Indledning (Den ældre Eddas Gudesange) - Revisjonshistorikk

Carsten på 17. aug. 2019 kl. 10:22

2019-08-17T10:22:11Z

JJ.Sandal på 29. des. 2013 kl. 22:59

2013-12-29T22:59:44Z

Jesper på 20. des. 2013 kl. 12:33

2013-12-20T12:33:14Z

Carsten på 12. jan. 2013 kl. 10:07

2013-01-12T10:07:07Z

Carsten: Indledning (Den ældre Eddas Gudesange)

2013-01-12T09:41:49Z

Indledning (Den ældre Eddas Gudesange)

Vis endringer

@@ Linje 99: / Linje 99: @@
 I 1878 kunde Dr. C. Rosenberg skrive: »Det er især S. Bugges og S. Grundtvigs Fortjeneste, at Vølospá nu foreligger i en Ordning, der viser den oprindelige Plan og Tanke-Udvikling saa godt, som det kan ske, uagtet der aabenbart er flere Huller i Overleveringen«. Her sigtes fornemlig til den af Bugge foretagne Omstilling af Viserne 8, 14-16 (Oversættelsens Numre) der toges ud af deres Sammenhæng og stilledes foran Vise 1 som situationsskildrende Indledning. Hermed bragtes Slutningslinien i Forbindelse (efter Læsemaaden: »Nu maa hun synke«): Odin opsøger Spaakvinden og formaar hende ved rige Gaver til at forkynde sin Visdom: tilsidst ser hun Dragen »et af Undergangs-Uhyrerne« komme flyvende, »Rædslen gjør hende stum, hun segner vanmægtig om, og Odin staar ene tilbage«. Slutningen er Begyndelsen værdig. Uden at bekymre sig om saadanne mindre Meningsløsheder, som at Vølven, da hun, ene med Odin, kjøbes til at tale, slaar høitidelig til Lyd for alle »Hejmdals Børn«, eller at Odin, efter at have sat sit Øie i Pant hos Visdommens Kilde-Gud skulde gaa til Vølven - her endog en Hex – for at blive viis (hvorved man erindrer Saxo-Vedels Ord ved en ganske lignende Leilighed: »En herlig Guddoms krafft vaar det, som haffde saadanne Folcks hielp behoff«.) - uden endelig at lade sig afskrække ved den lave Sphære, hvori det ophøiede prophetiske Kvad blev rykket ned - jublede man i kortsynet Glæde over den smukke Orden, der var kommet i det Hele og fandt »Situationen saa dramatisk som vel muligt«.
-<br>&nbsp;&nbsp; Jeg tvivler om, at der i Textkritikkens Historie findes mange Exempler paa en Omordning af et Oldskrift, der var saa uhjemlet i sin Fremgangsmaade, saa fordærvelig i sine Resultater. I Virkeligheden var dette Overgreb »Begyndelsen paa Enden« ; Construktionen rummede allerede Destructionens Spire. Bugge satte selv senere Kronen paa Værket ved at slutte sig til den af en norsk Theolog (Dr. A. Chr. Bang) dilettantisk fremsatte Hypothese, at Vølospá var et forholdsvis sent Makværk, der i nordiske Former efterlignede de kristelige sibyllinske Orakler, der skulde være blevne Skandinaverne bekjendt gjennem Irland (hvor der ikke findes noget Vidnesbyrd om saadanne græsk-sibyllinske Studier). Ved sit store philologiske Navn skaffede Bugge dette Indfald et kortvarigt Mode-Hegemoni i den lærde Verden. Efter at have gjort den beaandede Seerske, hvis Aands Høihed og Renhed endnu vækker vor Beundring, - denne skandinaviske Velleda - til Hexen Heid, der (efter den tidligere misforstaaede Tydning) »tæmmede Ulve«, gjorde man atter denne til en Abe efter den falske christelige Sibylle, paa sin Vis ikke mindre vildt end da man ved Eddaens Fremkomst i det 17de Aarh. antog, at Vølospá var sunget af den Erythræiske Sibylle 1ænge før den trojanske Krig. - ''Jam satis''.
+<br>&nbsp;&nbsp; Jeg tvivler om, at der i Textkritikkens Historie findes mange Exempler paa en Omordning af et Oldskrift, der var saa uhjemlet i sin Fremgangsmaade, saa fordærvelig i sine Resultater. I Virkeligheden var dette Overgreb »Begyndelsen paa Enden« ; Construktionen rummede allerede Destructionens Spire. Bugge satte selv senere Kronen paa Værket ved at slutte sig til den af en norsk Theolog (Dr. A. Chr. Bang) dilettantisk fremsatte Hypothese, at Vølospá var et forholdsvis sent Makværk, der i nordiske Former efterlignede de kristelige sibyllinske Orakler, der skulde være blevne Skandinaverne bekjendt gjennem Irland (hvor der ikke findes noget Vidnesbyrd om saadanne græsk-sibyllinske Studier). Ved sit store philologiske Navn skaffede Bugge dette Indfald et kortvarigt Mode-Hegemoni i den lærde Verden. Efter at have gjort den beaandede Seerske, hvis Aands Høihed og Renhed endnu vækker vor Beundring, - denne skandinaviske Velleda - til Hexen Heid, der (efter den tidligere misforstaaede Tydning) »tæmmede Ulve«, gjorde man atter denne til en Abe efter den falske christelige Sibylle, paa sin Vis ikke mindre vildt end da man ved Eddaens Fremkomst i det 17de Aarh. antog, at Vølospá var sunget af den Erythræiske Sibylle længe før den trojanske Krig. - ''Jam satis''.
 <br>&nbsp;&nbsp; »Sol fra Sønden paa Stenbunden sken; da groede af Grund de grønne Urter« synger Vølven; og »med Müllenhoffs sidste Verk gik der fra Sønden en ny Sol op over Edda-Forskningen«, siger en Dansk, der er bleven tydsk Videnskabsmand og Borger, Dr. J. Hoffory, selv en fremragende Edda-Forsker. I mer end een Henseende har det været den tydske Videnskab forbeholdt at kaste nyt Lys over Eddaen, som den regner til den oldgermanske Literatur; men aldrig er det sket saa glimrende som i femte Bind af ''Karl Müllenhoffs'' »Deutsche Alterthumskunde« .
 <br>&nbsp;&nbsp; Naar man betænker, ved hvilken voldsom Omsætning af Viserne Bugges ulykkelige Rekonstruktion af Vølospá foregik, saa er det dobbelt tilfredsstillende at betragte de simple, methodisk strengt berettigede Midler, som Müllenhoff anvendte; ogsaa her gjælder: ''simplex sigillum veri''.

