Vavtrudnes-Maal
Hopp til navigering
Hopp til søk
Mundsmag af den ældre Edda
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
Vavtrudnes-Maal
ved R. J. Holm
Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri i Odense hos J. C. Dreyer
- 1.[1] (Odin)
- Raad du mig nu, Frig,
- da mig lyster at fare
- og gjæste Vavtrudne!
- Stor er min Lyst
- til at kjende hans Kløgt
- og hans gamle Runer.
- 2. (Frig)
- Hjemme jeg helst
- vilde Hærfader have
- i Guders Gaarde;
- thi Vavtrudne
- — saa vidt jeg véd
- er værst i Jotunhejm.
- 3. (Odin)
- Meget jeg fór,
- meget jeg fristede,
- meget jeg Magter prøved.
- Nu vil jeg vide,
- hvad der er Sæd
- i Vavtrudnes Sale!
- 4. (Frig)
- Saa drag da med Held,
- kom med Held tilbage!
- Lykke paa Rejsen!
- Aanden styrke dig,
- Tidernes Fader!
- naar Ord du skal skifte med Jætten.
- 5.
- Fór da Odin
- at friste hans Ordkløgt,
- den alkloge Jættes.
- Saa kom han til Hallen,
- Yms Fader har ejet;
- ind han traadte flux.
- 6. (Odin)
- Hil dig, Vavtrudne!
- jeg er kommen i Hallen
- for at se dig selv;
- det vil jeg vide,
- om du er en vís
- eller en alklog Jætte.
- 7. (Vavtrudne)
- Hvem er vel du,
- som til mig kaster Ord
- i min egen Hal?
- er ej du visere
- Mand end mig,
- du kommer ej mer herfra.
- 8. (Odin)
- Gangraad jeg hedder,
- fra Rejsen jeg kommer
- tørstig til dine Sale.
- Langt har jeg faret,
- og godt kan jeg trænge,
- Jætte, til Gjæstfrihed her.
- 9. (Vavtrudne)
- Hvi staar du da, Gangraad,
- paa Gulvet og mæler!
- søg Sæde i Salen!
- da skal fristes,
- hvo mest der véd,
- Gjæst eller gamle Taler.
- 10. (Odin)
- Fattig Mand,
- som til rig Mand kommer,
- tale lidt eller tie.
- For mange Ord
- ej baader den Mand,
- der kommer til koldbrystet Karl.
- 11. (Vavtrudne)
- Sig du mig, Gangraad,
- da du paa Gulvet
- vil friste din Lykke:
- Hvad hedder den Hest,
- som evindelig drager
- Dagen op over alle?
- 12. (Odin)
- Skinfaxe han hedder,
- som drager den klare
- Dag over Folk.
- Han er Rejdgoters
- bedste Hest;
- evig lyser hans Manke.
- 13. (Vavtrudne)
- Sig du det, Gangraad,
- da du paa Gulvet
- vil friste din Lykke:
- Hvad hedder den Hest,
- som østfra drager
- Nat op over Guder?
- 14. (Odin)
- Rimfaxe han hedder,
- som altid drager
- Natten op over Guder.
- Draaber fra Milen
- drypper om Morgnen,
- derfra kommer Dug i Dale.
- 15. (Vavtrudne)
- Sig du det, Gangraad,
- da du paa Gulvet
- vil friste din Lykke:
- Hvad hedder den Aa,
- som deler Grunden
- Guder og Jætter imellem.
- 16. (Odin)
- Iving hedder
- den Aa, som deler
- Jætters og Guders Grund.
- Aaben rinder den
- alle Dage,
- islagt vorder den ej.
- 17. (Vavtrudne)
- Sig du det, Gangraad,
- da du paa Gulvet
- vil friste din Lykke:
- Hvad hedder den Mark,
- hvor til Kampen mødes
- Surt og de milde Guder?
- 18. (Odin)
- Vigrid hedder den Mark,
- hvor til Kampen mødes
- Surt og de milde Guder.
- Paa hver en Led
- er den hundred Mile.
