Afguderiets Dempelse og den sande Lærdoms Fremgang - Revisjonshistorikk

Carsten på 3. mar. 2023 kl. 16:31

2023-03-03T16:31:32Z

Carsten på 10. des. 2021 kl. 08:21

2021-12-10T08:21:44Z

Carsten på 9. des. 2021 kl. 15:27

2021-12-09T15:27:41Z

Jesper: Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Carsten

2021-10-31T08:09:01Z

Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Carsten

Jesper på 31. okt. 2021 kl. 08:08

2021-10-31T08:08:13Z

Carsten på 24. okt. 2021 kl. 10:21

2021-10-24T10:21:51Z

Vis endringer

Carsten på 27. sep. 2021 kl. 12:23

2021-09-27T12:23:47Z

Carsten på 23. apr. 2021 kl. 09:23

2021-04-23T09:23:29Z

Knut på 23. apr. 2021 kl. 08:55

2021-04-23T08:55:00Z

Carsten på 22. apr. 2021 kl. 09:35

2021-04-22T09:35:08Z

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 <center>
 [[File:Saami_reindeer.svg|thumb|250px|<center>Samisk ren</center>]]
-<br>'''[[Jens Kildal biografi|Jens Kildal]]'''
+<br>'''[[Samisk religion og mytologi|Temaside: Samisk religion og mytologi]]'''<br><br>'''[[Jens Kildal biografi|Jens Kildal]]'''
 <br><big><big>'''Afguderiets Dempelse<br>og den sande Lærdoms Fremgang'''</big></big>

