Sangen om Vafthrudne (F.W.Horn)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Den ældre Edda
(Vafþrúdnismál)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
||
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|||
![]() |
![]() |
|||||
![]() |
![]() |
|||||
![]() |
![]() |
|||||
![]() |
||||||
![]() |
||||||
![]() |
||||||
![]() |
||||||
![]() |
||||||
![]() |
||||||
![]() |
Oversat af
Frederik Winkel Horn
1869
(Vafþrúdnismál)
- Odin:
- 1. Frigg, du nu et Raad mig raade,
- thi min Attraa er at fare,
- for Vafthrudnes Hal at gjæste,
- lysten er jeg efter Striden
- om de gamle, dunkle Runer
- med den Jætte, vís som faa.
- Frigg:
- 2. Nødig ser jeg vist dig fare,
- Sejerfader, nu af Asgaard,
- ingen Jætte som Vafthrudne,
- tænker jeg, er ram og vis.
- Odin:
- 3. Vidt jeg foer og mangt jeg fristed,
- mange Magters Kraft jeg prøved;
- friste vil jeg nu og vide,
- hvor det gaar i Jættens Hal.
- Frigg:
- 4. Held da, Odin, med dig fare.
- kom med Held igjen tilbage,
- Held dig følge did og deden,
- stor og stærk din Visdom være,
- naar du, alle Slægters Fader,
- Jætten fælde skal med Ord.
- 5. Foer saa Odin for at prøve
- Jættens vidtberømte Visdom,
- kom til Gaarden, som han aatte,
- flux tren Ygg [1] i Hallen ind.
- Odin:
- 6. Hil og sæl, Vafthrudne Jætte,
- nu er i din Hal jeg kommen
- for engang dig selv at skue;
- derom vil jeg først dig spørge,
- om du alt i Verden kjender,
- om du er en hundvis Thurs.
- Vafthrudne:
- 7. Hvem er du, som her tør kaste
- Ord til mig i mine Haller,
- aldrig af min Gaard du kommer;
- er du mindre vis end jeg.
- Odin:
- 8. Gavnraad hedder jeg, nu er jeg
- tørstig kommen hid, Vafthrudne,
- paa min Vej, til dine Haller;
- vist jeg trænger til, du byder
- mig til Gjæst og tager mod mig,
- lang var Vejen, som jeg gik.
- Vafthrudne:
- 9. Hvorfor staar du da paa Gulvet
- der og taler til mig Gavnraad?
- gaa til sæde her i Hallen,
- prøve skal vi da, om Jætten
- ej véd mere end sin Gjæst.
- Odin:
- 10. Fattig Mand, som gjæster Rigmand,
- tale vel og ellers tie;
- Prat og Snak kun slet sig lønner,
- tænker jeg, hos vranten Vært.
- Vafthrudne:
- 11. Sig mig da fra Gulvet, Gavnraad,
- da du der vil friste Lykken,
- hvad den gode Ganger hedder,
- som det lyse Dagskjær drager
- over alle Verdens Folk.
- Odin:
- 12. Skinfax hedder den, som drager
- Dagen over alle Lande,
- bedst den tykkes iblandt Heste,
- altid straaler klart dens Man.
- Vafthrudne:
- 13. Sig mig saa fra Gulvet, Gavnraad,
- da du der vil friste Lykken,
- hvad den gode Ganger hedder,
- som fra Østen drager Natten
- over Jordens Slægter frem.
- Odin:
- 14. Hrimfax hedder den, som drager
- alle Nætter over Jorden;
- Skum om Morgenen den taber
- fra sit Bidsel ned paa Jorden,
- deraf kommer Dug i Dal.
- Vafthrudne:
- 15. Sig mig saa fra Gulvet, Gavnraad,
- da du der vil friste Lykken,
- hvad er Aaens Navn, der skifter
- Land imellem As og Thurs?
- Odin:
- 16. Ifing hedder Aaen, som skiller
- mellem Guders Land og Jætters,
- aaben skal den altid rinde
- indtil alle Tiders Ende,
- aldrig kommer Is paa den.
- Vafthrudne:
- 17. Sig mig saa fra Gulvet, Gavnraad,
- da du der vil friste Lykken,
- hvordan vel den Slette hedder,
- hvor engang de milde Guder
- mødes skal med Surt til Kamp.
