Tredie bog (Jyske Lov)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Kong Valdemar den Andens

Jyske Lov


udgivet af det nordiske literatur-samfund

Kjøbenhavn 1850


Besørget af N. M. Petersen




TREDIE BOG


1. Um lething

Thær lething bjuthæs ut, e svå manghæ sum i en hafnæ æræ, tha faræ hvær theræ sit år utæn næfnd, utæn of man ær svå gamæl æth svå ung, at the æræ æi føræ at faræ, æthæ kvinnæ æth lærthæ mæn. allæ thæssæ skulæ fangæ mæn for them, tho the thær føræ æræ. Styræsman må ængi man nøthæ til at faræ i lething, e methæn annæn man ær i hafnæ lagh mæth hanum, thær æi havær faræt sithæn han for. æn vil nokær før man faræ for annæn, thær hans hafnæ brothær ær, thæt må styræsman æi formenæ.


2. Of leghæ dræng æth thræl kumær i lething

Bondæ må æi sin leghæ dræng sændæ i lething for sik, utæn of styræsman vil. for thy at kumær leghæ dræng i lething å hafnæ for bondæ, tha skal han mistæ sin huth. Æn kumær thræl i lething å hans bondæ[1] hafnæ, tha må kunung takæ hanum til sik, of han vil, æth mælæ hanum fræls for hvær man.


3. Um hæstæleghæ ok bryni

Styræsman skal sjalf fangæ sik hæst ok brynjæ, ok takæ af hvær hafnæ ni skippæ rugh for båthæ, at sanctæ michiæls missæ, ok tho æi andræ år æn thæghær lething går ut. Hvilik styræsman, thær æi ær umbothsman, ok takær meræ mæth nokær thvang, haldæ up kunung thre mark. æn ær han umbothsman, mistæ sit læn.


4. Um våpnæ

Hvær styræsman skal havæ full[2] mans våpn ok thær til et armbyrst ok thre tylftæ pilæ, ok en man, thær skjutæ kan thær mæth, of han kan æi sjalf skjutæ. Ok hvær hafnæ (bondæ), thær å skipæn[3] ær, skal skjold havæ ok thry folk våpn, sværth ok kætælhod ok spjut.


5. Hvå skip skal til rethæ

Skip ok skips rethæ ok skjoldæ skulæ allæ (the) mæn køpæ, thær i skipæn[4] æræ. æn styræsman ær skyldugh skip at göræ foræ svå mangæ pænningæ ænsæ skipæræ vorthæ um såttæ. æn vil han æi at orvæs thæt, thær the havæ hanum bothæt, tha mughæ skipæræ göræ them sjalf skip. tho mughæ the hanum æi forkøp göræ mæth en mark æth två. Thær skip ær gört, tha skulæ allæ skipæræ å thæn dagh them vorthær forælaghth skip ut dræghæ, ok up dræghæ thær hem kumær. æn hvå sum æi kumær til, gjaldæ (svå) vitæ sum vithær vorthær laght, ok skipæræ givæ ja til. æn svå længi må han, thær vit ær[5], haldæ the vitæ, at styræsman må them delæ ut mæt thre mark. Thæt skulæ vitæ skyrthærmæn[6] æthæ[7] skips næfningæ, thær sumæ kallæ farvitæ næfningæ. The vitæ[8] å æi styræsman (enæ), num skulæ liggjæ til allæ skipæræ thyrft[9]. æn del han them[10] ut mæth thre mark, tha åghæ skipæræ vitæ ok styræsman thre mark.


6. Of ænnæn man fællær utgærth

Hæftær nokær man skips værth æth skips rethæ æth skjold køp, æthæ vil æi sin vist føræ å lagh dagh til skips ok andræ farkostæ, thær han ær skyldugh ut at føræ, antigh sjalf mæth at faræ i lething æth sin hafnæ brothær i hand at sælæ, ok vitnæ thæt skipæræ, tha må styræsman takæ hans fæ ut til stafns. tho må æi styræsman takæ ænnæn mans fæ til stafns, fyrræ æn skip ær ut skot ok kostæ å førthæ, ok thæn lagh dagh ær gangæn, thær skipæræ vorth forælagth. Æn takær styræsman æi fæ til stafns, fyrræ æn han far af hafnæ, tha må hans vornæth æi sithæn takæ thær æftær, methæn han ær burtæ, ok æi han sjalf, sithæn han hem kumær, fyrræ æn han søkær thæt ut mæth loghum. Æn thægær bondæns fæ vorthær takæt til stafns, ok vil han æi løsæ thæt fyrræ æn skip burt fær, tha løsæ thæt sithæn mæth halvæ meræ æn han skuldæ fyrræ rættæ[11].


7. Um kunungs mæn ok biskops

Hvær thær kunungs mæn æræ æthæ biskops, hvat hældær the havæ et bo æthæ fleræ, tha æræ the skyldughæ at havæ fullæ[12] våpn, ok faræ i lething å theræ eghæn kost, ok takæ theræ målæ. Æn sitær nokær hemæ utæn laghæ forfall æthæ orlof, tha gjaldæ kunung af hvær gårth, thær han havær, (en) thrithings hafnæ, æth væræ innæ bondæ, of han vil æi gjaldæ sum saght ær.


8. Hvå sik mughæ mæn takæ

Kunung må sik mæn takæ yvær alt sint riki, e i hvilik skipæn thær han vil, ok hærtugh i sit hærtughdom, ok andræ kunungs börn æth frændær. æn grævær takæ æi mæn utæn theræ eghæn ræt ok theræ læn. Biskop skulæ[13] ok æi mæn takæ utæn theræ[14] biskopsdom.


9. Um klostærmæns eghn[15]

Klostærmæn måttæ æi (ok skuldæ æi) jorth køpæ, thær land værn ging[16] af, sithæn thæt general concili var, thær innocentius pavæ hafthæ. Hvat sum the havæ sithæn køpt, thær af skulæ the anthig lething ut göræ æth fangæ af kunung svå sum hans vili ær. Thæt haldæs båthæ um grå munk ok um svart munk ok um allæ munkæ.


10. Um lærthæ mæns utgærdh

Præstæ, thær renlik vilæ livæ, skulæ af et bo ængi land værn up haldæ[17], hvat the bo hældær å kirki jorth æth å theræ eghæn jorth, of the havæ.


11. Um lanbor[18]

Lanbo, e hværs sum the æræ, biskups, præstæ, klostærs, kirkins, bøndærs æthæ hirthmæns, thær æi våræ fyrræ frælsæ ok undæn taknæ mæth privilegi, haldæ up lething ok land værn, of the ærjæ repdraghæn jorth, utæn of kunung latær them frælsæ.


12. Af huræ mykæl jorth lething görs ut

Bondæ, thær havær mark guls i jorth æthæ meræ, göræ ut thrithings hafnæ, for thy at thrithings hafnæ ris æi af[19] minnæ æn en mark guls. æn af fyræ mark silfs (jorth) ris sæxtings hafnæ. af två mark silfs ris tolftings hafnæ. af minnæ æn två mark silfs (jorth) görs æi lething. Æn vorthær skjalnæth å mællæ styræsman ok utgærthæsmæn, tha skulæ skyrthæsmæn æth[20] skips næfningæ vitæ mæth theræ eth hvat hin skal ut göræ, thær sæktæth ær.