@@ Linje 442: / Linje 442: @@
 * a. Noyden legger en ring paa Runbommen, og saa slaar paa den med en hammer, og ringen da beveges til den guds afmaling, som hielpen vil giøre.
-* b. En Noyd, som er støre i afguderiets kunst, end de giemeniste, legger undertiden baya paa Rundommen i stedet for ringen, hvilken ved slaaen paa Runbommen gaar hen til den guds afmaling, som hielpen vil giøre, og saa reyser sig op i veyret, og bliver staaendes paa afmalingen ( danna baya har, hen ved en halv fingers længde, er træ-kantet, og saa bred i den ene ende, at den kand staae; men er spis i den anden ende.
+* b. En Noyd, som er støre i afguderiets kunst, end de giemeniste, legger undertiden baya paa Runbommen i stedet for ringen, hvilken ved slaaen paa Runbommen gaar hen til den guds afmaling, som hielpen vil giøre, og saa reyser sig op i veyret, og bliver staaendes paa afmalingen (denna baya har, hen ved en halv fingers længde, er træ-kantet, og saa bred i den ene ende, at den kand staae; men er spis i den anden ende.
 * c. Den Noyd, som er iblant de allergroveste udj afguderiets kunst, holder Runbommen undertiden op under øret, og da giør spørsmaal til den om hvad han vil vide, og dievelen da svarer ham med lydelig røst af Runbommen paa det, hvor om hand spørger (thi dievelen er inde i Runbommen saaledes, som dievelen var inde i svinene i de gergeseners ægen, og dievelen underviser Noyden af Runbommen hvad hand skal giøre, ret ligesom dievelen talte af slangen til Eva hvad hun skulle giøre etc.).
@@ Linje 467: / Linje 467: @@
 En Noyd setter undertiden gan ud mod en anden Noyd, hvilken da setter sin gan ud mod ham igjen; og da settes Passe vare Sarve ud paa begge sider, saa som de ere sterke til at gaae i strid. Naar saadant skier, da er det aarsagen, at der er den skik iblant lapper, at hvad for en Noyd, som er god for med sin gan, at holde andre Noyder fra sig, hand bliver udvalt til menighedens Noyd, og da faar den almindelige aarlige noyde-løn af hver mand. Naar nu 2 Noyder staar i val, hvem der skal blive menighedens Noyd og faae noyde-lønen, da bliver det den, som med gan er sterkeste.
-Naar nu 2 Noyder har hver sat sin Sarva ud til striid mot hverandre, da gaar det saaledes til, at just det samme som overgaar disse stridende Sarva til at vinde, eller tabe, det selvsamme overgaard Noyderne selv til seyer, eller ikke seyer; stanger den ene Sarva hornet af den anden, da bliver den noyd syg, hvis Sarvas horn blev afstanget; dræber den ene Sarva den anden, da dør den Noyd, hvis Sarva blev dræbt; det skier og i denne striid, at saa træt, og udmattet, som en stridende Sarva bliver, saa træt og udmattet bliver den Noyd, som hand (samme sarva) strider for. Udj slig Noydens udmattelse kand det undertiden skie, at der kommer een af hans Passevare neyda, og giver ham til vederqvegelse af ''Passe vare kiase'', at drikke.
+Naar nu 2 Noyder har hver sat sin Sarva ud til striid mot hverandre, da gaar det saaledes til, at just det samme som overgaar disse stridende Sarva til at vinde, eller tabe, det selvsamme overgaar Noyderne selv til seyer, eller ikke seyer; stanger den ene Sarva hornet af den anden, da bliver den noyd syg, hvis Sarvas horn blev afstanget; dræber den ene Sarva den anden, da dør den Noyd, hvis Sarva blev dræbt; det skier og i denne striid, at saa træt, og udmattet, som en stridende Sarva bliver, saa træt og udmattet bliver den Noyd, som hand (samme sarva) strider for. Udj slig Noydens udmattelse kand det undertiden skie, at der kommer een af hans Passevare neyda, og giver ham til vederqvegelse af ''Passe vare kiase'', at drikke.
 Naar det hender sig, at en Noyd er saa stærk, at hand har 2 Passe vare sarva, een i et hans Passevare, een i et andet, da er hand frie fra, at nogen anden Noyd, som har kun een Sarva, tør vaave sig til, at sette gan imod ham, i haab, at overvinde ham; men selv bliver, uden hinder, menighedens Noyd, og giør da lapperne hvad tieniste hand af dem bliver begiert, at giøre, for à parte betaling derfor; og, i blant anden tieniste, som hand giør, saasom den fornemste, er, at hand, naar det begieres, giør reyse til ''Jabmeaymo'': Dette skier saasom fylger:
@@ Linje 475: / Linje 475: @@
 Og al den tiid, Noyden ligger aande-løs, maae absolut en qvindes person idelig, og u-afladelig, giøuke paa ivrigste maade, en deel, for, at paaminde ham om hans forretning i Jabme-aymo, og, een deel, for, at faae ham til livs igjen; og for denne saadan en høy fornøden gøugen, faar hun betaling af Noyden.
-Naar Passe vare guli har førdt Nøyden u-skad op af Jabme-aymo, og til hans legem igjen, da begynder han at drage aanden, og røre sig, og saa forteller hvorledes hans reyse gik af, og vhor stort et offer hand maatte udlove til Jabme akka, førend hand, ved sin Passe vare guli hielp, fik den syges siæl fra hende, som hand da havde op med sig til den syge.
+Naar Passe vare guli har førdt Noyden u-skad op af Jabme-aymo, og til hans legem igjen, da begynder han at drage aanden, og røre sig, og saa forteller hvorledes hans reyse gik af, og hvor stort et offer hand maatte udlove til Jabme akka, førend hand, ved sin Passe vare guli hielp, fik den syges siæl fra hende, som hand da havde op med sig til den syge.
-Nu dette er sagt om Noyderne, og deres ''Spiritibus familiaribus'', hvor af seis, at de ligge saare dybt udj afguderie, og fordj de ere saa haart forbundne til dievlene, har de nød for at blive frie fra dem, naar de vil omvende sig, besynderlig om de ere omdøbte, og har faaet nemo guli i omdøbelsen; iten har brugt ''Maylmenradiens'' og ''Sarakkas alterens Sacrament'', hvor om i de 2: her paa fylgende Poster.
