Vavtrudnes-Maal

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Mundsmag af den ældre Edda

Vavtrudnes-Maal

ved R. J. Holm

Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri i Odense hos J. C. Dreyer

1874

---

Hvad mælte Odin sin Søn i øre ...?

1. (Odin)

Raad du mig nu, Frig,

da mig lyster at fare

og gjæste Vavtrudne!

Stor er min Lyst

til at kjende hans Kløgt

og hans gamle Runer.

 

2. (Frig)

Hjemme jeg helst

vilde Hærfader have

i Guders Gaarde;

thi Vavtrudne

— saa vidt jeg véd

er værst i Jotunhejm.

 

3. (Odin)

Meget jeg fór,

meget jeg fristede,

meget jeg Magter prøved.

Nu vil jeg vide,

hvad der er Sæd

i Vavtrudnes Sale!

 

4. (Frig)

Saa drag da med Held,

kom med Held tilbage!

Lykke paa Rejsen!

Aanden styrke dig,

Tidernes Fader!

naar Ord du skal skifte med Jætten.

 

5.

Fór da Odin

at friste hans Ordkløgt,

den alkloge Jættes.

Saa kom han til Hallen,

Yms Fader har ejet;

ind han traadte flux.

 

6. (Odin)

Hil dig, Vavtrudne!

jeg er kommen i Hallen

for at se dig selv;

det vil jeg vide,

om du er en vís

eller en alklog Jætte.

 

7. (Vavtrudne)

Hvem er vel du,

som til mig kaster Ord

i min egen Hal?

er ej du visere

Mand end mig,

du kommer ej mer herfra.

 

8. (Odin)

Gangraad jeg hedder,

fra Rejsen jeg kommer

tørstig til dine Sale.

Langt har jeg faret,

og godt kan jeg trænge,

Jætte, til Gjæstfrihed her.

 

9. (Vavtrudne)

Hvi staar du da, Gangraad,

paa Gulvet og mæler!

søg Sæde i Salen!

da skal fristes,

hvo mest der véd,

Gjæst eller gamle Taler.

 

10. (Odin)

Fattig Mand,

som til rig Mand kommer,

tale lidt eller tie.

For mange Ord

ej baader den Mand,

der kommer til koldbrystet Karl.

 

11. (Vavtrudne)

Sig du mig, Gangraad,

da du paa Gulvet

vil friste din Lykke:

Hvad hedder den Hest,

som evindelig drager

Dagen op over alle?

 

12. (Odin)

Skinfaxe han hedder,

som drager den klare

Dag over Folk.

Han er Rejdgoters

bedste Hest;

evig lyser hans Manke.

 

13. (Vavtrudne)

Sig du det, Gangraad,

da du paa Gulvet

vil friste din Lykke:

Hvad hedder den Hest,

som østfra drager

Nat op over Guder?

 

14. (Odin)

Rimfaxe han hedder,

som altid drager

Natten op over Guder.

Draaber fra Milen

drypper om Morgnen,

derfra kommer Dug i Dale.

 

15. (Vavtrudne)

Sig du det, Gangraad,

da du paa Gulvet

vil friste din Lykke:

Hvad hedder den Aa,

som deler Grunden

Guder og Jætter imellem.

 

16. (Odin)

Iving hedder

den Aa, som deler

Jætters og Guders Grund.

Aaben rinder den

alle Dage,

islagt vorder den ej.

 

17. (Vavtrudne)

Sig du det, Gangraad,

da du paa Gulvet

vil friste din Lykke:

Hvad hedder den Mark,

hvor til Kampen mødes

Surt og de milde Guder?

 

18. (Odin)

Vigrid hedder den Mark,

hvor til Kampen mødes

Surt og de milde Guder.

Paa hver en Led

er den hundred Mile.

den Mark, der er dem bestemt.

 

19. (Vavtrudne)

Gjæst! du er vís!

sæt dig ned paa Bænken,

siddende tale vi sammen.

Nu skal i Hallen

Hoved mod Hoved

vi vædde om Gaadekløgt, Gjæst!

 

20. (Odin)

Sig for det første,

hvis Evnerne duer,

og du véd det, Vavtrudne:

Hvorfra kom Jord

og de høje Himle

først? du vise Jætte.

 

21. (Vavtrudne)

Af Ymes Kjød

blev Jorden skabt,

Bjærgene af hans Ben;

Hav af Blodet;

men Himlen blev skabt

af rimkolde Jættes Hoved.

 

22. (Odin)

Sig for det andet,

om Evnerne duer,

og du véd det, Vavtrudne:

Hvorfra kom Maanen,

der gaar over Mænd,

og hvorfra kom Solen?

 

23. (Vavtrudne)

Mundilføre

er Maanens Fader,

og han er Solens med.

Daglig vandre

de over Himlen,

Tiderne til Tal.

 

24. (Odin)

Sig for det tredje,

da vís du dig kalder,

om du véd det, Vavtrudne:

hvorfra kom Dag,

som drager over Folk

eller Nat med Næ?

 

25. (Vavtrudne)

Delling han er

Dagens Fader,

og Nor er Nattens.

Ny og Næ

skabte milde Guder,

Tiderne til Tal.

 

26. (Odin)

Sig for det fjerde,

da vís man dig kalder,

om du véd det, Vavtrudne:

hvorfra Vinteren først

og den varme Sommer

kom til de vise Guder?

 

27. (Vavtrudne)

Vindsval hedder

Vinterens Fader,

Sommerens er Svasud;

begge skal stedse

tilsammen vandre,

til Guderne forgaa.

