Tredje Kvad om Sigurd Fofnesbane (F.W.Horn)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Svensk.gif


Den ældre Edda


Oversat af
Frederik Winkel Horn
1869


Det tredje Kvad om Sigurd Fofnesbane
(Fáfnismál)


Sigurd og Regin fore op paa Gniteheden og fandt der Fofnes Spor, den Vej han gik, naar han gik ned til Vandet. Der gravede Sigurd en dyb Grav over Vejen, og den gik han ned i. Men da Fofne skred af Guldet blæste han Edder, og det føg over Hovedet paa Sigurd.


Men da Fofne skred over Graven, da borede Sigurd sit Sværd i hans Hjerte. Fofne rystede sig og slog med Hoved og Hale. Sigurd sprang op af Graven og de saae da hinanden. Fofne kvad:


1. Sig mig Svend, du Svend mig melde,
hvem der slig en Svend mon avle,
sig, hvem nævner du som Frænder,
du, som nys med Fofnes Saarsved
rødnede din blanke Klinge? —
i mit Hjerte staar dit Sværd.


Sigurd dulgte sit Navn, fordi det var Folks Tro i Hedenskabets Tider, at dødsens Mands Ord havde megen Magt, om han ønskede ondt over sin Uven med Navns Nævnelse. Han kvad:


2. Man et ædelt Dyr mig kalder,
moderløs i Verden gaar jeg,
heller ingen Fader har jeg
som de andre Mænd i Midgaard,
altid ensom maa jeg gaa.


Fofne:
3. Véd du da ej, da du siger,
at du ej har nogen Fader,
som de andre Mænd i Midgaard,
hvilket Under der dig avled?
men forvist jeg tror, du lyver,
at du dølger mig dit Navn.


Sigurd:
4. Ej min Æt du kjender, véd jeg,
heller ej er jeg din Kynding,
Sigurd hedder jeg, og Sigmund
nævnedes min bolde Fader,
jeg har fældet dig med Sværd.


Fofne:
5. Hvo har ægget dig til Daaden?
hvi lod du dig, Sigurd, ægge
til med Sværd mit Liv at øde?
hvasse, Svend, er dine Øjne,
skrap og hvas var vist din Fader,
ej hans Børn er sky for Skrald.


Sigurd:
6. Modet ægged mig til Daaden,
mine Hænder bi mig stode,
og min stærke, hvasse Klinge;
lidet ejer den af Mandsmod,
naar han bliver graa og gammel,
der er fejg og blød som Dreng.


Fofne:
7. Vist jeg tror, at om du voxed
op blandt Venner og blandt Frænder,
vilde kjækt engang du kjæmpe,
men du er jo fangen Sigurd,
du blev jo paa Hærtog tagen,
altid skjælver fangen Mand.


Sigurd:
8. Det bebrejder du mig, Fofne,
at jeg lever langt fra Landet,
som jeg arved fra min Fader;
ej dog Baand og Bast mig binder,
blev jeg end i Hærfærd tagen,
du har følt, min Haand var fri.


Fofne:
9. Alting regner du for Haansord,
skjøndt jeg dig kun Sandhed siger;
mine klingre, røde Ringe,
alt mit Guld og Gods skal bringe,
tro mig, Sigurd, dig din Død.


Sigurd:
10. Hvermand for sit Gods vil raade,
til hans sidste Time kommer,
men engang skal hver Mand fare
bort fra Jorden ned til Hel.


Fofne:
11. Daare, snart din Time kommer,
snart skal Norners Dom dig ramme,
alt den dødindviede truer,
Havets Bølger vil ham sluge,
om han end, naar Vinden blæser,
bruger Aarer, mindsker Sejl.


Sigurd:
12. Sig mig Fofne, da du kaldes
vis og skal saameget vide,
hvad er det for milde Norner,
som i Barnsnød hjælpe Kvinder,
løse Mødrene fra Børn?


Fofne:
13. Stor, jeg mener, er den Forskjel,
som der er imellem Norner,
ej af samme Æt de fødes;
somme stamme ned fra Aser,
somme stamme ned fra Alfer,
Dvalins Døttre somme er.