13. Af huræ mykæl fæstæ lanbo skal ut göræ

Lanbo, thær rethær åttæ ørtugh silfs at skyld, göræ ut thrithings hafnæ. thæn, thær fjughær ørtugh rethær, göræ ut sæxtings hafnæ. æn rethær han minnæ æn fjughær ørtugh silfs, hvat hældær thæt ær repdraghæt æthæ kænnæland, tha rethæ (åttæ)[21] ørtugh silfs til kunungs borth[22].


14. Of man bor å sin eghæn jorth, ok takær annæns mans fælagh til sik

Hvilik man thær bor[23] å sin eghæn jorth, ok takær annæns mans fælagh til sik, hvat hældær han[24] ær hærman[25] æthæ æi, göræ (tho e svå fult) ut, sum (han görthæ) fyrræ.


15. Huræ hærræmæn mughæ jorth fæstæ ok göræ æi lething af

Hvilik hærman[26] minnæ havær æn ful ploghs ærjæ, tha må han fæstæ til sik e til han havær ful ploghs ærjæ, ok göræ tho æi lething af thæn jorth, thær han fæstæ.


16. Of man havær jorth i fleræ skipæn

Havær man jorth i flere skipæn, ok ærjær thæt alt til en gårth, ok læggær thæt alt i en lathæ, tha rethæs thær æi meræ af æn en rethslæ. æn læggær han (thæt) i fleræ lathæ, tha rethær han fleræ rethslæ. Æn sitær man i kværsætæ, ok ærjær jorth i skipæn, ok læggær[27] lathæ thær sum han sitær ok æi annæn stath, tha rethær han kværsætæ ok æi lething. Sitær man ok i skipæn, ok ærjær jorth, thær i kværsætæ liggær, ok læggær lathæ i skipæn, thær han sitær, tha göræ han ut lething ok (rethæ) æi kværsætæ. Lething skal e rethæs af the ågrøthæ[28], thær takæn ær[29], ok æi af the, thær tha liggæ å jorthæ[30] æth så skulæ. Standæ mans[31] hus sumæ i en[32] skipæn ok sumæ i annæn[33], e thær sum lathæ standær ok lath læggæs, thæræ skal lething ut göræs æth kværsætæ rethæs. Æn andræ sakæ, thær hanum givæs, skal han svaræ[34] thær sum hans arnæ ær[35].


17. At man må æi annæn mans skipæn up køpæ

Man må æi køpæ annæn mans skipæn up, utæn han gör fult ut af. Æn får[36] man jorth i annæns mans skipæn, ok ærjær thæn til thæn samæ gårth, thær han sat fyrræ i, tha haldær han æi meræ thær foræ æn en rethslæ[37].


18. At mæn mughæ æi skipæn minskæ

Hvilik hafnæ bondæ, thær havær en[38] ploghs ærjæ, ok køpær sithæn meræ (jorth), göræ af thæn køpæjorth svå mykæt (ut) sum fyrræ gæk hænnæ af. Æn havær han minnæ (æn ful ploghs ærjæ), tha må han køpæ til svå (mykæt) at han havær en ploghs ærjæ. Æn hærmæn[39] mughæ køpæ svå mykæt sum the orkæ, for thy at the göra thær fult[40] ut af, at[41] the hættæ theræ hals (vith) for kunung ok for lansæns frith. Oftæ vorthær ok svå, at thæn jorth, thær hærmæn[42] køpæ, ok thæn the havæ[43] fyrræ, gangæ til skipæn æftær them døthæ.


19. At mæn mughæ æi två thrithings hafnæ (æth fleræ) samæn læggjæ

Sitæ syskæn samæn i fælagh, huræ mangæ sum the æræ, ok huræ goth jorth sum the havæ, ok ærjæ al til en gårth, tha rethæ the enæ rethslæ. æn skiljæs the at, tha göræ[44] hvær for sik. (Ok) æftær thæt at the æræ at skildæ, tha mughæ the (ok) æi aftær samæn læggjæ ok væræ undær enæ rethslæ, utæn of annæn flætførær sik til hin annæn.


20. Hvå styræshafnæ skal ærvæ

Sun ærvær styræs hafnæ æftær fathær, ok fathær æftær sun, ok brothær æftær annæn, æn systær ærvær æi styræs hafnæ, æth mothær ok æi dottær ok æi sløkæfrith sun. Tho at man skøtær sin sløkæfrith sun alt thæt han å, tha må han æi tho skøtæ hanum styræs hafnæ. for thy at hvår sum æi ær athælkonæ sun (ok ærvær) æftær fathær æthæ fathær æftær sun[45], thær[46] ærvær kunung styræs hafnæ. The styræs hafnæ, thær til biskopsdom liggjæ, the fylghæ e biskopsdom.


21. Um botæmål

Fæstær man rættæ (mannæ) bøtær for mandråp utæn görsum, tha bøtæ han thrinnæ attan mark (thæt ær thrysæ attan mark) pænningæ æth full virthning (for svå manugh pænning). æn alt skal bøtæs innæn jamling. Æn görsum ær e svå sum foræ vorthær mælt, thær bot fæstæs. for thy aghæ våldær mest görsum. Sværæs man ok til bøtær, tha ær thæt ok thrinnæ attan mark (pænningæ) sum fyrræ ær saght.


22. Huræ fjurtjugh mark fylghæ annæn bot

Dræpær man annæn i lething æthæ samnæth æth å thingi æth å things vægh æth i sit eghæt hus, æth i thæt hæræth, thær kunung ær i, æth i kirki æthæ kirki gårth, æth i køping, æth methæn bondæ haldær å sin eghæn plogh, (ær thæt mæth knif), tha bøtæ thæn, thær drap, utæn rættæ mannæ bøtær fjurtjughæ mark hins arvingæ, thær dræpæn vorth, ok svå kunung, of han haldær sin frith, ok kumær vith bøtær, æn flyr han frithløs, tha bøtæ frændær svå sum fyrræ saght ær. (Allæ thæssæ stathæ, thær nu æræ saghthæ) hvilik man thæræ[47] særær annæn[48] æthæ bærjær, tha bøtæ han e yvær rættæ bøtær fjurtjughæ mark bondæ ok fjurtjughæ mark kunung. Utæn of annæn[49] laghthæ laghæ ok vettæ åræthæ i thæssæ stathæ, thær saght ær, tha (gjaldæ thæn, thær åræthæ vettæ, svå sum saght ær, ok han) væræ orsak[50], thær sik vårthæ. for thy at hvær man ær lovæt mæth allæ loghum[51] at værjæ sik sjalf.