- Odin:
- 18. Vigrid Navnet er paa Sletten,
- hvor engang de milde Guder
- mødes skal med Surt til Kampen;
- hundred Raster den sig breder
- imod alle fire Vinde,
- den er udset dem til Val.
- Vafthrudne:
- 19. Vis, min Gjæst, jeg mærker er du,
- gaa du nu til Bænks hos Jætten
- og lad siddende os tale.
- Gjæst, lad Hov’det Kamppris være,
- stride vil vi her i Hallen,
- den, som ej véd mest, har tabt.
- _______________
- Odin:
- 20. Sig mig først, ifald din Visdom,
- duer, Vafthrudne, og du véd det,
- hvorfra kom vel Jord og Himmel
- først i Verden, vise Thurs?
- Vafthrudne:
- 21. Skabt af Ymes Kjød blev Jorden,
- Bjerge blev der af hans Knokler,
- Himmel blev hans Hovedpande,
- Havet blev hans kolde Blod.
- Odin:
- 22. Sig mig saa, ifald din Visdom,
- duer, Vafthrudne, og du véd det,
- hvorfra kom den blege Maane,
- som henover Jorden farer,
- og hvorfra den lyse Sol?
- Vafthrudne:
- 23. Mundelføre Maanen avled,
- han er ogsaa Solens Frader,
- daglig skal de over Himlen
- vandre, for at Jordens Slægter
- tælle kan den Tid, som gaar.
- Odin:
- 24. Sig mig saa, da vís du kaldes,
- dersom du, Vafthrudne, véd det,
- hvorfra mon vel Dagen komme,
- som henover Jorden farer,
- hvorfra kom den mørke Nat?
- Vafthrudne:
- 25. Delling hedder Dagens Fader,
- Nørve han, som avled Natten,
- Ny og Næ af Guder skabtes
- Slægterne til Tidens Tegn.
- Odin:
- 26. Sig mig saa, da vís du kaldes,
- dersom du, Vafthrudne, véd det,
- hvorfra mon den kolde Vinter
- og den varme Sommer komme
- først blandt vise Guders Folk?
- Vafthrudne:
- 27. Vindsval hedder Vintrens Fader,
- Svasud, han som Somren avled,
- han er mild og glad ved Livet,
- Vasud, Vindsvals Fader, frostkold,
- Is der ligger om hans Bryst.
- Odin:
- 28. Sig mig saa, da vís du kaldes,
- dersom du, Vafthrudne, véd det,
- hvem blev, dengang Tiden oprandt,
- ældst iblandt de høje Aser
- eller dem af Ymes Æt?
- Vafthrudne:
- 29. Mange, mange Vintre, førend
- Jorden skabtes, var Bergelme,
- Thrudgelme hans Fader nævntes,
- som Ørgelmes Ætling var.
- Odin:
- 30. Sig mig saa, da vís du kaldes,
- dersom du, Vafthrudne, véd det,
- hvorfra mon Ørgelme komme
- først iblandt de jættebaarne?
- Sig mig det, du vise Thurs.
- Vafthrudne:
- 31. Edderdryp fra Elivaage
- faldt, og de tog til at voxe,
- til der stod tilsidst en Jætte;
- derfra stamme vore Slægter
- hver og en, og derfor er vi
- alle af saa vildt et Sind.
- Odin:
- 32. Sig mig saa, da vís du kaldes,
- dersom du, Vafthrudne, véd det,
- hvordan Jætten Børn fik avlet,
- da han favned ingen Viv.
- Vafthrudne:
- 33. Under Thursens Haand, saa siges,
- voxed Svend og Mø tilsammen,
- og den vise Jættes Fødder
- avlede en Søn i fællig,
- sex var Sønnens Hoveders Tal.
- Odin:
- 34. Sig mig saa, da vís du kaldes,
- dersom du, Vafthrudne, véd det,
- hvad du først i Verden mindes,
- eller tidligst véd i Tiden, -
- Jætte, du er vis som faa!
- Vafthrudne:
- 35. Mange, mange Vintre førend
- Jorden skabtes, var Bergelme;
- det jeg mindes først, da Jætten
- sattes ud og drev tilhavs.
- Odin:
- 36. Sig mig saa, da vís du kaldes,
- dersom du, Vafthrudne, véd det,
- hvorfra mon vel Vinden komme,
- som henover Havet farer?
- end har ingen Mand den set.
- Vafthrudne:
- 37. Hræsvelg hedder han, som sidder
- der, hvor Himlens Hvælving ender,
- Jætten, svøbt i Ørnehammen;
- fra hans Vinger farer Vinden,
- siger man, i Verden ud.