+Nu dette er sagt om Noyderne, og deres ''Spiritibus familiaribus'', hvor af seis, at de ligge saare dybt udj afguderie, og fordj de ere saa haart forbundne til dievlene, har de nød for at blive frie fra dem, naar de vil omvende sig, besynderlig om de ere omdøbte, og har faaet nemo guli i omdøbelsen; ''item'' har brugt ''Maylmenradiens'' og ''Sarakkas alterens Sacrament'', hvor om i de 2: her paa fylgende Poster.
@@ Linje 497: / Linje 497: @@
 '''7. Post. Om lappernes ofringer.'''
-Der ofres af afgudiske lapper, aarlig, hvert høst, en oxe af reyn, eller andet fæe, til Maylmenradien fordj, at saasom hand er lappernes øverste gud, hand da ikke skal lade verden nedfalde, og at hand skal give dem lykke til reyn; og ved ofre alteret settes ham til ære en stytte med en klift i enden, kaldet ''Maylmen stytto'', som hand skal opstytte verden med, hvilken stytte skal være over-smurt med den oxes blod, som hliver ham ofret, og det tegen, som hand giver til, at hand har behag til offeret, er, at hand ved Noydens slaaen paa Runbommen med en hammer, lader dens ring gaae til det øverste af den, ved den side af den, som vender mod den høyre haand, der er det og, som hand staar afmalet, hvilket betegner, at hans bolig er saa høyt opp frem for de andre guders boliger, at hand boer hen mod oppe under stiernene.
+Der ofres af afgudiske lapper, aarlig, hvert høst, en oxe af reyn, eller andet fæe, til Maylmenradien fordj, at saasom hand er lappernes øverste gud, hand da ikke skal lade verden nedfalde, og at hand skal give dem lykke til reyn; og ved ofre alteret settes ham til ære en stytte med en klift i enden, kaldet ''Maylmen stytto'', som hand skal opstytte verden med, hvilken stytte skal være over-smurt med den oxes blod, som bliver ham ofret, og det tegen, som hand giver til, at hand har behag til offeret, er, at hand ved Noydens slaaen paa Runbommen med en hammer, lader dens ring gaae til det øverste af den, ved den side af den, som vender mod den høyre haand, der er det og, som hand staar afmalet, hvilket betegner, at hans bolig er saa høyt opp frem for de andre guders boliger, at hand boer hen mod oppe under stiernene.
 Foruden denne aarlige ofring til Maylmenradien, skier der og partikulere ofringer til ham for adskilligt, og, blant andet, naar formørkelser skier i soel eller maane, da lover lapperne offer til ham, for at hand skal borttage formørkelserne, paa det, at soel eller maane skal komme til at skinne igjen paa jorden.
@@ Linje 505: / Linje 505: @@
 Til ''Rananeyda'' ofres og aarlig, hvert høst, en oxe af reyn, eller andet fæe, til den ende, at hun i betids om vaaren skal giøre fiældene grøne, at reynen kand faae nyt græs, at æde, og hende til ære settes ved ofre-alteret en rok og snælle, hvilke blive oversmurdte med den oxes blod, som bliver hende ofret, og det tegen, som hun giver til, at hun har behag til offeret, er, at hun ved slaaen paa Runbommen, lader dens ring gaae hen op under Kiorvaradiens afmaling paa den til den side af den, som vender mod den venstre haand, der er det og, som hun staar afmalet, hvilket betegner, at hun er en gudinde, som boer, saa langt neden under stiernene, at hendes bolig er neden under Kiorvaradiens bolig, og derfor er en gudinde, som er mindre, end Kiorvaradien.
-Naar nu en Noyd, eller en anden giemen afgudiske lap, vil ofre en oxe af reyn, eller andet fæe, til een af fornævnte guder, eller fornævnte gudinde, beder hand sin slægt og naboer til sig, og saa gaae de alle til skovs med de bæste klæder paa, som de eyer. Naar de komme hen mod den plads, hvor paa offeret skal skie, og har oxen med sig, da tager Noyden, eller lappen, som offeret skal giøre, sit belte af sig, og, til ydmygheds tegen, henger det over sine skuldre, og baade hand og alt folket, som hand har med sig, ydmyge sig saa dybt, at de gaae, til ydmygheds tegen, med staver, dybt krommendes mod jorden hen til pladsen, hvor paa offeret skal skie, og, naar oxen er slagtet, da skier blodsmurningen over det træ af de fornævnte træer, som hør til guden, eller gudinden, som offeret da giøres til, og det de af oxen til offer aflegger, er begge hornene, hans pudenda (kniv) et stykke af tungen, et stykke af lungen, et stykke af hiertet, alle benene, hvor af inten (been) maae brydes. Til den ende har Noyden, eller lappenb, som ofrer, saa mange mennisker til et ofremaaltid samlet, at de kand æde kiødet af alle benene; thi benene med alt dette andet opnævnte annammer guden, eller gudinden, som ofres til, saasom et tienligt offer; thi hand, eller hund, skaber selv kiød paa benene, og giver oxen liv i sit hiem, og har saa der en fuldkommen og levende oxe.
+Naar nu en Noyd, eller en anden giemen afgudiske lap, vil ofre en oxe af reyn, eller andet fæe, til een af fornævnte guder, eller fornævnte gudinde, beder hand sin slægt og naboer til sig, og saa gaae de alle til skovs med de bæste klæder paa, som de eyer. Naar de komme hen mod den plads, hvor paa offeret skal skie, og har oxen med sig, da tager Noyden, eller lappen, som offeret skal giøre, sit belte af sig, og, til ydmygheds tegen, henger det over sine skuldre, og baade hand og alt folket, som hand har med sig, ydmyge sig saa dybt, at de gaae, til ydmygheds tegen, med staver, dybt krommendes mod jorden hen til pladsen, hvor paa offeret skal skie, og, naar oxen er slagtet, da skier blodsmurningen over det træ af de fornævnte træer, som hør til guden, eller gudinden, som offeret da giøres til, og det de af oxen til offer aflegger, er begge hornene, hans pudenda (kniv) et stykke af tungen, et stykke af lungen, et stykke af hiertet, alle benene, hvor af inten (been) maae brydes. Til den ende har Noyden, eller lappen, som ofrer, saa mange mennisker til et ofremaaltid samlet, at de kand æde kiødet af alle benene; thi benene med alt dette andet opnævnte annammer guden, eller gudinden, som ofres til, saasom et tienligt offer; thi hand, eller hund, skaber selv kiød paa benene, og giver oxen liv i sit hiem, og har saa der en fuldkommen og levende oxe.
