Underrettning om Rune-Bommens rette Brug

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Anonym

Underrettning
om Rune-Bommens rette Brug

iblandt Finnerne i Nordlandene og Findmarken
saaledes, som det har været af fordum-Tiid.
[1]


Naar en Finn har besluttet et at forrette, adspurde hand sin Rune-Bomme, tog den i sin venstre Haand, vendende den Ende, hvor Rins-Dyrenes Samling præsenteres (No. 1) til sit Bryst, faldt ned paa det venstre Knæ, med det høire oprakt, tog hammeren, som er arbeidet af Rins-Horn, tillige med det lille Messing Instrument |: Viiseren kaldet :| i den høire Haand, lagde Viiseren oven paa Skindet, og med Hammeren bankede paa Skindet. Imedens hand saa bankede, sang hand en Sang paa Finsk, som vel uden Tvil har været vantroende, efterdi ingen Fin vil give Meeningen tilkiende; ved denne banken paa Skindet bevægedes Viiseren fra et Sted til et andet iblant Charactererne, indtil den før Sangen var ude, blev u-bevegelig liggendes, i hvor meget hand vilde banke, paa det Signo, som betegnede Finnernes Forehavende, om hans propos skulde blive lykkelig; men skulde det ikke lykkes, da bevegedes Viiseren under og efter Sangen hist og her ved Finnens Banken, som af Begyndelsen. Dette har været Finnerne et infallible Tegn paa en lykkelig eller u-lykkelig Udgang.

Runebommen, som beskrives i teksten.
Illustrationen stammer fra Friis' Lappisk Mythologi

Charaktererne haver etterfølgende Betydende:

No. 1) Det Gierde, hvor Finnerne haver deres Rins-Dyr samlede, særdeles om Sommeren, naar de malker Hinderne.
- 2) Finnen gaaer paa Skytterie.
- 3) Hermelin-Dyret.
- 4) Finne Hytterne.
- 5) Træe i Skoven.
- 6) Egeren, eller som de kalde det Dyr, Ikorn.
- 7) Rune-Bommen, hvilket Signum tilkiende om Rune-Bommen spaaer sandt.
- 8) En Fin kommer at besøge den anden.
- 9) Fisker-Baaden med Garnet bag efter.
- 10) Finnerne gaaer paa Biørne-Skiøtterie.
- 11) Biørnen.
- 12) Fugle-leeg ɔ: en Sted paa grønne Enger og gierne hos Fiske-Vand, hvor Uhr-Høns og Tødderne om foraaret samler sig og spiller med hver anden.
- 13) Finne-Qvinden agter at gaae til Staburet.
- 14) Fieldet, hvor Reensdyrene gaae.
- 15) Staburet, bygt i Skoven paa 4 ved Toppen afhugne Træer 10 à 12 Alen høi fra jorden, hvori Finnen giemmer sine Madvarer og bedste Varer, alleene forvaret med en Pind for Døren; men naar derfra, da giemmer de Stien saa vel, at en Fremmed ei kand finde den.
- 16) Finne-Hytter i andre Finne Byer.
- 17) Ulven og Riins-Dyret i Fieldet ɔ: om Ulven har giort Skade: blandt Reens-Dyrene.
- 18) Gud den Hellig Aand.
- 19) Om Ulven har været i anden Finne-Bye og giort Reensdyrene Skade.
- 20) Els-Dyret.
- 21) Gud-Fader.
- 22) Færge Baaden.
- 23) Guds-Søn.
- 24) Bøygden, det er Byer, hvor Bønderne boer.
- 25) Om mange Kiør skal døe for Bønderne ved foraars Tiid.
- 26) Om gamle Hester skal skydes ihiel hos Bønderne, hvorefter Finnerne søger, som de derved fortiener Penge for at tage Huden af Besterne, og beholde Kiødet til Spise.
- 27) Gand-Flue til at beskade Qvæget.
- 28) Kirken.
- 29) Bever-Dyret, som bygger sig selv Huus i stridige Aaer 2 à 3 Etager, at de kand have sine Boliger, som vandet voxer og aftager.
- 30) Gand-Flue til at skade Mennisker.
- 31) Finnen kiører i sin Kirritz med Rinsdyr for.
- 32) Finnernes Begravelse i Fieldet, som er gierne i en Bergrift eller Huule, hvorind de putter deres Liig, iført daglig Klæde-Dragt.
- 33) Finne-Tøiten, ɔ: Finne-Konen.
- 34 og 35) De Mands-Personer, som vogter Rinsdyrene.
- 36) Finnen, som leder efter de Vildfarende Rinsdyr.
- 37) Dievelen.
- 38) Det Reens-dyr, som er bleven borte i Fieldene.
- 39) Solen om den skal skinne og det skal blive klart Veir.
- 40) Gand-Find, som har lært at udsende Gann.
- 41) Goup-Dyret.

Det røde Kaars som paa Rune-Bommen er malet med Biørne-Blod, som Finnen har taget af den skudte Biørns Hierte, og anstrøgen dette sit Oracul med, paa det hand fremdeles skal blive lykkelig i sit Biørne-Skøtterie.

De smaae Tinn-Nagler, paa den anden Ende af Ovalen i Træet findes inddrevne, viiser hvor mange Biørne efter denne Runne- Bommes prophetie ere fældede.

Ligeledes inddriver de smaae Tin- eller Messing-Nagler udi deres Bøsser for hver Biørn de skyder.

Remmerne med Tinn-Traaer omviklede og med gammel Tin og Messing i Enden prydede, ere som Gaver og Taknemmeligheds Tegn til Rune-Bommen, hvilke Finnerne giver, naar de efter dens Anvisning har været lykkelige.

Jo ældre en Runebomme er, jo større Tillid er der satt til den; hvorfor Finnerne efter 2de Aars ofte skiede Anmodning neppe vilde nedføre hosfølgende af Fieldene og lade den fare, som samme skal være arved i 4de Leed.

Characterernes Betydninger aabenbarer ingen Fin, saalænge hand er ædrue; men bliver hand skiænket med Brendeviin, kand man undertiden lære deres Arcana.

Disse Anmærkninger over Rune-Bommens Characterer med meere ere givne af 2de gamle Finner Bendix Andersen FrenningsField og Jon Torchelsen Fiplings-Skov, hvilke Fielde henhører til Brøndøe Præstegield. [2]

______


Kilde: Gengivet i Just Qvigstad: Kildeskrifter til den Lappiske Mythologi (1903).



Fodnoter

  1. Ifølge Qvigstad er til teksten vedlagt to tegninger. Den ene forestiller den viste runebomme, som beskrives i manuskriptet; den anden den, som beskrives i Nærømanuskriptet.
  2. Qvigstad foreslår, at denne "Jon Torchelsen er maaske den Jon Torkilson, som løb fra von Westen under hans Ophold i Grong i 1723 (se v. Westens Brev til Presteskabet ; Jemteland af 1723, i Twå berättelser om Lapparnes omwändelse ifrån deras fordna widskeppelser och afguderi, p. 71, Stockholm, 1773, og Hammond, p. 451).