Sigurd:
14. Sig mig, Fofne, da du kaldes
vis og skal saa meget vide,
hvordan skal den Holm jeg nævne,
hvor med Surt de høje Aser
rødne Sværd og blande Blod?


Fofne:
15. Uskabt maa den Holm vel kaldes;
der skal alle høje Guder
gaa til Leg med hvasse Vaaben;
Bilrøst brister, naar paa Broen
Hestene med Hove trampe,
svømme maa de da i Elven.


16. Længe skjærmed Tryllehjælmen
mig mod Mændene i Midgaard,
mens jeg ruged over Guldet;
ikke mange Mænd jeg mødte,
som mig tyktes værd at frygte,
jeg var stærkere end de.


Sigurd:
17. Tryllehjælmen skjærmer ingen,
hvor der vildt i Vrede kjæmpes:
den som kommer mellem flere,
mærker snart, at ingen Kjæmpe
er den raskeste i Strid.


Fofne:
18. Edder fnøs jeg, da jeg ruged
paa min Faders Arv den rige,
ingen Mand saa kjæk jeg skued.
at han voved mig at møde,
Sværd og List jeg frygted ej.


Sigurd:
19. Lede Orm, helt fælt du hvisled,
viste Hjertets fule Ondskab,
Hadet vaagner op og voxer,
naar en Mand har slig en Hjælm.


Fofne:
20. Hør nu, hvad jeg vil dig raade,
mærk dig, hvad jeg siger, Sigurd,
mine klingre røde Ringe,
alt mit Guld og Gods skal bringe,
tro mig, Sigurd, dig din Død.


Sigurd:
21. Ude er det med dig, Fofne,
men nu rider jeg til Guldet,
som er gjemt imellem Lyngen;
lig du nu og strid med Døden,
snart du være skal hos Hel.


Fofne:
22. Regin har mig raadet Bane,
ogsaa dig vil han forraade,
han os begge to vil fælde; —
nu maa Fofne lade Livet,
du var stærkere end jeg.


Regin var gaaet bort medens Sigurd vog Fofne, og kom tilbage, da Sigurd strøg Blodet af Sværdet. Han kvad:


23. Hil dig Sigurd, Sejren vandt du,
stærk og kjæk du fældte Fofne,
mellem Kjæmper oven Mulde,
er der ej en Helt som du.


Sigurd:
24. Ingen Mand forvist kan vide,
naar sig alle Kjæmper samle,
hvem der regnes maa for ypperst;
mangen Mand er kjæk og modig,
som end aldrig har paa Valen
rødnet Sværd i Fjendebryst.


Regin:
25. Glad og sejersstolt nu, Sigurd,
tørrer Gram du af i Græsset,
men du har min Broder fældet, —
nogen Skyld har jeg dog selv.


Sigurd:
26. Dit var Raadet, at jeg skulde
ride hid til Gniteheden
over Fjeldene de kolde;
end den lede Orm sig glæded
ved sit Liv og sine Skatte,
ægged du mig ej til Kamp.


Regin gik da hen til Fofne og skar Hjertet ud af ham med det Sværd, som heder Ridil, og han drak Blodet af Saaret. Han kvad:


27. Sid nu, Sigurd, mens jeg sover,
og hold Hjertet over Ilden;
jeg vil spise Fofnes Hjerte,
alt jeg drukket har hans Blod.


Sigurd:
28. Fjern var du, da jeg paa Fofne
rødnede min hvasse Klinge;
Kraft mod Ormens Kraft jeg satte,
mens du tryg i Lyngen laa.


Regin:
29. Længe lod du vist i Lyngen
ham den gamle Jætte ligge,
havde du det Sværd ej nyttet,
som jeg selv dig havde smeddet,
Gram, det gode, hvasse Sværd.


Sigurd:
30. Mod er mer, naar Mænd skal kjæmpe,
end den Kraft, som bor i Sværdet,
ofte saae med sløvet Klinge
jeg en modig Mand faa Sejr.


31. Bedre lykkes Hildelegen
for den Kjække end den Fejge;
den, som hænger angst med Hov'det,
gaar det aldrig som den Glade,
hvad der kommer end for Haand.


