Sigurd Fafnersbane, første Kvad eller Gripers Spaadom (V.B.Hjort)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif


Vilhelm Billeskov Hjort (1813-1867)
Den gamle Edda
- eller Oldemo'r


Overført på nudansk af
Vilhelm B. Hjort
1865


23. Sigurd Fafnersbane
Første Kvad
eller Gripers Spaadom


Griper hed Kong Eylimes Søn, en Broder til Hjørdis; han raadede for Lande, og var en særdeles viis Mand og fremsynet. Sigurd red alene og kom til Gripers Hal; Sigurd var let at kjende! Udenfor Hallen kom han i Tale med En, som hed Geiter; Sigurd spurgte ham ud og sagde:


1.
"Siig, hvo i disse
Borge boer,
Hvad nævne Thegner
Den Konge stor?"
Geiter.
"Griper Navnet
Paa Herskeren lyder,
Som her over Riget
Og Thegnerne byder."


2.
"Er hjemme i Landet
Kongen den Brave,
Og mon han med mig
Vil en Samtale have?
Til Sammenkomst trænger
En fremmed Mand,
Med Griper jeg ønsker
At tale paa Stand."


Geiter.
3.
"Den venlige Konge
Vil Geiter befale,
At nævne den Mand,
Som ham kræver i Tale.
Sigurd.
Jeg hedder Sigurd,
Sigmund min Fa'r,
Hjørdis den Moder,
Som Fyrsten bar."


4.
At melde for Griper
Geiter gaaer:
"En fremmed Mand
Herude staaer,
At see til er han
Af fornem Stand,
Han spørger, om Dig
Han træffe kan.


5.
Fra Salen Heltenes
Drot udtræder,
At vise den Fyrste
Velkomsthæder:
"Gak ind! Alt længe
Dig vented min Hal,
Ved Grane Dig Gejter
Skille skal."


6.
Da sammen nu sade
De kloge Mænd,
Paa Meget de førte
Talen hen:
Morbroder! siig mig,
Om Sligt Du kjender,
Hvorledes mon Skjæbnen
For Sigurd sig vender?


Griper.
7.
Under Sol Du vorder
Den største Mand,
Højest af Alle
I Kongestand,
Karrig paa Flugt,
Men ødsel med Guld,
Stolt at skue,
Af Snilord fuld.


Sigurd.
8.
Siig, kan Du Gjæve,
Meer klog til at svare
End jeg kan spørge,
Mig vel aabenbare,
Hvad der vil vorde
Mit første Held,
Naar jeg din Bolig
Har sagt Farvel.


Griper.
9.
Faderhævn
Du først skal tage,
Al Eylimes
Sorg forjage,
Kjækt Du Hunding-
Sønner haarde
Fælder, Sejren
Din skal vorde.


Sigurd.
10.
Ædle! Du din
Ætling lære,
Mens vi her
I Hygge ere,
Om Du Sigurds
Stordaad øjner,
Som mod Himmel
Meest sig højner.


Griper.
11.
Den glindsende Orm,
Som graadig har Leje
Paa Gnitahede,
Du ene skal veje;
Baade Fafners
Og Regins Bane
Vorder Du; rigtig
Kan Griper ane.


Sigurd.
12.
Rigdommen øges,
Om jeg begaaer
Drab iblandt Folk,
Som for vist Du spaaer.
Følg nu din Tanke,
Lad videre see,
Hvad der mig end
I Liv skal skee!


Griper.
13.
Finde skal Du
Fafners Leje,
Tage den skjønne
Skat til Eje;
Guld Du læsser
Paa Granes Sider,
Saa til Kong Gjuke
Den vældige rider.


Sigurd.
14.
Videre skal Du
I hyggelig Tale,
Fremsynet Konge,
Billedet male!
Gjuke jeg gjæsted
Og drog derfra,
Hvad skal i Livet
Mig hændes da?


Griper.
15.
Skjøn i Brynje
Sover paa Fjældet
Kongens Datter,
Naar Helge er fældet;
Du Fafners Bane
Der skal svinge
Og riste Brynjen
Med hvassen Klinge!


Sigurd.
16.
Sprængt er Brynjen,
Søvnen svinder,
Mø sit Mæle
Atter vinder;
Hvad mon den Kyndige
Sigurd vil sige,
At hun med Lykke
Kan Helten berige.


