Bemærkninger om en gammel bygning i nordboernes Vinland - Revisjonshistorikk

Jesper på 25. mai 2019 kl. 11:08

2019-05-25T11:08:29Z

Knut på 24. mai 2019 kl. 08:49

2019-05-24T08:49:38Z

Knut på 24. mai 2019 kl. 08:48

2019-05-24T08:48:06Z

Knut på 24. mai 2019 kl. 08:33

2019-05-24T08:33:00Z

Vis endringer

Knut på 25. apr. 2019 kl. 08:52

2019-04-25T08:52:30Z

Knut på 25. apr. 2019 kl. 08:36

2019-04-25T08:36:55Z

Knut: Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp…

2019-04-25T08:36:06Z

Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp…

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bemærkninger om en gammel bygning i nordboernes Vinland]] !! !!
|-
|}

[[Fil:Carl Christian Rafn.jpg|thumb|220px|<center>Carl Christian Rafn 1795-1864 </center>]]

<center><big>'''Bemærkninger om en gammel bygning i nordboernes Vinland'''</big>

 Af '''Carl Christian Rafn'''

 ''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie'' Det kongelige nordiske Oldskrift-selskab Kjøbenhavn 1840</center>

TEKST UNDER ARBEID

----

==Fodnoter==

<references/>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:C. C. Rafn]]

@@ Linje 47: / Linje 47: @@
 [[Fil:Tab VII Krypten i Viborg kirke.png|thumb|300px|Fig. 6. Krypten i Viborg kirke.]]''Cryptaen i Viborg'' (Fig. 6) under den derværende Domkirke, tidligere benævnt Ecclesia cathedralis beatæ Mariæ virginis. Denne Kirke skal oprindelig være bygget i det 11te Aarhundrede under Kong Knud den Stores eller hans nærmeste Efterfølgeres Regjering, men den blev, da den fandtes for liden, under Kong Nicolaus's Regjering, omtrent 1128, langt større fra Grunden af ombygt, dog fuldførtes den først ved Aaret 1169. Imidlertid kan man med temmelig Sikkerhed henføre Cryptaen til Begyndelsen af det 12te Aarhundrede, ligesom den under Domkirken i Lund, med hvilken den har en saa stor Lighed.
-'Bjernede Kirke ved Sorø'', først opført omtrent i Midten af det 12te Aarhundrede af Ebbe, en Søn af Skjalm Hvide og Broder til Erkebiskop Absalons Fader Asker Ryg, og ombygt af Steen af Ebbes Søn Sune, den af Knytlinga Saga bekjendte Helt, der paa Toget til Rygen 1168 sendtes af Kong Valdemar den Første ind i Borgen Arkona, for at nedhugge Svantevits Gudebillede. Denne Rundbygning er, som Architecturen ogsaa udviser (jfr. Fig. 7) fra en noget senere Tid. Her i Danmark findes endnu flere Rundbygninger fra hin ældre Periode; af disse bør nævnes Thorsager Kirke i Jylland, der efter Beskrivelsen har Lighed med Bjernede og fire paa Bornholm, nemlig St. Laurentii, St. Nicolai, St. Olai og Alle Helgens eller Nykirke, af hvilke den førstnævnte, som nu kaldes Øster-Larskirke, maaskee fortjener størst Opmærksomhed formedelst en i samme værende indre Rundbygning.
+''Bjernede Kirke ved Sorø'', først opført omtrent i Midten af det 12te Aarhundrede af Ebbe, en Søn af Skjalm Hvide og Broder til Erkebiskop Absalons Fader Asker Ryg, og ombygt af Steen af Ebbes Søn Sune, den af Knytlinga Saga bekjendte Helt, der paa Toget til Rygen 1168 sendtes af Kong Valdemar den Første ind i Borgen Arkona, for at nedhugge Svantevits Gudebillede. Denne Rundbygning er, som Architecturen ogsaa udviser (jfr. Fig. 7) fra en noget senere Tid. Her i Danmark findes endnu flere Rundbygninger fra hin ældre Periode; af disse bør nævnes Thorsager Kirke i Jylland, der efter Beskrivelsen har Lighed med Bjernede og fire paa Bornholm, nemlig St. Laurentii, St. Nicolai, St. Olai og Alle Helgens eller Nykirke, af hvilke den førstnævnte, som nu kaldes Øster-Larskirke, maaskee fortjener størst Opmærksomhed formedelst en i samme værende indre Rundbygning.
 Hvortil har den forcolumbiske Bygning i Newport oprindelig været bestemt? er et Spørgsmaal man ved den første Beskuelse gjør sig. At den har været opført med den Hovedbestemmelse, at tjene som et Vagttaarn, som Dr. Webb har tænkt paa, tør jeg ikke antage, endskjøndt det vel kan være rimeligt at den tillige kan være benyttet til derfra at have Udsigt over det tilgrændsende Farvand. Derimod er jeg mere tilbøielig til at formene, at den har haft en hellig Bestemmelse.