 Det alter, hvor paa Noyden, eller lappen, som ofrer, legger offeret, er enten en høy steen, eller en klift i et stort træe, hvilken klift er ikke mer, end en favn fra iorden, og opreyses da ved saadane ofre-altere det træe af de tit bemælte blodsmurdte træer, som hør hen til guden, eller gudinden, til hvilken offeret skier.
-(Jeg maae, for vitløftighed, at skye, gaae forbie nogle af de paa Runbommen afmalede guder, som ofres til paa forige maade; men om nogle gudinder, og den onde Rota, hvilke ofres til paa en anden maade, vilieg dog handle lidt.)
+(Jeg maae, for vitløftighed, at skye, gaae forbie nogle af de paa Runbommen afmalede guder, som ofres til paa forige maade; men om nogle gudinder, og den onde Rota, hvilke ofres til paa en anden maade, vil ieg dog handle lidt.)
 ''Maderakka, Sarakka, Juxakka'' og ''Uxakka'', af hvilke den første er moderen; men de 3 sidste ere døtrene, boer, som før er sagt, baade nede i jorden under lappe-kiældet, saa og staae de afmalede hen mod det nederste af Runbommen, moderen, Maderakka, paa den side af den, som vender mod den høyre haand; men døtrene paa den side af den, som vender mod den venstre haand.
-Og naar der hugges med øxe, eller brugis anden banken, i lappe-kiældet seent om afterne, da fortørnes de; men lade sig dog ved ofringer til freds stille, som skier saaledes, at der bliver seymet brændevin ned paa jorden til dem; saadan seymen skier og til dem for god barnefødsel, og for fosteret: Saa og bliver af frugtsommelige qvinder lagt til dem kiød og ost; samt bliver af frugtsommelige qvinder med deres veninder ædet Sarakka til ære en grød, kaldit ''Sarakkas grød:'' Ellers for à parte hielp, som de enten skal giøre en frugtsommelig qvinde, og hendes foster, eller for andre ting skyld, vil de have af dette slags creatur til offer: Namlig qvier, kalve, faar, lam, gedder, kied, grise, katte, haner etc.
+Og naar der hugges med øxe, eller brugis anden banken, i lappe-kiældet seent om afterne, da fortørnes de; men lade sig dog ved ofringer til freds stille, som skier saaledes, at der bliver seymet brændevin ned paa jorden til dem; saadan seymen skier og til dem for god barnefødsel, og for fosteret: Saa og bliver af frugtsommelige qvinder lagt til dem kiød og ost; samt bliver af frugtsommelige qvinder med deres veninder ædet Sarakka til ære en grød, kaldit ''Sarakkas grød:'' Ellers for à parte hielp, som de enten skal giøre en frugtsommelig qvinde, og hendes foster, eller for andre ting skyld, vil de have af dette slags creatur til offer: Nemlig qvier, kalve, faar, lam, gedder, kied, grise, katte, haner etc.
 Ved Noyders runen, eller i giemene afgudiske lappers drømme, give de tilkiende hvad creatur af disse opnævnte de forlange, efter tienistens beskaffenhed, som de giøre; saa og give de ved samme runen, eller drømmere tilkiende hvad farve det creatur skal have, som de udvælger, hvilket da bliver sat levendes ned i iorden til dem, og bliver saa qvalt ved jords kastelse over det; men er det en hane, som bliver nedsat til dem, da bliver hand ikke qvalt af jord; men bliver giordt sten-reysning over ham, saa hand kand leve for at skal gale nede hos dem indtil hand døer af hunger.
-''Jabme akka'' staar allernederst paa Runbommen, paa den side af den, som vender mod den høyre haand, og af saadane creatur, som disse fornævnte vil hun have til offer, og giver ved Noyder tilkiende hvad for et hun, efter tienistens beskaffenhed, som hun giør, udvælger, hvilket skal være af sort farve; og vil, saasom de forige, have det qvalt i jorden; uden det er hane, thi med ham forholdes aa som før er sagt.
+''Jabme akka'' staar allernederst paa Runbommen, paa den side af den, som vender mod den høyre haand, og af saadane creatur, som disse fornævnte vil hun have til offer, og giver ved Noyder tilkiende hvad for et hun, efter tienistens beskaffenhed, som hun giør, udvælger, hvilket skal være af sort farve; og vil, saasom de forige, have det qvalt i jorden; uden det er hane, thi med ham forholdes saa som før er sagt.
-''Rotas'' afmaling staar allernederst paa Runbommen paa den side af den, som vender mod den venstre haand, hand er saare ond, og undertiden plager en lap med en sær ond sygdom; men da bliver hand gierne ved offer til Maylmenradien relst fra hans plage; men skulle Maylmenradien ikke kunde frelse ham, da nødes lappen til at ofre til Rota selv for at hand skal god villig fare fra ham; og til offer, graver en hest ned i jorden, til den ende, at Rota paa den skal ride fra ham, og ned i hans hiem, Rotaymo.
+''Rotas'' afmaling staar allernederst paa Runbommen paa den side af den, som vender mod den venstre haand, hand er saare ond, og undertiden plager en lap med en sær ond sygdom; men da bliver hand gierne ved offer til Maylmenradien frelst fra hans plage; men skulle Maylmenradien ikke kunde frelse ham, da nødes lappen til at ofre til Rota selv for at hand skal god villig fare fra ham; og til offer, graver en hest ned i jorden, til den ende, at Rota paa den skal ride fra ham, og ned i hans hiem, Rotaymo.