23. Of man dræpæs sithæn bøt ær

Dræpær man annæn å bøtæ bøtær[52] (æth særær) æth hæfnær å hanum nokræ andræ lund foræ thæt mål, thær fyrræ var af gangæt (mæth sætæ), haldær han sin frith ok land ok kumær vith bøtær, latæ ut fyrst svå mykæt sum takæt var at bot for the gærning, thær han[53] var fyrræ vit[54], ok bøtæ sithæn rættæ bøtær, for dråp, of dræpæt ær, for sår, of særth[55] ær. Æn vorthær nokær man takæn for thy likæ gærningæ, sum saght ær i thæssæ tu kapitlæ, ok rættær kunung yvær hanum[56], tha bøtæ hans frændær aldrigh thy sithær två sal, thær ættæ bot bøtær. for thy at thæt stær hin[57] foræ fullæ frithløs mål, thær[58] kunung latær yvær hans hals lættæ.


24. Um valrof

Hvat sum man røvær af thæn, thær dræpæn ær, antigh klæthæ æth våpn æth silf æthæ pænning, of han hafthæ thæt å sik, thæt ær valrof. ok bøtæs for fjurtjughæ mark. ok thær foræ skulæ mæn hægnæs[59] mæth næfnd i kyn.


25. Huræ bøtæs for afhog at livændæ man

Mistær man sin tungæ æth næsæ (æth båthæ øghæn) æthæ båthæ hændær æthæ båthæ føtær æth sint amboth, thær i brøkær hængær, tha bøtæs for thæssæ fullæ man bøtær. æn mistær man et øghæ æth en hand æthæ en fot, for hvær theræ bøtæs half mannæ bøtær. Æn mistær man sit[60] øræ, tha bøtæs thær foræ fjarthing manbøtær, for thy at thæt må hyljæ mæth huvæ æth[61] mæth hår. For thumæl fingær bøtæs fjarthing mannæ bøtær, ok foræ the andræ fjuræ (fingær) ok fjarthing mannæ bøtær, tho svå at foræ the två, thær næst thumæl fingær æræ, bøtæs for hvær theræ åttændæ lot af man[62] bøtær, ok for hvær af the två utærmeræ[63] bøtæs sæxtandæ lot af man bøtær, (ok sithæn for hvær thæn fingær e halvæ minnæ). Hvåræ sum ær naghæl af hoggæn ok thæt oværst[64] lith, bøtæ svå foræ sum fingær våræ all avæ (mæth slættæ).


26. Um læst[65]

Of mans limæ vorthær lyt, ok tho svå at han må thæt båthæ krympæ ok rækkæ[66], tha skal thær foræ bøtæs svå sum thæt vorthær virth af gothæ mæn. æn vorthær thæt døt ok als unyt, tha bøtæs svå foræ sum thæt avæ våræ mæth allæ.


27. Um såræ bøtær

Of man vorthær sår, ok del thæt mæth loghum[67] hin å hand, thær hanum særthæ, tha skal sår bøtæs innæn thrithi fimt æftær at (thæt) sår ær hanum laghlik å hand gangæt, ok læstæ[68] standæ til jamling ær utæ. svå sum tha virthæs læstæ, svå bøtæs, tho at fyrræ var bøt for sår. Æn vil han æi bøte svå sum mælt ær, tha må hans manhelgth søkæs.


28. Of man latær sin manhelgth søkæ

Latær ænnæn man sin manhelgth søkæ, tha bøte han fyrst fullæ bøtær for the gærning, thær han ær lagh sot foræ, ok sithæn thre mark yvær rættæ bøtær (for thy han lot sin manhelgth søki), ok kunung thre mark. Dræpær ænnæn man thæn, thær han sottæ til manhelgth, tha haldær han sin frith, æn bærjær han hanum, bøte ækki foræ.


29. Um sår i anlætæ

For allæ the sår, thær mæn mughæ æi hyljæ mæth klæthæ æth mæth hår, svå sum ær sår i anlætæ ok å hand, bøtæs e halvæ meræ (for) æn for andræ sår. Æn vorthær lytæ å, svå sum of mun stær vrang æth øghæ æth næsæ, tha virthæs thæt af godhæ mæn, ok thær æftær bøtæs.


30. Um rættæ sårbøtær

Rættæ såræ bøtær, thær æi ær ben hoggæt ok æi gømæn stungæt, thær foræ bøtæs thre mark pænningæ. æn ær thæt hol sår æthæ ben hoggæt, svå at ben takæs af, æth ar ær i thæt sjalvæ ben, ok flytær up æthæ nithær, æthæ tvi mynt sår, svå sum of man vorthær stungæn gømæn lår æth læg, æthæ arm æthæ hand, æthæ hvat[69] sum gømæn vorthær stungæt å mans lif[70], tha bøtæs e foræ sæx mark pænning. Æn til fæm sår mughæ sannændæ mæn en man sværæ at en gærning, ok æi til meræ[71].


31. Of sår ljusæs ok fylghæs æi

Ljus man sit sår, ok fylghær æi æftær mæth sannændæ mæn, tha svå mangæ sår, sum han gangær vith, thær sæktæt ær, bøte foræ, sum saght ær. æn vitæs hanum fleræ, dyljæ mæth kyns eth[72]. Ær ben af takæt ok gangær han vith, thær görthæ, æthæ skal vith gangæ, tha bøte for hvært thre mark pænning. æn gangær han æi vith, dyljæ mæth kyns næfnd.


32. Um bårdagh

For stafs hog ok stens hog ok bens hog ok nævæ hog ok hår grip ok jorth skuf skal hin, thær sæktæt ær, givæ anthig sæx mark bot (pænning) æthæ næfnd i kyn. Æn vorthær man thrælbårth, svå at han må æi sjalf bæræ sik af thæn stath, num akæs thæthæn æthæ bæræs, ok ær ben brot, svå at han liggær af, ok ær ufør, tha ær han, thær the gærning görthæ, skyldugh at haldæ hans kost uppæ, ok givæ lækis gjaf, ok bøte sithæn[73] tolf mark pænnningæ.


33. Of man fangær sår af annæns mans fæ

Fangær man sår af annæns mans fæ, antigh af hors æthæ nøt æthæ hund æthæ nokæt annæt fæ, tha skal bondæ, (thær) fææt åttæ, givæ lækis gjaf. æn fangær han lytæ af, tha bøte han lytæ, thær fææt åttæ. tho vorthær æi thæs kyns lytæ høghræ æn thre mark (pænning). æn dyl han givæ[74] tolf mæns eth.


34. Of man huggær annæns mans hæst undær hanum (æthæ hans klæthæ å hanum)

Of man vil huggæ annæn å hæstæ, ok mistær man ok huggær hæst, tha bøte han for sår, thær hæst fæk, thre mark, svå sum of han hjoggæ man, ok takæ thæn hæst i sin hæfth, thær han hjo, ok göræ hanum svå goth ænsæ han var fyrræ æn han vorth hoggæn. æn vorthær hæstæn døth æthæ lyt, tha gjaldæ hæstæn æftær stå sum han var fyrræ virth, æn han vorth hoggæn, ok bøte tho thre mark. Æn huggær man annæn mans klæthæ ok gangær (han) vith, bøte thre mark. dyl han, givæ næfnd i kyn.