@@ Linje 57: / Linje 57: @@
 Den forcolumbiske Bygning i Newport har en saa stor Lighed og Overeensstemmelse med denne ottekantede, at det maa ansees for meget rimeligt, at den har haft en lignende christelig Bestemmelse, og har mulig hørt til en Kirke eller et Kloster, som de gamle Nordboer have opført i Viinland. Her i Norden bleve ved Reformationens Indførelse Klosterne nedlagde og Bygningerne for det meste nedbrudte eller omdannede. Vi ere saaledes ikke i Stand til hos os at fremvise en lignende Bygning. Af tilhugne Stene at slutte, som oprindelig have siddet i en af de til det ovenfor omtalte Vestervig Kloster hørende, nu nedrevne, Bygninger, maa man antage at denne har været ottekantet , sandsynligvis et til Klosteret hørende Baptisterium lig det ved Mellifont Abedi. Disse Stene ere nu anvendte til en Brøndindhegning, som man, for at kunne benytte dem uden videre Tildannelse, har maattet give en octagonal Form.
-[[Fil:Tab IX Mellifont Abbey.png|thumb|300px|Fig. 8. Melifont Abbedi.]]Den Forestilling, jeg af det 12te Aarhundredes sparsomme Efterretninger har opfattet om Forholdet med Hensyn til America til den Tid, vil jeg her fremsætte, i det jeg maa overlade til den heldigere Fremtid, i hvilken sikkert flere Oplysninger ville bringes for Dagen, nøiere at opklare, berigtige eller stadfæste hvad jeg, ikkun ledet af de for Haanden værende svage Vink, troer at kunne skimte.
+[[Fil:Tab IX Melifont Abbey.png|thumb|300px|Fig. 8. Mellifont Abbedi.]]Den Forestilling, jeg af det 12te Aarhundredes sparsomme Efterretninger har opfattet om Forholdet med Hensyn til America til den Tid, vil jeg her fremsætte, i det jeg maa overlade til den heldigere Fremtid, i hvilken sikkert flere Oplysninger ville bringes for Dagen, nøiere at opklare, berigtige eller stadfæste hvad jeg, ikkun ledet af de for Haanden værende svage Vink, troer at kunne skimte.
 Grønlands Befolkning var ved dette Aarhundredes Begyndelse betydelig tiltaget, Kirker vare opførte i mange Fjorde saavel i Østbygden som ogsaa i Vestbygden, Colonier vare anlagte i Viinland, som ved sit mildere Klima og sine rigere Næringskilder havde draget mange til sig, rimeligviis ogsaa i Markland. Uafhængighedsfølelsen hos det djerve og frisindede Folk, Bygdernes afsondrede Beliggenhed i saa mange, tildeels fjernt fra hinanden beliggende Fjorde, hvori Seiladsen en stor Deel af Aaret var besværlig, Vanskeligheden, ja vel endogsaa Umuligheden for nogen af Islands Biskopper at have Tilsyn med Folkets kirkelige Anliggender, alt dette tilsammen opvakte det Ønske hos Grønlands Beboere, at Landet maatte faae sin egen Biskop. De have da i den Anledning henvendt sig til Gissur Isleifson, tidligere Biskop over hele Island, men nu, siden 1106, da en særskilt Biskop beskikkedes til Holum, alene Biskop til Skalholt.  Rimeligviis efter fælles Overlæg med Sæmund Frode paa Odde, med Thorlak Runolfson og andre Gissurs Fortrolige, er nu Erik Gnupson bleven udseet til foreløbigen at varetage en Biskops Functioner paa Grønland, en Mand af anseet Slægt, nedstammende gjennem den christne Landnamsmand Örlyg paa Esiuberg fra Sogns gamle Herser i Norge og gjennem Goden Grimkel paa Blaaskov fra dennes Fader Bjørn Gullbere paa Gullberestad, som i Landnamstiden tog den søndre Reikedal i Besiddelse. Sandsynligviis har Erik, hvis Slægt boede paa Sønderlandet i Nærheden af Odde, i sin Ungdom besøgt den Skole, som Sæmund Sigfusson efter sin Hjemkomst fra Frankrig der havde aabnet. Efterat være overdragen det biskoppelige Hverv, men uden endnu at være af Pave eller Erkebiskop formelig beskikket og indviet, er da Erik i Aaret 1112 eller 1113 (i Henhold til flere Annalers Beretning) reist over til Grønland. Der har han under Navn af Biskop fungeret som Kirkevisitator i adskillige Aar, og er ved indløbne Efterretninger fra Viinland om Kirkens betrængte Tilstand i dette fra Moderlandet saa fjernt beliggende Land foranlediget til den Beslutning at reise did, for at bestyrke sine der bosiddende Landsmænd til Vedholdenhed i Troen, og omvende dem som endnu vare Hedninge. Han er da reist tilbage til Island senest i Aaret 1120. Da havde Thorlak Runolfson to Aar forud besteget Skalholts Bispestol. Til denne værdige Prælat, hans Jevnaldrende og maaskee fordums Medstuderende, har han da henvendt sig, til Dattersønnen af den i America i Aaret 1008 fødte Snorre Thorfiuson, som selv har bevaret og sikkert nedskrevet de dyrebare Efterretninger vi have om hans Oldeforældres Thorfinn Karlsefnes og Gudrids Reiser. Bestyrket i sin Beslutning at drage til Viinland ved hans Raad, og forsynet med Anbefalingsbrev fra ham, er han da reist til Danmark, og er i Begyndelsen af Aaret 1121 af Erkebiskop Adser i Lund bleven indviet til sit hellige Kald. Enten har han da umiddelbar fra Danmark begivet sig til Viinland, eller, som vel er rimeligere, er i Foraaret reist tilbage til Island, for den samme Sommer med flere Præster og Nybyggere at drage til sin nye Bestemmelse. Som indviet Biskop til Grønland, vilde han begynde sin Function med at varetage den derfra udgaaede Colonies kirkelige Anliggender, og det har maaskee oprindelig været hans Agt, naar han havde faaet dem befæstede, at vende tilbage til Grønland. Efterat være ankommen til Viinland, har han imidlertid hesluttet sig til at tage der fast Sæde.

@@ Linje 57: / Linje 57: @@
 Den forcolumbiske Bygning i Newport har en saa stor Lighed og Overeensstemmelse med denne ottekantede, at det maa ansees for meget rimeligt, at den har haft en lignende christelig Bestemmelse, og har mulig hørt til en Kirke eller et Kloster, som de gamle Nordboer have opført i Viinland. Her i Norden bleve ved Reformationens Indførelse Klosterne nedlagde og Bygningerne for det meste nedbrudte eller omdannede. Vi ere saaledes ikke i Stand til hos os at fremvise en lignende Bygning. Af tilhugne Stene at slutte, som oprindelig have siddet i en af de til det ovenfor omtalte Vestervig Kloster hørende, nu nedrevne, Bygninger, maa man antage at denne har været ottekantet , sandsynligvis et til Klosteret hørende Baptisterium lig det ved Mellifont Abedi. Disse Stene ere nu anvendte til en Brøndindhegning, som man, for at kunne benytte dem uden videre Tildannelse, har maattet give en octagonal Form.
-[[Fil:Tab IX Melifont Abbey.png|thumb|300px|Fig. 8. Melifont Abbedi.]]Den Forestilling, jeg af det 12te Aarhundredes sparsomme Efterretninger har opfattet om Forholdet med Hensyn til America til den Tid, vil jeg her fremsætte, i det jeg maa overlade til den heldigere Fremtid, i hvilken sikkert flere Oplysninger ville bringes for Dagen, nøiere at opklare, berigtige eller stadfæste hvad jeg, ikkun ledet af de for Haanden værende svage Vink, troer at kunne skimte.
+[[Fil:Tab IX Mellifont Abbey.png|thumb|300px|Fig. 8. Melifont Abbedi.]]Den Forestilling, jeg af det 12te Aarhundredes sparsomme Efterretninger har opfattet om Forholdet med Hensyn til America til den Tid, vil jeg her fremsætte, i det jeg maa overlade til den heldigere Fremtid, i hvilken sikkert flere Oplysninger ville bringes for Dagen, nøiere at opklare, berigtige eller stadfæste hvad jeg, ikkun ledet af de for Haanden værende svage Vink, troer at kunne skimte.
 Grønlands Befolkning var ved dette Aarhundredes Begyndelse betydelig tiltaget, Kirker vare opførte i mange Fjorde saavel i Østbygden som ogsaa i Vestbygden, Colonier vare anlagte i Viinland, som ved sit mildere Klima og sine rigere Næringskilder havde draget mange til sig, rimeligviis ogsaa i Markland. Uafhængighedsfølelsen hos det djerve og frisindede Folk, Bygdernes afsondrede Beliggenhed i saa mange, tildeels fjernt fra hinanden beliggende Fjorde, hvori Seiladsen en stor Deel af Aaret var besværlig, Vanskeligheden, ja vel endogsaa Umuligheden for nogen af Islands Biskopper at have Tilsyn med Folkets kirkelige Anliggender, alt dette tilsammen opvakte det Ønske hos Grønlands Beboere, at Landet maatte faae sin egen Biskop. De have da i den Anledning henvendt sig til Gissur Isleifson, tidligere Biskop over hele Island, men nu, siden 1106, da en særskilt Biskop beskikkedes til Holum, alene Biskop til Skalholt.  Rimeligviis efter fælles Overlæg med Sæmund Frode paa Odde, med Thorlak Runolfson og andre Gissurs Fortrolige, er nu Erik Gnupson bleven udseet til foreløbigen at varetage en Biskops Functioner paa Grønland, en Mand af anseet Slægt, nedstammende gjennem den christne Landnamsmand Örlyg paa Esiuberg fra Sogns gamle Herser i Norge og gjennem Goden Grimkel paa Blaaskov fra dennes Fader Bjørn Gullbere paa Gullberestad, som i Landnamstiden tog den søndre Reikedal i Besiddelse. Sandsynligviis har Erik, hvis Slægt boede paa Sønderlandet i Nærheden af Odde, i sin Ungdom besøgt den Skole, som Sæmund Sigfusson efter sin Hjemkomst fra Frankrig der havde aabnet. Efterat være overdragen det biskoppelige Hverv, men uden endnu at være af Pave eller Erkebiskop formelig beskikket og indviet, er da Erik i Aaret 1112 eller 1113 (i Henhold til flere Annalers Beretning) reist over til Grønland. Der har han under Navn af Biskop fungeret som Kirkevisitator i adskillige Aar, og er ved indløbne Efterretninger fra Viinland om Kirkens betrængte Tilstand i dette fra Moderlandet saa fjernt beliggende Land foranlediget til den Beslutning at reise did, for at bestyrke sine der bosiddende Landsmænd til Vedholdenhed i Troen, og omvende dem som endnu vare Hedninge. Han er da reist tilbage til Island senest i Aaret 1120. Da havde Thorlak Runolfson to Aar forud besteget Skalholts Bispestol. Til denne værdige Prælat, hans Jevnaldrende og maaskee fordums Medstuderende, har han da henvendt sig, til Dattersønnen af den i America i Aaret 1008 fødte Snorre Thorfiuson, som selv har bevaret og sikkert nedskrevet de dyrebare Efterretninger vi have om hans Oldeforældres Thorfinn Karlsefnes og Gudrids Reiser. Bestyrket i sin Beslutning at drage til Viinland ved hans Raad, og forsynet med Anbefalingsbrev fra ham, er han da reist til Danmark, og er i Begyndelsen af Aaret 1121 af Erkebiskop Adser i Lund bleven indviet til sit hellige Kald. Enten har han da umiddelbar fra Danmark begivet sig til Viinland, eller, som vel er rimeligere, er i Foraaret reist tilbage til Island, for den samme Sommer med flere Præster og Nybyggere at drage til sin nye Bestemmelse. Som indviet Biskop til Grønland, vilde han begynde sin Function med at varetage den derfra udgaaede Colonies kirkelige Anliggender, og det har maaskee oprindelig været hans Agt, naar han havde faaet dem befæstede, at vende tilbage til Grønland. Efterat være ankommen til Viinland, har han imidlertid hesluttet sig til at tage der fast Sæde.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 25. apr. 2019 kl. 08:52
Linje 7:		Linje 7:
	\|}		\|}

−	[[Fil:Carl Christian Rafn.jpg\|thumb\|220px\|<center>Carl Christian Rafn 1795-1864 </center>]]	+	[[Fil:Carl Christian Rafn.jpg\|thumb\|220px\|<center>Carl Christian Rafn (1795-1864) </center>]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 25. apr. 2019 kl. 08:36
Linje 15:		Linje 15:

	<br><br>''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie''<br>Det kongelige nordiske Oldskrift-selskab<br>Kjøbenhavn<br>1840</center>		<br><br>''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie''<br>Det kongelige nordiske Oldskrift-selskab<br>Kjøbenhavn<br>1840</center>
		+
		+