Vis kilden til Gronlandiæ antiqvæ tractus ex vetustissimis monumentis erutus

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gronlandiæ antiqvæ tractus ex vetustissimis monumentis erutus]] !!  !! 
|-
|}


<div align="center"><big>'''[[Det gamle Grønland]]'''</big>

Forestillis af authore <br />
'''[[Thormod Torfæus|Tormod Torfessøn]]'''

Oslo 1927
</div>


<div align="center"><big>'''Gronlandiæ antiqvæ tractus ex vetustissimis monumentis erutus.<br />Opera Thormodi Torfæi penicillo Jacobi Rasch 1706'''</big></div>


Authoris anteignelse ofver denne Tavle.

Den Gunstige Læsere maa icke meene denne tavle aldeelis fuldkommen og uden nogen feyl, fordj det er iche noget Mennische mueligt, rigtigt at at afrisse det Land, som voris forfædre aldrig efter Geometrien haver beskrevet, og i vore Dage moxen er u-bekiendt. Derfor har ieg følget voris Antiqviteter, og givet saadan afskildring paa det gamle Grønland, som denne tavle udviiser: Hvilken icke saa meget efter Geometrien som historien er giort. og indrettet, saaat fiordenis, Biergenis, Kirchernis, Klostrenis, gaardenis etc. beliggende maa her heller ventis efter den historiske orden, end efter ret, og ordentlig Geometrisch viis. Syder-Kanten af Grønland, og en part af øster-siden, begge fordum beboet af kristne, kommer ud med samme schich, som de gamle Iislandske pergamentsbøger afmaler dem. Mens Vester-siden af Grønland og de Øe-Lender, i min tavle, som ligger ved Forbissers sund, har sin delineation eendeel af Englændernis sagn, eendeel af Theodori Thorlachssens, som var een vel-forfaren Mand i saadanne sager, hans land-Cart, saa og af eet Søe-Cart trycht i Amsterdam, Anno 1666: af hvilchen den sidste viises at være delineeret efter Jens Munchis exemplar (som Wel-ædle og Welærwærdige hr. Christian Worm sin families og vor tidz store ære) har mig medeelet. Mens Jeg er viss paa, at ingen af de toe er rigtig: at ieg intet schall tale derom, at ingen endnu veed om voris goede Munch har kommet til det gamle Grønland eller ej. Det er vist at i samme Land-Carter har Heriolfsnæss, og Eirichs-fiord (eller Eirichs Havn, som den der kaldes) een gael og imod voris Antiqviteter gienstridig Situation; saa vi deraf billigen slutter, at den øfrige part af Landet maa iche uden vildfarelse være delineerit. Ikke heller ligger Fretum Forbisseri i samme tavler lige ofver fra Vester-Bygden; hvilket stæd dog dette Sund er givet af den det først saaledis kaldede. Mand kand see herom den Nye Atlas paa Engelsch, og den [''ej''] nafn-gifne franske Authoris Grønlands beskrivelsse, saa og Purcha sium, og andre fleere. Og schal mand finde een underlig u-Liighed dem imellem, som forexempel: Een legger Cap: Confort under breeden 62 grad. Een anden under 65 grad og saa viidere. Derfor meener ieg det schal være best at lade alt saadant giemmis til efterkommende forfarenhed og iche tænche, enten mit eller andris Land-Carter monne komme ofver eens med Land-Jorden selv.

Fremdeelis maa den gunstige Læsere viide, af hvad aarsag jeg har herhos føyet de andres tavler: neml: iche i den meening, at ieg vilde samtycke dem alle, mens eendeel for at viise den agtsommelige Læser (saameget mig er mueligt) meeningernis differentce og u-lighed om denne sag; Eendeel og for at beviise ved denne Leylighed, at hvis ieg i min Nordske historie om de Nordiske Lande [''del I, bog 2, Cap. 26''] neml: Jøtunheima og deris grensers beliggende har skrevet, er af andre samtøckt, og underskrevet. For Resten vil ieg meene, mig i saadan Een Mork og Vanschelig sag iche have arbeydet forgiæfvis, dersom den goede Læsere kuns vil dømme ret derom, og denne min ringe flittighed maatte tiene til den kløfftige Læsers nytte, eller og i det ringeste til hans fornøyelsse.


[[Fil:Det Gamle Grønland V (Torfæus).jpg|700px|center|]]

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Thormod Torfæus]]
[[Kategori:Grønlandica]]