Amund Helland: Finnernes gudelære - Revisjonshistorikk

Carsten på 3. mar. 2023 kl. 16:27

2023-03-03T16:27:21Z

Jesper på 21. okt. 2021 kl. 04:42

2021-10-21T04:42:40Z

Jesper: Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Carsten

2021-10-21T04:42:11Z

Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Carsten

Jesper på 21. okt. 2021 kl. 04:40

2021-10-21T04:40:29Z

Carsten på 20. okt. 2021 kl. 05:40

2021-10-20T05:40:42Z

Carsten på 20. okt. 2021 kl. 05:39

2021-10-20T05:39:39Z

Carsten på 19. okt. 2021 kl. 13:55

2021-10-19T13:55:44Z

Carsten: Carsten flyttet siden Amund Helland:Finnernes gudelære til Amund Helland: Finnernes gudelære

2021-10-19T13:54:14Z

Carsten flyttet siden Amund Helland:Finnernes gudelære til Amund Helland: Finnernes gudelære

Carsten: Amund Helland: Finnernes gudelære

2021-10-19T13:37:06Z

Amund Helland: Finnernes gudelære

Vis endringer

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 [[Fil:Amund Helland.jpg|thumb|200px|<center>Amund Helland, malt av Erik Werenskiold i 1885</center>]]
-<center>'''[[Samerne i Finmarken]]'''<br>'''Amund Helland'''<br><br><big><big>'''Finnernes gudelære'''</big></big>
+<center>'''[[Samisk religion og mytologi|Temaside: Samisk religion og mytologi]]'''<br><br>'''[[Samerne i Finmarken]]'''<br>'''Amund Helland'''<br><br><big><big>'''Finnernes gudelære'''</big></big>
 <br>

@@ Linje 181: / Linje 181: @@
 Naar ''Rota'' plager en fin med en sær ond sygdom, bliver finnen gjerne frelst fra sin plage ved offer til ''Maylmen Radien''; men skulde ''Maylmen Radien'' ikke kunne frelse ham, da maa finnen ofre til ''Rota'' selv og graver til offer en hest ned i jorden, forat ''Rota'' paa den skal ride fra ham og ned i sit hjem ''Rota-aibmo''. ''Forbus'' skriver, at offeret til ''Rota'' sker ikke paa almindelig maade som til andre guder med slagtekreaturer, men vennerne, som kaldes til offermaaltidet, æder kjødet af hovedet, ryggen og fødderne og stænker blodet paa mange steder af træet; dette er gjort og opreist ham til ære, og er vakkert udskaaret og sat ved offeralteret, hvorpaa benene, et stykke af tungen, en del af lungerne, et stykke af hvert øre, af hjertet og svandsen lægges; derhos fæstes en død hest til jorden, forat Rota paa den skal ride bort fra dem til ''Rota-aibmo''; da kan det hænde sig, at offeret sker paa gammel vis, og hans billede gjøres i en mands lignelse, offerkreaturets ben lægges paa offeralteret, hvilke ''Rota'', som og andre afguder, skal skaffe kjød paa.
-''Olrik'' betragter Rota som dødens og sygdommens gud; paa runebommen fremstilles han undertiden med sit yndlingsoffer, en hest, ved siden eller ridende paa den. Offeret til ham bliver gravet ned i jorden helt svarende til den i Norden almindelige skik at grave et dvr levende ned i jorden mod en stor smitsom sygdom.
+''Olrik'' betragter Rota som dødens og sygdommens gud; paa runebommen fremstilles han undertiden med sit yndlingsoffer, en hest, ved siden eller ridende paa den. Offeret til ham bliver gravet ned i jorden helt svarende til den i Norden almindelige skik at grave et dyr levende ned i jorden mod en stor smitsom sygdom.
 Der er to guder, som nævnes med de finske navne ''Mader-ačče'', stamfader, og ''Mader-akka'' eller ''Mader-akko'', stammoder.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 21. okt. 2021 kl. 04:42
Linje 1:		Linje 1:
		+	{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
		+	\|- style="background-color:#e9e9e9"
		+	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
		+	\|-
		+	! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! [[Fil:Norsk.gif\|32px\|link=Amund Helland: Finnernes gudelære]] !! !! !!
		+	\|-
		+	\|}
		+

