Skydsel og rage gjort i stand (2)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Hans Kristensen Lund (f. 1817) var en af Evald Tang Kristensens mange meddelere.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1892


Bind I

Første afdeling
Bjærgfolk

27. Skydsel og rage gjort i stand


380. I Stejlhöje i Durup har der været nisser, så længe noget menneske kan huske, og naturligvis i alle de andre höje med undtagen i Skjoldhöj. Min moder fortalte ofte en historie om dem. En mand drev og pløjede tæt op til deres dör, just en dag de bagede, for de stakler kan heller ikke undvære føde. Under dette arbejde var deres ildskovl gået i stykker og bleven lagt uden for dören. Manden fik da öje på skovlen, bandt sine bæster, gik hjem og gjorde den i stand og lagde den så på det sted, hvor han havde taget den. Da bagningen var til ende, havde de lagt et brød uden for dören til manden for hans ulejlighed.

Nisserne er muntre og livlige folk, gjör ofte store gilder og indbyder mange af deres naboer. Ved sådanne lejligheder tager de sig gjærne en svingom uden for deres boliger, og har da stor ulejlighed med at løfte hele boligen op på pæle for at give plads til dandsen. Disse nisser bliver ellers ikke synlige for mennesker, uden når deres røde luer af vanvare falder af deres hoved.

Anton Gårdboe, Hobro-egnen.


381. I gamle dage var der en mand i Bjerre herred, som havde hans mark lige hen til en sort banke, hvori en bjærgmand boede. Dette vidste manden meget godt, og en dag han pløjede tæt ved den, lå der en rage oven på banken, som var i stykker. Så satte han skaftet godt fast med en kile og lagde ragen igjen. Bjærgmanden var nemlig ved at bage, og om eftermiddagen, han igjen kom ud at plöje, lå der på samme sted en lille kage til ham. Den skulde han have, fordi han dannede ragen i stand.

Sören Hansen.


382. Jeg har kjendt en mand, der fortalte, at han i sine yngre år, da han tjente i Løjt ved Åbenrå, gik en søndag morgen førend solopgang ud i marken for at flytte hestene, der stod i töjr på en græsmark, hvor der var en kjæmpehøj. Ved højens fod lå der en skydsel, der var brækket. Han tog den hjem og gjorde den i stand, hvorefter han gik hen og lagde den på stedet, hvor han fandt den. Førend middag gik han atter i marken for at flytte og vande hestene, og da lå der en dejlig kage; denne fik han, fordi han istandsatte skydselen. Bjærgkonen havde nemlig bagt brød i morgenstunden.

Trykt i et amerikansk blad «Dannebrog».
Peder Hansen, Davenport, Jowa.


383. Da en mand, som pløjede en aften silde på sin mark, kom forbi en höj, som hedder Marskildshöj, hørte han en stemme råbe ud af den: «Lav mig en rage, så skal du få en kage.» Manden gik hjem, lavede en rage og lagde den ved højen. Næste morgen var ragen borte, og i steden for den lå et stort sigtebrød.

Stud. Fr. Melbye.


384. Ved en höj på Jens Frandsens mark i Skalmstrup gik en karl og pløjede en formiddag. Han så da en ovnrage og en skåde, som begge dele var i stykker. Han gjorde dem i stand, og da han ved meldmadstid om eftermiddagen kom ud til højen, lå der en frisk skoldbaj. Baj kaldes alt fintbrød her på egnen. Skoldbaj er flade kager af dejen, som bages i ovnsmundingen, mens ovnen varmes.

Sofie Lund, Stövring.


385. I en höj mellem Voldum og Hvalløs, der kaldes Besehöj, har der været bjærgfolk. Når de bagte, hentede de rage i en af de to nedre gårde i Voldum, der kaldes Vestergårdene. Så gik skåden i stykker en gang, og i det samme gik der en karl og pløjede ved siden af. Nu kom den i land, og karlen så det og slog et söm i. Da de fik baget, kom den i land igjen, og så stod der en kage på skåden.

