Tredje Gudrunskvad (V.B.Hjort)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Vilhelm Billeskov Hjort (1813-1867)


Reprint Add.jpg


Vilh. B. Hjort: Den gamle Edda
Heimskringla Reprint
Den gamle Edda
- eller Oldemo'r


Overført på nudansk af
Vilhelm B. Hjort
1865


33. Tredje Gudrunskvad


Herkja hed Atles Terne, som havde været hans Frille. Hun fortalte Atle, at hun havde seet Thjodrek og Gudrun ene to; han blev da heelt bedrøvet.


Men Gudrun kvad:
1.
Hvad stikker Dig Atle,
Budles Søn!
Gnaver Dig nogen
Sorg i Løn?
Aldrig mere
Man hører Dig lee!
Jarlerne vilde vist
Hellere see,
Om nu du talte
Med dine Mænd
Og saae til mig
Engang igjen.


Atle.
2.
Det plager mig, Gudrun!
Hvad nys i Hal
Mig Herkja meldte,
At Thjodrek skal
Under samme Tag
Som Du sig lægge,
Og lette Lin
Eder hylle begge.


Gudrun.
3.
For Dig jeg sværger
Mig deri reen
Ved Ed paa hiin hvide
Hellige Steen,
At Intet med Thjodmar
Skaffet jeg har,
Som Ægteherrens
Og Mandens var.


4.
Een eneste Gang
Omhalsed jeg blot
Den skyldfri Konge,
Hærens Drot;
Langt andre Ting
Vi taled om,
Da begge i Sorg
Vi sammen kom.


5.
Hertil kom Thjodrek
Med tredive Mænd,
Af Tredve ej lever
En Eneste end;
Kald hid dine Brødre
Og Brynjeklædte,
Lad Hovedfrænder
Om mig være stedte.


6.
Og hent saa Saxe,
Den Sydmænds Drot,
Han signer en sydende
Kjedel godt.


7.
Syvhundrede Mand
Til Salen drog,
Før Kongens Hustru
I Kjedel tog.


Gudrun.
8.
Nu kommer ej Gunnar,
Ej Høgne jeg kalder,
Aldrig mit Blik
Paa de Elskede falder,
Med Sværd vilde Høgne
Slig Uret møde,
Jeg selv maa rense
Mig nu fra Brøde.


9.
Sin hvide Haand
Tilbunds hun stak,
De ædle Stene
Op hun trak:
"See, Mænd! Det Hellige
Fri mig kjender,
Sydende Kjedlens
Vand sig vender."


10.
Men Hjærtet lo
I Atles Barm,
Da heel han skuede
Gudruns Arm;
"Nu Herkja skal
Til Kjedlen gange,
Hun som tænkte,
Gudrun at fange."


11.
Den slap for et ynkeligt
Syn at faae,
Som Herkjas skoldede
Hænder ej saae;
Til fulen Sump
De Ternen mon lede,
Gudruns Krænkelse
Fyldest skede.