Sunde, Fjorde og Indsejlingssteder (Ny række)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række


Samlede og for størstedelen optegnede
af Evald Tang Kristensen
1931


Bind III


D. Forskjellige Stedsagn

2. Sunde, Fjorde og Indsejlingssteder


1153. Der skal efter Sagnet have været SeJlads fra Avnede Strand. Og helt til Ravnsborg Slot.

Peder Jakobsen Bonde, Vesterborg. Lollands Sønder- og Nørre H.


1154. Dip har i gammel Tid været Sejlads fra Vesterborg Sø nordvest paa ind over Skjelstofte. Marken mellem Magletving og Vesterborg og saa over Birket Sogn til Stranden. Der er en Mark, der hedder Strømmarken, fordi Strømmen har gaaet der. Vi boede dernede, og da der blev drænet i Marken kunde vi se, at der var Flydesand der.

Lollands Nørre H. Karen Hansen, Vesterborg.


1155. I gammel Tid har der været Sejlads fra Nakskov og helt ind til Vesterborg, saa Vesterborg Sø er den sidste Lævning af Vandforbindelsen. Her laa en Borg, hvor der boede Sørøvere. En anden Borg, der hed Østerborg, laa ved Maribo Sø. Øst for Vesterborg Sø laa en Vandmølle, som nu er nedlagt, men man kan dog se, hvor den har været, og Gaarden, som ligger der, kaldes endnu Vandmøllegaarden. I min Barndom kunde man om Vinteren endnu sejle paa Baade fra Nakskov ind til Vesterborg, og Engene var saa lave, at Høet maatte bæres i Land. Der er da ogsaa endnu en stor Engstrækning hele Vejen derop, men nu er der bygget Dæmning ude ved Nakskov for at møde for Vandet. Vesterborg Slot blev ødelagt af de vendiske Sørøvere, men det er ikke ret mange Aar siden, Grunden af det blev brudt op og brugt til Vejfyld. Paa det sidste Skib, der sejlede fra Fjorden ind i Søen, skal der efter Fortællingen have været en Ætling af den sidste Kommandant paa Slottet. Han kom for at se sine Forfædres Hjemegn og deres Grave. Han blev saa forlovet med Datteren i Møllen, og hun hed Maren. Men Møllersvenden vilde ogsaa have hende, han var kommen rejsende dertil og foregav, at han havde nogle Penge, derfor holdt Moderen med ham. Om Natten gik han saa ud og borede Hul i den andens Skib, saa da han sejlede bort, druknede han. Det tog Datteren sig saa nær, at hun blev sindssvag og gik i mange Aar der nede ved Fjorden og klagede sig. Hun blev ogsaa ved med at gaa der efter hendes Død, og man kunde høre baade Skrig og Angstraab der nede ved Søen om Natten. Den gamle Rasmus Tvilling har fortalt mig, at han har set Resterne af Skibet, og i min Barndom kunde man se Hullet, hvor Skibet havde ligget.

Lollands Nørre H. Lærer Hansen, Magletving.


1156. Da Nordmændene kom sejlende op ad Kanalen ind til Odense, sagde de: »Denne lille Rendesten, om et halvt hundrede Aar saa er den groet til!« Det har ogsaa været svært nok at holde den aaben. Det var de Nordmænd, der kom herned for at kjøbe Korn af os.

Odense. Jens Pedersen, N.-Næraa.


1157. En Hollænder-Skipper kom sejlende ind til Kjærteminde og sagde, at han skulde til Odense. Da man nu sagde ham, at der ikke var Sejlads derfra til Odense, viste han dem et gammelt Søkort, han havde at sejle efter, og det viste godt nok, at der var Sejlads fra Kjærteminde ind i Odense Fjord, forbi Drigstrup. Paa det Strøg er der nu tørt Land, men det er dog saa lavt, at det let kan sees, der en Gang har været Vand. De har ogsaa paa Drigstrup Mark (Bjærge H.) fundet Vragstumper og et gammelt Anker.

Peder Hansen, Hersnab.


