Vølund

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Naturlyrik og romantik

Kristian Arentzen

Vølund

Ny Digtsamling
O. B. Wroblewskys Forlag
Kjøbenhavn, 1867

Kr. Arentzen (1823-1899)

Ensom jeg sidder

her paa Holmen.

For mine Bødler

maa jeg trælle.

Bølgerne bruse —

stærkere bruser

det i min Hjerne

og mit Hjerte!

Solen stiger,

og Solen daler —

aldrig daler

Søvn paa mit Øie!

Hammeren falder

tungt paa min Ambolt —

tungere falder

Sorgen paa Sindet!

Knæhasens Sener

skare de over,

lammede Foden —

Foden, som bar mig,

kraftig og smidig,

fordum paa Jagten,

naar jeg den vældige

Bamse vog.

Hervør Alvitra,

Du min Valkyrie,

som fra det fjerne,

straalende Syden

paa din Fjederhams

susende Vinger

kom til mit kolde

nordiske Hjem!

Hisset i Bjælke-

huset ved Søen —

snedækte Fjelde

krandsede Dalen —

slog jeg min Arm

om dit yndige Liv.

Sydlige, solklare,

ringsmykte Kvinde,

der, som en Idun

med rødmende Æbler,

rakte din Husbond

Foryngelsens Frugt!

Længslen vækkende,

Sorgen dulmende,

Elskovens Dise!

drømmende, hviled

Du ved min Side.

Aarene svandt,

som var det Dage:

mægtige Vinger

høit os løfted

op over Tidens

brusende Strøm.

Ensom jeg sidder

nu som Fange,

for mine Bødler

maa jeg trælle.

. . . Men lad dem ikkun

spotte min Afmagt!

I mine lange,

søvnløse Nætter,

Hervør Alvitra!

Du mig begeistred.

Kløgtigt i Løndom

formede Vølund

Fjederhammen

efter sin aldrig

glemte Valkyries

underfuldt straalende

Svanevinger.

Leende høit jeg mig

hæver i Luften,

skjøndt de mig røvede

Senernes Kraft.

Mægtige Skyer,

rastløse Flyvere!

op imod Eder

høit over Jordens

navnløse Jammer

dristigt mig bære

Fjederhammens

susende Vinger.

Dybt jeg mig dukker

i Ætherens Strømme,

som et Gjenfødelsens

luttrende Bad,

kjøler min brændende

Kind og Pande,

aftvætter Fortidens

nagende Kvaler,

styrer mod Fremtidens

vinkende Kyst.