Linje 241:

−

<br><br>'''Noter og Anmærkninger'''

+

----

−

<br>1) Fra 788 til 1043, altsaa knap 255 Aar. Iøvrigt maa Alebrands Død, endog i Henhold til Adams egen Regning, at Alebrand var Hermanns Efterfølger i 10 Aar, maaskee rettere ansættes ved Aar 1045 (S. 96 og 103). I saa Fald har da Adelbert kun været Erkebisp i 27 Aar. Fuldkommen Sikkerhed synes her ikke at kunne opnaaes.

−

<br>2) Denne Kirke blev, siger Albert af Stade, efter at have lidt en ganske ubetydelig Brandskade, i Bund og Grund nedreven af Erkebiskop Liemar, som derpaa opførte en ny Kirke isteden (1089).

+

'''Noter og Anmærkninger'''

−

<br>3) I Aarene 1043-45.

+

1) Fra 788 til 1043, altsaa knap 255 Aar. Iøvrigt maa Alebrands Død, endog i Henhold til Adams egen Regning, at Alebrand var Hermanns Efterfølger i 10 Aar, maaskee rettere ansættes ved Aar 1045 (S. 96 og 103). I saa Fald har da Adelbert kun været Erkebisp i 27 Aar. Fuldkommen Sikkerhed synes her ikke at kunne opnaaes.

−

<br>4) Sammenlign med S. 171 og 201, samt Skolie 141

+

2) Denne Kirke blev, siger Albert af Stade, efter at have lidt en ganske ubetydelig Brandskade, i Bund og Grund nedreven af Erkebiskop Liemar, som derpaa opførte en ny Kirke isteden (1089).

−

<br>5) Det oldgræske Sagn om Amazonerne har, som bekjendt, gjort saa stærkt og varigt et Indtryk paa de forskjelligste Folks og Tidsaldres Phantasi, at man ikke blot i Oldtiden søgte at indlemme disse “emanciperede Kvinder” i Historien om Alexander den Store, men endnu ved Nyaarstidens Begyndelse troede at have gjenfundet dem i Sydamerika. Intet Under derfor, at vi ogsaa i Middelalderen træffe paa Forestillingen om et saadant Kvinde-Folk og Kvinde-Rige. Sagnet om Amazonerne var uden Tvivl A. bekjendt fra Latinskolen; og det var da en Selvfølge, at han dertil henførte, hvad han i Bremer-Havn kan have hørt af vore Søgutter om Nordens Skjoldmøer. At han fremdeles stræbte at give disse poetiske Skikkelser en mere sikker eller virkelig Tilværelse, ved at fæste dem til Tid og Rum, eller ved historisk at bringe dem i Forbindelse med en svensk Kongesøns mislykkede Krigstog, og geographisk at henvise dem til Kvænland, det ligner baade ham og hans Tidsalder; men at det blotte og bare Navn Kvænland, ved af A. at misforstaaes, som om det skulde betyde “Kvindeland”, i og for sig skulde været tilstrækkeligt til at fremkalde hos A. eller hans Hjemmelsmand alle disse eventyrlige Forestillinger; det er dog virkelig en ligesaa eventyrlig Tanke af Adams lærde Kyndinger, som Adams egen Efterretning om disse Kvinder, at de “undfange ved at drikke Vand”.

+

3) I Aarene 1043-45.

−

<br>6) “Scipios Drøm” er Navnet paa et af Marcus Tullius Ciceros mange Værker. Og at A. har kjendt Noget til disse, fremgaaer af S. 128, hvor han anfører en Yttring om Xerxes, som er taget af Cicero (de finibus II, 34). Da imidlertid A. her erklærer Scipios Drøm for at være opdigtet af Cicero, saa har han ved denne Leilighed maaskee ikke umiddelbart henholdt sig til denne Forfatter, men vel nærmest til Macrobius (in somnium Scipionis), en Grammatiker fra det 5te Aarhundrede, som han andetsteds (S. 207) udtrykkelig beraaber sig paa. “Elfenbeens-Porten” omtaler Virgil, en bekjendt romersk Digter fra Keiser Augusts Dage (Publius Virgilius Maro) som Indgangen for de falske Drømme, hvorimod de sande Drømme siges at indgaae gjennem Søvnens anden Port, som er af Horn (Æneiden VI, 894-96).

+

4) Sammenlign med S. 171 og 201, samt Skolie 141

−

<br>7) Romernes verdenserobrende Løsen, udtrykt i det berømte Ord af Virgil, Æneiden VI, 854: Parcere subjectis et debellare superbos.