35. Of man lær annæn man sin våpn[75]

Lær man annæn sinæ våpn, ok vet æi hvat han vil mæth, thær at lånæ takær, gör hin sithæn nokær folskæ mæth, at[76] han dræpær man æthæ særær, ok vorthær thæt hanum vit, thær (hanum them) læthæ, tha værjæ han vith tolf mannæ eth, at han læthæ thæm æi til hans skathæ, thær skathæ fæk. fallær han at loghum, bøte thre mark. Æn lær man våpn opænbarlik, thæghær[77] två mæn delæs vith mæth fryghthær orth, ok gör hin skathæ mæth, tha værjæ han sik mæth næfnd i kyn[78] æth bøte thre mark.


36. Um man fangær sår af annæns mans våpnæ

Hvilkæ lundæ thær man fangær sår af annæns mans våpn, bøte antigh for sår thre mark (pænningæ) æthæ givæ næfnd i kyn. æn havær han sjalf våpn i hændæ, ok fangær annæn man sår (af them) at våthæ, bøte for våthæ gærning (vith thæn han brøt vith). tho for våthæ[79] bøtæs hværkin kunung æth biskop.


37. Of man fangær sår i horsængi

Fangær man sår i horsæng mæth annæns mans konæ, ok kumær han burt livændæ, ok vorthær døth af the sår, tha liggjæ han å sinæ eghnæ værki, ok bondæn væræ angærløs. æn vorthær han skriftæth og fangær formælæ, tha havæ han kirkigårth, of han dør. Æn vorthær man dræpæn i horsæng, tha skal man, thær drap, føræ til things dynæ ok blær[80] blothughæ, the thær han vorth dræpæn å, mæth tviggi[81] mæns vitnæ, at han vorth dræpæn i horsæng ok æi annæn stath. tha liggi han (utæn kirkigårth ok) å sinæ eghnæ værki. Æn hvåræ sum man vorthær dræpæn utæn horsæng, tho at hanum vitæs hor, æth hvat sum hanum vitæs, tha skulæ sannændæ mæn til um at skiljæ.


38. Um bi

Hvå sum bi havær, han skal sjalf vårthæ them mæth gårth, svå at annæn mans fæ må them æi nithær kastæ ok spillæ. æn ær gårth svå lagh at (annæn mans) fæ må gangæ i gårth ok spillæ them, tha vitæ sik thæt sjalf ok fangæ ængi annæn bot. Æn vorthær nokær mans fæ stungæt til døthæ utæn (mans) bigårth, tha bøte hin ikki for, thær bi åttæ. æn vorthær thæt stungæt i hæl i bigårth, gjaldæ æftær skathæn, thær bi åttæ, for thy at han hafthæ æi laghæ gårth.


39. Of ens mans bi flyghæ til annæn mans bi

Flyghæ nokær mans bi til annæn mans bi[82], tha skal han, thær the bi å, thær flyghæs up, mæth andræ grannæ (vitnæ) sighæ thæn til, thær the andræ[83] bi havær. Vil han tha, thær the kåthær bi havær, havæ mæth hin annæn fælagh, båthæ um the bi, thær up flyghæs, ok svå um the andræ, tha må thæt val væræ. æn vil han æi thæt, ok forkumæ hin[84] bi sithæn the bi, thær hans bi flughæ up, vitæ sik thæt sjalf. for thy at han vildæ æi skiftæ vith hin annæn båthæ gaghn ok skathæ.


40. Of man hittær bi (å vollæ)

Hittær man bi[85] å villæ vællæ, tho at han å hværkin jorth æth skogh å thæn mark, ok fylghær ængi man the bi, tha ær han skyldugh at havæ the bi, thær them hittæ. æn hittær man bi i annæns mans skogh, tha må han them, of the æræ floghæn i træ, æi burt takæ, ok ængi lot i them fangæ. utæn of han fylghær them til stofns af sin eghæn gårth, tha å han antigh thrithing af, of the skulæ up takæs, æth en øræ pænning, of hin vil them løsæ, thær trææt å. for thy at hvænnær sum the flyghæ af mans øgh sjun, tha å thæn them, thær them finnær. Hittær man (ok) bisvarm å kirkigårth, tha å thæn them, thær hittær, ok æi annæn man.


41. Of man takær annæns mans bi mæth våld (æth stæl)

Æn of nokær man far i annæns mans bigårth, ok takær antigh ok før bi thæthæn æth dræpær them ok takær hunung, tha må hin, thær bi åttæ, delæ æftær hvat hældær han vil mæth næfningæ æth mæth sannændæ mæn. for thy at thæt ær likær hærværki æn rån.


42. Um kostæboths eth

Til kostæboths eth må ængi man nøthæ (hin) annæn, utæn of han vil sjalf vith takæ. æn takær han vith kostæboth eth å thingi, foræ hvat sak (sum) hanum gifs, tha vinnæ antigh logh, thær han fæstæ, æthæ væræ lagh fæld båthæ for bondæ ok svå for kunungs umbothsman. for thy at hvå sum ulogh fæstær, han skal ulogh vinnæ. Tho allæ kostæboths ethæ, thær fæstæs å thingi, skulæ ok vinnæs å thingi.


43. Huræ mykæt husfrø ok husbondæ mughæ skøtæs imællæ

Huræ mykæt husbondæ skøtær husfrø æthæ husfrø skøtær husbondæ, e hvat hældær the havæ börn samæn æth æi, tha stær thæt æi, utæn of theræ arvingæ vilæ thæt haldæ æftær them døthæ. æn skøtær antigh theræ nokær annæn man, thær utæn theræ fælagh ær, for nokær svik, ok hin skøtær sithæn husbondæ husfrø[86] eghn æth husfrø husbondæns eghn, tha haldæs ok thæt æi, utæn of rættæ arvingæ vilæ. for thy at thæt ær vånlikt, at husbondæ må antigh mæth aghæ æth mæth vægth kumæ husfrø til at skøtæ sik hvat sum han vil. ok æræ sumæ kvinnæ svå listughæ, at the kumæ ok val theræ (hus) bøndær til at skøtæ them hvat sum the bethæs.


44. Hvat husfrø må skøtæ, thær sjalf havær bondæ

Hvilik husfrø, thær sjalf havær (hus) bondæ, hun må ækki skøtæ burt ok ækki andræ lund af hændæ, utæn hænnæ bondæ råth ok[87] rættæ arvingæ viljæ. æn thol bondæ, at husfrø skøtær nokæt burt, ok fangær hin laghæ hæfth å, thær køptæ[88], utæn bondæns kæræ, tha mughæ hænnæ arvingæ delæ thæt æftær gen, thær hun skøtæ, ok hænnæ bondæ gjaldæ thre mark bondæ[89] ok thre mark kunung, for thy at hans konæ skøtæ uhemælt ok han vissæ ok tholdæ. æn del han thæt sjalf æftær (i) gen, tha gjaldæ han ækki foræ. æn hin havæ tho sit værth tapæt, thær vith husbondæns konæ køptæ. Æn bondæ sun æthæ dottær i fælagh mæth sin fathær, the mughæ ækki af hændæ af bondæns hæski utæn hans viljæ. ok æi hans leghæ hjon.