- Odin:
- 38. Sig mig saa, da du, Vafthrudne,
- alle Guders Vilkaar kjender,
- hvorfra kom vel Njord, som raader
- nu for mange Gudehuse,
- mellem høje Asers Sønner?
- ej er han blandt Aser født.
- Vafthrudne:
- 39. Vise Magter iblandt Vaner
- skabte ham og gav som Gidsel
- ham til Guderne, de høje,
- men ved Tidens Ende farer
- han til vise Vaner Hjem.
- Odin:
- 40. Sig mig saa, hvor Hug der skiftes
- hver en Dag blandt Mænd i Gaarde,
- Valen fælde de og ride
- hjem, naar Kampen er tilende,
- sidde sammen saa i Fred.
- Vafthrudne:
- 41. Hver en Dag Enherjer alle
- skifte Hug i Odins Gaarde,
- Valen fælde de og ride
- hjem, naar Kampen er tilende,
- sidde sammen saa i Fred.
- Odin:
- 42. Sig mig da, hvorfra, Vafthrudne,
- alle Guders Kaar du kjender?
- sandt om alle Guders Visdom
- og om Jætterne du taler,
- alting véd du, vise Thurs.
- Vafthrudne:
- 43. Sandt jeg kan om Jætters Visdom
- og om alle Guders tale,
- thi i hver en Verden var jeg,
- alle Verdner ni jeg gjæsted,
- selv i Niflhel jeg var.
- Odin:
- 44. Vidt jeg foer, og mangt jeg fristed,
- mange Magters Kraft jeg prøved, -
- hvem skal end paa Jorden leve,
- naar den store Fimbulvinter
- lider over Verden frem?
- Vafthrudne:
- 45. Liv og Livslyst end skal leve,
- i Hodmimes Fjelde skjulte,
- Morgendugg de har til Føde
- Slægter komme skal af dem.
- Odin:
- 46. Vidt jeg foer, og mangt jeg fristed,
- mange Magters Kraft jeg prøved, -
- hvorfra kommer Sol paa Himlen,
- naar engang af Fenrisulven
- denne naas og bliver slugt.
- Vafthrudne:
- 47. Solen skal en Datter føde,
- førend Ulven hende sluger;
- naar saa alle Guder synker,
- vandrer hun sin Moders Vej.
- Odin:
- 48. Vidt jeg foer, og mangt jeg fristed,
- mange Magters Kraft jeg prøved, -
- hvad er det for Møer, som fare,
- kløgtige til Vej at finde,
- over Havets Bølger frem?
- Vafthrudne:
- 49. Trende store Floder styrte
- gjennem Møgthras’ Møers Lande;
- er de end blandt Møer baarne.
- raade dog kun de i verden
- over Slægters Ve og Vel.
- Odin:
- 50. Vidt jeg foer, og mangt jeg fristed,
- mange Magters Kraft jeg prøved, -
- hvem er det blandt Aser,
- som for Guders Arv skal raade,
- da, naar Surtes Ild er slukt?
- Vafthrudne:
- 51. Vidar sammen skal med Vale
- bo i alle Gudegaarde,
- da, naar Surtes Lue slukner;
- Mode skal med Magne eje
- Mjølner, naar den Strid er endt.
- Odin:
- 52. Vidt jeg foer, og mangt jeg fristed,
- mange Magters Kraft jeg prøved, -
- hvad skal vorde Odins Bane
- i det ramme Ragnarok?
- Vafthrudne:
- 53. Ulven sluger Tidens Fader,
- Hævn derfor skal Vidar tage,
- Kjæften paa det grumme Udyr
- river op han, saa det dør.
- Odin:
- 54. Vidt jeg foer, og mangt jeg fristed,
- mange Magters Kraft jeg prøved! -
- sig, hvad var det, Odin hvisked
- selv sin Søn saa tyst i Øret,
- før han blev paa Baalet lagt.
- Vafthrudne:
- 55. Ingen Mand i Verden aner,
- hvad du selv i Tidens Dæmning
- hvidskede din Søn i Øret!
- Døden laa paa mine Læber,
- da jeg Oldtids Runer raaded
- og om Guders Skjæbne talte!
- Jeg med Odin selv har kjæmpet!
- Ingen Visdom er som din!
Fodnoter
- ↑ Odin.
- Note: I Winkel Horns oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.