Den bedste oversættelse af Vølvens Spådom - Revisjonshistorikk

Carsten på 13. des. 2015 kl. 09:08

2015-12-13T09:08:34Z

Carsten på 13. des. 2015 kl. 09:07

2015-12-13T09:07:14Z

Jesper: Tilføjet henvisninger til de relevante tekster

2015-09-08T19:35:49Z

Tilføjet henvisninger til de relevante tekster

Vis endringer

Carsten på 8. sep. 2015 kl. 17:39

2015-09-08T17:39:57Z

Carsten på 8. sep. 2015 kl. 17:19

2015-09-08T17:19:48Z

Carsten på 8. sep. 2015 kl. 16:52

2015-09-08T16:52:48Z

Carsten på 8. sep. 2015 kl. 16:13

2015-09-08T16:13:29Z

Carsten på 8. sep. 2015 kl. 14:17

2015-09-08T14:17:22Z

Vis endringer

Carsten på 8. sep. 2015 kl. 09:27

2015-09-08T09:27:18Z

Carsten på 8. sep. 2015 kl. 09:16

2015-09-08T09:16:42Z

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 13. des. 2015 kl. 09:08
Linje 267:		Linje 267:


−	[[Fil:Carl A. E. Jessen.jpg\|thumb\|~~200px~~\|<small><center>C. A. E. Jessen</center></small>]]<big>'''1867 – E. Jessen: [[Eddadigte (C. A. E. Jessen)\|Kort nordisk Gudelære]]'''</big>	+	[[Fil:Carl A. E. Jessen.jpg\|thumb\|150px\|<small><center>C. A. E. Jessen</center></small>]]<big>'''1867 – E. Jessen: [[Eddadigte (C. A. E. Jessen)\|Kort nordisk Gudelære]]'''</big>

	De fleste mytologiske digte samt dele af Snorris Edda er her oversat til undervisningsbrug. Snorris Edda er kraftigt barberet og omredigeret, så kun de mytologiske oplysninger og selve myterne er med, ordnet efter oversætterens eget system. Digt-citater i Snorris tekst medtages stort set ikke. Eddadigtene er oversat efter Bugges dengang netop udkomne udgave, og dennes excurs-forslag til ombytning af versene i ‘Vølvespå’ er blevet fulgt. Versene er her blevet ‘normaliseret’ til otte linier hver, så vers med færre linier opfattes som om noget er gået tabt (markeres med stiplede linier), og vers med flere linier bliver afkortet (de ‘kasserede’ linier står dog som fodnoter – og dværgeremsen er også gjort til en note). Eddadigtningens regler er fulgt lidt tilfældigt, men ordvalget går meget tæt på originalen – nogle steder så tæt at det næsten ikke er oversat. Poetisk ligner det mest en rå-oversættelse der mangler at blive bearbejdet og gjort færdig.		De fleste mytologiske digte samt dele af Snorris Edda er her oversat til undervisningsbrug. Snorris Edda er kraftigt barberet og omredigeret, så kun de mytologiske oplysninger og selve myterne er med, ordnet efter oversætterens eget system. Digt-citater i Snorris tekst medtages stort set ikke. Eddadigtene er oversat efter Bugges dengang netop udkomne udgave, og dennes excurs-forslag til ombytning af versene i ‘Vølvespå’ er blevet fulgt. Versene er her blevet ‘normaliseret’ til otte linier hver, så vers med færre linier opfattes som om noget er gået tabt (markeres med stiplede linier), og vers med flere linier bliver afkortet (de ‘kasserede’ linier står dog som fodnoter – og dværgeremsen er også gjort til en note). Eddadigtningens regler er fulgt lidt tilfældigt, men ordvalget går meget tæt på originalen – nogle steder så tæt at det næsten ikke er oversat. Poetisk ligner det mest en rå-oversættelse der mangler at blive bearbejdet og gjort færdig.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 13. des. 2015 kl. 09:07
Linje 267:		Linje 267:


−	[[Fil:C. A. E. Jessen.~~gif~~\|thumb\|200px\|<small><center>C. A. E. Jessen</center></small>]]<big>'''1867 – E. Jessen: [[Eddadigte (C. A. E. Jessen)\|Kort nordisk Gudelære]]'''</big>	+	[[Fil:Carl A. E. Jessen.jpg\|thumb\|200px\|<small><center>C. A. E. Jessen</center></small>]]<big>'''1867 – E. Jessen: [[Eddadigte (C. A. E. Jessen)\|Kort nordisk Gudelære]]'''</big>

	De fleste mytologiske digte samt dele af Snorris Edda er her oversat til undervisningsbrug. Snorris Edda er kraftigt barberet og omredigeret, så kun de mytologiske oplysninger og selve myterne er med, ordnet efter oversætterens eget system. Digt-citater i Snorris tekst medtages stort set ikke. Eddadigtene er oversat efter Bugges dengang netop udkomne udgave, og dennes excurs-forslag til ombytning af versene i ‘Vølvespå’ er blevet fulgt. Versene er her blevet ‘normaliseret’ til otte linier hver, så vers med færre linier opfattes som om noget er gået tabt (markeres med stiplede linier), og vers med flere linier bliver afkortet (de ‘kasserede’ linier står dog som fodnoter – og dværgeremsen er også gjort til en note). Eddadigtningens regler er fulgt lidt tilfældigt, men ordvalget går meget tæt på originalen – nogle steder så tæt at det næsten ikke er oversat. Poetisk ligner det mest en rå-oversættelse der mangler at blive bearbejdet og gjort færdig.		De fleste mytologiske digte samt dele af Snorris Edda er her oversat til undervisningsbrug. Snorris Edda er kraftigt barberet og omredigeret, så kun de mytologiske oplysninger og selve myterne er med, ordnet efter oversætterens eget system. Digt-citater i Snorris tekst medtages stort set ikke. Eddadigtene er oversat efter Bugges dengang netop udkomne udgave, og dennes excurs-forslag til ombytning af versene i ‘Vølvespå’ er blevet fulgt. Versene er her blevet ‘normaliseret’ til otte linier hver, så vers med færre linier opfattes som om noget er gået tabt (markeres med stiplede linier), og vers med flere linier bliver afkortet (de ‘kasserede’ linier står dog som fodnoter – og dværgeremsen er også gjort til en note). Eddadigtningens regler er fulgt lidt tilfældigt, men ordvalget går meget tæt på originalen – nogle steder så tæt at det næsten ikke er oversat. Poetisk ligner det mest en rå-oversættelse der mangler at blive bearbejdet og gjort færdig.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 8. sep. 2015 kl. 17:39
Linje 50:		Linje 50:


−	[[Fil:~~Peder Hansen~~ Resen.jpg\|thumb\|150px\|<small><center>P. H. Resen</center></small>]]<big>'''1665 – P. H. Resen: Edda Islandorum'''</big>	+	[[Fil:P.H.Resen.jpg\|thumb\|150px\|<small><center>P. H. Resen</center></small>]]<big>'''1665 – P. H. Resen: Edda Islandorum'''</big>

	Dette er den første trykte udgave af Snorris Edda, med latinsk og den første danske oversættelse. Resen stod for udgivelsen, men det var formodentlig S. Stephanius der allerede omkring 1640 havde fordansket Snorri og citaterne fra ‘Sybillæ Spaadom’ som tillæg til Magnús Ólafssons håndskriftudgave af Edda. Både gengivelsen af originalteksten og den danske oversættelse er fejlfyldte og mangelfulde, og eddadigtningens regler er ikke fulgt. Men den latinske oversættelse var med til at udbrede kendskabet til nordisk mytologi i Europas lærde kredse.		Dette er den første trykte udgave af Snorris Edda, med latinsk og den første danske oversættelse. Resen stod for udgivelsen, men det var formodentlig S. Stephanius der allerede omkring 1640 havde fordansket Snorri og citaterne fra ‘Sybillæ Spaadom’ som tillæg til Magnús Ólafssons håndskriftudgave af Edda. Både gengivelsen af originalteksten og den danske oversættelse er fejlfyldte og mangelfulde, og eddadigtningens regler er ikke fulgt. Men den latinske oversættelse var med til at udbrede kendskabet til nordisk mytologi i Europas lærde kredse.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 8. sep. 2015 kl. 17:19
Linje 389:		Linje 389:


−	<big>'''1874 – R. F. Holm: Mundsmag af den ældre Edda'''</big>	+	[[Fil:Rasmus Jensen Holm 1838-1917.jpg\|thumb\|150px\|<small><center>Rasmus J. Holm</center></small>]]<big>'''1874 – R. F. Holm: Mundsmag af den ældre Edda'''</big>

	Oversættelse af ‘Vølvens Spaadom’, ‘Vejtams Kvide’, ‘Vavtrudnes-Maal’ og ‘Vers af Havamaal’. Vølvens Spaadom havde været udgivet året før i “Nordisk Maanedsskrift for folkelig og kristelig Oplysning”. Oversat efter Svend Grundtvigs udgave (med ombyttede vers), men med mange udeladelser (over en tredjedel af digtet!). Der er rokeret frit om på linierne. Versene er ‘normaliseret’ til otte linier, så de lange vers er forkortede og korte vers er forlænget med oversætterens egne tildigtninger. Poetisk flyder det let (måske for let), men eddadigtningens regler er kun fulgt tilfældigt. Bogen blev genudgivet i en lidt forbedret udgave i 1886, hvortil ‘Tryms Kvide’ også var blevet oversat.		Oversættelse af ‘Vølvens Spaadom’, ‘Vejtams Kvide’, ‘Vavtrudnes-Maal’ og ‘Vers af Havamaal’. Vølvens Spaadom havde været udgivet året før i “Nordisk Maanedsskrift for folkelig og kristelig Oplysning”. Oversat efter Svend Grundtvigs udgave (med ombyttede vers), men med mange udeladelser (over en tredjedel af digtet!). Der er rokeret frit om på linierne. Versene er ‘normaliseret’ til otte linier, så de lange vers er forkortede og korte vers er forlænget med oversætterens egne tildigtninger. Poetisk flyder det let (måske for let), men eddadigtningens regler er kun fulgt tilfældigt. Bogen blev genudgivet i en lidt forbedret udgave i 1886, hvortil ‘Tryms Kvide’ også var blevet oversat.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 8. sep. 2015 kl. 16:52
Linje 267:		Linje 267:


−	<big>'''1867 – E. Jessen: Kort nordisk Gudelære'''</big>	+	[[Fil:C. A. E. Jessen.gif\|thumb\|200px\|<small><center>C. A. E. Jessen</center></small>]]<big>'''1867 – E. Jessen: Kort nordisk Gudelære'''</big>

	De fleste mytologiske digte samt dele af Snorris Edda er her oversat til undervisningsbrug. Snorris Edda er kraftigt barberet og omredigeret, så kun de mytologiske oplysninger og selve myterne er med, ordnet efter oversætterens eget system. Digt-citater i Snorris tekst medtages stort set ikke. Eddadigtene er oversat efter Bugges dengang netop udkomne udgave, og dennes excurs-forslag til ombytning af versene i ‘Vølvespå’ er blevet fulgt. Versene er her blevet ‘normaliseret’ til otte linier hver, så vers med færre linier opfattes som om noget er gået tabt (markeres med stiplede linier), og vers med flere linier bliver afkortet (de ‘kasserede’ linier står dog som fodnoter – og dværgeremsen er også gjort til en note). Eddadigtningens regler er fulgt lidt tilfældigt, men ordvalget går meget tæt på originalen – nogle steder så tæt at det næsten ikke er oversat. Poetisk ligner det mest en rå-oversættelse der mangler at blive bearbejdet og gjort færdig.		De fleste mytologiske digte samt dele af Snorris Edda er her oversat til undervisningsbrug. Snorris Edda er kraftigt barberet og omredigeret, så kun de mytologiske oplysninger og selve myterne er med, ordnet efter oversætterens eget system. Digt-citater i Snorris tekst medtages stort set ikke. Eddadigtene er oversat efter Bugges dengang netop udkomne udgave, og dennes excurs-forslag til ombytning af versene i ‘Vølvespå’ er blevet fulgt. Versene er her blevet ‘normaliseret’ til otte linier hver, så vers med færre linier opfattes som om noget er gået tabt (markeres med stiplede linier), og vers med flere linier bliver afkortet (de ‘kasserede’ linier står dog som fodnoter – og dværgeremsen er også gjort til en note). Eddadigtningens regler er fulgt lidt tilfældigt, men ordvalget går meget tæt på originalen – nogle steder så tæt at det næsten ikke er oversat. Poetisk ligner det mest en rå-oversættelse der mangler at blive bearbejdet og gjort færdig.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 8. sep. 2015 kl. 16:13
Linje 219:		Linje 219:


