Goðrúnarkviða hin forna (II) - Revisjonshistorikk

Carsten på 15. jul. 2022 kl. 14:59

2022-07-15T14:59:24Z

Jesper: Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Carsten

2022-06-06T11:44:46Z

Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Carsten

Jesper på 6. jun. 2022 kl. 11:43

2022-06-06T11:43:12Z

Carsten: Goðrúnarkviða hin forna

2022-05-31T16:17:40Z

Goðrúnarkviða hin forna

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Guðrúnarkviða in forna]]!! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Den forne Gudrunkvida]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den anden eller den gamle Sang om Gudrun]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Gudrun]] !!
|-
! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Goðrúnarkviða hin forna (II)]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Det gamle Gudrunskvæde II. (Goþrúnarkviþa en forna II)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det gamle Kvad om Gudrun (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Gudrun (NFS)]] !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Andet Kvad om Gudrun (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Det andra kvädet om Gudrun (PAG)]] !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=2. Qvad om Gudrune (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns sorg (AAA)]] !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Andet Gudrunskvad (V.B.Hjort)]] !! !!
|-
|}

<center>'''[[De gamle Eddadigte]]'''[[Fil:Reprint Add.jpg|right|210px|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]][[Fil:Eddadigte 2 cover.png|thumb|200px|link=https://www.bod.dk/bogshop/de-gamle-eddadigte-ii-finnur-jonsson-9788743014935| <center>Finnur Jónsson: '''De gamle Eddadigte II''' [[Heimskringla Reprint]]</center>]]

Udgivne og tolkede af

[[Finnur Jónsson biografi|Finnur Jónsson]]

G. E. C. Gads Forlag

København, 1932

<big><big>'''Goðrúnarkviða hin forna (II)'''</big></big></center>

::'''Dráp Niflunga'''

::Gunnarr ok Hǫgni tóku þá gullit alt, Fáfnis arf. Ófriðr var þá milli Gjúkunga ok Atla. Kendi hann Gjúkungum vǫld um andlát Brynhildar. Þat var til sætta, at þeir skyldu gipta hánum Guðrúnu, ok gáfu henni óminnisveig at drekka, áðr hon játti at giptask Atla. Synir Atla váru þeir Erpr ok Eitill, en Svanhildr var Sigurðar dóttir ok Guðrúnar. Atli konungr bauð heim Gunnari ok Hǫgna ok sendi Vinga eða Knéfrøð. Guðrún vissi vélar ok sendi með rúnum orð, at þeir skyldu eigi koma, ok til jartegna sendi hon Hǫgna hringinn Andvaranaut ok knýtti i vargshár. Gunnarr hafði beðit Oddrúnar, systur Atla, ok gat eigi. Þá fekk hann Glaumvarar, en Hǫgni átti Kostberu. Þeira synir váru þeir Sólarr ok Snævarr ok Gjúki. En er Gjúkungar kómu til Atla, þá bað Guðrún sonu sína, at þeir bæði Gjúkungum lífs, en þeir vildu eigi. Hjarta var skorit ór Hǫgna, en Gunnarr settr í ormgarð. Hann sló hǫrpu ok svæfði ormana, en naðra stakk hann til lifrar. Þjóðrekr konungr var með Atla ok hafði þar látit flesta alla menn sína. Þjóðrekr ok Guðrún kærðu harma sín á milli. Hon sagði hánum ok kvað:

<blockquote>
----

Prosa (Dráp Niflunga). ''Vinga eða Knéfrøð:'' det første er hæntet fra Atlam., det sidste fra Atlakv. — ''knýtti í: í'' er adv., ikke præpos. — Indholdet er i det hele hæntet fra de følgende kvad. De faktiske historisk-kronologiske forhold var følgende: Kong Jörmunrekk d. store døde 376, Atle 453, Tjodrek fødtes omkr. 455; Gjukungernes (Burgundernes) undergang faldt i året 437.

----
</blockquote>

::'''1.'''
::Mær vask męyja,
::móðir mik fœddi,
::bjǫrt í búri,
::unnak brœðrum vęl,
::unz mik Gjúki
::golli ręifði,
::golli ręifði,
::gaf Sigurði.

<blockquote>
----

1. ''bjǫrt:'' hører naturligvis til ''mær'' (ikke til ''móðir''). — búri: ordet bruges i eddadigtene særlig om de unge kvinders opholdsrum (»jomfruburet«).

