Vavtrudnes-Maal

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Mundsmag af den ældre Edda


Vavtrudnes-Maal


ved R. J. Holm


Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri i Odense hos J. C. Dreyer

1874




Hvad mælte Odin sin Søn i øre ...?
1.[1] (Odin)
Raad du mig nu, Frig,
da mig lyster at fare
og gjæste Vavtrudne!
Stor er min Lyst
til at kjende hans Kløgt
og hans gamle Runer.

 

2. (Frig)
Hjemme jeg helst
vilde Hærfader have
i Guders Gaarde;
thi Vavtrudne
— saa vidt jeg véd
er værst i Jotunhejm.

 

3. (Odin)
Meget jeg fór,
meget jeg fristede,
meget jeg Magter prøved.
Nu vil jeg vide,
hvad der er Sæd
i Vavtrudnes Sale!

 

4. (Frig)
Saa drag da med Held,
kom med Held tilbage!
Lykke paa Rejsen!
Aanden styrke dig,
Tidernes Fader!
naar Ord du skal skifte med Jætten.

 

5.
Fór da Odin
at friste hans Ordkløgt,
den alkloge Jættes.
Saa kom han til Hallen,
Yms Fader har ejet;
ind han traadte flux.

 

6. (Odin)
Hil dig, Vavtrudne!
jeg er kommen i Hallen
for at se dig selv;
det vil jeg vide,
om du er en vís
eller en alklog Jætte.

 

7. (Vavtrudne)
Hvem er vel du,
som til mig kaster Ord
i min egen Hal?
er ej du visere
Mand end mig,
du kommer ej mer herfra.

 

8. (Odin)
Gangraad jeg hedder,
fra Rejsen jeg kommer
tørstig til dine Sale.
Langt har jeg faret,
og godt kan jeg trænge,
Jætte, til Gjæstfrihed her.

 

9. (Vavtrudne)
Hvi staar du da, Gangraad,
paa Gulvet og mæler!
søg Sæde i Salen!
da skal fristes,
hvo mest der véd,
Gjæst eller gamle Taler.

 

10. (Odin)
Fattig Mand,
som til rig Mand kommer,
tale lidt eller tie.
For mange Ord
ej baader den Mand,
der kommer til koldbrystet Karl.

 

11. (Vavtrudne)
Sig du mig, Gangraad,
da du paa Gulvet
vil friste din Lykke:
Hvad hedder den Hest,
som evindelig drager
Dagen op over alle?

 

12. (Odin)
Skinfaxe han hedder,
som drager den klare
Dag over Folk.
Han er Rejdgoters
bedste Hest;
evig lyser hans Manke.

 

13. (Vavtrudne)
Sig du det, Gangraad,
da du paa Gulvet
vil friste din Lykke:
Hvad hedder den Hest,
som østfra drager
Nat op over Guder?

 

14. (Odin)
Rimfaxe han hedder,
som altid drager
Natten op over Guder.
Draaber fra Milen
drypper om Morgnen,
derfra kommer Dug i Dale.

 

15. (Vavtrudne)
Sig du det, Gangraad,
da du paa Gulvet
vil friste din Lykke:
Hvad hedder den Aa,
som deler Grunden
Guder og Jætter imellem.

 

16. (Odin)
Iving hedder
den Aa, som deler
Jætters og Guders Grund.
Aaben rinder den
alle Dage,
islagt vorder den ej.

 

17. (Vavtrudne)
Sig du det, Gangraad,
da du paa Gulvet
vil friste din Lykke:
Hvad hedder den Mark,
hvor til Kampen mødes
Surt og de milde Guder?

 

18. (Odin)
Vigrid hedder den Mark,
hvor til Kampen mødes
Surt og de milde Guder.
Paa hver en Led
er den hundred Mile.
den Mark, der er dem bestemt.

 

19. (Vavtrudne)
Gjæst! du er vís!
sæt dig ned paa Bænken,
siddende tale vi sammen.
Nu skal i Hallen
Hoved mod Hoved
vi vædde om Gaadekløgt, Gjæst!

 

20. (Odin)
Sig for det første,
hvis Evnerne duer,
og du véd det, Vavtrudne:
Hvorfra kom Jord
og de høje Himle
først? du vise Jætte.

 

21. (Vavtrudne)
Af Ymes Kjød
blev Jorden skabt,
Bjærgene af hans Ben;
Hav af Blodet;
men Himlen blev skabt
af rimkolde Jættes Hoved.

 

22. (Odin)
Sig for det andet,
om Evnerne duer,
og du véd det, Vavtrudne:
Hvorfra kom Maanen,
der gaar over Mænd,
og hvorfra kom Solen?

 

23. (Vavtrudne)
Mundilføre
er Maanens Fader,
og han er Solens med.
Daglig vandre
de over Himlen,
Tiderne til Tal.

 

24. (Odin)
Sig for det tredje,
da vís du dig kalder,
om du véd det, Vavtrudne:
hvorfra kom Dag,
som drager over Folk
eller Nat med Næ?

 

25. (Vavtrudne)
Delling han er
Dagens Fader,
og Nor er Nattens.
Ny og Næ
skabte milde Guder,
Tiderne til Tal.

 

26. (Odin)
Sig for det fjerde,
da vís man dig kalder,
om du véd det, Vavtrudne:
hvorfra Vinteren først
og den varme Sommer
kom til de vise Guder?

 

27. (Vavtrudne)
Vindsval hedder
Vinterens Fader,
Sommerens er Svasud;
begge skal stedse
tilsammen vandre,
til Guderne forgaa.

