Thor mister sin Hammer, men faar den igen (Nordisk Mytologi efter Kilderne)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Nordisk Mytologi efter Kilderne

Kr. Arentzen og St. Thorsteinsson
1891


Thor mister sin Hammer, men faar den igen.


Thor laa engang og sov. Da han vaagnede, savnede han sin Hammer, Mjølner. Forbitret følte Jordens Sön sig forgæves for efter den omkring, hvor han havde ligget. Han sagde saa til Loke: »Du hører, hvad ingen ved paa Jorden eller i Himlen: min Hammer er mig frastjaalen!« De gik til Frejas fagre Haller, og Thor sagde til hende: »Vil du laane mig din Fjederham, for at jeg maaske ved Hjælp af den kan finde min Hammer, som er mig frastjaalet!« Freja svarede: »Jeg vilde give dig den, om den saa var af Sølv eller Guld!« Loke tog nu Fjederhammen og flöj af Sted paa dens susende Vinger, indtil han kom inden for Jætteverdenen. Thursernes Fyrste, Thrym, sad paa en Höj, snoede Guldbaand til sine Hunde og klippede sine Hestes Manker. Han spurgte Loke: »Hvad er der i Vejen blandt Aser og Alfer, siden du kommer til Jætteverdenen?« Loke svarede: »Ilde staar det til blandt Aser og Alfer. Har du skjult Thors Hammer?« Thrym genmælede: »Ja, jeg har skjult den dybt under Jorden og giver den ikke tilbage, medmindre Freja bringes mig som Brud.« Loke flöj saa tilbage paa Fjederhammens susende Vinger til Asernes Boliger. Han mødte Thor i Forgaarden, og denne spurgte ham: »Har din Möje lönnet sig? Sig din Tidende fra Luften; ofte afbrydes den siddendes Fortælling, og ofte lyver den liggende.« Loke svarede: »Min Möje har lönnet sig. Thrym, Thursefyrsten, har din Hammer, men giver den ikke tilbage, medmindre Freja bringes ham som Brud.« De gik derpaa til den fagre Freja, og Loke sagde til hende: »Tag Brudelinet paa, du skal age med mig som Brud til Jætteverdenen!« Vred blev Freja og fnøs, saa hele Asasalen bævede, og den store Brisingkæde sprang af hendes Hals. »Jeg maatte være den mest mandlystne blandt Kvinder« -udbrød hun - »hvis jeg agede med dig til Jætteverdenen!« Aserne og Asynjerne samledes nu paa Tinge og raadsloge om, hvorledes de skulde faa Hammeren tilbage. Da sagde Hejmdal, den hvideste As, der, som alle Vaner, saa klart ind i Fremtiden: »Lader os binde Brudelinet paa Thor og hænge ham den store Brisingkæde om Halsen, Husmoder-Nøglerne klingre under hans Bælte, og Kvindeklæder falde ned om hans Knæ, store Ædelstene smykke hans Bryst, og lader os optaarne et sirligt Sæt paa hans Hoved.« Den vældige Thor raabte: »Ussel ville Aserne kalde mig, hvis jeg lader Brudelinet binde paa mig!« Da sagde Loke: »Ti, Thor, med saadan Tale! Jætterne ville snart bebo Asgaard, hvis du ikke henter din Hammer tilbage.« Saa bandt de Brudelinet paa Thor, hængte den store Brisingkæde om hans Hals, lode Husmoder-Nøglerne klingre under hans Bælte og Kvindeklæder falde ned om hans Knæ, smykkede hans Bryst med store Ædelstene og optaarnede et sirligt Sæt paa hans Hoved. Loke sagde: »Jeg vil være din Trælkvinde, vi to skulle age sammen til Jætteverdenen.« Thors Bukke bleve nu drevne hjem og spændte til Skaglerne. Ilsomt gik det af Sted til Jætteverdenen: Bjærgene brast, Jorden stod i Lue. - Thrym saa Kærren komme og raabte: »Staar op, Jætter, bestrør Bænkene og bringer mig Freja, Njørds Datter fra Noatun, som Brud! Guldhornede Køer og kulsorte Okser gaa her til Gaarden til min Gammen; Skatte og Guld ejer jeg i Mængde: Freja tykkes mig det eneste, som jeg fattes!« - Man kom sammen tidlig om Kvælden, og der blev baaret Mad og Øl frem. Bruden fortærede alene en Okse, otte Laks og alle de Lækkerier, der vare bestemte for Kvinderne; hun drak tre Kar Mjød. Thrym udbrød: »Hvor saa man Kvinde æde graadigere, aldrig saa jeg Kvinde tage större Mundfulde eller Mø drikke mere Mjød!« Den snilde Trælkvinde, som sad nær, havde straks et Svar paa rede Haand: »Freja nød intet i otte Dage, saa begærlig var hun efter at komme til Jætteverdenen.« Thrym böjede sig saa ned under Brudelinet, for at hente sig et Kys, men for tilbage hele Salen igennem. »Forfærdelige ere Frejas Öjne« - raabte han -»Ild tykkes mig staa ud af dem!« Den snilde Trælkvinde havde atter et Svar paa rede Haand: »Freja sov ikke i otte Nætter, saa begærlig var hun efter at komme til Jætteverdenen.« Ind kom den lede Jættesøster og vovede at udbede sig en Gave af Bruden. »Giv mig de røde Ringe af dine Hænder« - mælede hun - »hvis du vil vinde min Kærlighed og Gunst!« Thrym sagde: »Bringer Hammeren, lægger den i Møens Skød og vier os!« Hjertet lo i Thors Bryst, da han saa sin Hammer. Den haardhjertede dræbte först Thursernes Hersker og derpaa hele hans Slægt. Den gamle Jættesøster, som havde udbedt sig en Gave af Bruden, delte Skæbne med sine Frænder, hun fik Dask i Steden for Skillinger og Hammerslag i Steden for Ringe. -Saaledes kom Odins Son igen til sin Hammer.


Anmærkning.

Denne Fortælling, der findes i et Digt i den ældre Edda, genfindes i Middelalderens »Kæmpeviser«.
  Den i denne Myte omtalte Hovedpynt, som vistnok stammer fra Asien - vore Forfædres oprindelige Hjem - hvor den endnu bruges, har, som saa meget andet oldnordisk, vedligeholdt sig paa Island. Den var hvid og stod enten lige i Vejret eller krummede sig for over De ugifte Piger gik med udslagne Haar, enten bundne over Panden med et Baand eller sammenholdte af en Guldring. Ved Brylluppet fik Bruden ovennævnte Hovedprydelse. Hendes Ansigt dækkedes med Brudelinet, der var pragtfuldt og tit indvirket med Guld.