	[[Fil:Amund Helland.jpg\|thumb\|200px\|<center>Amund Helland, malt av Erik Werenskiold i 1885</center>]]		[[Fil:Amund Helland.jpg\|thumb\|200px\|<center>Amund Helland, malt av Erik Werenskiold i 1885</center>]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 21. okt. 2021 kl. 04:40
Linje 1:		Linje 1:
−	~~{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"~~
−	~~\|- style="background-color:#e9e9e9"~~
−	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
−	\|-
−	~~! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! [[Fil:Norsk.gif\|32px\|link=Amund Helland: Finnernes gudelære]] !! !! !!~~
−	\|-
−	\|}
−

	[[Fil:Amund Helland.jpg\|thumb\|200px\|<center>Amund Helland, malt av Erik Werenskiold i 1885</center>]]		[[Fil:Amund Helland.jpg\|thumb\|200px\|<center>Amund Helland, malt av Erik Werenskiold i 1885</center>]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 20. okt. 2021 kl. 05:40
Linje 1:		Linje 1:
−	č
−
	{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"		{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
	\|- style="background-color:#e9e9e9"		\|- style="background-color:#e9e9e9"

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
 |- style="background-color:#e9e9e9"
@@ Linje 132: / Linje 134: @@
 Troen paa en tordengud er vel ægte finsk, om end forestillingen om ham er paavirket af norsk tro. ''Qvigstad'' gjør i denne forbindelse opmærksom paa, at navnet Horagalles ikke var kjendt i Tromsø amt og i Finmarken.
-Tor kaldtes efter ''Forbus'' i Jukkasjärvi ''pajan-olmai'' (tordenmand) og ''ahkegas'' (ɔ: ''ac̀ekac̀''), i Arjepluog ''Horagalles'' og ''ahkegas'', i Trondhjems stift og Ume Lappmark ''Horanorja''. Torden heder nu i Jokkmokk ''ac̀a, ac̀ek'' eller ''ac̀ekac̀'', i Pite Lappmark ''ac̀a''. Dette navn staar vistnok i forbindelse med oldnorsk ekja (kjøring), sammenlign svensk åska af as-ékja (Vigfússon). I Finmarken kaldes torden ''bajan'' eller ''diermes'', paa Kolahalvøen ''tiermes. Ac̀a'' findes som første led i flere plantenavne, saaledes i ''ac̀an grasie'' (Hatfjelddalen, Sorsele), ''aconitum septentrionale''; norske navne paa denne plante, torhjelm osv., synes at indeholde navnet Tor. De fleste navne paa Tor synes efter dette at have nordisk oprindelse.
+Tor kaldtes efter ''Forbus'' i Jukkasjärvi ''pajan-olmai'' (tordenmand) og ''ahkegas'' (ɔ: ''ačekač''), i Arjepluog ''Horagalles'' og ''ahkegas'', i Trondhjems stift og Ume Lappmark ''Horanorja''. Torden heder nu i Jokkmokk ''ača, aček'' eller ''ačekač'', i Pite Lappmark ''ača''. Dette navn staar vistnok i forbindelse med oldnorsk ekja (kjøring), sammenlign svensk åska af as-ékja (Vigfússon). I Finmarken kaldes torden ''bajan'' eller ''diermes'', paa Kolahalvøen ''tiermes. Ača'' findes som første led i flere plantenavne, saaledes i ''ačan grasie'' (Hatfjelddalen, Sorsele), ''aconitum septentrionale''; norske navne paa denne plante, torhjelm osv., synes at indeholde navnet Tor. De fleste navne paa Tor synes efter dette at have nordisk oprindelse.
 Om Horagalles heder det i Nærø-manuskriptet, at en af de fornemste afguder, Horagalles, er den samme, som de gamle norske hedninger kaldte Tor gud.
@@ Linje 183: / Linje 185: @@
