Ungen Svejdal(AO)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Adskillelse
middelaldermotiv
Dansk folkedigtning


Kæmpe- og Trylleviser
14. Ungen Svejdal.[1]


Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen


1.
Det var ungen Svejdal,
han skulde Bolden lege;
Bolden drev i Jomfruens Skød,
det gjorde hendes Kinder blege.
Du lad dine Ord vel! [2]


2.
Bolden drev i Jomfruens Bur,
og Svenden efter gik;
førend han ud af Buret kom,
stor Sorg hun i Hjertet fik.


3.
“Du tørst ikke[3] kaste
Bolden efter mig;
der sidder en Mø i fremmed Land,
hun lider[4] fast efter dig.


4.
Du skal aldrig Søvnen sove
og aldrig Roen faa,
før du faar løst den skønne Jomfru,
som længe har ligget i Traa.”[5]


5.
Det var ungen Svejdal,
svøber han sig i Skind;
saa gaar han i Stuen
for raske Hovmænd ind.


6.
“Hil sidde I, alle mine Hovmænd!
I drikker Mjød af Skaal,
medens jeg gaar til Bjerget[6]
at høre min Moders Maal.”[7]


7.
Det var ungen Svejdal,
han tager til at kalde;
der revned Mur og Marmelsten
og Bjerget tager til at falde.


8.
“Hvem er det, der kalder?
hvi vækker I mig saa mod[8]?
maa jeg ikke med Freden ligge
opunder den sorte Jord?”


9.
“Det er unge Svejdal,
eneste Sønnen din;
han vil gerne have gode Raad
af kære Moder sin.


10.
Min Søster og min Stedmoder[9]
har lagt mit Hjærte i Traa
alt for saa skøn en Jomfru,
jeg aldrig med Øjne saa.”


11.
“Jeg skal give dig Fole,
fuldvel skal han bære dig fram;
han løber over den salte Fjord
som over det grønne Land.


12.
Jeg skal give dig Sværdet,
er hærdet i Drageblod;
ihvor du rider gennem mørke Skov,
da brænder det som et Baal.”


13.
Det var ungen Svejdal,
han tog sin Hest med Spore;
saa red han over det brede Hav
og gennem de mørke Skove.


14.
Det var ungen Svejdal,
han rider sig ud med Strand;
der fik han se den Hyrde,
som driver det Fæ i Vand.


15.
“Hør du, gode Hyrde,
og Sanding sige du mig:
Hvem da ejer det meget Fæ,
som du driver her for dig?”


16.
“Her er en Jomfru paa dette Land,
hun ligger i lang Attraa:
alt for en Svend, hedder Svejdal,
hun aldrig med Øjne saa.”


17.
“Og vedst du, hvor den Jomfru er,
du dølge det ikke for mig!
bliver jeg Konge paa dette Land,
til Ridder slaar jeg dig.”


18.
“Foroven under grønne Lind
der stander min Jomfrus Gaard;
Husene er af graa Marmelsten,
og Dørene lagte med Staal.


19.
Husene er af graa Marmelsten,
og Dørene lagte med Staal;
det er vel atten Vintre siden,
den Jomfru Solen saa.


20.
Der staar en Bjørn for min Jomfrus Bur,
dertil en Løve saa gram;
men er du den rette Svejdal,
saa frit maa du gaa fram.”


21.
Bort red ungen Svejdal,
han ind ad Porten saa;
alle de Laase, der hængte,
de ginge da selver fraa.


22.
Løven og den vilde Bjørn
de fulde den Herre til Fod;
Linden med sine forgyldene Blade
hun bugned neder til Jord.


23.
Linden bugned neder til Jord
med sine forgyldene Blade;
op da stod den stolte Jomfru,
som længe havde ligget i Dvale.


24.
Op da vaagned den stolte Jomfru,
hun hørte de Sporer klinge;
“Lovet være Gud i Himmerig,
jeg maatte blive løst af Tvange!”


25.
Ind kom ungen Svejdal,
han var baade favr og ung;
det var den stolte Jomfru,
hun favned saa vel hans Komm’.


26.
“Velkommen ungen Svejdal,
ædelig Herre min!
lovet være Gud i Himmerig,
os baade har løst af Pine!”
Du lade dine Ord vel.


Fodnoter

  1. Indl. S. 72; DgF. II Bd. Nr. 70.
  2. Omkvædet (”Du lad dine Ord vel, ɔ: du brug din Tale med Snilde) staar kun i løsere Forhold til Visens Handling, og hører rimeligvis fra først af hjemme i en anden Digtning.
  3. du tørst ikke, du behøver ikke, du har ikke Grund til.
  4. hun lider, hun længes.
  5. ligge i Traa, ligge i dvalebindende Længsel.
  6. Bjerget, Gravhøjen.
  7. høre min Moders Maal, høre min Moders Tale, spørger min Moder om Raad:
  8. 8 Saa mod, saa træt; Dødningen i Graven opfattes som mat og mødig.
  9. min Søster og min Stemoder, Stemoderen og hendes Datter (den i V. 2 nævnte Jomfru) have taget Hævn for hendes ugengældte Kærlighed til ham ved at paatrylle ham denne Længsel.