 

28. (Odin)

Sig for det femte,

da vís man dig kalder,

om du véd det, Vavtrudne:

hvem først blev til

i Tidens Morgen,

Ymes Æt eller Aser?

 

29. (Vavtrudne)

Utallige Vintre,

før Jord blev skabt,

da blev Bergelmer baaren;

dennes Fader

det var Trudgelmer,

Ørgelmer hed hans Farfar.

 

30. (Odin)

Sig for det sjette,

da vís man dig kalder,

om du véd det, Vavtrudne:

hvorfra Ørgelmer kom

til Jætternes Slægt

først? du vise Jætte!

 

31. (Vavtrudne)

Fra Elivaage

sprang Edderdraaber,

de voxed og blev til en Jætte;

derfra vore Ætter

er allesammen komne,

derfor er de saa vilde.

 

32. (Odin)

Sig for det syvende,

da vís man dig kalder,

om du véd det, Vavtrudne

hvordan fik han Børn,

den bolde Jætte,

da ingen Gyge han favned?

 

33. (Vavtrudne)

Under Rimtursens Arm,

vil man sige, der voxte

en Dreng og en Pige,

og hans ene Fod

med den anden avled

en sexhovdet Søn.

 

34. (Odin)

Sig for det ottende,

da vís man dig kalder,

om du véd det, Vavtrudne:

hvad først du mindes,

hvad fremst du véd?

du er alklog, Jætte!

 

35. (Vavtrudne)

Utallige Vintre,

før Jord blev skabt,

da blev Bergelmer baaren.

Det først jeg mindes,

da hin vise Jætte

paa »Lur« blev lagt.

 

36. (Odin)

Sig for det niende,

da vís man dig kalder,

om du véd det, Vavtrudne:

Hvorfra kommer Vinden,

der gaar over Havet?

ej Mænd den selv kan se.

 

37. (Vavtrudne)

Jætten Ræsvælg

i Ørneham

sidder ved Himlens Ende;

han slaar med Vingen,

og Vinden gaar

over Verden hen.

 

38. (Odin)

Sig for det tiende,

da Gudernes Skæbne

du véd, Vavtrudne:

Hvorfra kom Njord

blandt Ase-Sønner,

da ej hos dem han blev født?

 

39. (Vavtrudne)

I Vanehjem skabte

ham vise Magter

og gav ham som Gissel til Guder.

Ved Dagens Ende

han hjem skal komme

til vise Vaner igjen.

 

40. (Odin)

Sig for det ellevte:

hvor hugges Helte

hver Dag i Tune?

Val de kaare,

og ride fra Kamp,

sidde saa enige sammen.

 

41. (Vavtrudne)

Alle Enherjer

i Odins Tune

hugges hver Dag,

Val de kaare

og ride fra Kamp,

sidde saa enige sammen.

 

42. (Odin)

Sig for det tolvte,

hvi Gudernes Skæbne

du véd, Vavtrudne?

om Jætters og alle

Guders Runer

sig du det sandeste, Jætte!

 

43. (Vavtrudne)

Om Jætters og alle

Guders Runer

sandt kan jeg sige;

hvers Hjem har jeg gjæstet;

ni har jeg gjæstet

neden for Nivlhel.

 

44. (Odin)

Meget jeg fór,

meget jeg fristede,

meget jeg Magter prøved.

Hvem er tilbage

af Menneskeart,

naar Fimbulvinter er leden?

 

45. (Vavtrudne)

Liv og Livtraser,

de gjemmes i Løn

i Hodd-Mimes Skov.

Morgenduggen

er deres Mad;

fra dem skal Slægter stamme.

 

46. (Odin)

Meget jeg fór,

meget jeg fristede,

meget jeg Magter prøved.

Hvorfra kommer Sol

paa den øde Himmel,

naar Fenris har denne slugt?

 

47. (Vavtrudne)

Før Fenris sluger

den straalende Sol,

en Datter hun føder.

Hun skal vandre

sin Moders Veje,

naar Guderne er døde.

 

48. (Odin)

Meget jeg fór,

meget jeg fristede,

meget jeg Magter prøved.

Hvem er de Møer,

som hen over Havet

meget vidende vandre?

 

49. (Vavtrudne)

Over Land og By

de tre monne dale,

Møgtrases Møer.

De ere Verdens

Lykkediser,

dog de fødtes blandt Jætter.

 

50. (Odin)

Meget jeg fór,

meget jeg fristede,

meget jeg Magter prøved.

Hvem skal raade

med Asers Gods,

naar Surturs Lue slukkes?

 

51. (Vavtrudne)

Da skal Vidar

og Vale bygge

i Gudernes Gaard.

Mod og Magne

skal Mjølner have,

naar Vingtors Strid er endt.

 

52. (Odin)

Meget jeg fór,

meget jeg fristede,

meget jeg Magter prøved.

Hvad skal Odins

Bane blive,

naar Guderne forgaa?

 

53. (Vavtrudne)

Ulv skal sluge

Tidernes Fader;

men Vidar vil det hævne;

i Kamp med Dyret

han kraftig vil

de kolde Kjæber kløve.

 

54. (Odin)

Meget jeg fór,

meget jeg fristede,

meget jeg Magter prøved.

Hvad mælte Odin

sin Søn i øre,

før han bares paa Baal?

 

55. (Vavtrudne)

Ingen det véd,

hvad i fjærne Dage

du hvisked Sønnen i øre.

Her har jeg kæmpet

med Odin selv,

du er evig visest af alle.

Med Død paa Læber

om Ragnarok

har jeg talt mine gamle Runer.

---

Noter: