Tilnavne hæntede fra rustning, klædedragt og prydelser

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Tilnavne i den islandske oldlitteratur


ved Finnur Jónsson


særtryk af
Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie
1907


H.H. Thieles Bogtrykkeri
Kjøbenhavn
1908


Tredje afdeling
Tilnavne hæntede fra rustning, klædedragt og prydelser


A. Rustning.

1. H j æ l m. hjálmr, Þóroddr Ldn., Nj., Ljósv., Vd. X. ‘Hjælm’.

gullhjálmr, Þorkell Gísl. (den ene red.). X. ‘Guldhjælm’.


2. S k j o l d. skjǫldr, Bárðr Sv. XII; Jón Ann. XIV. ‘Skjold’.

elliðaskjǫldr, Álof Ldn. X. ‘Skibsskjold’ (el. Ellidesskjold?); hentyder til de skjolde, der stilledes på skibets rælinger.

járnskjǫldr, Þórir Edd., Fas., sagnh. ‘Jærnskjold’, forsynet med et jærnbeslåt eller jærnrandet skjold. Det hedder om ham, at han havde »skjǫld svá mikinn af járni, at hulði ǫll hallardyrrin«.

minnisskjǫldr, Magnús Hák. XII; Magnús Ann. XIV. ‘Mindreskjold’, næppe af minni, subst. ntr.

skjaldarband, Andréas Hák., Ann. XIII. ‘Skjoldbånd’, = skjaldarfetill.


3. B r y n j e. bryn- -Hildr Fas., sagnh.; -Hildr Fas., sagnh. (Egilss. einh.); Þvari Fas., sagnh. ‘Brynje-’, klædt i brynje; om Brynhild (1) hedder det, at »hún fór með hjálm ok brynju ok gekk at vígum«, men hed egl. Hildr; om B. (2), at hun hed Hildr, men kaldtes B., fordi »hún vandiz við riddara íþróttir«; Brynþvari hed også egl. blot Þvari; om ham hedder det, at »hann hafði verit vikingr mikill«.

brynju- -Hallr Sturl. XIII. ‘Brynje-’ = det foreg.


4. S v æ r d. sverð, Skefill Rd. X. ‘Sværd’, fordi han havde et sværd; der var 3 brødre, der hver havde sit våben (Vagn, Nafarr), og det siges, at enhver af dem »átti þat vápn, er við var kendr«.

sax, Nafarr Rd. X. ‘Kort sværd’, se foreg.

skjómi, Gyrðr (Sigurðr) Sv. XH. ‘Sværd’; skjómi (egl. det blanke) er et mere poetisk ord for sverð.

skálmi, Atli Sv. XII (v. l. skammi). Af skálm = sværd.

Vágaskálm se ovenfor.

hjalti, Eyvindr Ldn. X; Óleifr Ldn., Eg., Nj., Islb. (v. l. halti ur.) IX—X. Tn. er sikkert afledet af hjalt, parerpladen på et sværd; dette var ofte prægtigt (jfr. gullinhjalti), hj. kunde også være navnet på sværdet selv. Det bet. sikkert ikke ‘Shetlænderen’.

skálpr, Simon Hkr., Fsk. XII; Þórðr Ldn., Gr. X (v. l. skafts, skapls, som kunde komme af skafl ‘snedynge’); Þorleifr Bǫgl. XII. ‘Sværdskede’.

skálp- -Bjarni Sturl. XIII. ‘Sværdskede-’.


5. S p y d. spjót, Narfi Bǫgl. XII; Vagn Rd. X. ‘Spyd’; om V. se sverð.

blaðspjót, Saxi Hák. XIII. ‘Bladspyd’, et spyd med ‘blad’, d. v. s. med en bred spids. Jfr. Fritzner.

langaspjót, Vilhjálmr Hkr. (Ól. h.) X; kaldes også lǫngumspáði (longa spatha), og i Fsk. lougha (f. long-) ipe ɔ: longaipe.

darr, Þórir Sturl. XIII. ‘Spyd’.

darri, Jón Ann. XIV; Hreiðarr XIV. ‘Spyd’, afledet af darr. Det samme tn. bærer vistnok Þórir i Sv. XII (udg. i Fms. dara = Eirsp., darra Flat.).

geirr, Þorieikr Ldn. (ifg. Melab., = Ásgeirr Vestarsson i de øvrr. hdskrr.) IX—X. ‘Spyd’.

kesja, Haraldr Fas., sagnh.; Haraldr Hkr., Knytl. XII; Haraldr Bǫgl. XII (v. l. kerra ur.). ‘Spyd’.

naddr se nedenfor.

stál, Jón Sv., Hák., Sturl. (vistnok en anden) XII—XIII. ‘Stål’, flertydigt.


