Thors Hammer

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Evald Tang Kristensen

Dansk folkedigtning
Tor af Havsgård

Thors Hammer

Jydske Folkeviser og Toner
Samlede af Folkemunde
især i Hammerum-Herred
af Evald Tang Kristensen,
1871

1.

Det var Thor aa Haagensgaard,

og han red over den Eng:

saa kast’ han hen hans Hammer af Guld.

og henn’ var den saa læng’.

I Aar saa vinder vi Sverrig.

2.

Og det var Lok aa Lir’mand,

satt’ sig i Fjederham:

saa sejled han til Norge-Fjæld

over Søer og salten Vand.

I Aar saa vinder vi Sverrig.

3.

“Velkommen, Lok aa Lir’mand,

velkommen til vor Gaard!

hvordan lever Thor aa Haagensgaard?

hvordan staar Landet der?”

4.

“Ja, vel lever Thor aa Haagensgaard,

ja, vel staar Landet der:

men vi har kast’ hen vor Hammer af Guld,

derfor er vi kommen her.”

5.

“Jer Hammer den er funden,

den kan I ikke faa:

for den ligger fulde fire

og fyrretyv’ Favn’ i Jord.

6.

Jer Hammer den er funden,

den kan I ikke vind’:

før vi faar fat jer Søster,

en Spejl for allen Kvind’.’’

7.

Det var Lok aa Lir’mand,

satt’ sig i Fjederham:

saa sejled han tilbag’ igjen

ovet Søer og salten Vand.

8.

“Vor Hammer den er funden,

den kan vi ikke faa:

for den ligger fulde fire

og fyrretyv’ Favn’ i Jord.

9.

Vor Hammer den er funden,

den kan vi ikke vind’:

før de faar fat vor Søster,

en Spejl for alle de Kvind’.”

10.

Det var djer gammel Allefaar,

de tjente ham for Ør’:

“Lig’saa vel kan jeg en Brud nu vær’,

om I mig ellers kan før’.”

11.

Det var djer gammel Allefaar,

ragt’ af hans Skjæg og Haar:

saa sejled han til Norge-Fjæld,

for en saa væn en Maar.

12.

“Velkommen, Lok aa Lir’mand,

velkommen til vor Gaard!

baade først og sidst den unge Brud,

som er saa væn en Maar!’’

13.

Ja, tolv saa vare de Kæmper,

de monne Bruden bænke;

og tolv saa vare de Kæmper,

begyndte for Bruden at skjænke.

14.

Syv Øxenkropp’ dem aad hun op

og nogle fede Faar,

dertil syv Svineflykker,

hun var saa væn en Maar.

15.

Ind saa kom den Tossegrev’,

han skint’ saa rød af Guld:

“Hvad for en Art mon hun er kommen af,

men hun bliver aldrig fuld?”

16.

“Ja jeg la’r jer æde og drikke,

deraf bliver jeg ej mæt:

før jeg faar fat vor Hammer af Guld,

som saa læng’ har været forgjæt.

17.

Ja, jeg lar jeg æde og drikke,

det gjør mig ingen godt:

før jeg faar fat min Brudegrød,

koget i en Tolvtønd’pott’.”

18.

Tolv saa vare de Kæmper,

den Hammer skuld’ kast’ af Jord;

og tolv saa vare de Kæmper,

den Hammer skuld’ bær’ paa Bord.

19.

Ja, tolv saa vare de Kæmper,

den Hammer skuld’ bær’ paa Bord;

men det var goden unge Brud,

tog den i Fingre to.

20.

Ja, det var goden unge Brud,

og hun tog til at drikk’:

saa drak hun af en Anker bald,

saa tog hun til at hikk’.

21.

Ja, det var goden unge Brud,

og hun tog til at hvipp’:

saa slog hun alle de Kæmper ihjel

alt med hendes Snæretip.

22.

Og det var goden unge Brud,

hun lakked sig om fra Bord:

saa tog hun atten Fag Hus med sig,

saa lakked hun hjem til Thor.

I Aar saa vinder vi Sverrig.

_____