Lokalitet: Stevns, syd for Køge
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017. Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 1, s. 50.



Helleved
  • Kildeform(er): Hellewith (1543)
  • Tolkning: hellig + ved° (skov)
  • Lokalitet: Als
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 58.



Helligsø
  • Kildeform(er): Hilliszøe 1410
  • Tolkning: Hellig / Hel + sø
    • ”forled snarest dødsgudindens navn Hel, senere opfattet som adj. hellig, efterleddet sø. »Den til Hel indviede sø.«”. (DSL)
  • Lokalitet: Thy, øst for Thyborøn
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 37; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 55.



Hellum 1
  • Kildeform(er): Helym 1465
  • Tolkning: hellig + hem°
    • ” Den hellige bebyggelse.” (DSL).
  • Lokalitet: Øst for Brønderslev, Vendsyssel
  • Litteratur: Harald Andersen: Vier og lunde (Skalk, nr. 1, 1998); Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 55.



Hellum 2
  • Kildeform(er): Hellum 1453
  • Tolkning: hellig + hem°
    • ” Den hellige bebyggelse.” (DSL).
  • Lokalitet: Rebild, Himmerland
  • Litteratur: Harald Andersen: Vier og lunde (Skalk, nr. 1, 1998); Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 55.



Helnæs
  • Kildeform(er): Hælghænæs 1231
  • Tolkning: Hellig + næs
  • Lokalitet: Fyn, vest for Faaborg.
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 37; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 58.


Lund

Frægelund
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Frigg + lund°
    • "Hellum Herred i N. Jylland, i Valdemars Jordebog Hellyumhæreth, har Navn efter Byen Hellum i Torup S.; i samme S. nærved Hellum ligger Frægelund, hvilket kan have været en til Frigg helliget Lund i Nærheden af Tingstedet, der måske har Navn efter ”hellig” og ikke efter Mandsnavnet Helge." (Nielsen).
  • Lokalitet: Mellem Hadsund og Aalborg.
  • Litteratur: Olaf A. Nielsen: Bidrag til Fortolkning af danske Stednavne, s. 269. ; Danmarks stednavne, feb. 2018.



Frølund
  • Kildeform(er): Frøllund 1497
  • Tolkning: Freja + lund°
  • Lokalitet: Midtjylland, nordøst for Herning
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 34; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 42.



Frølunde
  • Kildeform(er): Frollund 1373
  • Tolkning: Freja + lund°
  • Lokalitet: Vestsjælland, nord for Korsør
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 34; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 1, s. 38.



Gudumlund
  • Kildeform(er): Gudomlund 1355
  • Tolkning: Gud + lund°
    • ”Begyggelsen viet til en (hedensk) gud.” (DSL)
  • Lokalitet: Himmerland, sydøst for Aalborg
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 36; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 48.



Hellelund
  • Kildeform(er): Hellelundt 1640
  • Tolkning: hellig + lund°
  • Lokalitet: Als, øst for Sønderborg
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017. Harald Andersen: Vier og lunde (Skalk, nr. 1, 1998)



Hovlund
  • Kildeform(er): Haulundt (1704)
  • Tolkning: Hov° + lund°
    • ”Da efterleddet er et opr. -lund, er forleddet snarere hov »hedensk tempel« end hov i betydningen »hoveri.«” (Gregesen)
  • Lokalitet: Mellem Skærbæk og Tønder
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017. H. V. Gregersen: Kirkestuf og sakrale marknavne i Sønderjylland, s. 86.



Tirslund
  • Kildeform(er): Tyslund 1392
  • Tolkning: Tyr + lund°
    • ”Forled: gudenavnet glda. Tī (guden Tyr) eller det dermed identiske subst. glda. *tī ’(hedensk) gud, efterled: lund. »Den til guden (Tyr) viede lille skov«.” (DSL)
  • Lokalitet: Syd for Holsted, Sønderjylland (Tirslundstenen)
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 120; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 34. Danmarks stednavne, nov. 2017; Peder Gammeltoft: De gamle guder og deres tilbedelse i sønderjyske stednavne, s. 6; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 132.



Tislum
  • Kildeform(er): Thiislaug 1345, Tydslund 1345
  • Tolkning: Tyr + lund°?
  • Lokalitet: Sindal, Vendsyssel
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 34.



