Valas Spaadom (FM)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
Eller Spaaqvindens Tale
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk | Latin |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | |||||||
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821
Eller Spaaqvindens Tale
- I.
- II.
- 4. Før Børs Sønner
- Kloderne opløfted,[8]
- De som det herlige
- Midgaard skabte,
- Sol skinned fra Syd
- Paa Salens Stene (Mure)
- Da Jorden begroedes
- Med grønne Urter.
- 6. Da ginge alle Magter
- Til ophøjede Sæder,
- Højhellige Guder
- Raadsloge derom; —
- Nat og Næ
- Navne de gave,
- Morgen og
- Middag kaldte
- Undern og Aften, -
- Aar beregned.[11]
- 7. Aser mødtes
- Paa Idas Slette,
- Alterkreds og Templer
- Opreiste de høit;
- Esser de anlagde,
- Ædle malme smeded,[12]
- Tænger og kunstige
- Redskaber danned.
- 8. De legte med Tavl
- I Borgen[13] saa glade,
- Intet mangled
- De af Guld;
- Indtil did kom trende
- Thursers Møer
- Meget mægtige fra
- Jætternes Verden.
- III.
- 10. Der Modsogner (Kraft- el. Saftsueren) er
- Den ypperste bleven
- Af alle Dværge,
- Men Durin den anden;
- Mange de gjorde
- Mennesker lige,
- Dværge af (paa) Jord
- Som Durin sagde.[16]
- 11. Ny og Næ
- Nordre og Sydre
- Østre og Vestre
- Al-Tyv, Dvalin (Dvalegiveren)[17]
- Bivør (Bæveren el. Røsteren) Bavør
- Bumbur, Nore
- Anar og Onar
- Ai, Miødvitner
- Veig (Kraft) og Gand-Alf
- Vind-Alf, Thrain, (den længe vedholdende)
- Theck (behagelig) og Thorin (djærv)
- Thror (stærk) Vitr (vis seende) og Litr (Lød, Farve)
- Nár (Dødning) og Nyraad (Nyvolder, Ny-giver)
- Regin (Magt, Regn) og Raadsvid (Raadklog)
- Nu har jeg (de) Dværge
- Rigtig opregnet.
- 12. File, Kile,
- Funden, Nale,
- Hepte (Hæfteren) Vile (den behagelige, - Lyset)
- Hanar, Svior,
- Frar (Hurtig) Hornborer[18]
- Fræg og Lone (Dybherskeren el. Havmanden)
- Øirvang (Leerjord) Jare
- Egeskjold.
- 13. Tid er det de Dværge
- I Dvalins Flok
- For Menneskers Børn
- Til Lofar at opregne,
- De som fra Salens
- Klippe tyede[19]
- Over Jordmarkers Egne
- Til Jora's (Kampens) Sletter.
- 14. Der var Draupner (Drypper) -
- Og Dolgþrasir (den trodsige, udholdende Kjæmpe el. Kriger)
- Hár (høj) Haugspori (Højbetræderen)
- Hleváng (Sø-Vang) Gloe (glimrende)
- Skirver, Virver,
- Skafid, Ae,
- Alf og Yngve
- Egeskjold.
- Fialar (den skjulende) og Froste (Frostvirker)
- Finnur (Finder, Opdager) og Ginnar (lokkende)
- Here, Hægstare,
- Hliodolf (Lyd-Alf) Moin (Muldbeboer).
- Saalænge Folk
- Leve i Verden,
- Det Lofars Ætte-Tal
- Til skal være.[20]
- IV.
- 15. Til trende kom
- Af den Forsamling
- Mægtige og kjærlige
- Aser til Hus;
- De funde paa Land
- Lidet mægtende
- Ask og Embla
- Uden Skjæbne.
- 16. Aand de ej ejed
- Ej heller Forstand,
- Ej Blod, ej Lader (Bevægelseskraft)
- Ej faver Farve;
- Odin gav Aanden,
- Hæner Forstanden,
- Loder gav Blod
- Og faver Farve.
- V.
- VI.
- VII.