 ''Olrik'' betragter Rota som dødens og sygdommens gud; paa runebommen fremstilles han undertiden med sit yndlingsoffer, en hest, ved siden eller ridende paa den. Offeret til ham bliver gravet ned i jorden helt svarende til den i Norden almindelige skik at grave et dvr levende ned i jorden mod en stor smitsom sygdom.
-Der er to guder, som nævnes med de finske navne ''Mader-ac̀c̀e'', stamfader, og ''Mader-akka'' eller ''Mader-akko'', stammoder.
+Der er to guder, som nævnes med de finske navne ''Mader-ačče'', stamfader, og ''Mader-akka'' eller ''Mader-akko'', stammoder.
-''Jessen'' bemærker, at ''Mader-ac̀c̀es'' tegn ikke fandtes paa alle runebommer; thi det var kun de rigtig kyndige noaider, som kjendte ham.
+''Jessen'' bemærker, at ''Mader-aččes'' tegn ikke fandtes paa alle runebommer; thi det var kun de rigtig kyndige noaider, som kjendte ham.
 I Nærø-manuskriptet heder det, at ''Mader-akka'' tilskrives kraft til at kunne gjøre baade kvinder og dyr frugtsommelige, naar de paakalder hende.
@@ Linje 235: / Linje 237: @@
 De guddomme, som missionærerne kalder de overhimmelske guder, er laan fra kristendommen.
-Overhimmelens guder ''Radien'' optræder med tre navne: ''Radien ac̀c̀e, Radien akka'' og ''Radien bardne'', der svarer til den kristne lære om en treenig Gud, saadan som den i middelalderen i folketroen var modificeret under Mariadyrkelsen. Radien ac̀c̀e er Gud fader, Radien akka er jomfru Maria og Radien bardne er sønnen Kristus. Ved et overfladisk bekjendtskab med kirkens lære oversaa man let den Helligaand, der fortrængtes af jomfru Maria.
+Overhimmelens guder ''Radien'' optræder med tre navne: ''Radien ačče, Radien akka'' og ''Radien bardne'', der svarer til den kristne lære om en treenig Gud, saadan som den i middelalderen i folketroen var modificeret under Mariadyrkelsen. Radien ačče er Gud fader, Radien akka er jomfru Maria og Radien bardne er sønnen Kristus. Ved et overfladisk bekjendtskab med kirkens lære oversaa man let den Helligaand, der fortrængtes af jomfru Maria.
-Ac̀c̀e er et ægte finsk ord, som betyder fader. Radien betyder hersker.
+Ačče er et ægte finsk ord, som betyder fader. Radien betyder hersker.
-Om Radien ac̀c̀e, siger ''Jessen'', at han regjerede med uindskrænket magt og myndighed baade over himmel og jord, ja, over alle andre guder og over finnen selv med alt det, som er paa jorden. Dette er øiensynligt de kristnes Gud, Gud fader.
+Om Radien ačče, siger ''Jessen'', at han regjerede med uindskrænket magt og myndighed baade over himmel og jord, ja, over alle andre guder og over finnen selv med alt det, som er paa jorden. Dette er øiensynligt de kristnes Gud, Gud fader.
-Radien akka var efter finnernes forestilling hustru til Radien ac̀c̀e; akka betyder en hustru. Hun er, som berørt, her i den finske mythologi kommet istedetfor den Helligaand, hvorved der fremkommer sammen med Radien bardne fader, hustru og søn.
+Radien akka var efter finnernes forestilling hustru til Radien ačče; akka betyder en hustru. Hun er, som berørt, her i den finske mythologi kommet istedetfor den Helligaand, hvorved der fremkommer sammen med Radien bardne fader, hustru og søn.