−	<big>'''1865 – V. B. Hjort: Den gamle Edda eller Oldemo’r'''</big>	+	[[Fil:V. B. Hjort.jpg\|thumb\|150px\|<small><center>V. B. Hjort</center></small>]]<big>'''1865 – V. B. Hjort: Den gamle Edda eller Oldemo’r'''</big>

	Omfatter hele eddadigtningen. Vølvens Spådom blev udgivet allerede i 1860, i den lille bog “Valasangen, Ravnegaldret og Viismandstalen”. I den komplette edda-udgave kaldes digtet ‘Valas Sandsagn’, oversat efter P.A. Munchs udgave af originalteksten fra 1847. Det betyder at versene er byttet om, vers er delt over og indsat forskellige steder, linier er rokeret om, osv. Oversætteren har forholdt sig meget frit til forlægget, broderet på det og indført enderim, der ellers ikke bruges i eddadigtningen. Poetisk giver det lidt fornemmelse af børnerim – specielt i forbindelse med navne som ‘Lukøje’, ‘Bussemand’, ‘Luskibusk’ eller ‘Listigkrop Loke’ – men også en snert af ‘grundtvigsk fynd’. Originalen er dog langt væk.		Omfatter hele eddadigtningen. Vølvens Spådom blev udgivet allerede i 1860, i den lille bog “Valasangen, Ravnegaldret og Viismandstalen”. I den komplette edda-udgave kaldes digtet ‘Valas Sandsagn’, oversat efter P.A. Munchs udgave af originalteksten fra 1847. Det betyder at versene er byttet om, vers er delt over og indsat forskellige steder, linier er rokeret om, osv. Oversætteren har forholdt sig meget frit til forlægget, broderet på det og indført enderim, der ellers ikke bruges i eddadigtningen. Poetisk giver det lidt fornemmelse af børnerim – specielt i forbindelse med navne som ‘Lukøje’, ‘Bussemand’, ‘Luskibusk’ eller ‘Listigkrop Loke’ – men også en snert af ‘grundtvigsk fynd’. Originalen er dog langt væk.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 8. sep. 2015 kl. 09:27
Linje 30:		Linje 30:


−	<big>'''Udgaverne'''</big>	+	[[Fil:Codex Regius3.jpg\|thumb\|300px\|<small><center>Codex Regius (Kongebogen)<br> Vølvens Spådom v. 31-45</center></small>]]<big>'''Udgaverne'''</big>

	Når digtet skal oversættes, er den første opgave altså at finde ud af hvilken version der skal ligge til grundlag. Håndskrifterne er derudover meget svære at læse. Det vrimler med mærkelige forkortelsestegn, og teksten er skrevet ud i en køre, uden tegnsætning eller opstilling i vers. Stort bogstav markerer nyt vers, men navne er skrevet med småt. Dele af håndskrifterne er også beskadigede, udtværede eller på anden måde ulæselige. Der bliver derfor altid oversat efter redigerede udgaver af teksten. Før i tiden var disse udgaver ikke blot læsbare versioner af håndskrifterne, men også omredigerede og ‘forbedrede’ rekonstruktioner af teoretiske ‘oprindelige’ digte. Det gik især hårdt ud over Vølvens Spådom og invaliderer mange af de gamle danske oversættelser.		Når digtet skal oversættes, er den første opgave altså at finde ud af hvilken version der skal ligge til grundlag. Håndskrifterne er derudover meget svære at læse. Det vrimler med mærkelige forkortelsestegn, og teksten er skrevet ud i en køre, uden tegnsætning eller opstilling i vers. Stort bogstav markerer nyt vers, men navne er skrevet med småt. Dele af håndskrifterne er også beskadigede, udtværede eller på anden måde ulæselige. Der bliver derfor altid oversat efter redigerede udgaver af teksten. Før i tiden var disse udgaver ikke blot læsbare versioner af håndskrifterne, men også omredigerede og ‘forbedrede’ rekonstruktioner af teoretiske ‘oprindelige’ digte. Det gik især hårdt ud over Vølvens Spådom og invaliderer mange af de gamle danske oversættelser.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Emblas Ask]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den bedste oversættelse af Vølvens Spådom]] !!  !!
 |-
 |}