- 22. Odin da udkasted
- Blandt Folket et Spyd,
- Det Krigsdrab hun erindrer
- Det første i Verden;
- Saa brødes da Asa-
- Borgens Hegn,
- Vanerne anede Krig,
- Over Marken de fore.
- VIII.
- 23. Da gik alle Magter
- Til ophøjede Sæder,
- Højhellige Guder
- Raadsloge derom,
- Hvem hele Luften havde
- Blandet med Svig,[34]
- Og givet Oders Mø
- Til Jætternes Slægt.
- IX
- 25. Veed hun at Heimdalls
- Lyd (Basun) er skjult
- Under det himmelvante[37]
- Hellige Træ;
- En Elv seer hun styrte
- Med skummende Fald,
- Over Valfaders Pant -
- Vide I end eller hvad?
- 26. Ene sad hun ude
- Da han kom, den gamle
- Grubler blandt Aser,
- Og ham i Øjne saae, -
- Hvad spørger I mig?
- Hvi fritter I mig?
- Alt veed jeg Odin!
- Hvor du Øjet skjulte
- I hin den klare
- Mimers Kilde. —
- Mimer Mjød
- Hver Morgen drikker
- Af Valfaders Pant —
- Vide I end eller hvad?
- 27. Hende gav Hærfader
- Ringe og Smykker,
- Vise Berigelses-Sange
- Og spaaende Aander (Gan)
- Saae hun vidt og bredt
- Over hver en Verden.
- X.
- Nu ere Odins
- Møer optalte,
- Valkyrjer, beredte
- At ride over Jorden.
- 29. Jeg saae Baldurs,
- Den blodige Guds,
- Odins Søns
- Dulgte Skjæbne.
- Over Sletten
- Voxte frem,
- Smal men saare skjøn
- Mistel-Tenen.
- 30. Af det Træ blev til,
- Som det syntes mig,
- Et farligt, harmvoldende Spyd,[40]
- Høder skjød det af. - - -
- 31. Balders Broder var
- Tidlig født,
- Den Odins Søn kjæmped
- En Nat gammel,
- Ej Hænder han toede,
- Ej Hovedet kjæmmed,
- Før paa Baal han bar
- Balders Modstander,
- Men Frigg begræd
- I Fen-sale
- Valhallas Tab.[41] —
- Vide I end eller hvad?
- XI.
- 34. En Sal saae hun staae
- Fjærnt fra Solen,
- Paa Nastrond (Ligkysten)
- Mod Norden Dørren vender;
- Gjennem hver Aabning
- Giftdraaber falde,
- Sammenslynget er Salen
- Af Slangerygge.
- 35. Der saae hun vade
- I tunge Strømme
- Meensorne[47] Mænd
- Og Mord-Ulve,
- Og hvo en andens
- Qvinde lokker.
- Der suer Nidhugger
- Henfarne Lig,
- Ulven dem slider -
- Vide I end eller hvad?
- XII.
- 36. Østpaa sad den gamle
- I Jern-Skoven
- Og fødte der
- Fenris (Dybets) Slægter;
- Af dem vorder
- Een især
- Maanens Opsluger (Nedmaner)
- I Troldeham.
- 37. Med døende Menneskers
- Liv han mættes,
- Smitter Guders Sæde
- Med det røde Blod;
- Da fordunkles Solens
- Skin i Sommertiden,
- Alskens Væir bli'r Uvæir -
- Vide I end eller hvad?
- 38. Der sad paa Højen (Højden)
- Og Harpen slog
- Jættindens Vogter,
- Den frejdige Ørn;
- Over ham gol
- I Fugleskoven
- Den faverrøde Hane
- Som Fjalar kaldes.
- 39. Over Aser gol
- Den guldkammede
- Som vækker Helte[48]
- Hos Hærenes Fader,
- Men en anden
- Sodrød Hane galer
- Neden for Jorden
- I Hela's Sale.
- 40. Højt tuder Udyret[49]
- For Gnipa-Hulen,
- Lænker skulle briste,
- Løs skal Ulven rende;
- Mange Sagn hun veed,
- Længer seer hun frem,
- Til Kræfternes Opløsning
- Og Sejer-Guders Fald.
