Skydsel og rage. Den spisende har uheld

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Hans Kristensen Lund (f. 1817) var en af Evald Tang Kristensens mange meddelere.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1892


Bind I

Første afdeling
Bjærgfolk

29. Skydsel og rage.
Den spisende har uheld


403. På Høgsted byes mark i Vrejlev sogn findes en mængde både små og store höje, og en af de störste kaldes Bavnhöj. I den siges der for sandhed at være troldfolk. En gårdmand der fra byen, Lars Östergård kaldet, har fortalt følgende til en kone, som igjen har fortalt det for fuldt pålideligt. En dag, han gik og plöjede oppe ved höjene og havde sin dreng med sig for at kjøre hestene, fandt han en skåde, der var i stykker. Han forstod nok, at det var bedst at gjøre den i stand, og derefter plöjede han videre. Da han igjen kom til stedet, var skåden borte, og i steden for stod der en sigtemeldmad til hver af dem. Lars tog sin og spiste den, men drengen vilde ikke have den anden, og de plöjede så videre. Få timer derefter blev drengen syg og var meget syg i flere dage, så de troede, han havde død. Han kom sig dog, og den sygdom troede alle var ham påført af troldfolkene, fordi han forsmåede deres gave.

Georg Himroelstrup.


404. På Torshöj plöjede en mand, Sören Kristensen, for en 20 år siden. Da kom et kvindemenneske ud af højen i sorte klæder og sort i ansigtet, om han ikke vilde fære en skåde, hun gik med, så skulde han få en kage. Så kom hun med en, og da blev en dreng, som kjørte ploven, syg.

Torshöj er tæt ved Solbjærg præstegård. Deri er fundet en offerkniv.

A. H. Schade.


405. Fra herregården Øland i Harring sogn var for mange år siden to karle ude at plöje i nærheden af en dysse, som ligger lidt fra gården. Da de nu plöjede forbi, lå der en skåde, som var itu, og de hørte én råbe: «Ja, nu har jeg dejen færdig, men intet at sætte den i ovnen med, hvad skal jeg stakkels kvinde gjøre?» Den ene karl havde tilfældigvis et par söm i lommen, hvormed han gjorde skåden i stand og lagde den der, hvor han havde taget den. Den anden karl sagde nu til ham, at han skulde forlange et brød i lön for at have istandsat skåden. Da de om eftermiddagen kom i marken, var skåden væk, men der lå to små brød på en stor sten ved dyssen. . Karlen, som havde gjort skåden i stand, tog det ene brød og spiste; men den anden karl tog det andet og puttede i lommen for at vise det til gårdens folk. Om natten blev han så syg, at han var døden nær, og først den tredje dag efter var han fuldkommen rask.

Hassing herred. Kristoffer Holm, Sønderhå.


406. To karle fra Volstrup i Hörmested sogn lugtede brødrøg fra en höj i marken, og den ene karl havde et par söm i sin tobaksdåse og istandsatte skåden. Den anden karl, som intet havde gjort, sagde: «Ja, nu vil vi også have nyt brød fra bjærgkonen for vor ulejlighed.» Om eftermiddagen, da de kom i marken, stod der to små brød på en lille tallerken. Den første fortærede sit brød, men den anden, der havde forlangt brödet, puttede det i lommen for at vise gårdens piger troldkonens brød. Men da han kom hjem, blev han pludselig syg og døde. Han måtte ikke have foragtet det brød, han havde forlangt, endnu mindre drive spot dermed. Brødet (en brødformet sten) blev siden i mangfoldige år opbevaret i Volstrup, indtil det ødelagdes ved gårdens brand i begyndelsen af dette århundrede.

L. C. P.


407. På Måre mark, Herrested sogn, imellem Måre og Lindeskov, boede der troldfolk i en höj, som kaldes Mahöj, og jordemoderen fra Herrested måtte tit der ud i forretning. En gang gik en mand med sin plovdreng og plöjede ved højen. Da de så kjørte der forbi, ser de en ovnsrage liggende uden for med løst skaft. Manden tager sin plovøkse og sætter skaftet fast. De kjører igjen, men da de kommer med næste fure, står der en bakke med mad og to snapse. Manden spiste og drak sit, men drengen turde ikke. Inden aften var han død.

Henrik Jensen, Svindinge.


408. . . . To skoldkager . . . Karlen: «Gid Fanden havde det troldpaks mad!» Drengen spiste dem da begge, og fra den tid tog han mageløst til både i kræfter og forstand, så at han blev den villeste karl på egnen, men karlen derimod visnede hen dag for dag og døde kort efter.

A. N.


409. Da manden havde gjort den skåde og rage i stand, som bjærgfolkene havde lagt ud, vilde drengen slet ikke æde den kage, de havde sat til dem, og så svandt han hen og blev til ingen ting. Han havde haft rigtig godt af at spise den.

Else og Marie Dissing, Skallerup.


410. Der var to karle, der plöjede op til en höj. Da siger den ene til den anden: «Bjærgmanden bager i dag.» Da havde han lagt hans skydsel ud, den var i stykker. «Dersom vi nu danner skydselen, så får vi et stykke kage i eftermiddag.» Så lå der også to stykker på en hvid lerken, og den ene tog hans stykke, men den anden tog ikke hans. Ham der ikke tog det, han levede ikke ret længe, men svandt hen. Det havde bjærgmanden jo gjort ved ham, for det han havde forsmået hans kage, men den anden blev ved at være rask.