3. Ø k s e. boløx (bulax), Ásbjǫrn SRD III. XI. ‘Buløkse’, ɔ: tømmerøkse.

genja, Þorsteinn Sturl. XIII. ‘Økse’; ordet er mere en poetisk benævnelse.

øxarstafr, Þorgeirr Ljósv. XI. ‘Øksestok’, vel en stav (lang stav) med et økseblad.


4. B u e,   p i l. Ǫrvar- -Oddr Fas., sagnh. ‘Pil’; sit tn. fik han ifg. sagaen af de 3 pile, han fik og som besad særlige egenskaber. Sing. ǫrvar- tyder dog på, at der oprindelig kun har været tale om én pil.

bogsveigir, Án., Ldn., Fas., Gísl., Vd. IX. ‘Bue-spænder’: ifg. sagaen i Fas. tvang han en dværg til at lave sig en bue (jfr. beskrivelsen i k. 3). Jfr. Sakses Ano sagittarius.

bakkakolfr, Guthormr Hák. XIII. ‘Bakkepil’; kolfr bet. en stump træpil, der især brugtes ved skydeøvelser, hvor man skød mod et mål, der i reglen var anbragt i en brink el. bakke.

Hertil slutter sig følgende tilnavne, der enten angår en pilespids eller — vistnok mindre rimeligt — en spydspids.
bildr, Sigurðr Hkr. X; Þorgrímr Ldn. IX—X; Ǫnundr Ldn., Fló. IX—X Et slags pil, bildǫr, med kiledannet blad; om ordets betydn. ellers se Fritzner.

broddr, Þorkell Sturl. XIII. ‘Brod’, ɔ: pil, jfr. navneremsen i SnE., hvor ordet opføres bl. pilenavne; jfr. broddǫr.

naddr, Þorkell Sturl. XIII. ‘Spids’.

Endvidere hører til denne gruppe:
vápni, Eyvindr Ldn., Austf. IX—X; Eyvindr Ldn. X. ‘Den med våben’, af vápn, måske = sverð.


B. Klædedragt

1. H o v e d b e d æ k n i n g. agnhǫttr, Sigurðr Hkr., Ann. XII (i Flat. ur. ógn-). Første led synes snarest at måtte være agn ntr. ‘mading’, fordi han engang har båret el. samlet mading i sin hat?

bláhattr, Snorri Sturl. XIII. ‘Sorthat’, med en sort hat.

gullhǫttr, Grani Austf. X. ‘Guldhat’, med en el. anden guldprydelse på hatten?

kambhǫttr, Eldjárn Fær. X. ‘Kamhat’; med etslags kam på hatten el. med en kamformet (spids) hat?

þinghǫttr, Þórir Ann., NgL. XIII—XIV. ‘Tinghat’, fordi han ved lejlighed bar en (afstikkende?) hat på tinge?

hatti, Þórólfr Bisk. XII. ‘Med (en ejendommelig?) hat’.

hattspjǫrr, Knǫrr Bǫgl. XIII (v. l. háð-). ‘Med laset hat’; jfr. spjǫrr »strimmel, klud af sønderrevet töj« (Fritzner). Hvis der læses háð-, som dog er mindre godt afhjemlet (hatt- står i Eirsp.), bet. ordet vel ‘med latterlig laset töj’.

hetta, Hallbera Bisk. XH. ‘Hætte’; ordet er fem. til hǫttr og H. var en datter af T. hatti (s. d.), »af því var hon hetta kǫlluð«.

húfa, Hallbjǫrn Gísl. X; Þorgrímr Mork., Fsk. XI—XII. ‘Hue’, med en (ejendommelig? jfr. følg.) hue.

skinnhúfa, Þorgrímr Austf. X; Þorgrímr Vd. X; Þorgrímr Hkr. XI—XII (identisk med Þ. húfa se foreg.). ‘Skindhue’, vistnok fordi disse mænd bar en skindhue (af ejendommelig art?).

ǫlkofri se nedenfor.