Griper.
17.
Hun vil, Du Mægtige!
Runer Dig lære,
Som i hvert Menneskes
Eje bør være,
Og som bør lyde
Paa Allemands Tunge:
Liv med Husvalelse.
Held dig, O Konge!


Sigurd.
18.
Skeet er nu dette,
Mod Lærdom jeg tog;
Gjorde mig færdig
Og deden drog;
Følg nu din Tanke,
Lad videre see,
Hvad der mig end
I Liv skal skee!


Griper.
19.
Komme Du skal
Til Heimers Bo,
Være hos Kongen
En Gjæst saa fro —
Sluppet nu er
Hvad før jeg saae,
Frist ej Griper
Til Meer at spaae!


Sigurd.
20.
Slet nu, Konge!
Dit Ord mig huer,
Vistnok længere
Frem Du skuer;
Stor Ulykke
For Sigurd seer,
Derfor Du, Griper!
Ej siger Meer.


Griper.
21.
Din Ungdomsalder
For mig laae,
Den lysest var
At skue paa;
Ej fremtidsklog
Og viis paa Raad
Med Rette jeg troes:
Nu slap min Traad.


Sigurd.
22.
Paa Jorden kjender jeg
Ingen Mand,
Som bedre i Fremtid
Skue kan;
Intet fordølg,
Hvor stygt det end klinger,
Eller hvor stort et
Meen det end bringer!


Griper.
23.
Nøje Dig, stolte
Ædling, mærk,
Ej skabtes dit Liv
Til Lastens Værk,
Thi aldrig, saalænge
Verden staaer,
Spydstormbyder!
Dit Navn forgaaer.


Sigurd.
24.
Falde det vilde
For Sigurd tungt,
At skilles fra Kongen
Paa dette Punkt.
Ædle Morbroder!
Negt det ej —
Alt er jo Skjæbne —
Viis min Vej!


Griper.
25.
Da Du mig nøder,
Fyrste! dertil,
Nøje Besked
Jeg sige vil;
Vistnok veed Du,
Jeg lyver ej her:
Til Døden en Dag
Bestemt Dig er.


Sigurd.
26.
Nødig jeg vækker
Herskerens Vrede,
Vil kun om gode
Raad ham bede;
Vist vil jeg vide,
Hvor slet det end gaaer,
Hvad Sigurd synligen
Forestaaer.


Griper.
27.
En Jomfru Du skal
Hos Heimer finde,
Brynhild nævnes
Den favre Kvinde,
Af Heimer den Ædle
Hun fostres nu,
Men Budles Datter
Er haard i Hu.


Sigurd.
28.
Hvad rager det mig,
At denne Pige,
Fostret hos Heimer,
Er skjøn uden Lige?
Det maa Griper
Mig sige nøje,
Hele min Skjæbne
Du har jo for Øje.


Griper.
29.
Heimers Fostre,
Den favre Kvinde,
Fast al din Gammen
Dig skal fravinde,
Ej Søvn Du sover,
Ej virker meer,
Ej Folk Du ændser,
Kun Møen Du seer.


Sigurd.
30.
Hvori skal Sigurds
Trøst bestaae?
Siig det, Griper!
Hvis Du det saae;
Mon jeg Kongens
Datter skal have,
Kjøbe den Favre
Med Fæstensgave?


Griper.
31.
Fuldt og fast
I sværge derpaa
Alle Eder,
Men holde kun faa;
Den første Nat,
Man hos Gjuke Dig fandt,
Dit Minde om Heimers
Fostre svandt.


Sigurd.
32.
Hvad siger Du, Griper!
Forklar mig det ret,
Seer Du mit Sind
Saa troløst og slet,
At Løfter jeg skulde
Mod hende bryde,
Hvem Elskov jeg syntes
Af Hjærtet at yde?


Griper.
33.
En Andens Svig
Dig, Fyrste! skal fælde,
Grimhilds Paafund
Du maa undgjælde;
Sin Datter Dig byder
Lyshaarede Kvinde,
Og Dig med Rænker
Hun skal omspinde.


Sigurd.
34.
Skal jeg med Gunnars
I Forbund gaae,
Og skal jeg Gudrun
Tilægte faae,
Fuldgod Kone
Da Kongen fik,
Hvis Sorger mig ej
Til Hjærtet gik.