Tislund 1
  • Kildeform(er): Thislund 1148
  • Tolkning: Tyr + lund°
  • Lokalitet: Nordvest for Ringsted
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 120; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 34. Danmarks stednavne, nov. 2017.



Tislund 2
  • Kildeform(er): Tiislwnd 1330
  • Tolkning: Tyr + lund°
    • ”Forled: gudenavnet glda. Tī (guden Tyr) eller det dermed identiske subst. glda. *tī ’(hedensk) gud, efterled: lund. »Den til guden (Tyr) viede lille skov«.” (DSL)
  • Lokalitet: Sønderjylland, sydøst for Gram
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 120; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 34. Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 132.



Tislund 3
  • Kildeform(er): Tyslund 1492
  • Tolkning: Tyr + lund°
  • Lokalitet: Mellem Silkeborg og Randers
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 120; Danmarks stednavne, nov. 2017.



Tislund 4
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Tyr + lund°
  • Lokalitet: Vest for Flensborg
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 34.



Torslund
  • Kildeform(er): Thorslundæ 1315
  • Tolkning: Tor + lund°
  • Lokalitet: Odense
  • Litteratur: Lisbeth E. Christensen: Gamle Landsbyer i Odense i Odense bys museum, Årbog, 2014; Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133



Torslunde 1
  • Kildeform(er): Torslundæ 1308
  • Tolkning: Tor + lund°
    • ”De(n) til Thor viede lille/små skov(e).” (DSL).
    • Navnet støttes af en række andre Torslunde-navne i nabolaget: Torslundelille (1330 Thoorslunth lilæ), Torslundemagle (1308 Torslundæ maghlæ), Nederste Torslunde Mølle (1504 Thorslunde Møller // Then nædræ), Torslundeagre (1785 Torslunde [Agre]), Øverste Torslunde Mølle (1504 Thorslunde Møller - Then offre).
  • Lokalitet: Smørum herred, mellem Roskilde og Taastrup
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 33; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 1, s. 124.



Torslunde 2
  • Kildeform(er): Torslund ca. 1300
  • Tolkning: Tor + lund°
    • ”De(n) til Thor viede lille/små skov(e).” (DSL).
  • Lokalitet: Fuglse herred, Sydl. Lolland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 33; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 1, s. 124.



Torslunde 3
  • Kildeform(er): Thorslundæ 1346
  • Tolkning: Tor + lund°
    • ”De(n) til Thor viede lille/små skov(e).” (DSL).
  • Lokalitet: Ved Kundby Sjælland
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 33; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 1, s. 124.



Torslundelille
  • Kildeform(er): Thoorslunth lilæ 1330
  • Tolkning: Tor + lund° + lille
  • Lokalitet: Smørum herred, København
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017.


Hov

"Det almindelige norsk-islandske ord for et gudetempel er hov, oldnordisk hof, men der kan ikke siges at være absolut sikre eksempler på dette ords anvendelse i danske stednavne." (Kristian Hald: Vore stednavne, s. 254).



Hovby
  • Kildeform(er): Howby 1348
  • Tolkning: Hov° + by. Tolkningen usikker.
    • "Hovby i Fakse Herred indeholder måske ordet hov, »gudehov«, oldnordisk hof." (Hald).
  • Lokalitet: Sydsjælland, Fakse
  • Litteratur: Kristian Hald: Vore stednavne, s. 106, 254; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 1, s. 55.



Hove 1
  • Kildeform(er): houæ (1325)
  • Tolkning: Hove°
    • ”Navnet er dat. sing. af et subst. glda. *hof, der formentlig er samme ord som no. hov, n. ‚lille høj‘. Af samme oprindelse er antagelig det i norske gårdnavne alm. hof, n., der forekommer både som simpleks og som for- og efterled, oftest i betydningen »gudetempel, gudehov«, men i nogle tilfælde muligt i en oprindeligere betydning »gård, hus«, der igen synes udviklet af betydningen »højde«. Hvilken af de her nævnte betydninger der foreligger i nærværende navn kan ikke afgøres. Samme navn er Hove, Smørum s. og h.” (DS).
  • Lokalitet: Nordvestjylland mellem Lemvig og Harboøre.
  • Litteratur: Danmarks stednavne, feb. 2018; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 62.