- 41. Brødre skulle stride,
- Og fælde hverandre,
- Frænder Slægtskabs Baand
- Sønderrive; —
- Ondt er det i Verden,
- Hor gaaer stærkt i Svang,
- Øxe-tid (Skjægtid) Sværd-tid,
- Skjolde da kløves;
- Vindtid, Ulvtid,
- Før end Verden falder,
- Ingen Mand da vil
- Den anden spare.
- XIII.
- 42. Middeltræet antændes,
- Jætters Sønner dandse
- Til Lyden af Giallas
- Skingrende Horn;
- Højt blæser Heimdall,
- Hæver Basunen, —
- Odin adspørger
- Mimers Hoved.
- 43. Det gamle Træ gjenlyder
- Men Jætten slipper løs,
- Yggdrasills Ask
- Bæver, men staaer.[50]
- 44. Højt tuder nu Udyret
- For Gnipas Hule,
- Lænkerne briste,
- Ulven slipper løs.
- Hrym fra Østen ager,
- Da svulmer Havet op,
- Sig Verdens-Slangen tumler
- I Jætte-Raserie,
- Den Bølgedybet pløjer.
- Men Ørnen skriger glad
- Med blege Næb den slider Lig —
- Og Naglfar skrider frem.
- 45. Den Kjøl fra Østen[51] glider
- Da Muspells Sønner skulle
- Over Havet fare,
- Men Loke styrer den;
- Uhyrets hele Afkom
- Med Ulven styrter frem,
- Byleistes Broder
- Følges med dem.
- 46. Hvad skeer blandt Aser?
- Hvad skeer blandt Alfer?
- Al Jætters Verden gjenlyder,
- Aser forsamles til Stævne;
- Dværgene stønne
- For Klippernes Dørre
- Skjøndt Bjerget til Bolig de have —
- Vide I end eller hvad?
- XIV.
- 47. Surtur fra Sønden farer
- Med flagrende Luer[52]
- Af Sværdet skinner
- Himmelgudens (Krigsgudens) Sol;
- Steenbjerge knage,
- Troldene snuble,
- Mænd Dødens Vej betræde
- Men Himlen splittes ad.
- 48. Da opfyldes Hlynas (Gudindens)
- Anden Hjertesorg
- Naar Odin gaaer
- Med Ulven at kjæmpe,
- Men Beles Bane
- Lys mod Surtur —
- Da falder Friggas
- Kjæreste Gud.
- 49. Da kommer den store
- Sejer-Faders Søn
- Vidar for at stride
- Mod Mord-Dyret;
- Han med sin Haand
- Lader Jættesønnen
- Sværd til Hjertet staae,
- Hævner saa sin Fader.
- 50. Da kommer den herlige
- Søn af Hlodyna,
- Gaaer Odins Søn
- Mod Uhyret (Slangen) at kjæmpe,
- Modigen ham slaaer
- Midgaards Forsvarer —
- Da skulle Mennesker alle
- Hjemmet forlade —
- Ni Fod gaaer
- Jordens Søn
- Krumbøjet fra Slangen
- Som ej frygted Ondt.
- 51. Solen formørkes,
- Jord synker i Hav,
- Fra Himlen forsvinde
- De skinnende Stjerner,
- Røgskyer omhvirvle
- Alnærende Træ,
- Høje Flammer spille
- Mod Himmelen selv.
- XV.
- 52. Op seer hun komme
- Anden Gang
- Jord af Havet,
- Herlig grøn;
- Fosse nedstyrte
- Fjeld-Ørnen dog
- Søgende Fisk
- Flyver derover.
- 53. Aserne mødes
- Paa Ida Sletten
- Og om den vældige
- Jordomgiver tale,
- Der de erindre
- Fortids store Daad
- Og den høje Guds
- Gamle Lære. (Runer)
- 54. Der skulle paa ny
- Forunderlige
- Gyldne Tavler (Tavl-Brikker)
- I Græsset findes,
- Som de i Tidens Ophav
- Ejet havde
- Guders Fyrste
- Og Fiolners Slægt.