1158. Vejlby ved Middelfart ligger nu inde i Landet, men i ældre Tid, fortæller de gamle, skal Lille-Bælt have gaaet helt ind til Byen. Der findes en meget stor Engstrækning nordøst for Byen, som gaar lige ud til Havet, og da man enkelte Steder ved at grave ned deri finder Strandskaller, er det rimeligt nok, at en Fjord fra Baaring Vig har gaaet ind her.

Fort. af Bendix Bendixen, Baaring Mark. Vejlby S., Vends H. Opt. af Marius Hansen.


1159. Lige øst for Skagens gamle Kirke er en Strækning med Kvegsand, og der har i ældre Tid været et Vand, hvor man fiskede.

Skagen. Madam Secher, Mygind.


1160. Der var forhen en stor Sump, hvor nu Vogn Enge og Manstrup Mose er og Try Mose. I det Tidsrum var der Sejlads ind til Eskjær Bakker og Havneplads ved Eskjær Skov. Der er tre Indskjæringer i Bakkerne, den ene kaldes Møgelbjærg Havn, den anden den sorte Havn, og den tredje Plads den hvide Havn. Den første Mand, der boede der i Try Bakker, han hed Kristen Kristensen, og han har fortalt til min Fader, at da han vilde pløje der henne i Bakkeskrænten, da driver han mod nogle Sten med Ploven. Siden han faar spændt fra, saa vilde han undersøge Stedet, og der finder han en Kjaalde, der var til at gaa ned i, og der var Trappesten fra to Sider. I Bunden stod en Egepæl, der var saa frisk, som den var sat i den samme Dag, og en Lerpotte. Han sagde ogsaa, at der havde staået et Skovhus der, mens Try Skov der paa Try Mose var i sin fulde Kraft. I gammel Tid var der saa stor en Skov, at de kunde ikke se igjennem den. Der er endnu Tromper af Rødder, der med Grenene er 4 til 6 Alen i Omkreds, og det er ene Egerødder. Andre Steder der omkring er Birke og Elle, der ligger vælt omkring mellem hverandre. Der er i min Barndom solgt en Trumpe, som der blev savet firskaarne Spærtræer af, der var 6 Alen lange. Tømmeret i Stensbæk Lade har groet i Aaskoven her lidt øster for. Nu er der slet intet tilbage, kun lidt Birkebuske i en Lavning, der kaldes Hulsig.

Sejladsen skal være foregaaet fra Skagerrak til de Havnepladser op ad Tværsted Aa og saa ad Try Aa. Den Gang var altsaa Blæsbjærg omflødt. Bratkræn (Kristian Bratten) har fundet en stor Stendynge i Try Aa, som han mente var en Ballastladning, der var smidt ud fra et Skib.

Kristen Frederiksen, Bindslev. Mosbjærg S., Horns H.


1161. Der har i ældre Tid været Sejlads fra Vesterhavet ind gjennem Kjærsgaard Aa til Skibsby. Manden i Kjærsgaard Mølle — det var Faderen til ham med den ene Arm — havde en Gang Møllebyggeri, og saa da han rejste, vilde de sejle hans Redskab i en Baad fra Møllen og ad Aaen ud imod Havet og saa et Stykke ad Havet til de kom til Skallerup Klit, hvor han boede. Som de nu sejlede, tog den ene Aare fat i en Gjenstand, der sad fast i en Brink. Det kunde de ikke forstaa, men da de havde afleveret Redskabet paa det Sted paa Stranden, hvor Manden skulde afhente det, saa roede de to Fyre jo tilbage igjen op ad Aaen og vilde da undersøge, hvad Aaren havde taget fat i. Da var det et stort Skibsanker, som sad fast der i Brinken. En Snes Aar efter fandt de et stort tremastet Skib, der var strandet i Klitten, tæt ved Ankeret, og som Sandet var blæst fra. Saa viste det sig da, at det var sandt med de gamle Fortællinger om Sejlads fra Skibsby til Havet.

Vennebjærg H. Kristen Frederiksen, N.-Bindslev.


