Sandflugt (Ny række)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Samlede og for størstedelen optegnede
af Evald Tang Kristensen
1931
Bind III
D. Forskjellige Stedsagn
1268. Manden i Tranestedet skulde have haft hans Gaard bygget om og kunde godt evne det, men vilde ikke af Frygt for Sandet. Saa fandt man paa at beplante Milerne med Klittag, og da han nu saa det, fik han Mod paa at bygge sin Gaard om.
Skagens Landdistrikt, Horns H. Niels Erik Jensen (Mølle), Kyllesbæk.
1269. Simon Skrivers Klit har Navn efter Simon Skriver, der boede i Horsnab og ejede en Lod der, hvor de 18 Sandmiler har været. Slynge har i Mands Minde kun været et lille Hus, der laa nordvest for den nuværende Gaard.
Peder Mikkelsen, Sovkrog. Tversted S., Horns H.
1270. Hune Sogn er jo meget medtaget af Sandflugt, men der lever Sagn om, at det en Gang har været et stærkt bebygget Sogn. Saaledes skal der i Middelalderen have været syv Gaarde, beboede af Adel. Jeg har hørt sige, at der i en eller anden Bog skal staa anført, at der ved Hune Kirke mødte syv adelige Karme.
Hune S., Hvetbo H. Chr. Klitgaard.
1271. Alle Gaardene der ude i Svinkløv blev ødelagt af Sandflugt i 1634, og saa maatte Beboerne flytte. Flere tusende Tønder Land blev dækket med Sand, og der groer endogsaa Mariehalm inde paa
Hjortets Kirkegaard. Det har været et stort Sogn, men nu er det kun lille.
Morten Hedegaard. Hjortdals S., V. Han H.
1272. Nystrup er nu en Gaard paa 7, 8 Tønder Hartkorn, og dens Jord gaar fra Østerenden af Vester-Vandet Sø ud til Vesterhavet, altsaa en god Mil. Selve Gaarden ligger nu nærmest ved den østre Ende af Marken, men de tre Fjerdedele deraf er ødelagt af Sand. Først var det en stor Herregaard, og hvor Gaarden den Gang laa, er nu Havet. Da Havet saa fortrængte den, blev den opbygt paa en Kridtbanke inde i Klitterne, der hedder Weggebjærg. Det Bjærg er nu inddiget tilligemed Klitarealet, og paa det er nu bygget en Plantørbolig, for en Del af Heden er kjøbt af Staten til Beplantning. Eftersom Landet gik længere ind, maatte Gaarden atter flyttes, og paa Stedet, hvor den stod, er nu Klitter, men man kan dog se, hvor den har været. Nu ligger Gaarden altsaa paa det fjerde Sted ind ad mod Søen.
Mads S. Andersen, Tisted. Vang S., Hundborg H.
1273. Engesvang har en Gang været en stor By, men den er bleven ødelagt af Sandflugt.
Niels Pedersen, Timring. Engesvang S., Hids H.
1274. Sydvest for Sandfeldbjærg er en Indhegning, der kaldes æ Præstes Fold. Den er ikke ret stor af Udstrækning, og der har Præsten i Brande haft 8 Stude staaende. De arbejdede ved at dæmpe Sandflugten i Bjærget. Der blev nemlig skaaret Lyngtørv et andet Sted, og dem kjørte Studene saa hen til Pladsen. Saa blev de lagt i Rækker eller Stribler lige for Vinden for at dæmpe Sandet. Men om Natten blev Studene sat ind i Folden, saa var de der i Behold.
Brande S., Nørvang H. Erik Peder Jensen, Ure Kjær.
1275. Bindeballe By har først ligget i Bindeballe Sande ved et Hul, som kaldes Bundløs, og som er der endnu. Saa maatte de flytte østerpaa, for det Sandflugten blev for haard ved dem, til det Sted, der kaldes Gaardsted. Det er østenfor, og der findes endnu to Voldsteder. Saa maatte de igjen flytte øster paa op i Skoven, og der ligger Byen endnu. Den tunge Jord der oppe kunde de imidlertid ikke dyrke, og saa blev de ved at drage ud til Korsagre eller den gamle Bymark og pløjede der Ager om Ager. Det er til Nordvest for den nuværende By, og de drog ud ad Smalforte. A kan endnu huske, der stod Ege og Bøge i Hegnene langs ud med Smalforte. Bindeballe Sande er nordvest for Stationen.
Randbøl S., Tørrild H. Knud Th. Schmidt, Bindeballe.
1276. Der ude i Skåårbjærg Slette har en Gang været en Kirke og en stor By, men saa kom Sandflugten og ødelagde det hele. Stenene af den Kirke ligger ude ved Havet endnu. Den var nok ellers under Fjand. En Gang vi grov ned inde i Bjærgene, fandt vi en Masse Potteskaar, og der var ogsaa mange Penge. Vi havde vore Lommer halv fulde og smed omkring med dem. Der findes endnu i Kjæret store Egetræer og andre Træer.
Kristian Bro, Husby, 1910. S. Nissum S., Ulvborg H.