45. Huræ mykæt konæ, thær bondæ havær, må givæ at sjalæ gift

Husfrø, thær barn havær vith sin bondæ, må æi givæ at sjalæ gift half sin hovæth lot æthæ nokær storæ munæ utæn bondæns ja ok viljæ. æn vil annæn man tho kallæ å svå vorthæn sjalæ gift, tha skal bondæn foræ væræ mæth næfnd i kyn, ok gangæ æi sannændæ mæn til. æn fallær[90] han at kyns eth, tha latæ ut thæt, thær givæt var for hænnæ sjal. Æn havær husfrø æi barn vith (sin hus) bondæ, tha må hun givæ sin halvæ hovæth lot at sjalæ gift. Kallær tha klostær å, ok ær thæt meræ æn (en[91]) mark silfs, tha gangæ sannændæ mæn til. Æn for hvat sum æi ær skrivæt i mans tæstamænt mæth gothæ mæns vitnæs byrth, ok klostær kallær i æthæ kirki æthæ spitall, thæræ (for) vårthær bondæn e vith næfnd i kyn.


46. Hvilkæ sannændæ mæn til[92] skulæ um sjalæ gift

Hvilik man æthæ konæ (antigh), thær fleræ bo havær, ok i flere land æthæ i fleræ bygth æthæ i fleræ hæræth, e hvåræ sum the æræ thæn timæ the skulæ dø (af thæn sot) ok givæ nokæt[93], the sannændæ mæn skulæ e til, thær thæræ æræ i bygth.


47. Um akærfrith

Far man i annæns mans akær um nattæ tith[94], ok skær mans korn æthæ takær skoræt[95] korn, tha ær han thjuf thæræ at. Æn ær han vægh farænd man, ok givær anthig sin hæst en kærf æthæ betær å stub i akræ, tha ær han hværkin rånsman æthæ thjuf thær foræ. Æn førær han (korn) burt af akær, tha må hin, thær akær å, sæktæ hin, thær tok, hvat han vil hældær, til rån æthæ til thjufnæth.


48. Of man hirthær up[96] annæns mans akær æth æng

Far man mæth hjorth æthæ mæth stoth æthæ mæth vråth i annæns mans akær, ok hirthær hans korn up mæth våld, tha ær han thær foræ skyldugh at bøtæ fullæ (bøtær) fjurtjughæ mark, for thy at thæt ær fult hærværki. æn kumær fæ i mans akær[97] at våthæ for hirthæns vangømæ, tha bøte hin skathæ æftær, thær fææt åttæ, ok givæ thæs logh, at thæt var æi hans both, at hans fæ kom thæræ i. Æn hirthær man annæns mans æng up mæth våld, tha gjaldæ han skathæ gjald, thær fææt åttæ, ok bøte å thre mark (pænning). æn kumær thæt i at våthæ, tha bøte (ok) skathæ gjald, sum fyrræ ær saght. Vorthær korn øth (ok æth) svå sum saght ær, tha må hin, thær kornæt åttæ, delæ thæt mæth sannændæ mæn ok mæth gothæ mæns vitnæ til hærværki. Æn thæn, thær sæktæs for æng, of han dyl, værjæ sik mæth frændær eth[98].


49. Hvilt hjorth ær ok stoth ok vråth

Minnæ æn tolf nøt æræ æi hjorth, tolf hors (en) stoth ok tolf svin (et) vråth. Æn øthær man annæns mans korn mæth minnæ æn tolf fæs hovæth[99], svå sum saght ær, tha må thæt æi delæs mæth hærværki. Æn tho e foræ hvært våld skal man antigh værjæs mæth næfnd i kyn[100] æthæ (tho) gjaldæ skathæ (gjald) mæth thriggi mark bøtær.


50. Um intæktæ fæ

Takær man annæns mans fæ i sit korn æthæ i sin æng, ok kumær hin vith, thær fææt åttæ[101], antigh i hæghnæth æth å faræn vægh, tha må han æi takæ thæt af hanum utæn hans viljæ. for thy takær han thæt af hanum utæn hans viljæ, tha må han thær foræ vorthæ rånsman. æn kumær thæt hem til hins hus, thær thæt tok, ok takær han thæt ut, thær thæt åttæ[102], tha må thæt vorthæ hærværki. Tho skulæ mæn æi delæ vith annæn, æn vith thæn thæt ut takær[103].


51. Of man tjuthrær (sit fæ) i annæns mans akær æth æng

Hvilik man, thær eghær ær å markæ, ok thjuthrær sit fæ i annæns mans akær æth æng, tha ær thæt våld. ok ær han skyldugh at gjaldæ skathæ[104] ok bøte å thre mark, æthæ givæ thæs logh, at han bøth thæt æi, ok gjaldæ skathæ gjald, of han gangær vith. Æn vægh farænd man ok gæst mughæ mæn æi græs synjæ.


52. Of man dræpær annæns mans fæ i sin akær[105]

Gangær mans fæ i annæns mans akær, ok kumær hin vith, thær korn å, æthæ akær hirthæ, ok vil thæt fæ in takæ, og getær[106] æi, ok havær[107] thæt fæ hirthæ, ok ær (fæt) kåt ok løpær å flint[108] æthæ å stavær, ok vorthæt lyt af æthæ døt, gangær han vith, thær gendæ, tha takæ thæt døthæ fæ til sik, ok gjaldæ annæt æm got i gen utæn bot[109], for thy at thæt hafthæ hirthæ. ok man, thær fææt åttæ, gjaldæ æftær kornæt hin, thær (thæt) åttæ. Æn dræpær han thæt antigh mæth od æthæ mæth æg, tha gjaldæ han thæt æftær, ok bøte å thre mark. Æn gangær han vith (at han) drap, ok kallær thæt våthæ, gjaldæ æftær skathæ, ok givæ å tolf mæns eth, at thæt var våthæ ok æi viljæ. Æn var thæt hirthæløst fæ, tha bøthæ[110] ækki foræ.


53. Um gårth nithing

Gårth nithing bøte båthæ skathæ æftær, thær han görthæ[111] ok thre mark (å) bondæ ok thre mark kunung. for thy at thæt ær våld ok æi våthæ, at dræpæ thæt fæ, thær laghæ haft havær å sik æth stær i bondæns ornum, thær han å enæ.


(Of man dræpær annæn mans fæ utæn hægnæth)

Hvåræ sum man dræpær annæns mans fæ, thær hirthæ havær, hvat hældær i hægnæth æthæ utæn, han ær gårth nithing, ok skal æftær gjaldæ svå sum saght ær, ok bøte å thre mark båthæ bondæ ok svå kunung.