----
</blockquote>

::'''2.'''
::Svá vas Sigurðr
::of sonum Gjúka
::sęm væri grœnn laukr
::ór grasi vaxinn,
::eða hjǫrtr hóbęinn
::of hǫsum dýrum
::eða goll glóðrautt
::af grǫ́u silfri.

<blockquote>
----

2. ''hǫsum dýrum:'' grå dyr, ulve. ''hǫsum'' er en rettelse f. ''hvǫssum'', der hverken metrisk el. realiter passer. — ''af:'' fejl f. ''of? '', el. har digteren tænkt på bera af ‘overgå’.

----
</blockquote>

::'''3.'''
::Unz mér fyrmunðu
::mínir brœðr,
::at ættak ver
::ǫllum fręmra,
::sofa né mǫ́ttut
::né of sakar dœma,
::áðr þęir Sigurð
::svelta létu.

<blockquote>
----

3. ''fyrmundu:'' misundte.

----
</blockquote>

::'''4.'''
::Grani rann af þingi,
::gnýr vas at hęyra,
::ęn þá Sigurðr
::sjalfr ęigi kom;
::ǫll vǫ́ru sǫðuldýr
::svęita stokkin,
::of vanið vási,
::und vegǫndum.

<blockquote>
----

4. ''rann:'' kom løbende. — ''sǫðuldýr:'' sadeldyr, heste. — ''vegǫndum:'' drabsmændene.

----
</blockquote>

::'''5.'''
::Gekk ek grátandi
::við Grana rœða,
::úrughlýra
::jó frák spjalla,
::hnipnaði Grani,
::drap í gras hǫfði,
::jór þat vissi,
::ęigęndr né lifðut.

<blockquote>
----

5. ''úrughlýra:'' med (gråd)våde kinder, naturligvis Gudrun selv. — ''ęigęndr:'' her plur. f. sing., som oftere; Sigurd er ment.

----
</blockquote>

::'''6.'''
::Lęngi hvarfaðak,
::lęngi hugir dęilðusk,
::áðr of frægak
::folkvǫrð at gram.

<blockquote>
----

6. ''hvarfaðak:'' vaklede jeg. — ''hugir dęilðusk:'' var mit sind tvivlende (tænkte snart på det ene, snart på det andet). — ''folkvǫrd:'' ɔ: Gunnar.

----
</blockquote>

::'''7.'''
::Hnipnaði Gunnarr,
::Hǫgni mér sagði
::frá Sigurðar
::sǫ́rum dauða:
::»liggr of hǫggvinn
::fyr handan ver
::Gotþorms bani
::of gefinn ulfum.

<blockquote>
----

7. ''Hǫgni:'' som den altid djærve, hensynsløse. — ''fyr handan ver:'' hinsides havet; dette udtryk er ubegribeligt (selv om man kunde tænke sig, at Rinen var ment, men Rinen kunde ikke kaldes ''ver''), medmindre man antager, at det er digteren, der fra sit (norske) standpunkt har benyttet det. Der er andre lignende ting i digtet. — L. 7: efter dette går digteren ud fra, at Guttorm har dræbt Sigurd på tinge.

----
</blockquote>

::'''8.'''
::Lít þar Sigurð
::á suðrvegi;
::þar hęyrir þú
::hrafna gjalla,
::ǫrnu gjalla
::æzli fęgna,
::varga þjóta
::of veri þínum.«

<blockquote>
----

8. ''á suðrvegi:'' også dette udtryk er mere digterens end Högnes. — ''þar:'' en selvfølgelig rettelse f. ''þa'' i R.

----
</blockquote>

::'''9.'''
::Hví mér Hǫgni
::harma slíka
::viljalaussi
::vill of sęgja?
::þitt skyli hjarta
::hrafnar slíta
::víð lǫnd yfir,
::an vitir manna.

<blockquote>
----

9. ''slíta víð lǫnd yfir:'' rive i stykker (og sprede det) over o. s. v. — ''an:'' må her fungere som ''hęldr an. — vitir manna:'' ved, kender noget til mennesker, ɔ: er blandt de levende.

----
</blockquote>

::'''10.'''
::Svaraði Hǫgni
::sinni ęinu,
::trauðr góðs hugar,
::af trega stórum:
::»þess átt Goðrún
::grœti at flęiri,
::at hjarta mitt
::hrafnar slíti.«

<blockquote>
----

10. ''sinni ęinu:'' er her ret betydningsløst. — L. 3: »uvillig til (at vise) velvilligt sind«. — ''af trega stórum:'' af (udfra) stor sorgfølelse; han er altså ikke helt fri for at blive bevæget; l. 3 bet. måske han som ellers var o. s. v.