Hove 2
  • Kildeform(er): Hofwum (1164-78)
  • Tolkning: Hove°
    • ”Bøjningsform af subst. glda. *hof, n. Om betydningen af subst. glda. *hof, n. og det dertil svarende substantiv i de øvrige germanske sprog har der været ført en livlig og langvarig diskussion præget af forsøg på at argumentere for forskellige vægtfordelinger mellem en ældre, mere oprindelig betydning ‘højde, (lille) høj, gård, hus’ og en mere specialiseret, kultisk betydning ‘gudetempel, gudehov’. I Danmark har subst. glda. *hof, n. både som appellativ og som navn og navneled en meget begrænset udbredelse, der ikke tillader slutninger med hensyn til betydningen.” (DS).
  • Lokalitet: Nordøst for Roskilde
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 1, s. 55.



Hoven
  • Kildeform(er): Hofne (ca. 1325)
  • Tolkning: Hov°
    • ”Muligvis en afledning af med –n af subst. glda. *hof ’lille høj, gård, gudehov’.’” (DS).
  • okalitet: Sydøst for Skjern
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 62.



Hovlund
  • Kildeform(er): Haulundt (1704)
  • Tolkning: Hov° + lund°
    • ”Da efterleddet er et opr. -lund, er forleddet snarere hov »hedensk tempel« end hov i betydningen »hoveri.«” (Gregesen)
  • Lokalitet: Mellem Skærbæk og Tønder
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017. H. V. Gregersen: Kirkestuf og sakrale marknavne i Sønderjylland, s. 86.




Hørg

Hareskov
  • Kildeform(er): Harskou (1370-80)
  • Tolkning: Hørg°/ stendynge / hare + skov
  • Lokalitet: Værløse, ved Furesø
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 1, s. 48.



Harre
  • Kildeform(er): Hargæ 1231
  • Tolkning: Hørg°
  • Lokalitet: Salling, nordvest for Roslev
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 37; Danmarks stednavne, nov. 2017.



Harre herred
  • Kildeform(er): Hargæhæreth 1231
  • Tolkning: Hørg° + herred
    • "Da Herredets Navn må udledes fra et Sted, der allerede i Oldtiden havde særlig Betydning, har Harg By altså været et fremtrædende Sted og der kan vel næppe være Tvivl om, at her har været hedensk Offersted." (Nielsen).
  • Lokalitet: Herred i nordl. Salling
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 37; Danmarks stednavne, nov. 2017; Olaf A. Nielsen: Bidrag til Fortolkning af danske Stednavne, s. 271.



Harreby 1
  • Kildeform(er): Harebui 1202-41; Harghby 1206
  • Tolkning: Hørg° + by
    • "I Hygum Sogn i Frøs Herred i Sønderjylland ligger Harreby. Frøs Herred omfattede i Oldtiden tillige Kalvslund Herred og i dets Midte lå Hygum Sogn. Der kendes nu intet Stednavn, som dette Herred kan have sin Oprindelse af, skønt Navnet er mærkeligt, da Frø ikke kan være andet end Guden Frø; det er da sandsynligt, at Hargby var Herredets Hovedsted, og at dette netop har været et Harg for Frø." (Nielsen).
  • Lokalitet: Sønderjylland, øst for Ribe
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 37; Danmarks stednavne, nov. 2017; Kristian Hald: Vore stednavne, s. 106, 254; Olaf A. Nielsen: Bidrag til Fortolkning af danske Stednavne, s. 271.



Harreby 2
  • Kildeform(er): Harebui (1202-41)
  • Tolkning: Hørg° + by
    • ”er sammensat med ordet by ’landsby bebyggelse’ og kan være opstået om et helligsted på samme sæt, som mange af vore kirkebyer gjorde nogle hundrede år senere.” (Gammeltoft)
    • ”Forled: subst. glda. *hargh ’stendynge’, efterled by. »Byen ved stendyngerne«. Navnet sigter til nogle dysser og stensætninger nær byen og er muligvis udtryk for (forestillinger om) hedensk kult.” (DSL)
  • Lokalitet: Brede, nord for Tønder
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017; Peder Gammeltoft: De gamle guder og deres tilbedelse i sønderjyske stednavne, s. 5; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 55.



Harres
  • Kildeform(er): Harix (1365)
  • Tolkning: Hørg° + hus / ris
    • ”Efterleddet kan være Hus eller Ris; Forleddet er muligvis Subst. glda. *hargh, oldn. hǫrgr »hedensk Tempel, Alter«.” (Danmarks stednavne)
  • Lokalitet: Brede, nord for Tønder
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017. Peder Gammeltoft: De gamle guder og deres tilbedelse i sønderjyske stednavne, s. 5.



