Vor Folkeæt i Oldtiden: Ráð

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif
Vilhelm Grønbech
Ill.: clm.


Vor Folkeæt i Oldtiden II
Vilhelm Grønbech


Femte bog:
Excurser og henvisninger


Excurser

1. Ráð angelsachsisk ræd


(side 285) Vi tvinges i vor gengivelse af islandske eller oldengelske texter til at splitte i mange ord hvad der for Germanerne var et integrerende hele. Råd er den kraft, »lykke« som kommer indefra og strømmer ud i råd, i befaling, i planer. Råd er den klogskab som fylder ordene og tankerne, den retfærdighed, rigtighed som inspirerer dem, den myndighed som gør at befalingen adlydes.


(side 286) Men råd er i virkeligheden ikke noget der kommer indefra og fylder ord og tanker, selv om vi siger sådan. Selve tanken er råd. Selve klogskaben, retfærdigheden, viljen er råd, selve sindet er råd. Råd er sjælen; kraftig, lykkelig og lykkebringende på een gang; og råd er de stykker der så at sige løsnes fra helheden og overdrages til andre, hjælpende som gode råd, tvingende som befalinger. Og dermed er vi dog gået glip af det egentlige: at sjælen kun er et attribut til livet, »lykke.« Det er umuligt ud fra moderne udtryk at konstruere en formel der dækker alle kendsgerningerne, og vi må nøjes med en opregning af illustrationer der belyser forestillingens retning.


Ráð betegner råd som gives og modtages. Det betyder overvejelser, plan, dømmekraft. »Lade råd møde råd« svarer på oldnordisk omtrent til vort: sætte list mod list; »det kaldte man for råd« vil i vore ord sige: det anså man for en god udvej. Fjörráð er anslag mod en mands liv; kolde råd er fjendtlige eller fordærvelige planer: Bikkes råd »bider« Svanhild. Men råd kan også være en ret plan retfærdig, ærlig oprigtig, hæderlig, sand adfærd. Når Abimelech retfærdiggør sig overfor Gud med at han har været fast i råd, da mener han dermed at give sig selv et godt moralsk skudsmål. Modsætningen danner f. ex. de faldne engle der ikke længer vilde udføre deres eget råd, eller Eva der lod sig forlede til uråd.


I virkeligheden ligger der noget mere i disse sætninger end blot etisk bedømmelse. Ordet indbefatter følgerne. Sodomitterne øvede deres eget uråd, det vil sige de øvede det der var uråd, og de byggede på deres egen ulykke. Da Abraham foreslår Lot at flytte fordi der hersker usømmelig strid indenfor fredsfællernes kreds, føjer han til at det er råd for begge: rigtigt og fornuftigt og det bedste.


Så indbefatter ordet magt, myndighed. Jesus har formindsket »mit råd under himlen«, klager Satan. Pigens fader har råd til at bestemme hendes ægteskab; »Jeg, pigens fader, har rådet (magten) i min hånd, siger Tor til den lille selvsikre bejler, Alvis. Eller det er befaling – således når noget bliver gjort efter kongens råd, eller det gøres uden frænders råd (samtykke); man giver alt råd i en anden mands hånd når man går på aftægt. »Af eget råd« er angelsachsisk for: af egen tilskyndelse, eget påfund.


Råd er ligefrem vilje og lyst. Endelig er det sind, tanker, klogskab: Sigurds råd forvirres, siden han bejler for en anden til den han selv elsker.


Råd er den indre kraft der ikke blot kan virke fremgang, men nødvendigvis må gøre det. Man kan ikke skille viljen ud fra virkningen, de to er identiske, de må opfattes på een gang, i samme tanke. (side 287) Råd må være både det der virker og det der virkes, fordi det er »lykke«, i den gamle betydning af ordet. Hvis vi ikke kan tænke den helhedstanke efter, forstår vi f. ex. ikke et sådant udbrud som dette af Hrodgar, da han har beskrevet for Beowulf det steds forfærdelighed hvor jætten er til huse: »Atter er alt råd hos dig, og dig alene«, – eller den fulde betydning af Satans udråb: »Med slige kan man udtænke råd.«


Råd er tilstand eller stilling, skabt og opretholdt af »lykke« i gammeldags forstand: una vel við ráð sitt; en mand kan forbedre sin uægte søns stilling, ved adoption.


Råd er = ægteskab, det at være gift.




Jellingbægerormen.png



Henvisninger[1]


(side 402) 285. Integrerende hele, se her I 125 ff.

286. Overvejelser, plan dømmekraft, Beow. 172; Gen. 2031, cf. 2181; Flat. I 46, cf. II 284 1. 36. – Fjörráð, se ordbøger; Heliand 4480. – Kolde råd, Völ. 31; Lokas. 51.– Råd »bider«, Sigurd, sk. 64. – Abimelech, Gen. 2645. – Modsætning, Gen. 24, 700. — Sodomitterne, Gen. 1935 ff. – Abraham, Gen. 1913 cf. And. 1645 f.; Heliand 1458, 1850, 2700. – Magt, myndighed, Elene 918; Dan. 457; Alvis 4; And. 1498; Gul. 67, 71; Flat. I 207 l. 25; Egil p. 18. – taka við fé ok ráðum eptir föður sinn, Forns. 126. – Af eget råd, f. ex. Juliana 99. (Se ordbøger). – Vilje, lyst, sind, tanker, klogskab, Grip. 36; Elene 553.

287. Beow. 1376; Gen. 286. – Tilstand, stilling, ægteskab, Hav. 109; Njála p. 27; Gul. 58; Gen. 424; Dan. 30; Christ. 126. Cf. Heliand 1607, 1202, 1462 cf. 4166.



Fodnoter

  1. I den trykte udgave er alle henvisningerne samlet i et længere afsnit i slutningen af bind 2. Nummereringen henviser til bogens sidetal. Kildehenvisninger findes i Litteraturfortegnelse. (CLM / heimskringla.no)