----
</blockquote>

::'''11.'''
::Hvarfk ęin þaðan
::andspilli frá
::á við lesa
::varga lęifar;
::gęrðigat hjúfra
::né hǫndum sláa
::né kvęina umb
::sęm konur aðrar.
::(þás sat soltin
::of Sigurði).

<blockquote>
----

11. ''lesa:'' samle. — ''varga lęifar:'' ulvenes lævninger (af Sigurds lig). — L. 9-10 er sikkert en senere tilföjelse (mindelse fra Guðrkv. I, 1); ''soltin'' er uden mening, det skulde da have heddet ''soltnum''.

----
</blockquote>

::'''12.'''
::Nótt þótti mér
::niðmyrk vesa,
::es sárla satk
::of Sigurði,
::ulfar þóttumk
::ǫllu bętra
::ef léti mik
::lífi týna.
::(eða bręndi mik
::sęm birkinn við).

<blockquote>
----

12. ''niðmyrk:'' bælgmörk; R har ''-myrkr'', men det er ikke naturlig tale (appos. til ''nótt)'', r er her også rent dittografisk. — ''sárla:'' med smærte (i sind). — L. 5-8: »jeg syntes at det var bedre end alt andet, om ulvene lod mig miste livet«. Jfr. Krit. bem. — L. 9-10 er åbenbart tilföjet senere. Subj. til ''bręndi'' kan jo ikke være ulvene, verbet forudsætter noget helt andet; ''birkinn'' ‘afbarket’ (no. har ''birkjen'' ‘tör, hård’, hvilket også kunde være rigtigt); isl. kender flere sådanne udtryk; sål. bet. ''hreistraðr(fiskr)'' ‘afskællet’ (som skællene er skrabet af) o. s. v.

----
</blockquote>

::'''13.'''
::Fórk af fjalli
::fimm dœgr talið,
::unz hǫll Halfs
::hóva þękðak.

<blockquote>
----

13. ''af fjalli:'' hvilket fjæld? Digteren har overført sit eget lands fjælde til digtets skueplads. — ''fimm:'' kan man ikke tillægge nogen særlig betydning. — ''Halfs:'' er vist identisk med ''Alfr'', der ægtede Sigurds moder, se prosa foran Gríp. — ''þękðak:'' fik öje på, så.

----
</blockquote>

::'''14.'''
::Satk með Þóru
::sjau missęri
::dœtr Hákonar
::i Danmǫrku,
::hón mér at gamni
::gollbókaði
::sali suðrœna
::ok svani danska.

<blockquote>
----

14. ''Þóru:'' ellers ukendt; ligeledes faderen ''Hákon''; i Egils s. ok Ásmundar nævnes en konge Hákon Hámundarson i Danmark. — ''gollbókaði:'' indsyde (indvævede) figurer med guldtråd. — ''svani:'' i sin egl. betydn.

----
</blockquote>

::'''15.'''
::Hǫfðum á skriptum
::þats skatar léku,
::ok á hannyrðum
::hilmis þegna,
::randir rauðar,
::rekka búna,
::hjǫrdrótt, hjalmdrótt,
::hilmis fylgju.

<blockquote>
----

15. L. 1: »Vi fremstillede i billeder«; ''skriptum:'' låneord; bet. også ‘maleri’ og ‘billeder skårne i træ’. — ''hannyrðum:'' håndarbejder. — ''búna:'' i krigsudstyr; R har ''huna'', hvilket ikke kan være rigtigt, da Sigurd næppe betragtedes som tilhørende Hunnerne (hvad digteren af Sigsk. dog har gjort!). Iøvrigt er det usikkert, hvem den ''hilmir'' er, der menes; hvis det er Toras mand, er ''Húna'' endnu mere umuligt. — Sagaen har: ''allan konungs búnað'', hvilket tyder på læsemåden ''búna. — fylgju:'' her ‘følge’, ‘mandskab’.

----
</blockquote>

::'''16.'''
::Skip Sigmundar
::skriðu frá landi,
::gyldar grímur,
::grafnir stafnar,
::byrðum á borða
::þats bǫrðusk þęir
::Sigarr ok Siggęirr
::suðr á Fjóni.

<blockquote>
----

16. ''Skip:'' ɔ: på billederne. — ''grímur:'' forstavnsfigurer. — ''grafnir:'' udskårne. — ''byrðum:'' dannet af borði, ‘fremstille’ (ved broderi). — ''Sigarr, Siggęirr:'' sikkert danske sagnpersoner, — navnene er specielt danske —; dette viser, at læsemåden ''Fjóni'', som Vols.s. har, er den eneste rigtige; R har ''Fivi'', hvilket er fremkommet derved, at et forkortelsestegn over ''o'' har været udvisket (el. overset) i en original, og ''o'' kan ofte meget ligne et v. Sigarr og Siggeirr er vel fjender. — ''suðr:'' atter fra digterens norske synspunkt.

