Tredje Kvad om Gudrun (F.W.Horn)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif


Den ældre Edda


Oversat af
Frederik Winkel Horn
1869


Det tredje Kvad om Gudrun


Herkja hed en af Atles Tærner, som havde været hans Frille. Hun sagde til Atle, at hun havde set Thjodrek og Gudrun sammen. Derover blev Atle uglad. Da kvad Gudrun:


1. »Budles Søn, sig, hvad dig fattes,
altid, Atle, er du sorgfuld,
hvorfor ler du aldrig mere?
heller saae vist dine Jarler,
at med dine Mænd du talte
og saae venlig til din Viv.«


2. »Hør da, Gudrun, Gjukes Datter,
hvad der volder mig min Kummer;
véd du vel, hvad Herkja sagde:
du og Thjodrek sov tilsammen
listelig paa samme Leje.«


3. »Ved den hellige Sten jeg sværger,
alle Eder vil jeg sværge,
at imellem mig og Thjodrek
var ej Noget, som kan regnes
Kvinde eller Mand til Last.


4. Én Gang kun jeg mine Arme
lagde om den Kjæmpekonge,
tog den bolde Drot om Halsen;
Andet havde vi at tale,
naar vi to i Enrum mødtes
for med Sorg at tales ved.


5. Hid kom Thjodrek, tred’ve Kæmper
fulgte ham, nu har han ingen;
mig du tog fra mine Brødre,
rev mig bort fra mine Frænder
og fra alle mine Mænd.


6. Ej det hjælper, at jeg kalder
nu paa Gunnar eller Høgne,
ingen af de Kjære kommer.
Høgne, véd jeg, vilde hævne,
med sit Sværd den Skam, du gjør mig,
nu faar blot jeg nægte selv.


7. Saxe Konning hid du kalde,
han kan vie Vand i Kjedel«. —
Tusind Mænd der var i Hallen,
før hun traadte hen til Kjedlen,
Gjukes Datter, Atles Viv.


8. Stak hun saa sin Haand i Vandet,
hvid og skjær den naade Bunden,
Stenen løfted hun af Kjedlen;
»skjønner I nu, Mænd, min Uskyld?
hellig er nu Prøven aflagt
i det hede, sydende Vand«.


9. Lo da Atles Sjæl i Brystet,
hendes Haand han uskadt kjendte,
»nu skal Herkja gaa til Kjedlen,
hun, som vilde Gudrun ondt.«


10. Den fik aldrig Sorg at skue,
som ej saae, hvor Herkjas Hænder
ynkelig af Vandet svedes.
I den fule Myr de kasted
hende ned — saadan fik Gudrun
Bod for Skammen, som hun led.