Tredje Gudrunskvad (V.B.Hjort)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Vilhelm Billeskov Hjort (1813-1867)

Vilh. B. Hjort: Den gamle Edda
Heimskringla Reprint

Den gamle Edda
- eller Oldemo'r

Overført på nudansk af
Vilhelm B. Hjort
1865

33. Tredje Gudrunskvad

Herkja hed Atles Terne, som havde været hans Frille. Hun fortalte Atle, at hun havde seet Thjodrek og Gudrun ene to; han blev da heelt bedrøvet.

Men Gudrun kvad:

1.

Hvad stikker Dig Atle,

Budles Søn!

Gnaver Dig nogen

Sorg i Løn?

Aldrig mere

Man hører Dig lee!

Jarlerne vilde vist

Hellere see,

Om nu du talte

Med dine Mænd

Og saae til mig

Engang igjen.

Atle.

2.

Det plager mig, Gudrun!

Hvad nys i Hal

Mig Herkja meldte,

At Thjodrek skal

Under samme Tag

Som Du sig lægge,

Og lette Lin

Eder hylle begge.

Gudrun.

3.

For Dig jeg sværger

Mig deri reen

Ved Ed paa hiin hvide

Hellige Steen,

At Intet med Thjodmar

Skaffet jeg har,

Som Ægteherrens

Og Mandens var.

4.

Een eneste Gang

Omhalsed jeg blot

Den skyldfri Konge,

Hærens Drot;

Langt andre Ting

Vi taled om,

Da begge i Sorg

Vi sammen kom.

5.

Hertil kom Thjodrek

Med tredive Mænd,

Af Tredve ej lever

En Eneste end;

Kald hid dine Brødre

Og Brynjeklædte,

Lad Hovedfrænder

Om mig være stedte.

6.

Og hent saa Saxe,

Den Sydmænds Drot,

Han signer en sydende

Kjedel godt.

7.

Syvhundrede Mand

Til Salen drog,

Før Kongens Hustru

I Kjedel tog.

Gudrun.

8.

Nu kommer ej Gunnar,

Ej Høgne jeg kalder,

Aldrig mit Blik

Paa de Elskede falder,

Med Sværd vilde Høgne

Slig Uret møde,

Jeg selv maa rense

Mig nu fra Brøde.

9.

Sin hvide Haand

Tilbunds hun stak,

De ædle Stene

Op hun trak:

"See, Mænd! Det Hellige

Fri mig kjender,

Sydende Kjedlens

Vand sig vender."

10.

Men Hjærtet lo

I Atles Barm,

Da heel han skuede

Gudruns Arm;

"Nu Herkja skal

Til Kjedlen gange,

Hun som tænkte,

Gudrun at fange."

11.

Den slap for et ynkeligt

Syn at faae,

Som Herkjas skoldede

Hænder ej saae;

Til fulen Sump

De Ternen mon lede,

Gudruns Krænkelse

Fyldest skede.