-Radien ac̀c̀es søn var Radien bardne, Herrens søn, og han er paa runebommen tildels aftegnet i menneskelig skikkelse.
+Radien aččes søn var Radien bardne, Herrens søn, og han er paa runebommen tildels aftegnet i menneskelig skikkelse.
 Gamle gnostiske sekter opfattede den Helligaand som kvindelig, kanske snarest under indflydelse af benævnelsen den hellige Sofia (visdom), som er hunkjønsord.
@@ Linje 275: / Linje 277: @@
 Hos disse guddomme gjenfinder vi maaske de eventyrpersoner, som er almindelige hos os, en raader over alle skogens dyr, en over alle fuglene og en over fiskene. Det samme berettes i russiske eventyr, saa det behøver ikke at være norsk laan.
-Der var og en gud for vandet eller fiskeriet, ''C̀acce-olmai''. Vandguden kaldes af ''J. Kildal Kiase olmai'' (ɔ: C̀acce-olmai, vandmanden). Ham loves offer, forat han ikke skal gjøre skade tilvands.
+Der var og en gud for vandet eller fiskeriet, ''Čacce-olmai''. Vandguden kaldes af ''J. Kildal Kiase olmai'' (ɔ: Čacce-olmai, vandmanden). Ham loves offer, forat han ikke skal gjøre skade tilvands.
 ''Forbus'' skriver: «For	 Casolmai	 eller	 gud	 for	fiskeri skal om julen drikkes skaalen af et horn; da vender man sig om to gange mod solen og slaar drikken ned; paa det sted lægges fisk, kjød eller anden mad. Nogle holder for, at denne Casolmai skulde være Strotagalles (julekongen).»
@@ Linje 357: / Linje 359: @@
 ''Tziackalag'' er et slags djævle som smaa børn. Disse fangede de i gamle tider i bjerge ved melkegrød paa et malet russefad, ved malede russeskeer, et nyt par komager og et nyt baand etc. Samme djævle siges at bo i vildmarken, og finnerne æder dem op; disse smaa spøgelser smager nydelig, fortælles der.
-''Leem'' siger, at de saakaldte '' c̀akkalaggak'' af en del troedes at være spøgelser i smaa børns gestalt, men at en porsangerfin beskrev dem for ham som et slags smaa dyr, der holdt sig i dybe vandkilder og i sin skikkelse meget lignede smaa børn uden haar og røst. Deres kjød var efter finnens beretning meget nydeligt. De fangedes paa den maade, at man ved bredden af den vandkilde, hvor de havde sit tilhold, satte smør i et fad eller andet kar, og efterat de var komne op at æde af samme, skjød dem; men de skulde være meget rare at bekomme.
+''Leem'' siger, at de saakaldte '' čakkalaggak'' af en del troedes at være spøgelser i smaa børns gestalt, men at en porsangerfin beskrev dem for ham som et slags smaa dyr, der holdt sig i dybe vandkilder og i sin skikkelse meget lignede smaa børn uden haar og røst. Deres kjød var efter finnens beretning meget nydeligt. De fangedes paa den maade, at man ved bredden af den vandkilde, hvor de havde sit tilhold, satte smør i et fad eller andet kar, og efterat de var komne op at æde af samme, skjød dem; men de skulde være meget rare at bekomme.
 Brugen af det kristelige ''daabens og alterens sakramente'' optog ogsaa finnerne, men de brugte disse paa sin egen maade og til ære ogsaa for sine guder.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Finnernes gudelære]] !!  !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Amund Helland: Finnernes gudelære]] !!  !!  !!
 |-
 |}

← Eldre revisjon	Revisjonen fra 19. okt. 2021 kl. 13:54
(Ingen forskjell)