Sigurðardrápa (B1)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif


Den norsk-islandske skjaldedigtning


ved
Finnur Jónsson
1912-1915


Kormákr Ǫgmundarson
Islandsk skjald; c. 930-70.


Sigurðardrápa (o. 960)


1. Heyri sonr á, Sýrar,
sannreynis, fentanna,
ǫrr, greppa lætk uppi
jastrín, Haralds, mína.

2. Meiðr es mǫrgum œðri
morðteins í dyn fleina;
hjǫrr fær hildibǫrrum
hjarls Sigurði jarli.

3. Eykr með ennidúki
jarðhljótr día fjarðar
breyti, hún sás, beinan,
bindr; seið Yggr til Rindar.

4. Svall, þás gekk með gjallan
Gauts eld, hinn 's styr beldi,
glaðfœðandi Gríðar,
Gunnr; komsk Urðr ór brunni.

5. Hróðr gerik of mǫg mæran
meir Hǫ́konar fleira;
haptsœnis geldk hǫ́num
heið; sitr Þórr í reiðu.

6. Hafit maðr ask né eskis
afspring með sér þingat
fésæranda at fœra
fats; véltu goð Þjatsa;
hver myni vés við valdi
vægi kind of bægjask;
því fúr-Rǫgnir fagnar
fens; vá Gramr til menja.

7. Algildan biðk aldar
allvald of mér halda
ýs bifvangi Yngva
ungr; fór Hroptr með Gungni.




   1. Heyri ǫrr sonr sannreynis Haralds á - lætk uppi mína fentanna Sýrar greppa jastrín = Hakons raske sön høre til - jeg fremfører mit digt.
   2. Meiðr morðteins es mǫrgum œðri í dyn fleina; hjǫrr fær hildibǫrrum Sigurði jarli hjarls = Krigeren er ypperligere end mange (tilsammen) i kampen; sværdet skaffer den krigsraske Sigurd jarl land.
   3. Jarðhljótr, sás bindr hún, eykr beinan día fjarðar breyti með ennidúki; Yggr seið til Rindar = Jarlen, som hejser sejlet til toppen, udmærker (har udmærket) den redebonne digter (mig) med et pandebånd. Odin fik Rind ved sejd.
   4. Gunnr svall, þás Gríðar glaðfœðandi, hinn 's beldi styr, gekk með gjallan Gauts eld; Urðr komsk ór brunni = Kampen rasede, da krigeren, som holdt slag, trængte frem med det gjaldende sværd; Urd kom op af brønden.
   5. Gerik meir fleira hróðr of mæran mǫg Hǫ́konar; geldk hǫ́num haptsœnis heið; Þórr sitr í reiðu = Fremdeles digter jeg mere om Hakons navnkundige sön; jeg giver ham et digt; Tor sidder i sin vogn.
   6. Hafit maðr ask né eskis fats afspring með sér þingat at fœra fésæranda; goð véltu Þjatsa; hver kind myni of bægjask við vés vægi-valdi; því fagnar fens fúr-Rǫgnir; Gramr vá til menja = Man tage ikke med sig mad eller drikke til den gavmilde mands hjem; guderne overlistede Tjatse; hvem skulde vel kunne stille sig op imod ham, som beskytter helligdommen; det er den gavmilde jarl glad ved; Gram tilkæmpede sig skatten.
   7. Biðk ungr algildan allvald Yngva aldar halda of mér ýs bifvangi; Hroptr fór með Gungni = Jeg, som er ung, beder den udmærkede styrer af Yngves slægt at holde sin hånd over mig; Hropt havde Gungne i hånden.