VIII. Om de u-overeens-stemmende Beskrivelser

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Det gamle Grønland

Forestillis af authore
Tormod Torfessøn

Oslo 1927


VIII. Om de u-overeens-stemmende Beskrivelser,
nogenlunde at ligne og lave sammen


At bringe Stædernis beliggende, effter dette, udi eet skick, vil være venscheeligt. Det pergament som Biørn af Schardsa har følgt, synis have brugt meere skiell og agtsomhed udj beskrivelsen. Berius, saasom Bispens Huus-forstander, har ei taget sig videre for, end Bispe-stoelens Jorde-gods, og des beliggende; sampt underlagde Præstegield, at beskrive. Hoes begge findis noget, som iche de selve, men deris Skriveris u-agtsomhed, siunis have skyld udj. Thi vil Jeg først giøre For-klaring om de øde og bebygde Pladser udj Heriolfs-næs Præstegield. Dernest det øvrige paa Øster-bygden; og saa siden Wester-bygden. Om Heriolfs Næses Beliggende gaar de vidt fra hver andre; Den eene siger det ligger lengst i Sønder; den anden lengst i Øster; hvilchet mig siunis vil med forskiell forstaaes; Det blifver agtet for det allersydligste af de u-beboede lande i Nord; som og for de aller østerligste blandt alle Næs og Humper i Grønland. Det siunis og at Pergamentz Bogen beschriver det, som der omkring ligger, indtil den kommer til kirchen som ligger i samme fiord: thi fornuften giver at det kand iche være der langt fra. Hvorfore hand og opregner de Sogne som hører til det Præstegield, saavel de der ligger i øster, som i Wester, og først den, det berømmelige Biergs Hvarfs, Klint, kaldet Hvarfs-gnipa, og den slette Egn som der under ligger. Thi det som her kaldis Stiarna, meener ieg skal heede Strønd, eller Kleiven, det er Brinken; og skulde læsis; þar er Strønd er Afhvarf heitir, ɔ: der er een Slette, eller Brinck, eller Bakke, som heeder Affhvarf. Dermed stemmer og nafnetz oprindelse, som er af det Bierg Hvarf. Som dette nu har sin rigtighed, kommer hand til de stæder som ligger beder øster, og regner op de pladser mellom Hvit-Serk og Heriolfs-næs, begyndende af Spal-Sund, huorpaa følger Drangøe, som Berius kalder Rans-øe; dereffter kommer Funka-budir; dernæst den allerlengste Fiord, eller Fiordurinn øllum leingre. Næst hvilchen Theodorus siger Beru-fiord ligger; hvorudj hand kandschee har følget det danske afskrifft som ieg laante ham; men saa som den Fiord ingen andensteds findis, og hvercken hos Peder Claussen Undal, eller i det Iislandske udskrifft paa Papiir, eller den Tydske oversætning, iche heller hos Claus Lüschander eller Arngrim, findes; saa meener ieg det bør iche heller holdes for gott.

Det Bierg Blaaserck, legger Bispen paa sin rette stæd, baade effter Erich den Rødis Seiglatz fra Iisland, saa og fordi det staar rett imod Snæfells-Jøkul paa Iisland, som kand sees tilligemed Blaaserck, naar mand er midt imellem Grønland og Iisland; Pergaments bogen siger Sølvadal er det yderste, ligger lengst af det bebygde udj øster: Men Berius siger det er Schagafiord som ligger til østers, iche langt fra Heriolfs-næs, og derhos det u-beboede Bierg Barnafell, hvorudj alle Exemplarene stemme over eens, saa nær som det Danske, hvilchet og derforuden er megit forstemplet, som isteden for dette Bierg, setter Beru-Fiord, saasom wj nysens ommeldede. Pergaments bogen siger; Tofa-fiord kommer strax effter Sølvadalinn. Saa Melracha-Næs, og saa først Heriolfs-næs Kirche. Hvorudaf mand seer, 1. at den opregner baade de bebygde og u-bebygde stæder, som hører til Heriolfsnæs Kirke fra Øster til Wester. 2. at der den siger Sølva-dalinn, men Berius Schagafiordinn, at ligge østest af de bebyggede stæder; mand da kand see, at Sølvadalen ligger ved denne Fiord, og Tofafiorden gaar deraf ud, hvis Klint er kandskee Melracka-næs, som gaar ud fra Barne-Field ved Heriolfsnæs; Paa den øster side ligger en megit beqvem Hafn, Sandvig.

Nu vil giøris forklaring over det som ligger Westerlig. Ketils-fiord kalder Berius u-ret Kindilsfiord; men Pergaments bogen siger Hellisøes Fiord ligger imellem dennem. Og kand mand deraf see, at den gaar ud af Heriolfs-Fiord, og er saa den nærmeste derved. I hvilchen, naar mand seigler der ind, St: Kaars-Kirche ligger paa den høyere haand, kandschee den som Flatøes bog siger ligger i Watz-dals fiord, som gaar ud af Ketilsfiord; beder ind ligger Peders Vig; og der omkring Vandala bygden.

Endda beder ind ligger et Closter, som er bygget til Sti Olufs og Sti Augustini æhre; De tou øer Hrakbiarnarøe og Lund-øe, meener ieg ligger der Pergaments bogen siger.

Mellom Ketilsfiord og Einarsfiord siger alleene Berius, at Rumpøes fiorden ligger. Men Pergaments bogen opregner for uden Syllenden af Erichs-fiord (hvilchet ieg ingenlunde kand forstaa, og derfore gaar forbi) mange andre fiorder, som visseligen maa gaa ud af den; saasom Alftafiord og Siglufiord med den Kirche der anføres; men Flatøes bog kalder det Voge-Kirche, Rafnsfiord, Hafursfiord og den som gaar der af ud; Slettufiord, Horna fiord, Ofundinfiord, hvilche ieg og meener ere kun smaa fiorder som komme derudaf. Thi ellers kand mand herudinden ingen rigtighed finde.