- 55. Usaaede Agre
- Skulle da Frugter bære,
- Alt Ondt forsvinde,
- Balder gjenkomme,
- Han og Høder boe
- I Odins salige Vaaning,
- Vel de herlige Guder —
- Vide I end eller hvad.
- 56. Da kan Hæner
- Offre modtage,[53]
- Og tvende Brødres
- Sønner beboe,
- Vindes vide Verden —
- Vide I end eller hvad.
- 57. En Sal hun seer
- Klarere end Solen,
- Tækket med Guld
- Paa Gimle staae;
- Der skulle boe
- Dydige Folk,
- Og til evig Tid
- Salighed nyde.
- 58. Da kommer den Mægtige
- Til Guders Raad,
- Stærk fra oven
- Som for alt raader;
- Domme han afsiger
- Og Trætte neddysser,
- Stifter hellig Fred
- Som stedse skal vare.[54] — —
- 59. Der den skumle Drage
- Flyvende kommer,
- Slangespraglet neden
- Fra Mørkets Fjelde, (Huler)
- Nidhug, i Vinger
- Slæbende Lig,
- Over Sletten svæver —
- Nu skal hun synke![55]
Noter:
- ↑ alle hellige Væsener.
- ↑ ældste.
- ↑ mindes eller erindrer.
- ↑ havde oplært.
- ↑ kjender.
- ↑ Da Ymer boede (herskede).
- ↑ svælgende Dyb.
- ↑ oprykkede eller optoge Træerne
- ↑ Porte.
- ↑ Ikke kjendte Maanen egne Kræfter.
- ↑ For Aar at beregne.
- ↑ Papirs-Afskrifterne lægge til:
- "Kræfter de prøved
- Alt de forsøgte."
- ↑ Hegnet.
- ↑ Hvad Gud der skulde skabe Dværge.
- ↑ Kjød.
- ↑ anordnede.
- ↑ Pap. Codd. lægge til:
- "Nar og Nain
- Niping, Dain."
- ↑ P. Codd. lægge til:
- "Billing, Brune
- Bildur, Bure."
- ↑ De som fra Klippe-Sale tyede.
- ↑ opregnes skal.
- ↑ Løvrig
- ↑ Vædsker
- ↑ den Væde ɔ: baade Regn og Dug.
- ↑ ved.
- ↑ Sal.
- ↑ Skjoldet.
- ↑ valgte, modtoge.
- ↑ Krig.
- ↑ paa ny
- ↑ Bedragerske.
- ↑ Qvinder.
- ↑ Drab.
- ↑ Eller:
- "Guderne alle
- et (Offer-)Gilde modtage."
- ↑ Gift, Blod, Luer.
- ↑ Vrede.
- ↑ Gammel form af ordet "svorne"
- ↑ himmelhøje.
- ↑ Gothers.
- ↑ Geir-ølul.
- ↑ Piil.
- ↑ Ulykke.
- ↑ Hunnernes it. Ligenes, Aadslernes.
- ↑ Her tillægge Papirs-Haandskrifterne:
- "Da hørte Vala
- Dødsbaand blive snoede,"
- "Haardt sammenflettede
- Strikker af Tarme."
- ↑ Edderdale, iskolde Dale.
- ↑ Tørv, Græstørv.
- ↑ Marke.
- ↑ Gammel form af ordet "mensvorne", ɔ: som har aflagt falsk ed.
- ↑ at hiarar ɔ: ved Dørakselen, Hængslet, eller og: til Sværd ɔ: Kamp.
- ↑ Højt giøer Hunden.
- ↑ Papirs-Haandskrifterne tillægge:
- "Alle frygte
- I Hela's (Dødens, Afgrundens) Egne"
- "Før Surturs Ild (el. Frænde)
- Opsluger den."
- ↑ Sønden.
- ↑ Svigfuld Færd i bævende Flammer.
- ↑ Modtage el. udkaare sin Lod, Ejendom.
- ↑
- "Giver hellige Love
- Som evig følges skulle."
- ↑ Nu skal han synke ɔ: nedsænke sig over Jorden eller og: nedfare til Dybet.