Ungen Svejdal(AO)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Dansk folkedigtning
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |  |
|||||
|
||||||
|
||||||
|
Kæmpe- og Trylleviser
14. Ungen Svejdal.[1]
Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen
- 1.
- Det var ungen Svejdal,
- han skulde Bolden lege;
- Bolden drev i Jomfruens Skød,
- det gjorde hendes Kinder blege.
- Du lad dine Ord vel! [2]
- 2.
- Bolden drev i Jomfruens Bur,
- og Svenden efter gik;
- førend han ud af Buret kom,
- stor Sorg hun i Hjertet fik.
- 4.
- Du skal aldrig Søvnen sove
- og aldrig Roen faa,
- før du faar løst den skønne Jomfru,
- som længe har ligget i Traa.”[5]
- 5.
- Det var ungen Svejdal,
- svøber han sig i Skind;
- saa gaar han i Stuen
- for raske Hovmænd ind.
- 7.
- Det var ungen Svejdal,
- han tager til at kalde;
- der revned Mur og Marmelsten
- og Bjerget tager til at falde.
- 8.
- “Hvem er det, der kalder?
- hvi vækker I mig saa mod[8]?
- maa jeg ikke med Freden ligge
- opunder den sorte Jord?”
- 9.
- “Det er unge Svejdal,
- eneste Sønnen din;
- han vil gerne have gode Raad
- af kære Moder sin.
- 10.
- Min Søster og min Stedmoder[9]
- har lagt mit Hjærte i Traa
- alt for saa skøn en Jomfru,
- jeg aldrig med Øjne saa.”
- 11.
- “Jeg skal give dig Fole,
- fuldvel skal han bære dig fram;
- han løber over den salte Fjord
- som over det grønne Land.
- 12.
- Jeg skal give dig Sværdet,
- er hærdet i Drageblod;
- ihvor du rider gennem mørke Skov,
- da brænder det som et Baal.”
- 13.
- Det var ungen Svejdal,
- han tog sin Hest med Spore;
- saa red han over det brede Hav
- og gennem de mørke Skove.
- 14.
- Det var ungen Svejdal,
- han rider sig ud med Strand;
- der fik han se den Hyrde,
- som driver det Fæ i Vand.
- 15.
- “Hør du, gode Hyrde,
- og Sanding sige du mig:
- Hvem da ejer det meget Fæ,
- som du driver her for dig?”
- 16.
- “Her er en Jomfru paa dette Land,
- hun ligger i lang Attraa:
- alt for en Svend, hedder Svejdal,
- hun aldrig med Øjne saa.”
- 17.
- “Og vedst du, hvor den Jomfru er,
- du dølge det ikke for mig!
- bliver jeg Konge paa dette Land,
- til Ridder slaar jeg dig.”
- 18.
- “Foroven under grønne Lind
- der stander min Jomfrus Gaard;
- Husene er af graa Marmelsten,
- og Dørene lagte med Staal.
- 19.
- Husene er af graa Marmelsten,
- og Dørene lagte med Staal;
- det er vel atten Vintre siden,
- den Jomfru Solen saa.
- 20.
- Der staar en Bjørn for min Jomfrus Bur,
- dertil en Løve saa gram;
- men er du den rette Svejdal,
- saa frit maa du gaa fram.”
- 21.
- Bort red ungen Svejdal,
- han ind ad Porten saa;
- alle de Laase, der hængte,
- de ginge da selver fraa.
- 22.
- Løven og den vilde Bjørn
- de fulde den Herre til Fod;
- Linden med sine forgyldene Blade
- hun bugned neder til Jord.
- 23.
- Linden bugned neder til Jord
- med sine forgyldene Blade;
- op da stod den stolte Jomfru,
- som længe havde ligget i Dvale.
- 24.
- Op da vaagned den stolte Jomfru,
- hun hørte de Sporer klinge;
- “Lovet være Gud i Himmerig,
- jeg maatte blive løst af Tvange!”
- 25.
- Ind kom ungen Svejdal,
- han var baade favr og ung;
- det var den stolte Jomfru,
- hun favned saa vel hans Komm’.
- 26.
- “Velkommen ungen Svejdal,
- ædelig Herre min!
- lovet være Gud i Himmerig,
- os baade har løst af Pine!”
- Du lade dine Ord vel.
Fodnoter
- ↑ Indl. S. 72; DgF. II Bd. Nr. 70.
- ↑ Omkvædet (”Du lad dine Ord vel, ɔ: du brug din Tale med Snilde) staar kun i løsere Forhold til Visens Handling, og hører rimeligvis fra først af hjemme i en anden Digtning.
- ↑ du tørst ikke, du behøver ikke, du har ikke Grund til.
- ↑ hun lider, hun længes.
- ↑ ligge i Traa, ligge i dvalebindende Længsel.
- ↑ Bjerget, Gravhøjen.
- ↑ høre min Moders Maal, høre min Moders Tale, spørger min Moder om Raad:
- ↑ 8 Saa mod, saa træt; Dødningen i Graven opfattes som mat og mødig.
- ↑ min Søster og min Stemoder, Stemoderen og hendes Datter (den i V. 2 nævnte Jomfru) have taget Hævn for hendes ugengældte Kærlighed til ham ved at paatrylle ham denne Længsel.