Herpaa kommer wj nu til Einars-fiord, hvor mand schulde vel observere, at alt hvis skrevet er om Linisfiord, det er udj alle exemplarer u-rigtigt. Det Danske har alle steds Einars-fiord, og legger den aller først naar mand seigler did, udj een Vig paa venstre haand, kaldet Thorvallds-viig, som alleene er at finde i det Danske paa papiir førde udskrifft. Saa kommer den Klint Klining; og noget ind bedre paa den høyere haand, Grenevigen. Mens det Pergamentz bogen siger, at Bispe-gaarden ligger udj Ofundinfiord, men Berius (siger) ved Enden af Einarsfiord: kand ieg iche anderledis forlige, end at ieg setter den i Skifftet imellem Ofundne fiord og Einarsfiorden; nefnl: der denne gaaer ud af hin. Den Kirche som Arngrim siger staar i Aust-Kars fiorden, maa være den samme som Flatøes bogen siger staar under Hofden i Austfiorden. Arngrim melder og om een Kirche, som skall staa ved Ofundenfiorden, hvilchet ieg anden steds ei kand finde.

Det danske udskrifft kommer overeens med Pergaments bogen, og setter Hvalsøes fiord mellem Einarsfiord og Erichsfiord: Hvilchet ieg ogsaa følger. Jeg lader iche heller nogen fiord, øe, eller sund, at de ere ej nafngivne, staa udelucket. Siden kommer Erichsfiorden, der inde er Herøen og Dyrnæs Kircke. Der er og en anden Kircke paa Bratta-Hlid; thi mand siger, at, den tiid Erich den Rødis Hustrue tog ved den Christelige tro, da har hun ladet den Kirke bygge, saa den blev af hindis nafn kaldet Thorhildis Kirche; og tvert over fra den samme ligger een ypperlig gaard, som heeder Stocka-næs; der er ogsaa Thormodshuulen, huor Thormod Kolbrunar-Skald Sti Olufs Skaldrer, skiulde sig, effter hand hafde ihielslaget baade Landsdommeren Thorgrim Trolle og andre fleere.

Pergamentz bogen gaar vel Erichs fiord forbi, men setter der trende gange et F: hvorved ieg forstaar trei Fiorder, som maa gaa ud af Erichsfiorden, hvis nafne mand, holdende det danske afskrifft, og P: Claussens sammen, kand finde herud, saaledis: Det danske siger at hos Erichs-fiorden gaar tyende Fiorde i Nord, men nævner kun den eene ved nafn, som er ydre-Vig; den anden gaar hand forbi: hvis nafn baade kand vides af dens Liigning mod den hin, hvoraf mand kand tæncke den ligger bedre ind: saa og af Claus Lüschander udtrøchelig næfnis Indre Vig. Peder Undalin siger Midfiorden gaar udaf Erichsfiorden; og noget bedre ind skulde staa Sallt-fields-Kirche (som effter gamle Skriffter rettere kaldis Solar-fields Kircke) End-bedre hen ind er Leirdals Kirke, og dernest Bondefiorden (hos Arngrim Brande-fiorden). Deraf seer mand klarlig, at ydre-vig, og Indre-vig, ligger uden for disse Kircker; thi de kand iche agtes at vere mellem Leyrdals Kirchen og Bondefiorden. Den fiord som hos Peder Undall er Bondafiord, den er i det danske afskrifft (dog uden grund) Bredafiord, hvor ogsaa ved Skrifverens u-kyndighed settis Myefiorden: med disse Ord: I dend Fiord ligger Myom-Fiorden: men i den stæd har Undalin; I den fiord ligger Marestad: som er kandschee een Gaard saaledis kaldet. Og nu riimer det sig, at ved Bonda-Fiorden ligger udj Nord, den fiord, som i det Danske kaldis Eyrarfiord; men hos Peder Undal Einarsfiord, og er den samme; men dog rettere Eyrarfiord, af de Sand-Holme som der ligger. Hertil legger Peder Undal Lundemarfiord (af andre kaldet Lodmundarfiord) som ligger næst wester banckene; lægger dog Iisafiorden der Westenfor: men i det Danske exemplar, vil Borgarfiord settis mellom Eyrarfiord og Lodmundarfiord.

Deraf slutter ieg, at Midfiord gaar af Erichsfiord Nordvest, noget borten for Solarfields Kircke, som dog staar ved Erichs-fiorden; og at der ved mod Nord skulle Bondafiorden være; hvor den Gaard Marestad ligger: og digt hos den samme. Saa kommer moed Norden, Eyrarfiorden, Borgarfiorden og Lodmundarfiorden, som ieg meener skal være de trende u-benefnte [i pergamentsbogen]; men efftersom der Berius beretter, at Iisefiorden er dend westerste af Østerbygden, og Pergaments bogen gaar endda videre, alt til Vesterbygden, settendes Iisefiorden ved Dyrnes, da meener ieg og effter den sammes anseelse, at den skal ogsaa staa der, besynderlig efftersom Undalinus under noget anseelse til andre Fiorde, regner kun den eeneste til østerbygden. De andre Fiorder opskriver Jeg lige som de staar i Pergaments bogen, og setter Bergthors-Fiord den sidste og Vesterste i Østerbygden. Om Westerbygden har vj indtet andet end det som Vj tilforn have meldet.