Griper.
35.
Ganske Dig Grimhilds
List skal tvinge,
Hun beder Dig Brynhild
Til Gunnar at bringe,
Gothernes Drot;
Strax lover Du der
Kongens Moder
Den Bejlerfærd.


Sigurd.
36.
Ulykkens Komme
For Øje jeg haver,
Sigurds Stilling
Gjørligen raver,
Naar for en Anden
Til Møen den hulde,
Hvem højt jeg elsker,
Bejle jeg skulde.


Griper.
37.
Med Eder hverandre
I binde nu,
Gunnar og Høgne,
Den tredje Du,
Thi Gunnar med Dig,
Mens I ere paa Vej,
Skal Skikkelse bytte,
Jeg lyver ej.


Sigurd.
38.
Hvortil dette?
Hvi skifte vi der
Aasyn og Lader
Paa denne Færd?
En anden Falskhed
Jeg deri seer
Med Ondt tilfølge;
Lad høre, hvad meer!


Griper.
39.
Du Gunnars Aasyn
Og Lader skal have,
Men egen Tænke-
Og Tale-Gave;
Dig skal Du fæste
Med villig Attraa
Heimers Fostre,
Hun følge Dig maa.


Sigurd.
40.
Værst mig tykkes,
Af saadan Grund
Sigurd vil holdes
Af Mænd for ond,
Nødig vilde jeg
Dog forvist,
Den ypperste Kongebrud
Fange med List.


Griper.
41.
Du ædle Høvding
Hviler der
Hos Møen som hos
Din Moder kjær,
Og derfor skal
I hver en Old,
Dit Navn berømmes,
Du Fyrste bold.


42.
Sigurds og Gunnars
Bryllupper sammen,
Drikkes i Gjukes
Sale med Gammen;
Hjemkomne vexle
I atter Hamme,
Men Sindet forblev
For hver det samme.


Sigurd.
43.
Siig mig, Griper,
Kan Gunnar den Brave
En Kone god
I hende have,
Skjøndt Bruden den raske,
Hvad aldrig mon hænde,
Har sovet hos mig
I Nætter trende.


44.
Kan slig Besvogring
I kommende Dage
Siig mig det Griper,
Vel Mænd behage?
Mon dette vel
I Tiden kunde
Mig selv og Gunnar
Glæde unde?


Griper.
45.
Du mindes din Ed,
Men tie maa,
Gudrun det godt
Hos Dig skal faae;
Men Brynhild tykkes sig
Gift under Evne,
Og pønser paa Svig
For Sligt at hævne.


Sigurd.
46.
Hvad vil Bruden
I Bod sig tage,
Fordi vi med List
Monne hende bedrage?
Eder jeg svoer hende!
Ingen jeg holdt,
Liden Glæde jeg
Viven har voldt.


Griper.
47.
Reent ud Gunnar
Hun sige vil,
At Du med Eden
Har dreven Spil,
Da Gjukes stolte
Arving dog
Hele sin Lid
Til Kongen slog.


Sigurd.
48.
Hvad hører jeg, Griper!
Du maa berette,
Om Sandt man siger
Om mig i dette;
Eller lyver paa mig
Op sig selv tillige
Den lovpriste Kone?
Du Sligt mig sige!


Griper.
49.
Ret vel sig ej skikker
Den mægtige Frue
Mod Dig, naar Vrede
Og Savn hende kue;
Om Kongens Viv
Du end listig bedrog,
Af Dig den Gode
Ej Skade tog.


Sigurd.
50.
Mon gjæven Gunnar
Sig lader af hende
Med Guttorm og Høgne
Til Daad optænde?
Mon Gjukes Sønner
Væde Sværd
Med Svogerens Blod?
Beret den Færd!


Griper.
51.
Gudruns Hjærte
Skal Sorg betage,
Dig hendes Brødre
Bringe af Dage;
Af Intet siden
Hun Glæde beholder,
Den vise Viv —
Sligt Grimhild volder.


52.
Deri Du, Helt,
Din Trøst skal have,
Dit Liv tildeles
Denne Gave,
At større Mand
Skal findes ej
Paa Jorden, under
Solens Vej.


Sigurd.
53.
Hil os! Vi skilles,
Mand Skjæbnen ej bøjed.
Smukt i min Bøn
Du her mig føjed,
Gjerne Du, hvis
Til Dig det stod,
Blidere Kaar
Mig høre lod.