54. Of man rithær annæns mans hæst

Rithær man annæns mans hæst utæn hans viljæ, thær å, tha gjaldæ thær foræ thre mark bondæ. æn fangær han mæth viljæ, antigh at leghæ æth at lånæ, ok rithær længær æn for vorthær mælt, tha bøte han for hvær by mark, thær han yvær reth, sinæ två øræ e til sæx øræ vorthær. Æn hvat hældær han rithær utæn orlof æthæ længær æn foræ var mælt, tha göræ hæstæn e svå goth, sum han tok hanum. Æn dør leghæ hæst æth vorthær maghær, ok kumær hem top ok taghl, ok thor han sværæ[112], at thæt ær æi (for) hans skyld, tha gjaldæ ækki foræ. æn vat thæt til låns, tha skal (thæt) lytæløst hem kumæ. Hvå sum sæktæs foræ the sak, thær i thæssæ tu[113] kapitæl ær saght, of han dyl, tha værjæ sik mæth tolf mæns eth. æn vil han æi bøtæ ok æi værjæ sik, svå sum saght ær, num latær sik søkæ å thingi mæth nåms dom, tha bøtæs for ængi thæssæ sakæ minnæ æn thre mark bondæ ok thre mark kunung.


55. Um stoth hors

Hvå sum havær stoth hors, havæ them i fåldæ å sin eghæn mark, ok havæ til them hirthæ. Æn vil han æi thæt göræ, num øthær mæth them bøndær vang, tha mughæ the them forlæggæ å thingi. ok fanghær han nokær skathæ (å them) sithæn, thær horssæn å, tha havæ hemæ gjald, of thæt var gört i vang. Æn hvå sum havær stoth hors å thæn mark, thær han havær æi eghn i, tha mughæ eghærmæn lagh kravæ hanum til at takæ sin hors hem. æn of han vil æi, ok fangæ the sithæn nokær skathæ, vitæ sik thæt sjalf. for thy at utæn theræ vili må han æi hældær øthæ theræ græs å fælæth æn[114] theræ korn mæth stoth hors. Æn køpær man for svik å annæns mans mark antigh for en mark æthæ två æth meræ, for thy han vil øthæ theræ mark mæth sinæ stoth hors, tha mughæ eghær (thær i by bo) æftær guls virthning nøthæ hanum til at tæljæ til svå sum mark må tholæ, ok læggæ svå til theræ fælæth, sum mæn læggæ svin[115] til åldæn. ok the, thær i by bo, the våldæ lagh, for thy the vitæ görst, hvat theræ mark må føthæ. Vorthær stoth hors skabbæt, ok vil thæn, thær å, æi gømæ them særlik å sint eghæt, tha mughæ eghær them forlæggæ å thingi, ok æltæ them sithæn i dy ok dræpæ them utæn vitæ. Thæs samæ ær um tam hors, of the æræ skabbæth, for thy at thæt fangær hors af annæt.


56. Nær[116] væth skal løsæs for intæktæ fæ

For fæ, thær in vorthær takæt anthig i korn æthæ æng, skal laghæ væth (for[117]) læggæs, svå sum eghær (the timæ the læggæ theræ hægnæth) vorthæ um såttæ, ok svå løsæs sum the vorthæ samsåttæ um. tho ær hin, thær skathæ görthæ, vith (logh), at læggæ ut svå mykæt sum han vil, ok sværæ å mæth tolf mæns eth, at hans fæ skaddæ æi meræ[118]. Vorthær væth, thær foræ intæktæ fæ læggæs, æi løst foræ allæ helghæn missæ, tha væræ thæt forægört.


57. Um gærthslæ[119]

Hvær man skal sin gårth[120] gærthæ, svå sum allæ eghær givæ ja til, ok svå sum han å i by ok i bol æftær ræt rep. æn for stuf gærthæ mæn æi. utæn of thæt ær fortå fallæt i by, tha gærthæs for thæt hofthum gårth[121]. Allæ mæn skulæ gærthæ for theræ toftæ, thær bygthæ æræ. æn for ubygth toft i by gærthæ hin, thær å, hofthum gårth[122] ok allæ grannæ sithæ gårth, of å fallær. Æn hvå sum æi vil sin gårth gærthæ i thæn lagh dagh, thær eghær læggjæ, tha gjaldæ vitæ, svå sum vithær læggæs. Æn vil han æi gærthæ, ok æi vitæ gjaldæ, tha skulæ grannæ bjuthæ en man um allæ theræ delæ, ok søkæ hin mæth dom til thre mark, båthæ bondæ ok svå kunung.


58. Um vangs[123] gårth

Vangs gårth skal hvær man gærthæ, svå sum han havær guls virthning i by. num for stuf gærthæs ækki. Æn of svå vorthær, at en bys fælæth fallær gen annæn bys hægnæth, tha skulæ the, thær fælæth åghæ, resæ half gårth vith them, thær vang åghæ, ok haldæ svå jafnæth. for thy the, thær nu havæ fælæth, the fangæ[124] at åræ hægnæth, ok thyrvæ slik[125] jafnæth. Vorthær ok svå, at antigh the, thær hægnæth åghæ, æth the, thær fælæth åghæ, vilæ æi gærthæ half gårth, ok haldæ jafnæth, tha, of the, thær vang åghæ, fangæ skathæ gømæn theræ eghæn gårth, havæ hemæ gjald, æn fangæ the skathæ af[126] utænmarkæ mæns gårth, e hvat hældær af theræ eghæt fæ æth af andræ mæns, tha gjaldæ hin skathæn aftær, thær gårth skuldæ gærthæ. Æn of ængi man kænnæs vith thæn gårth, thær skathæ vullæ, tha skulæ markæmæn repæ gårthæ, ok vitæ hvem han hørær til. ok thæn, thær ræt rep fallær å, han havæ æi våld til at bjuthæ logh foræ, num gjaldæ svå vitæ sum fyrræ var vithær laght, ok gjaldæ æftær skathæ gjald. Æn vilæ the æi gærthæ, ok æi ut læggjæ thæn, thær gærthæ skuldæ, tha skulæ the, thær vang åghæ, bjuthæ en man um af them sjalvæ at fangæ them ræt. æn tholæ the dom, tha fallær hvær theræ, thær gårth skuldæ gærthæ, til thre mark kunung ok thre mark bondæ.


59. Huræ længi gårth må standæ

Thæn gårth, thær for rug sæth ær, han skal væræ gærth um påskæ æth fyrræ, ok for vår sæth um pingæz dagh. ok skulæ standæ til sanctæ michæls missæ. utæn of alt korn kumær fyrræ in. Hvå sum ænnæn[127] brytær fyrræ up, tha gjaldæ aftær (al) thæn skathæ, thær gemæn hans gårth görs.


60. Um apældgårth

Apældgårth ok kålgårth ok hjalmgårth ok toftgårth skal hvar man sjalf vårthæ sik mæth sin eghæn gårth, of han vil them havæ i hægnæth, ok thæt foræ als kyns fæ, utæn for getær enæ ok for gårthbrytæræ, svå sum ær øxæn ok svin. for thy at han skal delæ bondæn til at gømæ sin[128] gårthbrytær. Af thæssæ gårthæ må æi fæ in takæs, utæn getær enæ, utæn of thæt ær for laght å thingi. Æn brytær ænnæn man annæn mans apældgårth æthæ kålgårth, ok stæl æplæ æthæ kål, tha må han thær foræ thjuf vorthæ, svå sum of han stålæ i hans hus andræ kostæ. Æn mistær ænnæn man sin klæthæ i annæns mans apældgårth, tha må han æi søkæ thær æftær mæth rån.