----
</blockquote>

::'''17.'''
::Þá frá Grímhildr,
::gotnesk kona,
::hvar værak komin
::hyggju þrungin;
::hón brá borða
::ok buri hęimti
::þrágjarnliga
::þess at spyrja:

<blockquote>
----

17. L. 3-4 se Krit. bem. — ''hyggju þrungin:'' bekymret (angst) i sind. — ''brá borða:'' holdt op med sit arbejde. — ''þrágjarnliga:'' ‘længselsgærne’.

----
</blockquote>

::'''18.'''
::Hvęrr vildi son
::systur bœta
::eða ver veginn
::vildi gjalda;
::gǫrr lézk Gunnarr
::goll at bjóða,
::sakar at bœta,
::ok hit sama Hǫgni.

<blockquote>
----

18. ''systur:'' ɔ: Gudrun.

----
</blockquote>

::'''19.'''
::Hón frétti at því,
::hvęrr fara vildi
::vigg at sǫðla,
::vagn at bęita.
::hęsti ríða,
::hauki flęygja,
::ǫrum at skjóta
::af ýboga.

<blockquote>
----

19. ''vigg:'' heste. — ''bęita:'' spænde trækdyr for; med ''vagn'' kan man særlig tænke på Grímild selv, jfr. v. 38. — De følgende 4 linjer har intet at göre i smhængen; de beskriver en alml. jagtudflugt. — ''ýboga:'' bue af barlind.

----
</blockquote>

::'''20.'''
::Valdarr Dǫnum
::með Jarizlęifi,
::Ęymóðr þriði
::með Jarizkári.

<blockquote>
----

20. Falder ganske udenfor smhængen. De her nævnte konger er ukendte; de to navne med ''Jariz- er slaviske (russiske). ''Valdarr'' kendes som sagnhistorisk fyrste. — ''Dǫnum:'' må været styret af et ''réð'' i en tabt vershalvdel.

----
</blockquote>

::'''21.'''
::Inn gingu þá
::jǫfrum glíkir
::langbarðs liðar,
::hǫfðu loða rauða,
::stuttar brynjur,
::stęypða hjalma,
::skǫlmum gyrðir,
::hǫfðu skarar jarpar.

<blockquote>
----

21. ''langbarðs:'' den langskæggedes. Det må være Atles mænd, der menes. — ''loða:'' se Grímn. 1; »en kappe af grovt uldtöj« (Hj. Falk), næppe rigtigt, jfr. ''feldir rauðir. — stęypða:'' med ansigtsskærm. — ''skǫlmum:'' korte, enæggede sværd.

----
</blockquote>

::'''22.'''
::Hvęrr vildi mér
::hnossir vęlja,
::hnossir vęlja
::ok hugat mæla,
::ef mætti mér
::margra súta
::tryggðir vinna,
::né trúa gęrðak.

<blockquote>
----

22. ''hugat:'' alvorlig-fortroligt (trøstende). — ''tryggðir:'' (fremtids)- løfter (om alt godt).

----
</blockquote>

::'''23.'''
::Fœrði mér Grímhildr
::full at drekka
::svalt ok sárligt,
::né sakar munðak;
::þat vas of aukit
::jarðar magni,
::svalkǫldum sæ
::ok sonar dręyra.

<blockquote>
----

23. ''sárligt:'' bittert. — L. 4: »jeg glemte (straks) krænkelserne«. — ''jarðar magni:'' se Hávm. v. 137; R skr. ''vrþar'' (skæbnegudindens?). — ''sonar dręyra:'' se Vspá hin sk. 9; når R skr. ''sonom'' er endelsen blot dittografi af det foreg, (''kǫld)um'' og dativen ''sæ; sónum'' som dativ af ''sóinn'' (E. H. Lind) er der næppe grund til at antage, stedet belyses af det fra Vspá hin sk. anførte.

----
</blockquote>

::'''24.'''
::Vǫ́ru í horni
::hvęrs kyns stafir
::ristnir ok roðnir,
::ráða né máttak;
::lyngfiskr lagar,
::lands Haddingja
::ax óskorit,
::innlęið dyra.