2. P e l s,   k a p p e,   k j o r t e l. bjálfi, Þorkell Ldn. (þjálfi Hb.). IX—X. ‘Pels’; sml. Fritzners bemærkninger. Hvis þjálfi er det rigtige, hører tn. til 9. afdeling.

gráfeldr, Haraldr Hkr. osv. X. ‘Gråfeld’, ɔ: gråt (hvidt) fåreskind til brug som kappe; en isl. købmand skænkede Harald et sådant skind (en gráfeldr, en vararfeldr), som han straks benyttede. »Siðan var hann kallaðr H. g.« (Hkr. I, 240).

raudfeldr, Án Ldn., Gísl. IX—X; Asgeirr Ldn., Svarf. X; Hálfdan Fas., sagnh. ‘Rødpels’, på grund af at deres pels har været farvet rød.

skinnfeldr, Þórir Fsk. XII. ‘Skindpels’, tautologisk sammensætning; da feldr oprl. betyder ‘skind, pels’, synes en sådan sammensætning, som også ellers forekommer i 12. årh., at antyde, at man da var begyndt at lave kapper af andet end skind, ɔ: af töj, og beholdt navnet feld derom.

stuttfeldr, Þórarinn Hkr. (Jsk.), Mork., Skt. XII. ‘Kortkappe’; Þ. siger selv i et vers, at han er »í stuttum feldi«, og kalder det for »óprýði«; siden kaldtes han st.

kápa, Sigurðr Jóms. X; Sigurðr Hkr. XII. ‘Kåbe, kappe’.

hjúpa, Sigurðr Hkr. XII. ‘Kappe’; ordet er fem. til masc. hjúpr, samme betydning.

ísungr, Ófeigr Sturl. XIII. ‘Kappe’, vistnok nærmest en kvindekappe.

sloppr, Eyjólfr Sturl. XIII. ‘Kappe’, egl. lang ærmekappe.

heklu- -Skeggi Svarf. X. Af hekla, etslags kappe.

blaðstakkr, Magnús Hák. XIII. ‘Bladstak’; stakkr er etslags overkappe, der kun nåde ned til hofterne; blað- (‘flig’) hentyder måske til de to stykker (forstykke og bagstykke), jfr. stakkblað og ord som fyrirskyrta og bakskyrta. De to stykker har været adskilte ved en slids.

skinnstakkr, Bjálfi Sv. XII—XIII. ‘Skindstak’ (man havde også stakke af vadmel); er tn. en afspejling af mandens navn?

smjǫrstakkr se nedenfor afdel. V.

serkr, Salgarðr Flat. X. ‘Særk’; ordet brugtes om etslags kappe (omtr. = stakkr).

farserkr, Þorkell Ldn. X—XI (faa- Stb.). ‘Rejsesærk’, enten ligefrem ‘en særk, der brugtes (el. som han særlig brugte) på rejse’, eller ‘en mand (i særk), der hyppig rejser’.

ullserkr, Egill Hkr. IX—X. ‘Uldsærk’.

kuflungr, Jón Sv. XII. ‘Kutteklæde’, af kufl ‘munkekutte’; J. havde været en munk.

flík, Þórir Hák. XIII. ‘Klædningsstykke’, et eller andet; således nutildags på Island med bibetydning af at det er ringe; oprl. måske blot ‘et stykke töj’.

tábarðr, Jón Hkr. XII (v. l. táparðr, der mulig er rigtigere). ‘Et slags over- el. yderklædning, som man har udenpå sin egenlige dragt’, Fritzner, der anfører mlat. tabardum, eng. tabard, mht. taphart. Jfr. taphart hos Schade.

S p æ n d e. dálkr, Óláfr Hak. XIII; Páll Hák. XII—XIII. ‘Spænde’, kappenål; Óláfr d. og Jón sylgja var sönner af Påll dálkr; sönnernes tn. er således ironisk farvede.

hringja, Þorkatla Ldn. X. ‘Spænde’, vel egl. rundagtigt; fem. til masc. hringr.

sylgja, Jón Hák. XIII (Páll Eirsp.). ‘Spænde’, jfr. dálkr.

kornasylgja, Þorgeirr Sturl. XIH (krúnu- v. l.). ‘Kornes spænde’; dette er vistnok den rigtige form og kan sættes i forbindelse med et historisk faktum. Þórarinn korni Grímkelsson (X) blev begravet i Korneshöj; en mand brød höjen og kvad et halvvers, hvori det hedder: Hjópk í hauginn forna . . . létk á braut of borna | beltis hringju Korna (Ldn. 1843 s. 87); det er åbenbart dette (bælte)spænde, Torgeirr har fat sit navn af, og rimeligvis er det ham selv, der har brudt höjen.