@@ Linje 311: / Linje 311: @@
 Det var beklageligt, at dette folk var saa daarligt, at det dyrkede Saturnum, Kiorvaradien, og er endnu mere beklageligt, at her findes endnu de, iblant dette folk, som dyrke ham, saasom de og dyrke de andre guder. O! en forferdelig stor synd begik, og endnu begaae, de som dyrkede, og dyrke, disse guder, og der er den straf for afgudsdyrkere, som Guds Aand fremfører ved Paulum Gal. 5: afgudsdyrkere etc. skal ikke arve Guds Rige.
-Gud give da, at de, som af disse nordiske landers Scythær endnu dyrke afguder, vilde dog lade sig omvende fra afguder og til den Sande Gud!
+Gud give da, at de, som af disse nordiske landers Scythær<ref>Septentrionalum regionum Scythæ sunt lappi, qvi in montibus nostris versantur, ex qvibus aliqvi serviunt deis alienis; opto, ut convertantur! ergo hanc Concionem scribo, ut lapponici Præceptores nostri illam eis explicent; eô modô eorum conversio, Deô juvante, fieri potest; egregie si vident, qvod Præceptores (exceptâ doctrinâ, qvam eis dant) eos honorent, eos ament, et eis in omnibus bonis rebus commodent; igitur in hoc uno præcedo Præceptores, qvod ad lapporum honorem in hac Concione vocem eos hôc alienô nomine: Septentrionalum regionum Scythæ. Sed in hujus Concionis Appendice eos appello suo nomine lappos, qvia ibi non ad eos scribo; sed de eis cum aliis loqvor.<br>
 . . .