1162. Skibene har sejlet op til Skibsby imellem St. Olaj og Bjærgby, hvor der endnu er en Lavning. De lagde ind ved Kjærsgaard og et Kjær, der hører her til Gaarden og hedder Sildkjær; det har været Vand, og der fangede de Sild.

Hjørring Sankt Olai S. Hans Kristian Larsen, Østergaard, Skibsby.


1163. Der har været Sejlads helt op til Voldhøj i Brokjær. Der var rammet et stort Træ ned i Grunden østen for Volden, og det skal de Søfarende have haft at binde deres Skibe ved.

Bodum S., Refs H. Kristen Thomsen, Bodum.


1164. Paa den anden Side af Fjorden er gravet en Kanal, som gaar helt op til Gudumlunds Fabrik og udmunder i Fjorden. Før kunde større Skibe sejle der, men nu er den saa tilsandet, at kun fladbundede Baade kan sejle der. Der lavedes Glasvarer paa Fabrikken, og den Kanal var bestemt til at føre Varerne fra den ud i Fjorden og videre frem.

Jakob Nøhr, Skrolde. Fleskum H.


1165. Man har forhen sejlet ind til Sejlflod, og lige der udenfor har man i vor Tid fundet et Skibsanker.

Sejlflod S., Fleskum H. Pens. Lærer R. Rasmussen, Storvorde.


1166. Omtrent en Fjerdingvej nord for Dokkedal By er et Sted, der kaldes Brobækken. Der er ikke noget at se nu, hverken Bro eller Bæk, men i min Ungdom var Stedet noget blødt, og de vil have til, at paa det Sted har der været Sejlads ind til Byen. Tæt ved det samme Sted er i Sandbakkerne en Plads, der kaldes Bøwen (ɔ: Boden eller Boderne), hvilket tyder paa, at der har været en Del Fiskerhuse.

Mov S., Fleskum H. Jørgen Pedersen, Dokkedal.


1167. Der har været Skibsfart til Skibsted og helt op til Gudum.


Hellum og Fleskum Herreder. Sanne Marie Larsen, Store-Brøndum?


1168. For en 300 Aar siden gik Vandet helt op til Astrup, idet Dalen helt var oversvømmet fra Brøndbjærg i Rostrup og ind til Astrup, og den udmunder i Mariager Fjord. Mændene fra Borup vilde sejle op til Astrup og lægge til ved Skibsbroen der og sælge Fisk, men det vilde Astrup Mænd forbyde dem, og derover kom en Retstrætte op. Den Gang holdtes der Herredsting i Astrup, og Akterne derom skal findes i Tingbøgerne.

Hindsted H. Lærer Chr. Andersen, Astrup.


1169. Byen Skivum skal have været meget stor i gamle Dage. Skibene kunde sejle helt herop fra Limfjorden gjennem de dybe Kløfter og havde en Losseplads. Deraf kommer Navnet. Nordvest for Byen har i Mands Minde været en Sø, og man kommer ned til den ad en meget snæver Dal, der kaldes Sørensdal. Søkjæret staar ved et lavt Drag i Forbindelse med den store Engstrækning mod Vest, der naaer helt til Limfjorden.

Lærer Olesen (?), Skivum. Skivum S., Aars H.


1170. Der er en By i Giver Sogn, der hedder Katby, den bestaar af en Gaard og flere Huse. Der skal i gamle Dage have været Sejlads gjennem Dybvad Aa og op gjennem Katby Dal helt op til Byen. Da Vandet sank i Dalen, blev der for lidt til den Mængde Fisk, som var der, og nu samledes alle Sognets Katte og aad af dem; de kunde nu komme til dem, da de laa paa tørt Land. Deraf fik Stedet Navn.

Ane Margrete Andersen Færch, Udby, Nytaarsmorgen 1898. Giver S., Aars H.