+

5) Det oldgræske Sagn om Amazonerne har, som bekjendt, gjort saa stærkt og varigt et Indtryk paa de forskjelligste Folks og Tidsaldres Phantasi, at man ikke blot i Oldtiden søgte at indlemme disse “emanciperede Kvinder” i Historien om Alexander den Store, men endnu ved Nyaarstidens Begyndelse troede at have gjenfundet dem i Sydamerika. Intet Under derfor, at vi ogsaa i Middelalderen træffe paa Forestillingen om et saadant Kvinde-Folk og Kvinde-Rige. Sagnet om Amazonerne var uden Tvivl A. bekjendt fra Latinskolen; og det var da en Selvfølge, at han dertil henførte, hvad han i Bremer-Havn kan have hørt af vore Søgutter om Nordens Skjoldmøer. At han fremdeles stræbte at give disse poetiske Skikkelser en mere sikker eller virkelig Tilværelse, ved at fæste dem til Tid og Rum, eller ved historisk at bringe dem i Forbindelse med en svensk Kongesøns mislykkede Krigstog, og geographisk at henvise dem til Kvænland, det ligner baade ham og hans Tidsalder; men at det blotte og bare Navn Kvænland, ved af A. at misforstaaes, som om det skulde betyde “Kvindeland”, i og for sig skulde været tilstrækkeligt til at fremkalde hos A. eller hans Hjemmelsmand alle disse eventyrlige Forestillinger; det er dog virkelig en ligesaa eventyrlig Tanke af Adams lærde Kyndinger, som Adams egen Efterretning om disse Kvinder, at de “undfange ved at drikke Vand”.

−

<br>8) Lukans Phars. VIII, 493-494: Exeat aula, qui vult esse pius. (Jeg burde sagt: “vige” istedetfor “blive”). Juvenal I. 161: Accusator erit, qui verbum dixerit. A. forandrer verbum til verum.

+

6) “Scipios Drøm” er Navnet paa et af Marcus Tullius Ciceros mange Værker. Og at A. har kjendt Noget til disse, fremgaaer af S. 128, hvor han anfører en Yttring om Xerxes, som er taget af Cicero (de finibus II, 34). Da imidlertid A. her erklærer Scipios Drøm for at være opdigtet af Cicero, saa har han ved denne Leilighed maaskee ikke umiddelbart henholdt sig til denne Forfatter, men vel nærmest til Macrobius (in somnium Scipionis), en Grammatiker fra det 5te Aarhundrede, som han andetsteds (S. 207) udtrykkelig beraaber sig paa. “Elfenbeens-Porten” omtaler Virgil, en bekjendt romersk Digter fra Keiser Augusts Dage (Publius Virgilius Maro) som Indgangen for de falske Drømme, hvorimod de sande Drømme siges at indgaae gjennem Søvnens anden Port, som er af Horn (Æneiden VI, 894-96).

−

<br>9) Sallusts Jugurthinske Krig 91.

+

7) Romernes verdenserobrende Løsen, udtrykt i det berømte Ord af Virgil, Æneiden VI, 854: Parcere subjectis et debellare superbos.

−

<br>10) Persius III, 118: Non sani esse hominis non sanus juret Orestes.

+

8) Lukans Phars. VIII, 493-494: Exeat aula, qui vult esse pius. (Jeg burde sagt: “vige” istedetfor “blive”). Juvenal I. 161: Accusator erit, qui verbum dixerit. A. forandrer verbum til verum.

−

<br>11) Horats Epistler, I, 1, 100: Diruit, aedificat, mutat qudrata rotundis.

+

9) Sallusts Jugurthinske Krig 91.

−

<br>12) Virgils Æneide, XI, 831 og XII., 952: Vitaque cum gemitu fugit indignata, sub umbras.

−

<br>13) Adam har for en Feils Skyld slaaet Propheten Jesaias (5, 20) sammen med Juvenal III., 30: Maneant qui nigra in candida vertunt. Begge disse Udsagn har han henført til Skriften, samt forandret maneant til pereant.

+

10) Persius III, 118: Non sani esse hominis non sanus juret Orestes.

+

11) Horats Epistler, I, 1, 100: Diruit, aedificat, mutat qudrata rotundis.

+

12) Virgils Æneide, XI, 831 og XII., 952: Vitaque cum gemitu fugit indignata, sub umbras.

+

13) Adam har for en Feils Skyld slaaet Propheten Jesaias (5, 20) sammen med Juvenal III., 30: Maneant qui nigra in candida vertunt. Begge disse Udsagn har han henført til Skriften, samt forandret maneant til pereant.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]

[[Kategori:Tekster på dansk]]

[[Kategori:Tekster på dansk]]

[[Kategori:Adam af Bremen]]

[[Kategori:Adam af Bremen]]

Adam af Bremen: Adelbert - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 26. des. 2013 kl. 14:04

Jesper: Adam af Bremen: Adelbert