@@ Linje 34: / Linje 34: @@
 <br>&nbsp;&nbsp; I de germanistiske Aarbøger »Beitrage zur Geschichte der deutschen Sprache und Literatur« for 1879 og de følgende Aar fremsatte Sievers sine overraskende metriske Undersøgelser, hvis Resultat var, at ikke blot Skjaldemetrikken, fra hvilken han udgik, men ogsaa de folkeligere og mindre strengt regelrette Edda-sange havde Stavelsetællingen til Princip. Saaledes bestod Viseordet (Kortlinien) i Kviðuháttr af fire Stavelser, hvilke ved de forskellige Betoningsforhold danne følgende rhytmiske Schema (der, hvad neppe Nogen har bemærket, frembyder et mærkeligt Analog til Schemaet for Alexandrinernes Halvlinie, for hvilken Stavelsetællingen ligeledes er Princip, jvf. Recke Metrik II, 146):
-<blockquote>[[Bilde:Gjellerup1.gif]]* (3)</blockquote>
+<blockquote>
 hvilket kan illustreres ved følgende Exempler (fra Begyndelsen af  »Hymeskvadet):
@@ Linje 79: / Linje 81: @@
 <br>ved Sko og Brog sig Ingen skamme
 <br>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; og heller ei ved sin Hest,
 <br>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; skjøndt han ei har en god.
 </blockquote>
@@ Linje 151: / Linje 152: @@
 ''Rígsþula'' med sin Forherligelse af Kongestand og Helteliv, hvis sporadisk antydede Slutning peger mod den danske Old-Historie, og det heroisk-genealogiske ''Hyndloljóð'', der omtaler Skjoldunger, Vølsunger og Gjukunger, leder endelig fra Gudesangene, som de tilhøre ved deres Ramme - Rigs Vandring og Freyas Ridt -over til Eddaens anden Del: - ''Heltesangene''.
-<br><center>[[Bilde:Indledning 7 (Lorenz Frølich).jpg]]</center>
 '''Fodnoter:'''
-<blockquote>(1) * Kun i een Sang »Alvismál« var det ofte paa Grund af de givne Navne umuligt at gjennemføre Bogstavrimet. Jeg griber Leiligheden til at bemærke, at jeg undertiden har været nødt til at benytte Retten til at lade j rime paa en Vokal - for vort Øre ganske vist en pur Conveniens.
+<blockquote>
 <br>(2) * Jeg benytter de tydske Metrikeres sædvanlige Betegnelse, skjøndt den afviger fra den oldnordiske, da den giver en god Modsætning mellem det episke og det lyriske Versemaal.
 <br>(3) * Jeg har valgt denne almindelige metriske Betegnelsesmaade i Stedet for Sievers', da denne kun vilde forvirre Læseren, og Forskjellen mellem Betoning og Kvantitet er uden Betydning i denne Sammenhæng.
@@ Linje 161: / Linje 168: @@
 <br>(5) * Anderledes dømte man ganske vist tidligere. Rosenberg siger: »Uagtet der aabenbart er flere Huller i Overleveringen«; ja N. M. Petersen endogsaa: »Tildels Brudstykker. Kun Begyndelsen og Enden ere nogenlunde fuldstændige«. Men saalænge Ophobningen af uægte Materiale hindrede Oversigt over Stoffet og Indsigt i dets Økonomi, var det fristende overalt, hvor Forstaaelsen ikke strax indfandt sig, at slaa ind paa den bekvemme Udvei: »Her synes nogle Vers at være udfaldne«.
 <br>(6) * Et Synspunkt, som jeg iøvrig ikke har fundet hos nogen Anden.
-<br>(7) * Nemlig i hans Edda-Udgave; tidligere har han forkastet det. Ogsaa Grundtvig og Dr. Jónsson forkaste det.</blockquote>
+<br>(7) * Nemlig i hans Edda-Udgave; tidligere har han forkastet det. Ogsaa Grundtvig og Dr. Jónsson forkaste det.
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]

@@ Linje 38: / Linje 38: @@
 hvilket kan illustreres ved følgende Exempler (fra Begyndelsen af  »Hymeskvadet):
-<blockquote>A. ædle Aser
+<blockquote>
 <br>B. med List, min Ven,
 <br>C. den Vand-Koger
 <br>D. godt Venneraad
-<br>E. kan vi mon faa.</blockquote>
+<br>E. kan vi mon faa.
 &nbsp;&nbsp; Ganske vist vilde det have været umuligt at gjennemføre dette Princip, dersom Eddaens Text, saaledes som den forelaa i Haandskrifterne, var en i sine Enkeltheder uantastelig Helligdom. Men vi have altfor mange Vidnesbyrd om den Vilkaarlighed, hvormed Afskriverne omgikkes med Olddigtene til at dette skulde være Tilfældet. Det viser sig nu, at i de allerfleste Kortlinier, som overskrider de fire Stavelser, beroer dette paa Smaaord, som ere grammatikalsk overflødige, ja ofte endog forstyrrende, og som den ældre Tid, fra hvilken Digtene stamme, ingenlunde var saa ødsel med. Saaledes lød den 8de Strophe af Vølospá ifølge Haandskrifterne:
-<blockquote>Heiðe hana héto, hvars til húsa kvam,
+<blockquote>
 <br>[ok] vølo velspá vitte hon ganda
 <br>seið hon [hvars hon] kunne, seið hon [hug]leikenn:
-<br>æ var hon angan illrar brúðar.</blockquote>
+<br>æ var hon angan illrar brúðar.
 Ved Strygning af de overflødige Pronominer, Præpositioner og Partikler, der ogsaa stilistisk matter Diktionen ja ved »ok« i L. 2 endog gjør den logisk og grammatikalsk umulig, reduceres Strophen til regelmæssige fire-stavelses Kortlinier:
-<blockquote>Heiðe héto hvars húsa kvam,
+<blockquote>
 <br>vølo velspá vitte ganda,
 <br>seið hvars kunne seið hugleikenn:
-<br>æ vas angan illrar brúðar.</blockquote>
+<br>æ vas angan illrar brúðar.
 &nbsp;&nbsp; Tilsyneladende Afvigelser danne de uægte Femstavelser, som fremkomme ved Opløsning af én Stavelse i to Stavelser (»Verschleifung«). Men Dr. Hoffory har sikkert Ret i, at en Del Vers ikke uden vilkaarlige og kunstige Tydninger kunne opfattes anderledes end som femstavelses, ligesom der findes enkelte utvetydige trestavelses. Man maa erkjende, at Reglen oprindelig ikke har været saa streng, men at den dels ved sin egen naturlige Udvikling mod Conseqvens, dels vel ogsaa under Skjaldedigtningens Indflydelse efterhaanden mer og mer har fæstnet sig i rene firstavelses Kortlinier, saa at Kvadenes Alder som Regel staar i omvendt Forhold til deres Regelmæssighed.
@@ Linje 68: / Linje 74: @@
 Det er en Selvfølge, at de Overleverere og Afskrivere, der omgikkes saa skjødesløst med Versene, ikke havde stort mere Respekt for Visen i dens strophiske Enhed, ja Indskuddene her ere endog endnu mere iøinefaldende. I langt de fleste Tilfælde, hvor en Vise gjør sig mistænkelig ved overskydende Linieantal, er det strax klart for en lidt kritisk Eftertanke, at den tilsyneladende Uregelmæssighed ikke oprindelig tilkommer Strophen, men at han, der nedskrev den* (4), har føiet sit eget til og derved sjelden gjort Meningen mere poetisk, medens han ødelagde Formen. Tag f. Ex. følgende Vise af Hávamál (61):
-<blockquote>Toet og mæt ride Mand til Things,
+<blockquote>
 <br>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; om end ei kostbart klædt;
 <br>ved Sko og Brog sig Ingen skamme
 <br>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; og heller ei ved sin Hest,
-<br>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; skjøndt han ei har en god.</blockquote>
+<br>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; skjøndt han ei har en god.
 &nbsp;&nbsp;  Afskriveren har her aabenbart fundet at Raadet, ei at skamme sig ved Hesten, fordrede en Tilføielse, der endda er falden saa sjudsket ud, at Linien er uden Bogstavrim.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Siden opdateres løbende. [[Bilde:35px-Emblem-star.svg.png|25px]] !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Indledning (Den ældre Eddas Gudesange)]] !!  !!
+!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Indledning (Den ældre Eddas Gudesange)]] !!  !!
 |-
 |}