1171. Der er en Holm ude i Engen lige øst for Blære, der skal de Søfarende i gamle Dage have haft Losseplads. Det er nu ikke saa moradsigt vest for som øst efter Holmen, ellers er den helt omgivet af Morads. Der var en stor Sø, der kaldtes Lovnen, mest nord for Holmen, og der har været stort Fiskeri af Skaller og Aborrer, Gjedder og Aal og Brasen. De gik op fra Limfjorden og legte der. Lovnen groede saa mere og mere efter, og nu er Vandel helt forsvundet. Aaens gamle Løb gaar midt igjennem Lovnen og østen om Holmen. Fjorden har nok i gammel Tid ikke gaaet stort sønden for Holmen. Der har ogsaa været Ladeplads ved Langdal nordøst for Blære.

Blære S., Aars H. Lars Peter Jensen, Blære.


1172. Der har forhen været Indsejling til Ørsted, og derpaa tyder endnu flere Stednavne, saaledes Broensdam og Krannisdam. Efter den Gaard, der ligger lige ved Broensdam, kaldes Manden Søren ved Broen. Et andet sidt Sted, hvor Indsejlingen har været, kaldes Kalvekjær. Nu er det tilgroet, men for godt en Menneskealder siden, i min Barndom, blev dette Morads anset for meget farligt at komme ud i. Byen har to parallelt løbende Gader: Storegade og Lillegade, og fire Gyder, som danner Forbindelsen mellem disse Gader, nemlig Pejtergyde, Kirkegyde, Saddelmagergyde — og Toldbodgyde nærmest ved Havnen eller Broen.

Lærer Nielsen, Ørsted. Ørsted S., Rougsø H.


1173. Der hvor Byen Hollandsbjærg nu ligger, var der for flere Aarhundreder tilbage Hav, men ved Jordens stadige Hævning blev Vandet saa grundet, at et hollandsk Skib strandede paa (eller ved) det Bjærg, hvor Byen senere byggedes. Det skal være helt paalideligt, at disse hollandske Søfolk bebyggede Bjærget, og at altsaa en Del af Beboerne i Hollandsbjærg er af hollandsk Herkomst.

Ørsted S., Rougsø H. Opt. al Anton Sørensen, Bode.


1174. De har i gamle Dage kunnet sejle med Pramme gjennem Brabrand Sø helt op til Laasby, som deraf har Navnet, som egent lig er Lodseby. Vandløbet kommer fra Tyrens Hul og udmunder i Brabrand Sø mellem Skjørring og Galten. De har kunnet sejle her fra helt op til Skibby, og for nogle Aar siden har de ved Gravning fundet Baade i Lavningen der op ad.

Aarhus A. Kbm. J. Jørgensen, Aarhus, 1906.


1175. Hummelgaarde kaldes den Vig, der er paa den her Side af Skyttehuset lige ud for Ølbryggeriet. Der er saa meget Mudder og Væld der, og lige saadan er det paa den anden Side af Skyttehuset i den Vig der. Min Fader vilde en Gang sætte mig over til Bredballe Strand, hvor a lærte at sy, men der var Lavvande, og saa skulde han bære mig i Land, men først vilde han bære en Kusine til mig i Land, som ogsaa var med. Han var nær sunken ned i Mudderet; hvis nogle Folk paa Land ikke havde raabt: Lidt længere til Øst, saa havde han blevet ved at arbejde sig ned.

Min Fader har fortalt, at det er farligt om Vinteren at færdes over Isen der ved Hummelgaarde, den er i Grunden lumsk. En Karet med fire for kjørte en Gang ud fra Tirsbæk paa Is og vilde til Vejle, men det sank altsammen der ved Hummelgaarde baade Herskab og Kusk Og Heste Og det hele.

Kirsten Marie Nielsen, Mølholm. Vejle.


1176. Fjorden har gaaet saa langt op en Gang, at de kunde sejle op til Rybjærg. Holmgaard laa den Gang helt nede i Engen, hvor der endnu er en hel Byggeplads, og da har der gaaet en Kanal fra Fjorden op til den Byggeplads, saa de ogsaa har kunnet sejle op til den Gaard. Det er ikke længe siden, de ved at rydde op i Grunden ved det gamle Holmgaard fandt en stor Del Kampesten og Murbrokker, noget rusten Jærnsager og Grundvolden af en Bryggersskorsten.