3. B e n b e k l æ d n i n g. bróka- -Auðr Ld. X. ‘Bukse-’; A. sagdes at være »jafnan í brókum«, »fyrir hvat skal hon þá heita B.-A.«; det er usikkert, hvorvidt dette tn. har været almindeligt, el. om taleren selv (Gudrun) har fundet på det.

bróki, Magnús Hák. XIII (v. l. brokki). ‘Den buksede’, synes sikkert dannet af brók.

hábrók, Haukr Hkr., Flat., Eyrb. IX—X. ‘Höjbrog’, bet. vistnok det samme som ‘höjbenet’ = háleggr; i øvrigt er ordet, som bekendt, også et høgenavn (betydning dér er den samme).

langbrók se ovf.

loðbrók, Ragnarr Fas., Hkr., Ldn., Islb. IX. ‘Lodbrog’, fordi R., ifg. sagaen, lod lave sig bukser af skind med hårene på.

snúinbrók, Hallgerðr Ldn., Flat. (= H. langbrók) X. ‘Snobrog’, hvis ‘brog’ har vendt sig (er bleven krænget)?

brókfell (brockfell, -feller), Eysteinn, Bárðr [fader og sön] Ætt. XI(?). ‘Bukseskind’, forudsat at tn. er rigtig tydet.


4. F o d b e k l æ d n i n g. bóti, Vilhjálmr NgL. XIII. ‘Et slags sko’, jfr. Fritzner.

sokkr, Þorgils Bǫgl. XII (v. l. sokr, skokkr). ‘Strömpe’. Betydn. af skokkr er tvivlsom, mulig ‘en æske’, el. ‘en kort kappe’ (vest).

sokki, Sigvatr Orkn. XII. ‘Den sokkede’; tn. er dannet af det foranstående.

gullskór, Hallvarðr Hák., Sturl., Ann. XIII. ‘Guldsko’.

kváran, Óláfr Hkr. ofl. IX. ‘Sko’, et irsk ord.


5. A n d r e   t i l   d r a g t e n   h ø r e n d e   g e n s t a n d e.
brjóstreip, Sveinn Orkn. XII. ‘Brystreb’, vel af et bånd over brystet.

belti, Páll Sv. XII. ‘Bælte’.

eldboðungr, Sveinn Sturl. XIII. Boðungr (og -angr) bet. nu på Island den ene halvdel af forsiden af en vest el. lign. klædningsstykke, og jeg antager, at det er dette ord, der her foreligger; tn. hidrører mulig af, at der er gåt ild i S.s klæder.

ullband, Sigurðr Fas., sagnh.; Sigurðr Hkr. (Jsk. i en overskr.), Mork. (i ironisk tiltale til S. ullstrengr s. d.) XI—XII. ‘Uldbånd’.

ullstrengr, Sigurðr Hkr., Ágr., Mork., Bisk. XI—XII. ‘Uldstreng’ (= ullband); S. har vel haft omkring sig et bånd snot af uld som bælte.

skinnvefja, Þorkell Bárð., sagnh. ‘Den der vikler skind om sig og binder det fast’; »var sveinninn vafinn í selaskinnin til skjóls ok hafði þat fyrir reifa«.

vafspjarra- -Grímr Gullþ. X. ‘Den, der vikler töjstrimler om sig’ (el. sine ben); G. »hafði hvitar brœkr ok vafit at neðan spjǫrrum«; derfor kaldtes han så.

birkibeinn se ovf.

birkileggr se ovf.

berbeinn, -fœttr, -leggr se ovf.

trefill, Þorkell Ldn., Eyrb., Ld., Hæns. X. ‘Trevle, las’; nutildags bet. ordet altid et langt strikket halstörklæde, vel egl. en afskåren strimmel.

kǫgurr, Grímr Ldn., Háv. X; Vémundr Ldn., Rd., Eyrb. X. Fritzner opfatter ordet i betydningen ‘tæppe’, og dette er vel i flere tilfælde det rigtige; imidlertid betyder det vel snarest tæppe med frynser el. frynser alene; denne sidste er enerådende i nutiden på Island.

flóka- -Finnr Sturl. XIII. ‘Filt-’, vel fordi han har anvendt filt, enten en filthat (jfr. flókahetta) eller, snarere, en kappe af filt (jfr. flókaólpa, flókastakkr). Det er også muligt, at flóki her antyder en del af håret (jfr. Fritzner s. v.).