61. Um (strand) vræk

(Thæt) vræk, thær til lanz[129] kumær, ok ænghi man fylghær æthæ kumær æftær, thæt å kunung. for thy at kunung å forstrandæ allæ. ok thæt, thær ængi man å, thæt å (ok) kunung.


62. Hvilt vræk ær

Minnæ fisk æn styrjæ ær æi træk. Æn hvat sum i annæns mans hæfth havær væræt, svå sum ær kistæ æth timbær æth klæthæ æthæ nokær thing, thær mæn kænnæ at i hændæ havær væræt, kumær ængi man æftær, tha ær thæt vræk, ok å kunung. Æn fisk, thær en man må bæræ, svå sum marsvin æthæ sjal æthæ theræ likæ æth minnæ fiskæ, æræ æi vræk, for utæn styrjæ enæ. for thy at hval ok lyft ok styrjæ ok (allæ) storæ fiskæ, thær man må æi bæræ, the æræ allæ vræk, ok them å kunung. Tho hvå sum hval fyrst hittær, han skal, fyrræ æn han takær nokæt af, sighæ umbothsman til, ok havæ for sit arvæth, of han ær gangændæ, sin byrthæn, rithændæ man hæstæ byrthæn, akændæ man voghn las. æn kumær han til mæth skip, havæ skips farm, tho æi meræ skip æn sæxæring, thæt ær thre åræ å hvært borth. Sithæn thæn fyrstæ havær sin lot af takæn[130], tha takær thær ængi man af utæn umbothsmans orlof. æn takær ænnæn man utæn umbothsmans orlof, ok givær han[131] hanum sak, tha latæ antigh ut svå mykæt sum han tok, ok bøtæ å thre mark, æthæ givæ tolf mæns eth, hvilik[132] han må til fangæ i thæt kirkisokn, thær han bor i, ok tho laghfastæ mæn. Æn hvilik umbothsman sum hval fangær, ok fangær[133] æi kunung sin lot af, mistæ sit læn.


63. Um skipbrot

Brytær man skip, ok ær folk å, ok kumæ livændæ til lanz, tha havæ ængi man våld til at kumæ nær nokræ theræ kostæ[134], hværkin umbothsman æth andræ mæn, fyrræ æn the fortighæ?[135] thæt[136] sjalvæ ok mughæ (thæt) ængi lund bærghæ, anthig mæth them sjalvæ æth mæth leghæ mæn. Ok hværkin umbothsman æth annæn man havæ våld til, at menæ them thæt folk, thær the mughæ at leghæ fangæ. Æn vorthær sant vitnæsbyrth til, at umbothsman æthæ hans svenæ røvæ them at nokræ theræ kostæ, fyrræ æn the af givæ them[137] sjalvæ, æth of han forbjuthær folk at hjælpæ them, thær the mughæ at leghæ fangæ, tha mistæ sit[138] læn, ok latæ tho ut thæt, thær han tok (af them) ok bøte å fullæ bøtær. æn røvær nokær annæn man them, tha latæ fyrst ut alt thæt, thær han tok, ok bøte å (fullæ) thre mark ok thre mark kunung.


64. Um hæræths næfnd[139]

For fals ok for morthbrand, ok of man vitæs, at han ær stighæman, tha skulæ mæn værjæs mæth hæræths næfnd[140]. Hæræths næfnd, thæt ær thre mæn af hvær fjarthing, thær i hæræth ær. them skal umbothsman næfnæ æth en uvildugh man, thær ækki å sjalf i the delæ, ok æi å byrth, hværki vith hanum, thær sak givær, ok æi vith hin, thær sæktæt[141] ær. (The skulæ ok næfnæs, thær æi åghæ byrth vith thæn, thær sak givær, ok æi vith hanum, thær for sak ær). Thæn (ok) thær for sak ær, han må (ok) i thænnæ logh vrækæ sin opænbarlik uvin[142], svå sum fyrræ ær saght. for thy at ængi man skal nøthæs til at værjæ sik mæth sinæ uvinæ. The, thær næfnd vorthæ, the skulæ antigh sværæ hin, thær for sak ær, til æthæ fra. for thy at the mughæ ængi man thighæ af sin hals æth af sinæ fjurtjughæ mark. Ængi man kan ok fangæ hæræths næfnd af annæn, utæn of han sværær hanum gærning å hand.


65. Hvilt fals ær

Fals ær thæt, of man sættær stæth æthæ staplæ[143], ok slær pænningæ utæn kunungs orlof æth hans both, ok brænnær[144] fals silf. ok køpær æth sæl mæth the pænningæ, thær han vet fals væræ, æth mæth fals silf. Hvilik man, thær fals gør, ok vorthær takæn mæth[145], æthæ vorthær mæth loghum for fals fæld, tha å kunung hans hand[146], ok han, thær fals fæk af hanum, sin skathæ gjald. Æn vorthær ænnæn man svikæn, ok fangær antigh fals silf æthæ pænningæ, ok bær them til myntæræ æthæ til gulsmith æth annæn man, thær skyn kan å, at skothæ[147], ok vil æi mæth them køpæ, fyrræ æn han havær provæt, of thæt ær fals æthæ æi, tha ær han æi skyldugh at hetæ falsær[148]. num of han vet sin køpæ, givæ hanum sak, ok havæ af hanum antigh skathæ gjald æthæ logh. ok falsæt bithæ mæth vitnæsbyrth thær sum thæt ær hit. Thæt fals ok, thær svå vorthær funnæt, thæt skal æi meræ ut givæs, num skal antigh (thær) brænnæ æthæ syndær huggæ æth i haf kastæ, svå at ængi man thæt hittæ må.


66. Um morthbrand

Thæt ær morthbrand, of man antigh um nattæ tith[149] æthæ i land far til ok sættær eld i mans hus. vorthær han takæn vith, tha havæ forgört sin hals, ok skathæn gjaldæs af hans goz, ok fjurtjughæ mark bondæ. æn vorthær han fæld at loghum, tha gjaldæ æftær skathæn, ok rymæ sjalf landæt, e til kunung gör (sin[150]) nåthæ vith hanum[151].


67. Um stighæman

Stighæman ær thæn, thær antigh liggær i skogh æthæ i skjul æth å hethæ æth å faræn vægh[152], ok røvær antigh rithænd man æthæ akændæ æthæ gangændæ, ok søkær mæth fjalstær, ok løn the gærning. Vorthær han takæn vith the gærning, tha havæ forgört sin hals, ok sin hovæth lot vith kunung. æn fallær han at loghum, gjaldæ æftær skathæn af sit goz, ok fjurtjughæ mark bondæ, ok han væræ sjalf i kunungs våld. for thy al frith skal hvær man styrki.