Niels Madsen Holm, Øster-Lem. Velling S., Hind H.; S. Lem S., Bølling H.


1177. Hjerting har forhen været kaldt Hjøting eller Høting efter de store Enge, som var der. Der blev holdt Ting eller Auktion over Høet, og deraf kommer saa Navnet. Den spanske Dronning kastede Kanalen gjennem Landet fra det ene Hav til det andet og skilte der ved England fra Frankrig, og hun vilde selv være til Stede, lav det sidste blev kast igjennem. Men saa kom Vandet saa stærkt, at hun gik selv til ved det, og den Gang var det saa, Landet her gik under. Da var Hoved og Ogsby landfast med Hjerting og Langlig Bjærge, og en kan endnu paa stærk Ebbe gaa der tværs over Hjerting Bugt.

Skads og V. Horne Herreder. Hans Kursmed, Sneum.


1178. Den engelske Dronning vilde have en dansk Prinds, men han vilde ikke have hende. For at hævne sig paa ham for det, lod hun grave Kanalen imellem England og Frankrig, og da nu Vandet strømmede ind, ødelagde det én Del af den danske Konges Land.

Lærer Jensen, Møgeltønder.


1179. Der skal i ældre Tid have været fast Bro og Vej over ved Slusen. De gamle talte om, at der var to store Fordybninger i Jorden, som de kaldte æ gamle Slusehuller, og der imellem dem var Vejen. De Huller var ved denher Side, før en kom til Broen. Den Gang var Vandløbet ikke paa det Sted som nu, men Udløbet flyttede sig en Nat ved en Stormflod. Det har forhen været henne ved de gamle Slusehuller. Den Gang den nuværende Vej for nogle Aar siden blev anlagt, da fandt de mange gamle store Egepæle, som af en Bro, og der var en gammel Fjælelade her i Andslet i nuværende Niels Tuesens Gaard, den skal være kommen fra Sluseværket. Det var tykke Egefjæl paa over halvanden Alens Bredde. Før Jorddelingen har de her i Byen gjort Hove til Vargaarde i Hejls, og Lillerupgaard i Fjelstrup skal ogsaa have tilhørt Vargaard. Der har altsaa forhen været en Del Færdsel over den Bro nede ved Slusen, men den hørte saa op. A kan huske, der var kun et eneste Hus paa den anden Side, og ved denher Side var der slet ingen, og der var nu slet ingen Færdsel.

Fjelstrup S., Haderslev Øster A. Hans Thomsen, Andslet.


1180. Forhen har der været Indsejling her til Byen, da der gik Vand helt ind til Geststranden, men der blev saa lavet Dæmninger for Havet, og de forskjellige Koge er blevne til. Syd for Byen lige neden for den gamle Strand ligger Villegaarden, og der har de fundet Rester af et Bolværk eller en Skibsbro. Her vest for Byen og lige ned for Stjærnen har været en Kanal med Fiskerhuse paa begge Sider. Nu er den fyldt op og bleven til en Vej, som fører ned i den sydlige Del af Byen, men vest for Vejen ligger endnu en hel Del gamle Huse, der er den sidste Rest af Fiskerhusene.

Lærer Jensen, Møgeltønder, Sønderjylland. Møgeltønder S., Tønder Nørre A.


1181. Den søndre Del af Daler By hedder Kathale og har en ordentlig brolagt Gade. Det er et ældgammelt Navn, der betyder en lille Havn, et Baadhalingssted. En Skrædder skal have brolagt den Gade, han boede i Andreas Holms Hus. Det var en dygtig Skrædder, og han havde 4 Svende, der boede uden for Byen. Hver Gang de om Aftenen gik hjem over Marken, samlede de Lommerne fulde af Sten. Dem tog de med sig hen til Kathale, og til sidst var der saa mange, at Gaden blev brolagt af dem.

Daler S., Tønder Nørre A. Karl Adsersen, Lydersholm, 1906.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.