C. Prydelser.

skart, Ingjaldr Sturl. XIII (v. l. skortr). ‘Pryd, smykker’; ordet er kollektivt og betegner I. vel som pragtlysten.

skart- -Heðinn Sólarljóð, fingeret navn. = foreg.

skraut- -Oddr SnE. (XI?). ‘Den pragtelskende’; skraut omtr. = skart.

skrauti, Oddr Ldn., Gullþ. IX—X; Sigurðr Skt. XII; Þorgrímr Nj. XI. Dannet af det foregående og ensbetydende dermed. Þ. kaldes i et hdskr. Grímr svarti; han var en sön af Torkel fagre.

skrautmangi, Magnús Ann. XIII—XIV. ‘Pryd-mangi’; mangi er kælenavn, se nedenfor.

skrauthanki, Ívarr XII. ‘Prydhank’; hvad slags hanki der menes, er usikkert.

skrúðu- -Eiríkr Sv. XII (skrýðu- Eirsp.); skrúðu må komme af et fem. skrúða = masc. skrúði ‘stadsdragt’, deribl. messeklæder; men et sådant kendes ellers ikke. Måske er skrýðu rigtigere; det er da vel = no. skryda ‘hoste, opkastning’ (Aasen).

skrúðhyrna, Sigurðr Hkr., Fsk. XII. ‘Pryd-hyrna’; det sidste led er flertydigt; det er dannet af horn og kan betyde ‘noget kantet’, f. eks. et (tre)kantet törklæde (sjal), som nutildags på Island; jeg er tilböjelig til at tro, at det er denne betydning, vi her må søge; hyrna kande også være = øxarhyrna, jfr. snaghyrnd øx.

dýrðill (dyðrill ved omsætn.), Þorkell Hkr. osv. X—XI. ‘Den pragtelskende’; af dýrð ‘herlighed, pragt’. Jfr. fortællingen Fms. II, 277 ff.; her hedder det bl. a.: »Þ. var skartsmaðr mikill ok helt sik ríkmannliga at klæðum ok ǫllum kosti« osv.

gullkroppr, Hreiðólfr Hak. XIII. ‘Guldkrop’, på grund af sine guldsmykker.

hringr, Erlingr Hák. XIII; Eysteinn Hák. XIII (v. l. eng); Haraldr Ldn., Gr. IX—X; Sigurðr Hkr., Fas., sagnh.; Þorbjǫrn Hák. XIII (v. l. rigr, krigr). ‘Ring’, vel af en særlig kostbar ring, de har ejet; dog bemærkes, at hr. også kan betyde ‘sværd’. Hvis eng ‘eng’ (Eysteinn) er rigtigt, hører det ikke hid. rigr (Þorbjǫrn) findes i flere gode hdskrr. (Skálholtsb., Eirsp., Gullinsk. på første sted, medens Flat. og Gullinsk. på sidste sted har ringr, Skálh. og Eirsp. rigr; dette sidste tf. endnu, sikkert ved fejl: ok þorgeirr rigr) og er mulig rigtigere, bet. da ‘den stridige’; krigr er intet.

baugr, Arnþórr Hák. XIII. ‘Ring’.

knappr, Þórðr Ldn., Gr. IX—X; Þórhallr Flat. X; Þórir Sv. XII; Þórir Hák. XIII (de to sidste er måske identiske). ‘Knap’, af en særlig pragtfuld knap; næppe adj. knappr ‘snæver, trang’.

gullknappr, Þorsteinn Harð. X. ‘Guldknap’.

lýsuknappr, Þorsteinn Sturl. XIII. ‘Lysende knap’; lýsa = lysning.

strútr, Sigurðr Ann. XIV. ‘Top, keglespids’, f. eks. på en hat; jfr. Fritzner og det følg.

strút- -Haraldr Hkr., Jóms. X. = det foreg. H. siges at have haft en hat, hvorpå der var en strútr, »hann var af brendu gulli gǫrr ok svá mikill, at hann stóð 10 merkr gulls«; deraf fik han sit tn.

mǫrstrútr se nedenfor.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.