Jesper på 2. mar. 2016 kl. 06:38

2016-03-02T06:38:54Z

Carsten på 2. des. 2015 kl. 17:56

2015-12-02T17:56:50Z

Carsten på 3. nov. 2015 kl. 13:24

2015-11-03T13:24:58Z

Carsten på 3. nov. 2015 kl. 13:24

2015-11-03T13:24:32Z

Carsten: Gudedyrkelsens Styrelse og Ordning (Henry Petersen)

2015-11-03T13:20:06Z

Gudedyrkelsens Styrelse og Ordning (Henry Petersen)

Vis endringer

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 2. mar. 2016 kl. 06:38
Linje 49:		Linje 49:


−	Ligesom Sverige saaledes kunde ogsaa Danmark, i hvilket Rige Enekongedømmet viser sig endnu mere oprindeligt, antages at have haft sit Hovedoffersted. Vi finde da ogsaa en skriftlig Efterretning, ifølge hvilken der paa Sjæland fejredes lignende Ofringer som ved det store Upsalablot. Desværre er den ikke her fra Landet, idet Skribenterne herhjemme vistnok forsætlig tav med Minderne om deres eget Fædrelands hedenske Kultus; den skyldes Thietmar af Merseburg (&~~#134~~; 1028). Ved under Aaret 931 at omtale ”Northmanni” og ”Dani”, som tillige med deres Konge bleve tvungne til at antage Kristendommen af Kejseren, kommer han ind paa at omtale ”de underlige Ting”, han har hørt om deres Ofringer og dvæler da ved dem, der foregaa ”ved Kongerigets Hovedstad, Lederun kaldet, i den Landsdel, der nævnes Selon”, og til hvilke ”alle kom sammen” med 9 Aars Mellemrum.<ref>Pertz : 'Monumenta Germ. hist. III. 739 (Thietm. Lib. I. Kap. 9).</ref>	+	Ligesom Sverige saaledes kunde ogsaa Danmark, i hvilket Rige Enekongedømmet viser sig endnu mere oprindeligt, antages at have haft sit Hovedoffersted. Vi finde da ogsaa en skriftlig Efterretning, ifølge hvilken der paa Sjæland fejredes lignende Ofringer som ved det store Upsalablot. Desværre er den ikke her fra Landet, idet Skribenterne herhjemme vistnok forsætlig tav med Minderne om deres eget Fædrelands hedenske Kultus; den skyldes Thietmar af Merseburg (&dagger; 1028). Ved under Aaret 931 at omtale ”Northmanni” og ”Dani”, som tillige med deres Konge bleve tvungne til at antage Kristendommen af Kejseren, kommer han ind paa at omtale ”de underlige Ting”, han har hørt om deres Ofringer og dvæler da ved dem, der foregaa ”ved Kongerigets Hovedstad, Lederun kaldet, i den Landsdel, der nævnes Selon”, og til hvilke ”alle kom sammen” med 9 Aars Mellemrum.<ref>Pertz : 'Monumenta Germ. hist. III. 739 (Thietm. Lib. I. Kap. 9).</ref>

@@ Linje 40: / Linje 40: @@
-Ligesom vi i Norge indenfor Fylket træffe et Herredshov, der har Forrang for de andre som det egentlige Fylkehov,<ref>P. A. Munch har af Stedsnavnene, især et Navn som ”Hof” og Sammensætninger dermed, søgt at paavise Beliggenheden af Herreds- og Fylkeshovene i Norge (Nordmændenes Gudelære i Hedenold. 147 o. flg.). I Danmark er ”Hof” i Stedsnavne ikke saa almindeligt og frembyder ingen paalidelig Vejledning (s. Ann. f. nord. Oldk. 1863 S. 211). Heller ikke er dette Tilfælde med Sammensærtninger med. Gudenavne, hvad siden skal vises.</ref> svarende til Fylketingets overordnede Forhold til Herredstinget, saaledes har sandsynligvis i de andre nordiske Riger indenfor de enkelte ”Lande”, hvori de sondrede sig, et af Herredshovene og da snarest det, der laa Landstingstedet nærmest, haft Forrang for de andre som det egentlige Landshov, det ved hvilket Jarlen viste sig i sin Egenskab af Hovgode. I Danmark maa Byer som Lund, Ringsted, Viborg og Odense antages at skylde netop denne Omstændighed deres Opkomst og Anseelse.
+Ligesom vi i Norge indenfor Fylket træffe et Herredshov, der har Forrang for de andre som det egentlige Fylkehov,<ref>P. A. Munch har af Stedsnavnene, især et Navn som ”Hov” og Sammensætninger dermed, søgt at paavise Beliggenheden af Herreds- og Fylkeshovene i Norge (Nordmændenes Gudelære i Hedenold. 147 o. flg.). I Danmark er ”Hof” i Stedsnavne ikke saa almindeligt og frembyder ingen paalidelig Vejledning (s. Ann. f. nord. Oldk. 1863 S. 211). Heller ikke er dette Tilfælde med Sammensærtninger med. Gudenavne, hvad siden skal vises.</ref> svarende til Fylketingets overordnede Forhold til Herredstinget, saaledes har sandsynligvis i de andre nordiske Riger indenfor de enkelte ”Lande”, hvori de sondrede sig, et af Herredshovene og da snarest det, der laa Landstingstedet nærmest, haft Forrang for de andre som det egentlige Landshov, det ved hvilket Jarlen viste sig i sin Egenskab af Hovgode. I Danmark maa Byer som Lund, Ringsted, Viborg og Odense antages at skylde netop denne Omstændighed deres Opkomst og Anseelse.
@@ Linje 46: / Linje 46: @@
-Kongens Fremtræden som Rigets Hovgode er efter al Rimelighed ikke saaledes at forstaa, at han har været fast Hovgode ved Gudehovet i Upsala; dette har snarere været den Mands Hverv, der forestod Herredet eller maaske Landskabet (Tiundaland), hvori Upsala ligger. Som Regel har formodentlig Kongen kun fremtraadt som Hovgode ved det for hele Riget fælles Hovedblot, der med et vist Antal Aars Mellemrum fejredes i Upsala; de forskjellige aarlige Offerhøjtider kan han ikke usandsynligt have fejret i de forskjellige Egne af Landet, hvor han til hine Tider var paa Gjæsteri.
+Kongens Fremtræden som Rigets Hovgode er efter al Rimelighed ikke saaledes at forstaa, at han har været fast Hovgode ved Gudehovet i Upsala; dette har snarere været den Mands Hverv, der forestod Herredet (Hundaret) eller maaske Landskabet (Tiundaland), hvori Upsala ligger. Som Regel har formodentlig Kongen kun fremtraadt som Hovgode ved det for hele Riget fælles Hovedblot, der med et vist Antal Aars Mellemrum fejredes i Upsala; de forskjellige aarlige Offerhøjtider kan han ikke usandsynligt have fejret i de forskjellige Egne af Landet, hvor han til hine Tider var paa Gjæsteri.
@@ Linje 55: / Linje 55: @@
-Medens vi nemlig her i Landet se Viborg og Odense, hvis Navne mere end andre Byers kunne vidne om deres Betydning som Offersteder i den hedenske Tid (Vébjörg, Oðinsvé), netop af denne Grund fremtræde som anselige Købinger ved Historiens Begyndelse, saa maa Lejre paa den Tid have været en meget ringe By; thi allerede i det 12te Aarhundrede betegnes den af Sven Aagesøn som en af de mest uanselige Landsbyer.<ref>Lethra, qvæ tune famosissima Regis extitit curia, nunc autem Roskildensi vicina civitati, inter abjectissima ferme vix colitur oppida, Kap. I.). Script. Rer Dan I. 45. </ref> Naar vi i vore Tider se, hvor almindeligt Byer, det engang forlængst have haft en vis Betydning, endnu efter et Par Aarhundreders Forløb kunne have bevaret et ydre Præg af deres fordums Anseelse og i alt Fald fremtræde som betydelige Landsbyer, bliver det endnu mere paafaldende, om Lejre, 2 — 300 Aar før den af Sven Aagesøn betegnedes som anført, skulde have været Rigets Hovedstad, dets vigtigste Kongssæde og Offersted. Havde Lejre haft en saadan Betydning for Hedenold, maatte vi yderligere vente, at se denne By som et Centralpunkt for den Landsdel, for det Herred, hvori den laa, men selv indenfor sidst nævnte Omraade er Lejres ringe Betydning paafaldende. Det ligger lige ved den østre Grænse af Herredet, som nævntes Valbys (senere forvansket til Valborgs) Herred og kan derfor med Rimelighed antages, hverken at have haft Herredstingstedet eller det formentlige Herredshov i sin Nærhed. Havde Lejre ved Hedenskabets Slutning haft nogen Anseelse som Offersted og som By, vilde en Kirke rimeligvis være bleven rejst der. Det var jo netop en af Paven udstedt Opfordring til Kristendommens Forkyndere at indvie de Steder til den kristne Gudedyrkelse, der alt fra gammel Tid vare hellige i Folkets Øjne, og denne praktiske Forholdsregel synes fulgt mange Steder her i Norden. Det skulde være mærkeligt om det Sted, der havde størst Betydning for den hedenske Gudedyrkelse i Danmark, var blevet forbigaaet i denne Henseende.
+Medens vi nemlig her i Landet se Viborg og Odense, hvis Navne mere end andre Byers kunne vidne om deres Betydning som Offersteder i den hedenske Tid (Vébjörg, Oðinsvé), netop af denne Grund fremtræde som anselige Købinger ved Historiens Begyndelse, saa maa Lejre paa den Tid have været en meget ringe By; thi allerede i det 12te Aarhundrede betegnes den af Sven Aagesøn som en af de mest uanselige Landsbyer.<ref>Lethra, qvæ tune famosissima Regis extitit curia, nunc autem Roskildensi vicina civitati, inter abjectissima ferme vix colitur oppida, Kap. I.). Script. Rer Dan I. 45. </ref> Naar vi i vore Tider se, hvor almindeligt Byer, det engang forlængst have haft en vis Betydning, endnu efter et Par Aarhundreders Forløb kunne have bevaret et ydre Præg af deres fordums Anseelse og i alt Fald fremtræde som betydelige Landsbyer, bliver det endnu mere paafaldende, om Lejre, 2 — 300 Aar før den af Sven Aagesøn betegnedes som anført, skulde have været Rigets Hovedstad, dets vigtigste Kongssæde og Offersted. Havde Lejre haft en saadan Betydning for Hedenold, maatte vi yderligere vente, at se denne By som et Centralpunkt for den Landsdel, for det Herred, hvori den laa, men selv indenfor sidst nævnte Omraade er Lejres ringe Betydning paafaldende. Det ligger lige ved den østre Grænse af Herredet, som nævntes Valbys (senere forvansket til Valborgs — Voldborgs) Herred og kan derfor med Rimelighed antages, hverken at have haft Herredstingstedet eller det formentlige Herredshov i sin Nærhed. Havde Lejre ved Hedenskabets Slutning haft nogen Anseelse som Offersted og som By, vilde en Kirke rimeligvis være bleven rejst der. Det var jo netop en af Paven udstedt Opfordring til Kristendommens Forkyndere at indvie de Steder til den kristne Gudedyrkelse, der alt fra gammel Tid vare hellige i Folkets Øjne, og denne praktiske Forholdsregel synes fulgt mange Steder her i Norden. Det skulde være mærkeligt om det Sted, der havde størst Betydning for den hedenske Gudedyrkelse i Danmark, var blevet forbigaaet i denne Henseende.

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 [[Fil:Om nordboernes gudedyrkelse.jpg|thumb |250px]]
-<center>'''[[Om nordboernes gudedyrkelse og gudetro |Om Nordboernes Gudedyrkelse og Gudetro i Hedenold]]'''<br>- en antikvarisk undersøgelse
+<center>'''[[Om nordboernes gudedyrkelse og gudetro |Om Nordboernes Gudedyrkelse og Gudetro i Hedenold]]'''<br>- en antikvarisk Undersøgelse
 <br>'''[[Henry Petersen biografi| Henry Petersen]]'''

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 [[Fil:Om nordboernes gudedyrkelse.jpg|thumb |250px]]
-<center>'''[[Om nordboernes gudedyrkelse og gudetro |Om nordboernes gudedyrkelse og gudetro i hedenold]]'''<br>- en antikvarisk undersøgelse
+<center>'''[[Om nordboernes gudedyrkelse og gudetro |Om Nordboernes Gudedyrkelse og Gudetro i Hedenold]]'''<br>- en antikvarisk undersøgelse
 <br>'''[[Henry Petersen biografi| Henry Petersen]]'''

Gudedyrkelsens Styrelse og Ordning (Henry Petersen) - Revisjonshistorikk

Jesper på 2. mar. 2016 kl. 06:38

Carsten på 2. des. 2015 kl. 17:56

Carsten på 3. nov. 2015 kl. 13:24

Carsten på 3. nov. 2015 kl. 13:24

Carsten: Gudedyrkelsens Styrelse og Ordning (Henry Petersen)