Harresager
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Hørg° + ager°. Andre tolkningsmuligheder foreligger.
  • Lokalitet: Brede, nord for Tønder
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017. Peder Gammeltoft: De gamle guder og deres tilbedelse i sønderjyske stednavne, s. 5.



Harreshøj
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Hørg° + høj Andre tolkningsmuligheder foreligger.
  • Lokalitet: Jegerup, Gram
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017. Peder Gammeltoft: De gamle guder og deres tilbedelse i sønderjyske stednavne, s. 5.



Harrild 1
  • Kildeform(er): Haarilldt 1610
  • Tolkning: Hørg° + hillæ°.
    • Flere tolkningsmuligheder foreligger.Danmarks stednavne anfører tre tolkninger, hvoraf den ene forklares således: "*hargh-hilla, en Sammensætning af glda. hargh „Alter, Helligdom“ og *hilla, det samme Ord som forekommer i Onsild og Vonsild (se nærmere herom under Vonsild S., 2395), og som antages at betyde „Gudehus, Alter“; flere Harildʼer er tolket paa denne Maade."
  • Lokalitet: Midtjylland, omkr. Brande.
  • Litteratur: Kristian Hald: Vore stednavne, s. 59; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 37; Danmarks stednavne, feb. 2018.



Harrild 2 (også skrevet Harild)
  • Kildeform(er): Harrild 1481-1513, Harrim, Harrym 1500-tallet.
  • Tolkning: Hørg° + hillæ°. Flere tolkningsmuligheder foreligger.
    • "Første led er det gamle ord hargh enten i betydningen »alter, helligdom« eller i betydningen »stengrund«". (Hald).
  • Lokalitet: Nordjylland, sydvest for Aalborg
  • Litteratur: Kristian Hald: Vore stednavne, s. 59; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 37; Danmarks stednavne, feb. 2018.



Harris
  • Kildeform(er): Harris 1522
  • Tolkning: Hørg° + ris
  • Lokalitet: Forsvunden lokalitet, stedfæstet til Sabro herred, nordvest for Aarhus.
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 37; Danmarks stednavne, nov. 2017.



Hørby 1
  • Kildeform(er): Hørby 1404
  • Tolkning: Hørg° + by
  • Lokalitet: Vendsyssel, mellem Sæby og Østervrå
  • Litteratur: Kristian Hald: Vore stednavne, s. 106, 254; Danmarks stednavne, feb. 2018.



Hørby 2
  • Kildeform(er): Hørboch 1203, Hørby 1316
  • Tolkning: Hørg° + by
  • Lokalitet: Nord for Holbæk
  • Litteratur: Kristian Hald: Vore stednavne, s. 106, 254; Danmarks stednavne, feb. 2018.



Hørrild
  • Kildeform(er): Höerelshaue (1788)
  • Tolkning: Hørg° + hillæ°
    • ”(Fjelstrup s., Sillerup). S. St. formoder, at forleddet skulde være en sideform *hørgh til *hargh og efterleddet -hillæ,som (af Sv. Aakjær) er blevet tolket med betydningen „tømmerbygning, gudehus af træ" eller „tribune, forhøjning, hvorpå gudebillede er opstillet, og hvor gudsdyrkelse og trolddom øves" (smlgn. Harrild).” (Gregesen)
  • Lokalitet: Fjelstrup, nordøst for Haderslev
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017. H. V. Gregersen: Kirkestuf og sakrale marknavne i Sønderjylland, s. 86.



Vi

Kirkevie
  • Kildeform(er): Höerelshaue (1788)
  • Tolkning: Kirke + vi°
    • ”Et stort Stykke Agerjord umiddelbart Øst for Øsby Kirke, nær ved Viager ndfr. Det er muligt, at Efterleddet er Subst. glda. wi, n., oldn. vé, n. „Helligdom hvor der foregaar Ofringer“, og at Øsby Kirke er bygget paa en gammel Offerplads. Som en anden Mulighed maa dog nævnes det i sønderjy. Stednavne hyppigt forekommende Plantenavn Vie „Pil“; jfr. det tilstødende Kirkevie i Flovt, hvor Udtalen med Acc. 2 bedst lader sig forene med den sidstnævnte Mulighed. Se ogsaa under Kirkevie i Genner, Ø.-Løgum S.” (DS)
  • Lokalitet: Øsby, øst for Haderslev
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017. H. V. Gregersen: Kirkestuf og sakrale marknavne i Sønderjylland, s. 88.