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 31. okt. 2021 kl. 08:09
Linje 1:		Linje 1:
		+	{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
		+	\|- style="background-color:#e9e9e9"
		+	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
		+	\|-
		+	! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link= Afguderiets Dempelse og den sande Lærdoms Fremgang]] !! !!
		+	\|-
		+	\|}
		+
		+

	<center>		<center>

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 31. okt. 2021 kl. 08:08
Linje 1:		Linje 1:
−	~~{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"~~
−	~~\|- style="background-color:#e9e9e9"~~
−	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
−	\|-
−	~~! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link= Afguderiets Dempelse og den sande Lærdoms Fremgang]] !! !!~~
−	\|-
−	\|}
−
−

	<center>		<center>

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 27. sep. 2021 kl. 12:23
Linje 21:		Linje 21:


−	Saavit er handlet om hr Thomasis arbeyde udj, at omvende afgudiske lapper; men ieg har ikke ~~jiort~~ beskrivelse over afguderiet; men, at ieg, her, à parte, skulle handle om lappers afguderie, efter som ieg baade selv hørdte lappers bekiendelser om det, saa og leste flittig i hr Thomasis Confessions bøger om det samme, anfører ieg, for tiden, at spare, kun noget af de groveste afguderiets Poster, hvilke da bliver 7.	+	Saavit er handlet om hr Thomasis arbeyde udj, at omvende afgudiske lapper; men ieg har ikke giort beskrivelse over afguderiet; men, at ieg, her, à parte, skulle handle om lappers afguderie, efter som ieg baade selv hørdte lappers bekiendelser om det, saa og leste flittig i hr Thomasis Confessions bøger om det samme, anfører ieg, for tiden, at spare, kun noget af de groveste afguderiets Poster, hvilke da bliver 7.

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 <center>
-[[File:Thor or Thoragales Sami Rune drum Norway.jpg|thumb|250px|<center>(T)Horagalles på norsk sametromme</center>]]
+[[File:Saami_reindeer.svg|thumb|250px|<center>Samisk renl</center>]]
 <br>'''Jens Kildal'''
 <br><big><big>'''Afguderiets Dempelse<br>og den sande Lærdoms Fremgang'''</big></big>