<blockquote>
----

24. ''í horni:'' ɔ: ristede indvendig i hornet. — L. 5-8 er for os, hvad indhold angår, uforståelige. — ''lyngfiskr:'' lyng-fisk er kenning for slange; ''lagar'' er forsåvidt overflødigt; der skal vist læses: ''lynglagar'', ‘lynghavets (= lyngområdets, hedens) fisk’, slange. — ''lands — óskorit:'' hvad ''Haddingja land'' er, vides ikke; ''óskorit'' ‘ikke skåret af med kniv el. le’, d. v. s. revet op med roden. — ''innlęið dyra'' (versemålet viser, at der ikke bör læses ''dýra)'', ‘vejen ind igennem döråbningen’, de her antydede tryllemidler er, som i de fleste andre tilfælde, ukendte. — De 3 ting, der her er nævnte, er sikkert ikke betegnelser for runer, men for de trylleingredienser, som drikken indeholdt, de mange ''bǫl'' i næste vers.

----
</blockquote>

::'''25.'''
::Vǫ́ru þęim bjóri
::bǫl mǫrg saman,
::urt alls viðar
::ok akarn brunnin,
::umbdǫgg arins,
::iðrar blótnar,
::svíns lifr soðin;
::því hón sakar dęyfði.

<blockquote>
----

25. ''urt:'' = rót, rødder. — ''akarn brunnin:'' sål. Vǫls.s., ''akarninn'' R; ‘brændte agern’; men det burde hedde ''ǫkurn'' i plur., mulig er ''brunnin'' fejl f. ''brunnit. — umbdǫgg arins:'' fugtigheden (fugtig jord) omkring arnen. ''— iðrar blótnar:'' ofrede indvolde (indvolde af offerdyr). — ''því:'' dermed (R’s ''þviat'' er åbenbar fejl).

----
</blockquote>

::'''26.'''
::Ęn þá glęymðak,
::es getit hafðak,
::alls jǫfurs bǫls,
::bjórvęig í sal;
::kómu konungar
::fyr kné þrennir,
::áðr hón sjalfa mik
::sótti at máli.

<blockquote>
----

26. ''jǫfurs:'' ɔ: Sigurds. — ''bjórvęig:'' øl-drikken. Se Krit. bem. — ''fyr kné:'' til mig (udtrykket er ikke at forstå bogstaveligt). — ''hón:'' ɔ: Grímild.

----
</blockquote>

::'''27.'''
::»Gefk þér Goðrún
::goll at þiggja,
::fjǫlð alls féar,
::at þinn fǫður dauðan,
::hringa rauða,
::Hlǫðvés sali,
::ársal allan
::at jǫfur fallinn.

<blockquote>
----

27. ''at—dauðan:'' efter din faders død; derefter skulde Gjuke endnu være i live; men ordene kan vel også forstås som ‘den arv, der var efter din fader’. — ''hringa rauða:'' er gentagelse af ''goll. — Hlǫðvés sali:'' ganske usikkert, hvad der menes, el. hvad det kan være for en Hlǫðvér, der her pludselig dukker op. — ''ársal:'' sængeomhæng; om dette ord se Hj. Falk i Maal og Minne 1916. — ''fallinn:'' dræbt (ɔ: Sigurd).

----
</blockquote>

::'''28.'''
::Húnskar męyjar,
::þærs hlaða spjǫldum
::ok gęra goll fagrt,
::svát þér gaman þykki;
::ęin skalt ráða
::auði Buðla,
::golli gǫfguð,
::ok gefin Atla.«

<blockquote>
----

28. ''Húnskar:'' ɔ: under forudsætning af, at Gudrun bliver gift med Atle. — ''hlaða spjǫldum:'' opstable spjæld; der sigtes til den såkaldte ''spjaldvefnaðr'', hvortil der benyttedes firkantede tynde træplader; verbet er ''hlaða, hlóð'', spjældene opstabledes ved siden af hinanden. — ''gęra:'' udarbejder. — ''goll:'' töj hvortil guld brugtes. — ''ok gefin:'' under forudsætning af, at du bliver gift (med Atle).

----
</blockquote>

::'''29.'''
::Vilk ęigi ek
::með veri ganga,
::né Brynhildar
::bróður ęiga;
::samir ęigi mér
::við son Buðla
::ætt at auka
::né una lífi.

::'''30.'''
::»Hirða hǫlðum
::hęiptir gjalda,
::þvít vér hǫfum
::valdit fyrri;
::svá skalt láta
::sęm lifi báðir
::Sigurðr ok Sigmundr,
::ef sonu fœðir.«

<blockquote>
----

30. ''hǫlðum:'' hermed menes vist Atle, som modsætning til ''vér. — hęiptir gjalda:'' vise uvenskab. — ''vér:'' vi (ɔ: Gjukungerne). — Med tanken i l. 5-8 kan jævnføres Egils Sonat. v. 17.