Oddense
  • Kildeform(er): Otenssogen 1410, Odens 1463, Otthensæ 1464
  • Tolkning: Odin + vi°
    • ”Den til Odin viede helligdom.” (DSL)
  • Lokalitet: Salling
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 113, 131; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 32; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 98.



Odense
  • Kildeform(er): Othenswi (Ælnoth), Othenesuuigensem 988, Odansue c. 1075, Othensvæ
  • Tolkning: Odin + vi°
    • ”Odins helligdom.” (DSL)
  • Lokalitet: Fyn
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 113, 131; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 32; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 104.



Oens
  • Kildeform(er): Ottens 1464
  • Tolkning: Odin + vi°
  • Lokalitet: Ved Horsens
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 113, 131; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 104.



Vedde
  • Kildeform(er): Wæthwetæ 1250.
  • Tolkning: Vi° + ved°
  • Lokalitet: Midtsjælland, nord for Sorø.
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 37; Danmarks stednavne, nov. 2017.



Vemb
  • Kildeform(er): Weæm 1325.
  • Tolkning: Vi° + hem°
    • ”Bebyggelsen med, ved den hedenske helligdom eller Bebyggelsen ved, i krogen.” (DSL)
  • Lokalitet: Vestjylland, nord for Ulfborg.
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 37; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 139.



Viborg
  • Kildeform(er): Wibærgh 1200-tallet.
  • Tolkning: Vi° + bjerg°
    • ”Bakke(r)n(e) med helligdommen”. (DSL)
  • Lokalitet: Midtjylland, Viborg.
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 37; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 142.



Viby 1
  • Kildeform(er): Wyby 1348, Viby 1430.
  • Tolkning: Vi° + by
    • ”Forled: glda. ’wī ’(hedensk) helligdom, vi’, efterled: by. »Byen ved den hedenske helligdom.«” (DSL)
  • Lokalitet: Fyn, nord for Kerteminde.
  • Litteratur: Kristian Hald: Vore stednavne, s. 106; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 146.



Viby 2
  • Kildeform(er): Wiby (1447)
  • Tolkning: Vi° + by
    • ”Forled: glda. ’wī ’(hedensk) helligdom, vi’, efterled: by. »Byen ved den hedenske helligdom.«” (DSL)

”Den del af Viby Å, som løber forbi Viby har sikkert heddet Guden 'den til guderne indviede' af samme oprindelse som Gudenå i Jylland. Et areal ved åen vest for Viby hedder I 1923 Guen eller Guden [gu-ri], MB 1682 Guuden Dihl og er formodentlig et gammelt navn på denne.” (DS)

  • Lokalitet: Sydøst for Middelfart
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 146.



Vibøge
  • Kildeform(er): Wiboki 1245
  • Tolkning: Vi° + bøge
    • ”I de kendte omtaler vi har af hedensk kultus, f. eks. dem beskrevet af Adam af Bremen o. a. forekommer kultisk praksis ofte i sammenhæng med især lunde og høje En mulig lignende praksis afspejles muligvis i det alsiske Vibøge (1245 Wiboki), hvis sidsteled er ordet bøge 'bøgelund'. Ordet synes dermed at betyde noget lig 'Helligdommen i/ved bøgelunden'” (Peder Gammeltoft).
  • Lokalitet: Sønderjylland, Als.
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 37; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 147; Peder Gammeltoft: De gamle guder og deres tilbedelse i sønderjyske stednavne, s. 6.



Visby
  • Kildeform(er): Winningavve 1085.
  • Tolkning: Vi° + by
    • "Af særlig interesse er navnet på en forsvunden landsby Visby i Vindinge sogn, Tune herred. Oprindelig har stedet heddet Vi eller Vindingevi, således i Knud den Helliges gavebrev 1085 (Winninegawe), men allerede i det 13 årh. optræder sammensætningen med -by. Navnet viser altså, at et stednavn i løbet af middelalderen kan få tilføjet -by. En nøjagtig parallel er det berømte Visby på Gotland, der i Gutasagaen hedder Vi alene" (Hald).
  • Lokalitet: Forsvundet landsby på Sjælland, Roskilde.
  • Litteratur: Kristian Hald: Vore stednavne, s. 106; Danmarks stednavne, nov. 2017.



