Trunt Trunt og Troldene i Fjeldene
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Trunt Trunt og Troldene i Fjeldene
i dansk oversættelse ved
Carl Andersen
1862
To Mænd vare engang tilfjelds og sankede Mos. En Nat laae de begge i deres Telt. Den Ene sov, men den Anden laa vaagen. Da saae denne sin sovende Kammerat skride ud af Teltet; han stod op og gik ud efter ham, men kunde knap løbe saa stærkt, at Afstanden ikke blev større imellem dem. Den Sovende stevnede op til Jøklerne.
Den Anden saae da en stor Jettekvinde, der sad høit oppe paa en Jøkeltinde. Hun bar sig saaledes ad, at hun skifteviis strakte Armene ud og igjen trak dem tilbage imod Brystet, og paa den Maade tryllede hun Manden til sig. Han løb lige ind i hendes Favn, hvorpaa hun løb bort med ham.
Aaret efter sankede Folk fra hans Bygd Mos paa samme Sted paa Fjeldet; da kom han til dem, men var saa taus og indesluttet i sig selv, at man knap fik et Ord ud af ham. Folkene spurgte ham, paa hvem han troede, og han svarede, at han troede paa Gud.
Det andet Aar efter kom han igjen til de samme Folk, der atter vare tilfjelds, men da var han bleven saa liig en Trold, at de bleve bange for ham. Dog blev han spurgt om, paa hvem han troede, men han gav intet Svar, og denne Gang dvælede han ikke saa længe hos Folkene, som sidst.
Det tredie Aar efter kom han igjen til Folkene, og var da bleven en rigtig Trold og havde et meget grumt Udseende. Der var dog Een, som vovede at spørge ham om, paa hvem han troede, men han svarede, at han troede paa »Trunt, Trunt og Troldene i Fjeldene« og forsvandt derpaa. Fra den Dag af saaes han aldrig mere; men der var da heller Ingen i flere Aar, der turde samle Mos paa dette Sted.