Niels Nielsen, Årslev.


386. En mand i Randbøl sogn var ude at plove. Da finder han et par pinde, og dem stikker han ned ved sit langjærn. Så kommer der en lille mand og beder ham om at få sin rage og sin skjede. Det havde han ikke taget. Jo, det sad henne i hans langjærn. Så fik han jo pindene igjen. Ja, nu skulde han jo nok få deres kage at smage, når de fik baget. Og lidt efter stod der henne ved agerenden en tallerken med småbrød på.

Det var henne ved æ Staldbanker, dette her gik for sig. De har aldrig kunnet have deres heste tøjrede på det sted.

En mand med nogle flere havde gravet nogle penge op der, som var i en gryde, og så vilde han løbe hjem med dem, men en pusling løb bag efter og råbte, at han skulde lade ham få dem igjen. Da han så kom i hans dör og stod med den ene fod indenfor, blev han stor karl og sagde: «Ja, nu kan du hvælle i min r . . » Men så gik gryden i stykker, for det han sådan snakkede, og de halve penge faldt indenfor dørtrinet, men dem, der faldt udenfor, de rejste deres vej.

Ersted.


387. I Alsbjærg bakker er der en stenknold, og der er bjærgfolk. En mand gik og plovede der, og så fandt han noget ovnværk, der var i stykker. Han boede i den sønderste gård i Alsbjærg, der nu er brækket ned, og hed Anders Krog. Nu kunde han jo nok tænke, hvis værk det var, og så slog han det sammen med nogle söm; men bjærgfolkene vilde ikke have det. Da det nu blev liggende, tog han det med sig, da han kjørte hjem, og skarrede det med træpinde. Så tog de det, og så fik han en hel hoben penge for sin ulejlighed.

Niels Hansen Væver, Törslev.


388. Historien om ovnsragen, der var i stykker, fortælles også frå TurnhöjGjerrild mark og Rytterhöjen ved Stensmark.

Marie Buhl.


389. Der har ligget en gård midt i Årslev by, hvor der i flere slægtled var velstand, hvad der ellers ikke var tilfældet i de andre gårde i byen. Nu er slægten uddød, og gården udflyttet. Årsagen til denne velsignelse var, at manden en dag gjorde en lille ovnrage i stand, der lå ved en höj på marken. Han gik og plöjede og fik da öje på den. Til belönning derfor kom der da lykke i gården.

Lærer Jensen, Årslev.


390. I TroldhøjVissing mark er der bjærgfolk. Manden i Pilgård plöjede ved den höj, og så lå der en rage, som var i stykker, for de var ved at bage i højen. Han gik hjem med den og gjorde den i stand. Så fik han det løfte, at der aldrig skulde blive mer end én arving i gården. Det er også slået til i de sidste tre menneskealdere i det mindste. A har tjent der, og den mand havde tre börn, men de to døde. Sådan har der let kunnet være rigdom i den gård.

Johannes Pedersen, Skåder. (Sml. også hermed nr. 356.)


391. Min moder fortalte, at hendes fader plöjede ved en höj, og da kom der noget bagværk ud af højen, han skulde gjøre i stand . . .

Jens Holst, Tise-Torp.


392. En mand plöjede ved en höj, der ligger i den östre side af Søby mark ved Røgind skjel. Det var på Jens Skrædders mark. Så ser han en ovnsrage o. s. v.

I min bedstefaders, Jens Skrædders, tid kunde de aldrig holde bæsterne töjret ved den höj. En gang pindede de dem og fæstede dem så svært godt; men om morgenen var de hvide af skum.

At pinde bæsterne er at sætte pinde på den indre side af klæptræerne, så de går ind i kjæberne på hesten, når den rykker til.

Søby, Fjends herred.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.