Snorre Sturlesøns Fortale

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif
Norsk.gif


Norske Kongers Chronica


Udsat paa Danske / af


H. Peder Claussøn /

fordum Sognepræst i Undal.


Nu nyligen menige mand til gaffn / igiennemseet / continuerit oc til Trycken forferdiget.


Prentet i Kiøbenhafn / ved Melchior Martzan / Paa Joachim Moltken Bogførers Bekostning.

M.DC.XXXIII



Snorre Sturlesøns Fortale

paa sin Chrønicke


Norske Kongers Chronica, 1633
(Illustration fra titelbladet)
I denne Bog hafuer jeg ladet skrifue gamle Fraasagn om de Høffdinge / som hafuer regerit i disse Nordiske Lande / oc brugt Danske Tungemaal; efter som jeg hafuer fornommit aff de viseste Mænds Fortellelse / oc deris Angifuelse / som sandferdeligen viste at opregne de gamle Herrers Slegteregister oc Affkom. En Part er tagen aff det som findis i Langfædre Tal / herudi findis Kongernis oc andre Herrers Herkomst: En Part er skrefuen efter de aller eldiste Fraasagn oc Viser / som de Gamle hafuer digtet at fordrifue tiden med / oc endog det som findes derudi siunes undertiden nogit utroeligt; Saa er det dog altid altid holden aff Eldste oc Viseste / for Sandhed.

Thiodulff aff Huine var Kong Harald Harfagers Skaald / hand giorde en Vise om Kong Rangvald aff Heidinge / huilcken han kalde Ynglingertall. Kong Rangvald var Kong Oluffs Søn paa Gierstad  / som bleff kaldit Alff / oc var Halffdan Svartis Broder. Udi denne Vise opregnede hand tredue aff hans Forfædre / oc beskreff huer deris Død / Begrafulese oc Lægersted. Der var en hed Fiolner / Ingefrodis Søn / som Svendske dyrckede saalænge; aff hannem bleff de siden kaldet Ynglinger.

Eivin Skaldaspil giorde ocsaa en Vise / som han kallede Haaleiga tall, huorudi hand Hakon Jarl, som bleff kallede Hakon den Rige, til ære / opregnede alle hans Forfædre for Hakon Seningsøn / som var Ingifrodis Søn / oc derudi opregner hand ocsaa huer deris Død / Begrafuelse oc Leiersted.

Efter Thiodulfs Opregnelse er her først skrefuen Ynglings Idreter / oc der efter følger andre fornemme Herrers merckelige Gierninger.

Den første Alder kaldis Bruna Old; thi de brende de som døde / oc satte store Stene paa Steden som det skede / til en Ihukommelse. Mens efter af K. Froer bleff begrafuen udi en Høj ved Opsal / da giorde siden mange fornemme Høffdinger sig Høje / at begrafue sine Venner deri / oc satte store Stene der hos til en Amindelse / som de kallede Bavtasteene. Mens der var en Konning udi Danmarck som hede Dan den Mykilaate, hand lod giøre sig en Høj aff Jord / oc befol sine Mænd / at naar hand var død / skulde de bere hans Legom i samme Høj / med Kongelig ornamenter, beste Kleder / Rusting / sin egen Hest oc mange andre kostelig oc dyrebare Beprydelser. Huilcket mange andre aff hans Venner oc Frender siden efterfulde.

Oc der efter begyntis saa den anden Alder udi Danmarck / som de kalde Hougoldt. Mens de Norske oc Svenske hulde enda lang tid der efter / BrendeOlden ved lige / baade Herrerne oc den gemene Mand.

Den tid Kong Harald Harfager regerede ofuer Norge / da Begyntis Island først at byggis oc besættis med Norske Mænd / som Chrønicken videre om formelder. Samme Kong Harald haffde altid nogle hos sig i sin Hoff / som de paa Norsk kallede Skaald / disse giorde Viiser om huis merckeligt som sig tildrog i hans tid. Samme viser er møgit giengs hos huer mand / oc hafuer Norrigis Konger som kom efter hannom / altid til tidsfordriff enten selfuer quædit samme Viser / eller ladit dennom quæde for sig: Aff samme Viser hafuer vi haft stor Underretning oc Behielpning i denne Chrønicke at sammen skrifue. Oc efterdi Kongerne selff hafue brugt disse Viser / oc lod deris Børn lære dennom / at de icke skulde forglemme deris Forældris merckelige Gierninger oc Endeligt / mens altid hafue dennom til et Eftersiun; kand mand icke andet end holde det for sandingen / som derudi formeldis om deris Færd oc adskillige Idretter.