 

28. (Odin)
Sig for det femte,
da vís man dig kalder,
om du véd det, Vavtrudne:
hvem først blev til
i Tidens Morgen,
Ymes Æt eller Aser?

 

29. (Vavtrudne)
Utallige Vintre,
før Jord blev skabt,
da blev Bergelmer baaren;
dennes Fader
det var Trudgelmer,
Ørgelmer hed hans Farfar.

 

30. (Odin)
Sig for det sjette,
da vís man dig kalder,
om du véd det, Vavtrudne:
hvorfra Ørgelmer kom
til Jætternes Slægt
først? du vise Jætte!

 

31. (Vavtrudne)
Fra Elivaage
sprang Edderdraaber,
de voxed og blev til en Jætte;
derfra vore Ætter
er allesammen komne,
derfor er de saa vilde.

 

32. (Odin)
Sig for det syvende,
da vís man dig kalder,
om du véd det, Vavtrudne
hvordan fik han Børn,
den bolde Jætte,
da ingen Gyge han favned?

 

33. (Vavtrudne)
Under Rimtursens Arm,
vil man sige, der voxte
en Dreng og en Pige,
og hans ene Fod
med den anden avled
en sexhovdet Søn.

 

34. (Odin)
Sig for det ottende,
da vís man dig kalder,
om du véd det, Vavtrudne:
hvad først du mindes,
hvad fremst du véd?
du er alklog, Jætte!

 

35. (Vavtrudne)
Utallige Vintre,
før Jord blev skabt,
da blev Bergelmer baaren.
Det først jeg mindes,
da hin vise Jætte
paa »Lur« blev lagt.

 

36. (Odin)
Sig for det niende,
da vís man dig kalder,
om du véd det, Vavtrudne:
Hvorfra kommer Vinden,
der gaar over Havet?
ej Mænd den selv kan se.

 

37. (Vavtrudne)
Jætten Ræsvælg
i Ørneham
sidder ved Himlens Ende;
han slaar med Vingen,
og Vinden gaar
over Verden hen.

 

38. (Odin)
Sig for det tiende,
da Gudernes Skæbne
du véd, Vavtrudne:
Hvorfra kom Njord
blandt Ase-Sønner,
da ej hos dem han blev født?

 

39. (Vavtrudne)
I Vanehjem skabte
ham vise Magter
og gav ham som Gissel til Guder.
Ved Dagens Ende
han hjem skal komme
til vise Vaner igjen.

 

40. (Odin)
Sig for det ellevte:
hvor hugges Helte
hver Dag i Tune?
Val de kaare,
og ride fra Kamp,
sidde saa enige sammen.

 

41. (Vavtrudne)
Alle Enherjer
i Odins Tune
hugges hver Dag,
Val de kaare
og ride fra Kamp,
sidde saa enige sammen.

 

42. (Odin)
Sig for det tolvte,
hvi Gudernes Skæbne
du véd, Vavtrudne?
om Jætters og alle
Guders Runer
sig du det sandeste, Jætte!

 

43. (Vavtrudne)
Om Jætters og alle
Guders Runer
sandt kan jeg sige;
hvers Hjem har jeg gjæstet;
ni har jeg gjæstet
neden for Nivlhel.

 

44. (Odin)
Meget jeg fór,
meget jeg fristede,
meget jeg Magter prøved.
Hvem er tilbage
af Menneskeart,
naar Fimbulvinter er leden?

 

45. (Vavtrudne)
Liv og Livtraser,
de gjemmes i Løn
i Hodd-Mimes Skov.
Morgenduggen
er deres Mad;
fra dem skal Slægter stamme.

 

46. (Odin)
Meget jeg fór,
meget jeg fristede,
meget jeg Magter prøved.
Hvorfra kommer Sol
paa den øde Himmel,
naar Fenris har denne slugt?

 

47. (Vavtrudne)
Før Fenris sluger
den straalende Sol,[2]
en Datter hun føder.
Hun skal vandre
sin Moders Veje,
naar Guderne er døde.

 

48. (Odin)
Meget jeg fór,
meget jeg fristede,
meget jeg Magter prøved.
Hvem er de Møer,
som hen over Havet
meget vidende vandre?

 

49. (Vavtrudne)
Over Land og By
de tre monne dale,
Møgtrases Møer.
De ere Verdens
Lykkediser,
dog de fødtes blandt Jætter.

 

50. (Odin)
Meget jeg fór,
meget jeg fristede,
meget jeg Magter prøved.
Hvem skal raade
med Asers Gods,
naar Surturs Lue slukkes?

 

51. (Vavtrudne)
Da skal Vidar
og Vale bygge
i Gudernes Gaard.
Mod og Magne
skal Mjølner have,
naar Vingtors Strid er endt.

 

52. (Odin)
Meget jeg fór,
meget jeg fristede,
meget jeg Magter prøved.
Hvad skal Odins
Bane blive,
naar Guderne forgaa?

 

53. (Vavtrudne)
Ulv skal sluge
Tidernes Fader;
men Vidar vil det hævne;
i Kamp med Dyret
han kraftig vil
de kolde Kjæber kløve.

 

54. (Odin)
Meget jeg fór,
meget jeg fristede,
meget jeg Magter prøved.
Hvad mælte Odin
sin Søn i øre,
før han bares paa Baal?

 

55. (Vavtrudne)
Ingen det véd,
hvad i fjærne Dage
du hvisked Sønnen i øre.
Her har jeg kæmpet
med Odin selv,
du er evig visest af alle.
Med Død paa Læber
om Ragnarok
har jeg talt mine gamle Runer.




Noter:

  1. I Holms udgave er versene ikke nummereret.
  2. Solen kaldes Alfernes Straaleglans.