68. Um hethæ brynd[153]

Sættær mæn eld i hethæ, ok brænnær[154] mans yrtæfang up, svå sum ær antigh ljung æth torf, æth of han[155] løpær i skogh ok brænnær[156] skogh ok spillær, tha gjaldæ hin skathæn æftær, thær ut bar (eld) ok i sattæ, tho at han ætlædhæ ækki at brænnæ[157] utæn sit eghæt æthæ thæt, thær skathæløst våræ. Løpær ok thæt eld i hus æth i by, tha ær ok slikt samæ. Æn bær hirthæ æthæ annæt hjonæ[158], thær æi æræ i bondæns fælagh, utæn hans both[159] eld ut, ok kumær thær nokær våthæ af, tha ær bondæ æi skyldugh at gjaldæ thæt. vilæ mæn tho hanum thæt vitæ, tha givæ foræ næfnd i kyn, at han thæt æi bath ok æi bøth.


Her ender AM. med de ord: Hæræ ændæs logh bokæn. Benedictus sit Jhesus Christus filius dei uiui. amen. Andre håndskrifter tilföje umiddelbar efter det foregående:


Tho ær thæt varlikær, at ængi man sættær eld i hethæ, utæn of allæ eghær vorthæ svå samsåttæ um, at the viljæ brænnæ antigh mosæ æth hethæ, ok gangæ sjalvæ allæ mæth, ok våktæ, at æi kumær eld i annæn mans skogh ok spillær hanum[160]. Æn of eld sættæs i hethæ å en by mark, ok gör skathæ å annæn by mark, the eghær, thær å thæn by mark bo, thær eld sættæs i fyrst[161], gjaldæ antigh æftær thæn skathæ, æth læggæ ut thæn, thær eld sættæ i hethæ.


Explicit liber. Et endnu senere tillæg er: Om troldom. Of annæn man vitær annæn, at han havær forgört hanum mæth troldom. ok gangær hin æi vith, thær sæktæt vorthær, ok gætær[162] hin hanum tho å hand, thær sæktær, tha værjæ hin sik, thær sakæn gifs, mæth næfnd i kyrkjæ sokn, bothæ for hin, thær sæktær, ok svå foræ byskop.


Lorenz Frølich: Valdemar 2. giver Jyske Lov i Vordingborg 1241




Noter:

  1. eller husbondæ.
  2. eller fullæ.
  3. eller å skip.
  4. eller i skip eller å skip.
  5. eller vorthær.
  6. eller skyrthæsmæn.
  7. eller ok.
  8. eller thæt vitæ.
  9. eller tharf.
  10. eller thet.
  11. eller rethæ.
  12. eller full mans.
  13. eller skal.
  14. eller sit.
  15. eller at mæn mughe skipæn æi minskæ.
  16. eller gæk.
  17. eller skulæ havæ e et bo frælst utæn allæ land rethslæ.
  18. eller Um lanbos.
  19. eller å.
  20. eller ok.
  21. eller VIII.
  22. eller gårth.
  23. eller sitær.
  24. eller hin.
  25. eller hærræman.
  26. eller hærræman.
  27. eller liggær.
  28. eller grøthe.
  29. eller æræ.
  30. eller jorthæn.
  31. eller bondæns.
  32. eller ens mans.
  33. eller annæns.
  34. eller ok andræ rethslæ rethæs.
  35. eller eldhus standær.
  36. eller fangær.
  37. eller tha gjaldær han thær for ænnig rethslæ.
  38. eller full.
  39. eller hærræmæn.
  40. eller fullestæ.
  41. eller tha eller thægær eller thæn timæ.
  42. eller hærræmæn.
  43. eller hafthæ.
  44. eller rethæ.
  45. den dansk overs. tilföjer: eller broder efter anden.
  46. eller tha.
  47. eller sum.
  48. eller vetær annæn sår.
  49. eller annæn vorthær.
  50. eller sakløs.
  51. eller loghæ.
  52. eller å bøt bot.
  53. eller hanum.
  54. eller thær hin var fyrræ vit for.
  55. eller sår.
  56. eller hans hals.
  57. eller hanum.
  58. eller of.
  59. eller værjæs.
  60. eller et.
  61. eller ok.
  62. eller en mans.
  63. eller thær utærst æræ.
  64. eller utærstæ.
  65. eller læstæ bøtær.
  66. eller rættæ.
  67. eller logh mål.
  68. eller læst.
  69. eller hvar.
  70. eller lith.
  71. eller fleræ.
  72. eller næfnd i kyn.
  73. eller tho sinæ.
  74. eller værjæs mæth.
  75. eller um lånæ våpn.
  76. eller antig.
  77. eller thær.
  78. eller tho givæ han kyns eth.
  79. eller våthæs gærning.
  80. eller ble.
  81. eller thriggi.
  82. eller flyghæ annæns up.
  83. eller kåthæ.
  84. eller hinæ.
  85. eller bi svarm.
  86. eller husfrøs.
  87. eller æthæ.
  88. eller å the skøte.
  89. eller hanum thær køptæ.
  90. eller fællæs.
  91. eller half.
  92. eller skilli.
  93. eller theræ sjælæ gift.
  94. eller timæ.
  95. eller hans skornæ.
  96. eller far mæth hjorth i.
  97. eller korn.
  98. eller næfnd i kyn.
  99. eller høft.
  100. eller frændær eth.
  101. eller å.
  102. eller å.
  103. eller tok.
  104. eller skathæn.
  105. eller Um fæ gangær i korn, thær hirthæ havær.
  106. eller gitær.
  107. eller hafthæ.
  108. eller snith.
  109. eller bøtær.
  110. eller gjaldæ.
  111. eller gör.
  112. eller ok svor han.
  113. eller i thættæ.
  114. eller æth.
  115. eller sum svin læghs.
  116. eller huræ.
  117. eller foræ.
  118. eller görthe æi meræ skathæ.
  119. eller gårthæ.
  120. eller gårthæ.
  121. eller hovæth gårth.
  122. eller hovæth gårth.
  123. eller skær.
  124. eller havæ.
  125. eller thæn samæ.
  126. eller gømæn.
  127. eller sin gårth.
  128. eller sinæ.
  129. eller landæ.
  130. eller af takæt.
  131. eller umbothsman.
  132. eller hvilkæ.
  133. eller givær.
  134. eller nokræ the kostæ, thær the åghæ.
  135. eller forti.
  136. eller them.
  137. eller thæt.
  138. eller sint.
  139. eller um fals.
  140. eller næfnd i hæræth.
  141. eller for sak.
  142. eller sinæ opænbaræ uvinæ.
  143. eller op stapæl.
  144. eller brinnær.
  145. eller æthæ mæth fals vorther funnæn.
  146. eller hals.
  147. eller (latær thæm) skothæ.
  148. eller falskær.
  149. eller timær.
  150. eller andræ.
  151. eller vith hans mål.
  152. eller å farnæ væghæ.
  153. eller bryn.
  154. eller brinnær.
  155. eller eld.
  156. eller brinnær.
  157. eller brinnæ.
  158. eller hjon.
  159. eller utæn hans vit ok utæn hans orlof.
  160. eller i annæn mans mark them til skathæ.
  161. eller var fyrst i sat.
  162. eller getær.