Skúli Thorlacius Thórðarson biografi

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Skúli Thorlacius Thórðarson
Biografisk oversigt

Skúli Thorlacius Thórðarson
(1741-1815)



Thorlacius, Skúli Thórðarson, 1741-1815, Filolog, er født 10. April 1741 paa Gaarden Teigur i Rangárvalla Syssel paa Island af Forældrene Administrator Thórður Brynjólfsson og Kristín Sigurðsdatter; det latiniserede Tilnavn viser tilbage til Oldefaderen Biskop Th. Thorláksson. Efter at være dimitteret fra Skalholt Skole 1758 studerede T. ved Kjøbenhavns Universitet, hvor han 1765 tog theologisk Examen og 1768 opnaaede Magistergraden. Efter 1769-77 at have været Rektor ved Kolding Latinskole forflyttedes han til vor Frue Skole (Metropolitanskolen) i Kjøbenhavn, hvor han virkede, til han afgik 1803. Han døde 30. Marts 1815. T. havde 1770 ægtet Agatha Riisbrigh (d. 1825), Datter af Præsten Hans Chr. R. 1780 var han bleven udnævnt til Gehejmearkivar, men frabad sig denne Stilling og fik samtidig Titel af Justitsraad; s. A. blev han Medlem af den Arnamagnæanske Kommission, 1789 Medlem af Videnskabernes Selskab. T. havde blandt sine samtidige Ry som en udmærket latinsk Digter, hans videnskabelige Virksomhed omfatter dog den gamle nordiske Litteratur. Som Rektor i Kjøbenhavn udgav han som Skoleprogrammer en Række herhenhørende latinske Afhandlinger («Antiqvitatum borealium observationes miscellaneæ» I-VII, 1788-1801), blandt hvilke kan fremhæves en Undersøgelse over de gamle Nordboers Ægteskab, hvorimod den Versfortolkning, som danner Indholdet for de fleste andre, til Dels ikke har kunnet bestaa for Kritikken. Da ved G. Schønings Død den store Folioudgave af «Heimskringla» manglede en Leder, indtraadte T. i Schønings Plads og fuldendte det paabegyndte 3. Bind (1783), hvorefter han udarbejdede Fortsættelsen, saaledes at «Sverres Saga», der udgjør næsten hele 4. Bind, var rentrykt 1795, men Kjøbenhavns Brand s. A. og flere paafølgende Uheld gjorde, at Bindet først 1813, efter at Arbejdet var gaaet over paa andre Hænder, kunde fuldendes. Filologisk antikvariske Afhandlinger af ham findes i Videnskabernes Selskabs Skrifter, «Skandinavisk Musæum» og «Antikvariske Annaler». T. var en Mand af gammeldags Strænghed, som synes, vistnok med rette, at have nydt større Anseelse for Lærdom end for fremragende Begavelse. (Lit.-Tid. 1815, S. 201 ff. P. Pétursson, Hist. eccles. Island. S. 412 ff. Erslew, Forf. Lex. A. D. Jørgensen, De danske Rigsarkivers Hist. S. 87 f.)
Kr. Kaalund.

Kilde: Dansk Biografisk Lexikon (1887-1905)