----
</blockquote>

::'''31.'''
::Mákak, Grímhildr,
::glaumi bęlla,
::né vígrisnum
::vánir tęlja,
::síz Sigurðar
::sárla drukku
::hrægífr huginn
::hjartblóð saman.

<blockquote>
----

31. ''glaumi bęlla:'' vise glæde. — ''vígrisnum:'' ɔ: Atle. — ''sárla:'' smærtelig, til sorg for mig (og andre). — ''hrægífr:'' lig-trolde, må her bet. ‘ulve’.

----
</blockquote>

::'''32.'''
::»Þann hęfk allra
::ættgǫfgastan
::fylki fundit
::ok framast nøkkvi;
::hann skalt ęiga,
::unz aldr þik viðr,
::verlaus vesa,
::nema vilir þenna.«

<blockquote>
----

32. ''framast nøkkvi:'' i nogen henseende forrest; ''nøkkvi'' er dativ af ''nøkkvat''. — L. 6: »så længe du lever«.

----
</blockquote>

::'''33.'''
::Hirða bjóða
::bǫlvafullar
::þrágjarnliga
::þær kindir mér;
::hann mun Gunnar
::grandi bęita
::ok ór Hǫgna
::hjarta slíta.

<blockquote>
----

33. ''þær kindir:'' mand af den slægt. — Gudrun optræder her, som Brynhild, som fremsynt.

----
</blockquote>

::'''34.'''
::Munkak létta,
::áðr lífs hvatan
::ęgglęiks hvǫtuð
::aldri næmik.

<blockquote>
----

34. ''lífs hvatan:'' rask (tapper) i livet, ɔ: Atle. — ''ęgglęiks hvǫtuð:'' kampens fremskynder, kriger. — Dette halvvers er vist versets sidste del.

----
</blockquote>

::'''35.'''
::Grátandi Grímhildr
::gręip við orði,
::es burum sínum
::bǫlva vætti
::ok mǫgum sínum
::męina stórra.

<blockquote>
----

35. ''gręip við orði:'' tog ordet (for at svare). — ''es:'' da hun (i henhold til Gudruns spådom). — Der mgl. to linjer i verset.

----
</blockquote>

::'''36.'''
::»Lǫnd gefk ęnn þér,
::lýða sinni,
::Vinbjǫrg, Valbjǫrg,
::ef vill þiggja;
::ęig of aldr þat
::ok uni dóttir.«

<blockquote>
----

36. ''lýða sinni:'' (stort) følge af mænd, må vel bet. ‘mange at herske over’. — ''Vinbjǫrg'' o. s. v.: ukendte stednavne.

----
</blockquote>

::'''37.'''
::Þann munk kjósa
::af konungum
::ok þó af niðjum
::nauðig hafa;
::verðr ęigi mér
::verr at ynði,
::né bǫl brœðra
::at bura skjóli.

<blockquote>
----

37. ''af niðjum hafa:'' modtage (ham) af mine slægtninge (der tilbyder mig ham). — ''bǫl brœðra:'' hendes brødres død. — ''bura:'' de sönner, hun får med Atle. Også her udtaler Gudrun sig profetisk.

----
</blockquote>

::'''38.'''
::Sęnn vas á hęsti
::hvęrr dręngr litinn,
::ęn víf valnesk
::í vágn hafin;
::vér sjau daga
::svalt land riðum,
::ęn aðra sjau
::unnir kníðum
::ęn hina þriðju sjau
::þurt land stigum.

<blockquote>
----

38. ''valnesk:'' vælske, betegner her vel gotiske (burgundiske). — ''í vagn hafin:'' vognene var så höje, at kvinderne måtte løftes op i dem, jfr. vognene i Osebergskibet. — L. 9-10 er senere tillæg.

----
</blockquote>

::'''39.'''
::Þar hliðvęrðir
::hórar borgar
::grind upp luku,
::áðr í garð riðum.

<blockquote>
----

39. ''borgar:'' ɔ: Atles borg. — Efter verset synes noget at mangle. En så brat sceneveksling foregår ikke. Der må have stået noget om modtagelsen. Nogen tid må tænkes at være gået mellem dette og v. 40; imidlertid er nemlig Gjukungerne blevne dræbte.