Thomas Jörgensen, Lindeballe.


411. En mand fra Bådstrup gjorde hoveri til Grundet og plöjede på Troldshöjen . . . Skydsel og rage . . . Plovdrengen lo og sagde, at han ikke vilde have noget af det troldpaks brød eller vin. Men inden han kom til enden at ageren, havde han brudt sit ben.

Nik. Christensen.


412. En mand i Fredsø på Mors gjorde ovntræer i stand. De skød et sølvfad med smörrebröd ud af højen. Han spiste meldmaderne og tog fadet med sig, men det sidste skulde han have ladet være, for nu gik han i armod.

Nik. Christensen.


413. Den istandsatte ovnsrage i Herrested sogn (nr. 407) . . . Der stod et stykke mad til hver og en potte öl til. Drengen vilde intet have og løb hjem, men blev da sådan, at folk fra byen måtte passe på ham. Manden spiste maden og drak til og befandt sig vel.

Sødinge skole.


414. For mange år siden var der en dreng, som kjørte plov for sin fader. Han klagede da nogle gange over, at han var sulten. Da stod der pludselig et stykke ostebrød på gjærdet ved dem. Det spiste drengen, men om natten blev der sådan en vældig tummel i kammeret med dands og musik. Det var trolde, som vilde have drengen, og han vilde også gjærne dandse med, men karlen holdt ham. Først da drengen blev konfirmeret, fik han ro.

Chr. R.


415. Mette Overmølle i Randum har følgende fortælling efter sin moder, som boede henne i Gudum. Der i sognet, henne östen for var det nok, går der nogle lange dybe dale mellem höje bakker. Vor nabos datter gik der inde og passede på hövderne, og man vidste, hun havde samkvem med ellefolkene, der boede i höjene. En dag, hendes fader gik og pløjede der ved bakkerne, var pigen plovkusk, for det måtte til, den gang man plöjede med tre for. Som de nu plöjer, siger pigen: «I dag bager æ ællekone, det kan a ryge.» — «Sikke noget snak,» siger faderen, han vilde ikke tro det, skjöndt hun blev ved hendes. Nu kjører de igjen nogle omfurer og kommer til bakken, da står der en tallerken med to sigtemeldmader på, der endnu var varme. Da de nu havde sat dem ved dem (spist dem), siger han: «Nu skal I ha'mange tak.» De plöjer igjen og plöjer en omfure mere og kommer tilbage til samme sted, da er tallerkenen henne. Pigen passer igjen på hövderne, som hun plejer, og al ting går godt til hen i æ Mikkelmes (ved Mikkelsmesse), da lader de også deres svin gå der hen, og hun skal passe på dem, men hun kommer ikke hjem med dem, for hun kom ind til ellefolkene. Hun havde et pænt klæde om hendes hoved, som hendes moder havde givet hende, det tager hun og syer ud på det: «Nu er a ved æ ellefolk og kommer aldrig til jer mere.» Så binder hun det om halsen på et af svinene, og det kommer hjem med dette, så forældrene læser det og bliver meget sørgmodige derover, hvad de da også havde grund til, da de aldrig så deres datter mere.

P. K. M.


416. En karl tjente i Solbjærg. En aften han gav hestene af løben, fandt han en hvedekage på bunden, men turde ikke tage den. Næste morgen kom ellekonen. Hun tog kagen og sagde: «Havde du ædt den, så havde du haft den!» og så var hun så vred, at hun kastede brysterne over sine skuldre, og det blev hun længe ved med.

Nik. Christensen.


417. I Åsted er en gård, på hvis mark der ligger en höj, i hvilken der bor ellefolk. En dag gik manden i gården og plöjede ved nævnte höj og fandt da en skåde, hvis skaft var i stykker. Manden kunde nu straks forstå, at det var ellefolkenes, og at de vilde have den gjort i stand; han tog derfor et söm og slog skaftet sammen med. Næste dag var skåden væk, men derimod lå der et brød, der skulde være en belönning til manden fra ellefolkene. Manden tog brödet med sig hjem og stak det op i taget ved sin lade, da han ikke turde spise det. En tid efter, da brødet var blevet dygtig muggent, kom der en lille mand og vilde have det igjen; men manden vilde ikke af med det, dog den lille snappede brødet og løb sin vej, i det han råbte: «Haj do ædt en, så haj do hat en! haj do ædt en, så haj do hat en.»

P. K. Jensen.


418. Min moder fortalte om en skåde, der lå ved en höj. Hun tog og fæstede den sammen. Så stod der et stykke skoldkage, men hun åd den ikke.

Jens Begs enke, Sundstrup.


419. I Brobyskov i Nörre-Broby sogn passerede det en gang, at en mand, som var ude at plöje på en mark, hvorpå der var en kæmpehøj, så en ovnsrage, som var i stykker, komme ud af højen. Han tog da sin plovøkse, slog den sammen igjen og plöjede videre. En senere gang, han plöjede forbi højen, blev rågen atter rakt ud til ham, og den gang var der en lille kage på til ham. Han tog kagen, men der siges, at han ikke har spist den. Det er vel næppe en menneskealder, siden manden døde, han har selv fortalt det til min meddeler.

Morten Rosenkjær.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.