Jesper på 28. des. 2014 kl. 17:18

2014-12-28T17:18:28Z

Jesper på 19. jun. 2013 kl. 17:05

2013-06-19T17:05:28Z

Jesper: FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Snorre Sturluson (som forfatter)

2013-01-15T19:34:41Z

FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Snorre Sturluson (som forfatter)

Vis endringer

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 28. des. 2014 kl. 17:18
Linje 259:		Linje 259:
	[[Kategori:Tekster på dansk]]		[[Kategori:Tekster på dansk]]
	[[Kategori:Finnur Jónsson]]		[[Kategori:Finnur Jónsson]]
		+	[[Kategori:Snorri Sturluson]]

@@ Linje 88: / Linje 88: @@
 I sin Hkr. har Snorre givet en forskellig fremstilling af visse enkeltheder; noget, som man havde væntet at finde i Gylf. (som myten om Hæner—Mimer), findes kun i Hkr. Dette har Snorre vistnok ikke fundet en passende plads til i sin systematiske fremstilling. Afvigelserne mellem bægge værker beror, som det ofte har været fremhævet, sikkert på, at Snorre det ene sted skriver en hedensk gudelære, det andet derimod vil han skrive historie, måske også på forskel i Snorres udviklingstrin. At der ikke er tale om to forfattere, fremgår — foruden af håndskrifternes i sig selv utvetydige vidnesbyrd — også bl. a. deraf, at i bægge værker kommer den selvsamme forfatterånd (særlig kan fortalen jævnføres med Hkr.), den selvsamme kritiske brug af oIdkvad og vidtstrakte kendskab til disse, samme eller lignende udtryksmåde (f. ex. i beskrivelsen af de 3 verdensdele osv.<sup>24)</sup> atter og atter til syne.
-Hvad endelig den sproglige fremstilling angår, er den i det hele fortrinlig og afpasset efter indholdet; snart er den imponerende ■^ojtidelig og alvorsfuld (Balders død), Ragnarok), snart skæmtende og ligesom let konverserende, som når Ganglere indfletter sine spydigheder og gør sådanne spørsmål, som det var vanskeligt eller for en af guderne pinligt at svare på. Det er som om det morer Snorre at bringe Aserne i forlegenhed; de redder sig da ofte med en behændig gåen-udenom sagen eller med en ligefrem godtkøbsbemærkning. Fremragende stilistiske afsnit er f. ex. stykket om Tor og Udgårdsloke, hvor alvor og skæmt, ironi og lune stadig spiller ind og gør det til en af de kosteligste perler i den gamle litteratur; ligeledes er stykket om Fenrisulven og de forskellige lænker udmærket fortalt osv.
+Hvad endelig den sproglige fremstilling angår, er den i det hele fortrinlig og afpasset efter indholdet; snart er den imponerende højtidelig og alvorsfuld (Balders død), Ragnarok), snart skæmtende og ligesom let konverserende, som når Ganglere indfletter sine spydigheder og gør sådanne spørsmål, som det var vanskeligt eller for en af guderne pinligt at svare på. Det er som om det morer Snorre at bringe Aserne i forlegenhed; de redder sig da ofte med en behændig gåen-udenom sagen eller med en ligefrem godtkøbsbemærkning. Fremragende stilistiske afsnit er f. ex. stykket om Tor og Udgårdsloke, hvor alvor og skæmt, ironi og lune stadig spiller ind og gør det til en af de kosteligste perler i den gamle litteratur; ligeledes er stykket om Fenrisulven og de forskellige lænker udmærket fortalt osv.
 Den anden hoveddel, ''Skáldskaparmál''<sup>25)</sup>, indledes med et afsnit, der sædvanlig, men ganske urigtig<sup>26)</sup> opfattes som et selvstændigt stykke for sig under navnet Bragaræður. Også her finder vi en ramme, idet forf. lader Æger indfinde sig hos de forsamlede Aser; det er digterguden Brage, der for Æger foredrager »digtekunstens sprog« i den sædvanlige samtaleform; Æger er den spørgende. Dialogen er dog ikke helt overholdt, idet forf. eller afskrivere ikke har brudt sig om at beholde den stadige gentagelse af spørsmål og svar, der skulde have indledet hvert kapitel. Hvad der taler for, at det er Snorre selv, der efterhånden har opgivet rammen eller dialogformen, er fremstillingen i kap. 33, begyndelsen.

FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Snorre Sturluson (som forfatter) - Revisjonshistorikk

Jesper på 28. des. 2014 kl. 17:18

Jesper på 19. jun. 2013 kl. 17:05

Jesper: FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Snorre Sturluson (som forfatter)