Steingrímur Thorsteinsson biografi

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Steingrímur Thorsteinsson
Biografisk oversigt

Steingrímur Thorsteinsson
(1831-1913)



Thorsteinsson, Steingrímur, f. 1831, Digter. Han er Søn af ovennævnte Amtmand Bjarni T. og født paa Arnarstapi 19. Maj1831. Han gjennemgik Reykjavik lærde Skole 1846-51 og studerede derefter klassisk Filologi ved Kjøbenhavns Universitet, hvor han 1863 bestod filologisk-historisk Skoleembedsexamen. Han forblev de følgende Aar i Kjøbenhavn, sysselsat med Undervisning og skjønlitterært Arbejde, fra 1868 tillige som Arnamagnæansk Stipendiar, indtil han 1872 konstitueredes som Lærer ved Reykjavik Latinskole, hvor han fik fast Ansættelse 1874 og 1895 udnævntes til Overlærer. Han ægtede 1. (1858) Lydia Ethelinde Wilstrup (d. 1882) og 2. (1890) Birgitta Guðríður Eiríksdatter. T. er som Digter udpræget Lyriker, en idealistisk Romantiker, hvem Hverdagslivets Realisme ligger fjærnt. Han forbinder stor Formsans med stærk Følelse, ofte farvet af sentimentalt Vemod. Et fyldigt Indtryk af hans Digtning give hans 1893 i 2. Udgave udkomne Digte («Ljóðmæli»). Foruden i Fædrelandssange, baarne af Haabet om Folkets Gjenoprejsning, giver hans Kjærlighed til Fødelandet sig Udtryk i udførlige naturbeskrivende Digte, hvori paa en ejendommelig Maade Skildringen af en enkelt Egns Naturskjønhed er forbunden med en Gjenfortælling af gribende Optrin fra Islands Fortid; andre Digte give smukke Sommeridyller. Hans erotiske Digte vise Elskoven i dens mest ætheriske Form; atter andre Digte vidne om, at Livets Alvor har grebet ham, og at han har syslet med de store Spørgsmaal. Ved Siden heraf har han Evne til at forme et Epigram. Foruden ved original Digtning har T. indlagt sig Fortjeneste ved smagfuld Gjengivelse af udenlandsk Litteratur, særlig tyske og engelske Digtere. I Forening med M. Jochumsson har han 1877 udgivet en Samling oversatte Digte, «Svanhvít»; særskilt udkomne ere bl. a. Tegners «Axel» 1857 og Shakspeares «Kong Lear» 1878, end videre findes i Aarsskrifterne «Ný sumargjöf» 1859-62, 1865 og «Iðunn» I-VII (1884-89) herhen hørende Bidrag. Ogsaa en 1858-66 udkommen islandsk Oversættelse af «1001 Nat» skyldes ham. Af forskjellige af ham udgivne Skolebøger kan fremhæves en dansk Læsebog («Dönsk Lestrarbók») med islandsk Ordsamling og en i Forbindelse med Kr. Arentzen (I, 329) udgiven «Nordisk Mythologi efter Kilderne» (1859). – Et fortroligt Venskab knyttede ham til Forfatteren Rudolf Schmidt (XV, 226). (Erslew, Forf. Lex. Husvennen XIX (1892), S. 394. O. Hansen, Nyislandsk Lyrik S. 116 ff. Eimreiðin I (1895), S. 113 ff. Poestion, Isländ. Dichter der Neuzeit S. 440 ff.)
Kr. Kaalund.

Kilde: Dansk Biografisk Lexikon (1887-1905)