Sigurd tog Fofnes Hjerte og stegte det paa et Spyd. Da han trode, at det var stegt nok, og Blodet piblede ud af Hjertet, tog han noget paa sin Finger, og skjønnede, om det var stegt nok. Han brændte sig og stak Fingeren i Munden: men da Fofnes Hjerteblod kom paa hans Tunge, forstod han Fuglenes Tale; han hørte, hvad Egderne kvidrede i Krattet. En Egde kvad:


32. Se, der sidder Sigurd,
vaad af Saarets Vædske,
Fofnes fule Hjerte
steger han ved Flammen:
vis mig tykkes var han,
Ringes rige Bryder,
om han selver spiste
Hjertet skjært og stærkt.


En anden kvad:
33. Se, der ligger Regin,
kun paa ondt han pønser;
den, som paa ham stoler,
vil med List han svige,
fuld af Harm og Ondskab
onde Raad han smedder,
han sin Broder hævne
vil, den Rænkesmed.


En tredje kvad:
34. Hovedet han burde hugge
af den Nidding, graa og gammel,
og ham flux til Helhjem sende,
alt det Guld, som Fofne aatte,
raader han da ene for.


En fjerde kvad:
35. Snild mig tyktes Sigurd,
om han vilde bruge
Raadet, som I udfandt,
Søstre, til hans Bedste,
om sit Sind han samled
Ravnene til Glæde,
der jeg Ulven venter,
hvor dens Øren ses.


En femte kvad:
36. Ej saa snild er Sigurd,
som jeg havde ventet,
at den Kampens Fyrste
sikkert maatte være,
om den ene Broder
han for Ufred skaaner,
da han dog den anden
nys af Live tog.


En sjette kvad:
37. Saare uvís maa han være,
om han vil sin Fjende spare,
som er ham og alle farlig,
Regin, som saa lumsk nu ligger
rede til hans Død at volde,
ej han varer sig mod Svig.


En syvende kvad:
38. Hovedet han burde hugge
af den Jætte, lumsk og frostkold,
og ved alt hans Guld ham skille;
da kan Sigurd ene raade
for det Gods, som Fofnes var.


Sigurd kvad:
39. Ej saa stærk skal Skjæbnen vorde,
at mig Regin Bane bringer;
thi nu skal de baade Brødre
brat til Helhjem følges ad.


Sigurd hug Hovedet af Regin og derpaa spiste han Fofnes Hjerte og drak baade hans og Regins Blod. Da hørte Sigurd at Egderne sagde:


40. Sammen nu du binde
Ringene de røde,
Sorg sig ikke sømmer
for en Konning, Sigurd;
jeg en Mø mon kjende,
hun er fin og fager,
rig paa røde Ringe, —
vandt du hende blot!


41. Grøn sig Vejen breder,
som til Gjuke fører,
den, som fremad vandrer,
viser Skjæbnen Vejen;
der den bolde Konning
har en herlig Datter,
hende skal du, Sigurd,
fæste dig til Brud.


42. Højt paa Hindarfjeldet
knejser der en Højborg,
som af stærke Luer
lysner det omkring den;
snilde var de Mestre,
der mod Sky den løfted,
som med Guld den smykked
med saa skjær en Glands.


43. Men paa Fjeldet slumrer
Valens Dis, den høje,
over hende leger
Luen, Veddets Fjende;
Ygg med Torn har stunget
hende, da hun fældte
andre Mænd, end Odin
hende fælde bød.


44. Der kan, Ven, du skue
Møen under Hjælmen,
hende, som Vingskorne
bort fra Striden bar:
ej kan Sigrdrifa,
bolde Skjoldungætling,
bryde Søvnens Lænker,
saa er Norners Bud.


Sigurd fulgte Fornes Spor og red til hans Bo, som han fandt aabent; Dørene og Dørstolperne vare af Jern ligesom ogsaa Tømmerstokkene i Huset og gravet ned i Jorden. Der fandt Sigurd uhyre meget Guld og han fyldte to Kister. Der tog han Tryllehjælmen og en Gtuldbrynje og Sværdet Hrotte og mange Klenodjer og lagde dem paa Grane, men Hesten vilde ikke gaa, førend Sigurd, satte sig paa dens Ryg.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.