----
</blockquote>

::'''40.'''
::Vakði mik Atli,
::ęn vesa þóttumk
::full ills hugar
::at frændr dauða.

::'''41.'''
::»Svá mik nýla
::nornir vękja
::vílsinnis spǫ́;
::vildigat réðisk;
::hugðak þik Goðrún
::Gjúka dóttir
::læblǫndnum hjǫr
::leggja mik gǫgnum."

<blockquote>
----

41. ''vílsinnis spǫ́:'' med spådom om trængsler. — L. 4: »jeg vilde ikke, at den gik i opfyldelse«; R skriver: ''vildi at ek réða'', der er uden mening. — ''læblǫndnum:'' giftblandet, giftig (om æggen). M. h. t. ''réðisk'' kan anføres den velkendte sætning: ''svona ráðast sumra manna draumar''.

----
</blockquote>

::'''42.'''
::Þat ’s fyr ęldi,
::es éarn dręyma,
::fyr dul ok vil
::drósar ręiði;
::munk þik við bǫlvi
::bręnna ganga,
::líkna ok lækna,
::þótt mér lęiðr séir.

<blockquote>
----

42. ''es fyr:'' bebuder, varsler om. — L. 2: »når man drömmer om jærn«. — ''dul ok vil:'' overmod og glæde. — ''ręiði:'' nom. — ''bǫlvi:'' ulykke, kan næppe være brugt om et legemligt onde. — ''bręnna:'' hentyder til et helbredelsesmiddel ved hjælp af opvarmet jærn.

----
</blockquote>

::'''43.'''
::»Hugðak hér í túni
::tęina fallna,
::þás vilda ek
::vaxna láta,
::rifnir með rótum,
::roðnir í blóði,
::bornir á bękki,
::beðit mik at tyggva.

<blockquote>
----

43. ''tęina:'' unge skud (hentyder til Atles unge sönner). — ''rifnir'' o. s. v.: konstruktionen veksler, uden at man mærker nogen egl. anomali. — ''beðit:'' man bad.

----
</blockquote>

::'''44.'''
::Hugðak mér af hęndi
::hauka fljúga
::bráðalausa
::bǫlranna til;
::hjǫrtu hugðak þęira
::við hunang tuggin,
::sorgmóðs sefa,
::sollin blóði.

<blockquote>
----

44. ''hauka:'' sigter også til sönneme. — ''bǫlranna:'' ɔ: dødens hjem. — ''við:'' sammen med. — ''sorgmóðs sefa:'' gen. abs. ‘med sorgfyldt sind’.
Mærkeligt nok findes ingen tydninger af Gudrun af disse to drömme; der er mulig to vers glemte her.

----
</blockquote>

::'''45.'''
::Hugðak mér af hęndi
::hvelpa losna,
::glaums andvana,
::gylli báðir,
::hold hugðak þęira
::at hræum orðit,
::nauðigr nái
::nýta skyldak.«

<blockquote>
----

45. ''hvelpa:'' også hentydning til sönnerne. — ''glaums:'' glæde. — ''gylli:'' formentlig af smærte. — ''hold:'' legemer. — ''nýta:'' spise.

----
</blockquote>

::'''46.'''
::Þar munu sęggir
::of sœing dœma
::ok hvítinga
::hǫfði næma;
::þęir munu fęigir
::fára nátta
::fyrir dag lítlu,
::drótt of bęrgja.

<blockquote>
----

46. ''sœing:'' ofring. — ''hvítinga:'' uvist hvad der menes, da ordet er flertydigt; snarest hvide dyr, heste, får? — ''fára nátta:'' i løbet af nogle få nætter (dage). — ''fyrir dag lítlu:'' ved daggry. Viser det, at ofringer foretoges ved den tid? — ''drótt of'' (R skr. ''drottom):'' hirden (el. man) vil spise dem.
Herefter mgl. vist noget.

----
</blockquote>

::'''47.'''
::Lágak síðan,
::né sofa vildak
::þrágjǫrn í kǫr,
::þat mank gǫrva.

<blockquote>
----

47. ''Lágak: = lá-ek-a-ek'', jeg lå ikke ɔ: jeg stod op. Jfr. Krit. bem. Det er naturligst at tænke sig, at dette er Gudruns replik; læses ''Lægak'' med R, måtte det være Atles, jfr. ''gjarn'', men den sidste linje synes at tale herimod. — ''kǫr:'' bet. her blot sæng; Gudrun betegner måske sængen sål., fordi den var hende kvalfuld.