- den Mark, der er dem bestemt.
- 19. (Vavtrudne)
- Gjæst! du er vís!
- sæt dig ned paa Bænken,
- siddende tale vi sammen.
- Nu skal i Hallen
- Hoved mod Hoved
- vi vædde om Gaadekløgt, Gjæst!
- 20. (Odin)
- Sig for det første,
- hvis Evnerne duer,
- og du véd det, Vavtrudne:
- Hvorfra kom Jord
- og de høje Himle
- først? du vise Jætte.
- 21. (Vavtrudne)
- Af Ymes Kjød
- blev Jorden skabt,
- Bjærgene af hans Ben;
- Hav af Blodet;
- men Himlen blev skabt
- af rimkolde Jættes Hoved.
- 22. (Odin)
- Sig for det andet,
- om Evnerne duer,
- og du véd det, Vavtrudne:
- Hvorfra kom Maanen,
- der gaar over Mænd,
- og hvorfra kom Solen?
- 23. (Vavtrudne)
- Mundilføre
- er Maanens Fader,
- og han er Solens med.
- Daglig vandre
- de over Himlen,
- Tiderne til Tal.
- 24. (Odin)
- Sig for det tredje,
- da vís du dig kalder,
- om du véd det, Vavtrudne:
- hvorfra kom Dag,
- som drager over Folk
- eller Nat med Næ?
- 25. (Vavtrudne)
- Delling han er
- Dagens Fader,
- og Nor er Nattens.
- Ny og Næ
- skabte milde Guder,
- Tiderne til Tal.
- 26. (Odin)
- Sig for det fjerde,
- da vís man dig kalder,
- om du véd det, Vavtrudne:
- hvorfra Vinteren først
- og den varme Sommer
- kom til de vise Guder?
- 27. (Vavtrudne)
- Vindsval hedder
- Vinterens Fader,
- Sommerens er Svasud;
- begge skal stedse
- tilsammen vandre,
- til Guderne forgaa.
- 28. (Odin)
- Sig for det femte,
- da vís man dig kalder,
- om du véd det, Vavtrudne:
- hvem først blev til
- i Tidens Morgen,
- Ymes Æt eller Aser?
- 29. (Vavtrudne)
- Utallige Vintre,
- før Jord blev skabt,
- da blev Bergelmer baaren;
- dennes Fader
- det var Trudgelmer,
- Ørgelmer hed hans Farfar.
- 30. (Odin)
- Sig for det sjette,
- da vís man dig kalder,
- om du véd det, Vavtrudne:
- hvorfra Ørgelmer kom
- til Jætternes Slægt
- først? du vise Jætte!
- 31. (Vavtrudne)
- Fra Elivaage
- sprang Edderdraaber,
- de voxed og blev til en Jætte;
- derfra vore Ætter
- er allesammen komne,
- derfor er de saa vilde.
- 32. (Odin)
- Sig for det syvende,
- da vís man dig kalder,
- om du véd det, Vavtrudne
- hvordan fik han Børn,
- den bolde Jætte,
- da ingen Gyge han favned?
- 33. (Vavtrudne)
- Under Rimtursens Arm,
- vil man sige, der voxte
- en Dreng og en Pige,
- og hans ene Fod
- med den anden avled
- en sexhovdet Søn.
- 34. (Odin)
- Sig for det ottende,
- da vís man dig kalder,
- om du véd det, Vavtrudne:
- hvad først du mindes,
- hvad fremst du véd?
- du er alklog, Jætte!
- 35. (Vavtrudne)
- Utallige Vintre,
- før Jord blev skabt,
- da blev Bergelmer baaren.
- Det først jeg mindes,
- da hin vise Jætte
- paa »Lur« blev lagt.
- 36. (Odin)
- Sig for det niende,
- da vís man dig kalder,
- om du véd det, Vavtrudne:
- Hvorfra kommer Vinden,
- der gaar over Havet?
- ej Mænd den selv kan se.