Viuf
  • Kildeform(er): wigøth 1330-48
  • Tolkning: Vi° + guth°
  • Lokalitet: Sydøstjylland, mellem Vejle og Kolding
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 37; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 146.



Vium 1
  • Kildeform(er): Vywm 1400.
  • Tolkning: Vi° + hem°
    • ”Bebyggelsen ved, med helligdommen” (DSL)
  • Lokalitet: Salling, sydøst for Roslev
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 37; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 144.



Vium 2
  • Kildeform(er): Wium 1442.
  • Tolkning: Vi° + hem°
    • ”Bebyggelsen ved, med helligdommen” (DSL)
  • Lokalitet: Midtjylland, syd for Viborg.
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 37; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 144.



Vium 3
  • Kildeform(er): Wim 1492.
  • Tolkning: Vi° + hem°
    • ”Bebyggelsen ved, med helligdommen” (DSL)
  • Lokalitet: Vestjylland, øst for Lemvig.
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 37; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 144.



Vium 4
  • Kildeform(er): Wium 1688.
  • Tolkning: Vi° + hem°
    • ”Bebyggelsen ved, med helligdommen” (DSL)
  • Lokalitet: Vestjylland, sydvest for Lemvig.
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 37; Danmarks stednavne, nov. 2017.



Vium 5
  • Kildeform(er): Vym 1543.
  • Tolkning: Vi° + hem°
    • ”Bebyggelsen ved, med helligdommen” (DSL)
  • Lokalitet: Vestjylland, nordøst for Ulfborg.
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 37; Danmarks stednavne, nov. 2017.



Vium, Nørre
  • Kildeform(er): Wiim (1325).
  • Tolkning: Vī° + hem°
    • ”Forled: glda. ’wī ’(hedensk) helligdom, vi’, efterled: glda. hem. »Bebyggelsen ved, med helligdommen.«” (DSL)
  • Lokalitet: Mellem Herning og Skjern
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 97.



Vium, Sønder
  • Kildeform(er): Wijm (1325).
  • Tolkning: Vī° + hem°
    • ”Forled: glda. ’wī ’(hedensk) helligdom, vi’, efterled: glda. hem. »Bebyggelsen ved, med helligdommen.«” (DSL)
  • Lokalitet: Syd for Ringkjøbing Fjord
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 124.



Vivede
  • Kildeform(er): Wiuicke 1369.
  • Tolkning: Vi° + ved°
  • Lokalitet: Sydsjælland, øst for Faxe.
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 37; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 1, s. 136.



Vojens
  • Kildeform(er): Wodens 1421, Wodense 1475.
  • Tolkning: Odin + vi°
    • ”Odins helligdom.” (DSL)
  • Lokalitet: Sønderjylland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 113, 131; Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 32; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 148.


Al

Navne i denne kategori er særligt vanskelige at påvise og diskussionen om dem har været tilbagevendende, se fx Stefan Brink: Har vi haft en kultiskt *al i Norden? i Sakrale navne, Norna-Rapporter 48, 1990 og Lennart Elmevik: Till diskussionen om ett sakralt *al i nordiska ortnamn i Namenwelten, 2004.



Albjerg
  • Kildeform(er): Albiergh 1473
  • Tolkning: Al° + bjerg
    • ”Bakken med, ved det hedenske tempel.” (DSL)
  • Lokalitet: Fyn, Gudme.
  • Litteratur: Stefan Brink: Har vi haft en kultiskt *al i Norden? i Sakrale navne, s. 112; Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 32, s. 14.



Albøge
  • Kildeform(er): Albærn 1203
  • Tolkning: Al° + bøge
    • ”Bøgebevoksningen ved det hedenske tempel.” (DSL)
  • Lokalitet: Djursland, sydvest for Grenå.
  • Litteratur: Stefan Brink: Har vi haft en kultiskt *al i Norden? i Sakrale navne, s. 112; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 2, s. 14.



Ølgod
  • Kildeform(er): Ølguth 1203
  • Tolkning: Al° + guth°. (Forleddet kan også være substantivet øl.)
  • Lokalitet: Vestjylland, nordøst for Esbjerg
  • Litteratur: Vibeke Christensen og Kousgård Sørensen: Stednavneforskning 2, s. 122.


Sal

Ingen navne registreret i Danmark


Blot

Ingen navne registreret i Danmark


Øvrige navne

Frægelund
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Frigg + lund°
    • "Hellum Herred i N. Jylland, i Valdemars Jordebog Hellyumhæreth, har Navn efter Byen Hellum i Torup S.; i samme S. nærved Hellum ligger Frægelund, hvilket kan have været en til Frigg helliget Lund i Nærheden af Tingstedet, der måske har Navn efter ”hellig” og ikke efter Mandsnavnet Helge." (Nielsen).
  • Lokalitet: Mellem Hadsund og Aalborg.
  • Litteratur: Olaf A. Nielsen: Bidrag til Fortolkning af danske Stednavne, s. 269. ; Danmarks stednavne, feb. 2018.



Galdbjerg
  • Kildeform(er): Gialdbergh (1462)
  • Tolkning: giald + bjerg
    • ”Galdbjerg udtaltes if. I 1922 i ældre tid Jajlbjerre, hvoraf fremgår, at forleddet har haft palatalt l. Navnet kan da formelt indeholde subst. glda. giald, n. ‚betaling, gæld‘, oldn. giald, n., got. gild, n. ‚skat‘, ty. geld. Da nabobyerne Gudme og Gudbjerg med sikkerhed og Albjerg muligvis bærer sakrale navne, er der grund til at se Galdbjerg i denne sammenhæng. Glda. giald kunne da være anvendt i betydningen ‚offer‘, således som undertiden det tilsvarende oldengelske gield ‚a payment of money, recompense, substitute, offering, worship, service, a heathen deity‘ (Bosworth-Toller) og oldsax. dioƀolgeld ‚teufelopfer‘ (Gallée).” (DS).
    • "Lotte Hedeager foreslår... at omtolke forleddet i Galdbjerg som subst. galdr, i betydningen ’troldomssang, magi, sejd’ (Hedeager 2001: 475-76). Denne tolkning kan ikke støttes af de overleverede former af navnet. Med hensyn til Galdbjerg (1462 Gialdbergh) har Bent Jørgensen også revideret opfattelsen (2011:187). Han er enig med Kousgård Sørensen i, at det indeholder et gammeldansk subst. giald, men mener, at man bør se på betydningerne af dette ord i nordisk frem for at anvende tolkningen ’offer’, som er hentet fra oldengelsk. Giald betyder i nordisk ’betaling, gæld, skat, erstatning, bøde’ (Fritzner og f.eks. Bjorvand og Lindeman, 2007: 357-358). Selvom dette betydningsindhold for ordet er godt belagt i nordisk, vælger Kousgård Sørensen betydningen ’offer’, der somme tider forekommer i oldengelsk. Formentlig er han her påvirket af nærheden til de andre sakrale navne (DS 13:165, jf. B. Jørgensen 2005:191 ff.). Imidlertid vil en tolkning af 'gældsbjerget, afgiftsbjerget, bødebjerget' også være interessant i forhold til beliggenheden lige nord for selve Gudme. Lars Jørgensen har i en artikel fra 2001 foreslået, at Gudmes økonomi var baseret på tribut (L. Jørgensen 2001: 74-78). Kan man forestille sig et højt beliggende område, hvor diverse betalinger blev organiseret? Navnets relevans afhænger selvfølgelig af dets datering, som ikke kan gives præcist." (Albris).
  • Lokalitet: Ved Gudme, Fyn
  • Litteratur: Danmarks stednavne, nov. 2017; Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon, bd. 3, s. 48; Sofie L. Albris: Stednavne og storgårde i Sydskandinavien i 1. årtusind.



Hindborg herred
  • Kildeform(er): Hærnburghæreth 1231
  • Tolkning: Hærn + borg° (bjerg).
    • Navnet Hærn er ifølge Snorres Edda et af Frejas tilnavne og kendes bl.a. fra svenske stednavne i formen Härnavi.
  • Lokalitet: Hindborg herred, Salling
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 34-35; Danmarks stednavne, nov. 2017.



Læsø
  • Kildeform(er): Hléseyju (eddadigtet Hárbarðsljóð, v. 37)
  • Tolkning: Hlér + ø.
    • Navnet Hlér er ifølge Snorres Edda et andet navn for havguden Ægir.
  • Lokalitet: Læsø i Kattegat
  • Litteratur: Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 35; Danmarks stednavne, nov. 2017.