----
</blockquote>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norrønt]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Finnur Jónsson]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 6. jun. 2022 kl. 11:43
Linje 1:		Linje 1:
−	~~{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"~~	+	[[Fil:Eddadigte 2 cover.png\|thumb\|200px\|link=https://www.bod.dk/bogshop/de-gamle-eddadigte-ii-finnur-jonsson-9788743014935\| <center>Finnur Jónsson: <br>'''De gamle Eddadigte II''' <br>[[Heimskringla Reprint]]</center>]]
−	~~\|- style="background-color:#e9e9e9"~~
−	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
−	\|-
−	! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif\|32px\|link=Guðrúnarkviða in forna]]!! !! [[Fil:Norsk.gif\|32px\|link=Den forne Gudrunkvida]] !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Den anden eller den gamle Sang om Gudrun]] !! [[Fil:Svensk.gif\|32px\|link=Andra kvädet om Gudrun]] !!
−	\|-
−	! !! [[Fil:Original.gif\|32px\|link=Goðrúnarkviða hin forna (II)]] !! !! [[Fil:Norsk.gif\|32px\|link= Det gamle Gudrunskvæde II. (Goþrúnarkviþa en forna II)]] !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Det gamle Kvad om Gudrun (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif\|32px\|link=Andra kvädet om Gudrun (NFS)]] !!
−	\|-
−	~~! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Andet Kvad om Gudrun (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif\|32px\|link=Det andra kvädet om Gudrun (PAG)]] !!~~
−	\|-
−	~~! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=2. Qvad om Gudrune (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif\|32px\|link=Gudruns sorg (AAA)]] !!~~
−	\|-
−	~~! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Andet Gudrunskvad (V.B.Hjort)]] !! !!~~
−	\|-
−	\|}
−
−
−	~~<center>'''[[De gamle Eddadigte]]'''[[Fil:Reprint Add.jpg\|right\|210px\|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]]~~[[Fil:Eddadigte 2 cover.png\|thumb\|200px\|link=https://www.bod.dk/bogshop/de-gamle-eddadigte-ii-finnur-jonsson-9788743014935\| <center>Finnur Jónsson: <br>'''De gamle Eddadigte II''' <br>[[Heimskringla Reprint]]</center>]]

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=2. Qvad om Gudrune (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns sorg (AAA)]] !!
 |-
-!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Andet Gudrunskvad (V.B.Hjort)]] !!  !!
+!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Andet Gudrunskvad (V.B.Hjort)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Gudrun (KL)]] !!
 |-
 |}

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 6. jun. 2022 kl. 11:44
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:Eddadigte 2 cover.png\|thumb\|200px\|link=https://www.bod.dk/bogshop/de-gamle-eddadigte-ii-finnur-jonsson-9788743014935\| <center>Finnur Jónsson: <br>'''De gamle Eddadigte II''' <br>[[Heimskringla Reprint]]</center>]]	+	{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
		+	\|- style="background-color:#e9e9e9"
		+	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
		+	\|-
		+	! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif\|32px\|link=Guðrúnarkviða in forna]]!! !! [[Fil:Norsk.gif\|32px\|link=Den forne Gudrunkvida]] !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Den anden eller den gamle Sang om Gudrun]] !! [[Fil:Svensk.gif\|32px\|link=Andra kvädet om Gudrun]] !!
		+	\|-
		+	! !! [[Fil:Original.gif\|32px\|link=Goðrúnarkviða hin forna (II)]] !! !! [[Fil:Norsk.gif\|32px\|link= Det gamle Gudrunskvæde II. (Goþrúnarkviþa en forna II)]] !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Det gamle Kvad om Gudrun (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif\|32px\|link=Andra kvädet om Gudrun (NFS)]] !!
		+	\|-
		+	! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Andet Kvad om Gudrun (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif\|32px\|link=Det andra kvädet om Gudrun (PAG)]] !!
		+	\|-
		+	! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=2. Qvad om Gudrune (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif\|32px\|link=Gudruns sorg (AAA)]] !!
		+	\|-
		+	! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Andet Gudrunskvad (V.B.Hjort)]] !! !!
		+	\|-
		+	\|}
		+
		+
		+	<center>'''[[De gamle Eddadigte]]'''[[Fil:Reprint Add.jpg\|right\|210px\|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]][[Fil:Eddadigte 2 cover.png\|thumb\|200px\|link=https://www.bod.dk/bogshop/de-gamle-eddadigte-ii-finnur-jonsson-9788743014935\| <center>Finnur Jónsson: <br>'''De gamle Eddadigte II''' <br>[[Heimskringla Reprint]]</center>]]