- 37. (Vavtrudne)
- Jætten Ræsvælg
- i Ørneham
- sidder ved Himlens Ende;
- han slaar med Vingen,
- og Vinden gaar
- over Verden hen.
- 38. (Odin)
- Sig for det tiende,
- da Gudernes Skæbne
- du véd, Vavtrudne:
- Hvorfra kom Njord
- blandt Ase-Sønner,
- da ej hos dem han blev født?
- 39. (Vavtrudne)
- I Vanehjem skabte
- ham vise Magter
- og gav ham som Gissel til Guder.
- Ved Dagens Ende
- han hjem skal komme
- til vise Vaner igjen.
- 40. (Odin)
- Sig for det ellevte:
- hvor hugges Helte
- hver Dag i Tune?
- Val de kaare,
- og ride fra Kamp,
- sidde saa enige sammen.
- 41. (Vavtrudne)
- Alle Enherjer
- i Odins Tune
- hugges hver Dag,
- Val de kaare
- og ride fra Kamp,
- sidde saa enige sammen.
- 42. (Odin)
- Sig for det tolvte,
- hvi Gudernes Skæbne
- du véd, Vavtrudne?
- om Jætters og alle
- Guders Runer
- sig du det sandeste, Jætte!
- 43. (Vavtrudne)
- Om Jætters og alle
- Guders Runer
- sandt kan jeg sige;
- hvers Hjem har jeg gjæstet;
- ni har jeg gjæstet
- neden for Nivlhel.
- 44. (Odin)
- Meget jeg fór,
- meget jeg fristede,
- meget jeg Magter prøved.
- Hvem er tilbage
- af Menneskeart,
- naar Fimbulvinter er leden?
- 45. (Vavtrudne)
- Liv og Livtraser,
- de gjemmes i Løn
- i Hodd-Mimes Skov.
- Morgenduggen
- er deres Mad;
- fra dem skal Slægter stamme.
- 46. (Odin)
- Meget jeg fór,
- meget jeg fristede,
- meget jeg Magter prøved.
- Hvorfra kommer Sol
- paa den øde Himmel,
- naar Fenris har denne slugt?
- 47. (Vavtrudne)
- Før Fenris sluger
- den straalende Sol,[2]
- en Datter hun føder.
- Hun skal vandre
- sin Moders Veje,
- naar Guderne er døde.
- 48. (Odin)
- Meget jeg fór,
- meget jeg fristede,
- meget jeg Magter prøved.
- Hvem er de Møer,
- som hen over Havet
- meget vidende vandre?
- 49. (Vavtrudne)
- Over Land og By
- de tre monne dale,
- Møgtrases Møer.
- De ere Verdens
- Lykkediser,
- dog de fødtes blandt Jætter.
- 50. (Odin)
- Meget jeg fór,
- meget jeg fristede,
- meget jeg Magter prøved.
- Hvem skal raade
- med Asers Gods,
- naar Surturs Lue slukkes?
- 51. (Vavtrudne)
- Da skal Vidar
- og Vale bygge
- i Gudernes Gaard.
- Mod og Magne
- skal Mjølner have,
- naar Vingtors Strid er endt.
- 52. (Odin)
- Meget jeg fór,
- meget jeg fristede,
- meget jeg Magter prøved.
- Hvad skal Odins
- Bane blive,
- naar Guderne forgaa?
- 53. (Vavtrudne)
- Ulv skal sluge
- Tidernes Fader;
- men Vidar vil det hævne;
- i Kamp med Dyret
- han kraftig vil
- de kolde Kjæber kløve.
- 54. (Odin)
- Meget jeg fór,
- meget jeg fristede,
- meget jeg Magter prøved.
- Hvad mælte Odin
- sin Søn i øre,
- før han bares paa Baal?
- 55. (Vavtrudne)
- Ingen det véd,
- hvad i fjærne Dage
- du hvisked Sønnen i øre.
- Her har jeg kæmpet
- med Odin selv,
- du er evig visest af alle.
- Med Død paa Læber
- om Ragnarok
- har jeg talt mine gamle Runer.
Noter: