Kritiske Bidrag til Vikingetidens Historie - Tillæg - Revisjonshistorikk

Knut på 31. jul. 2020 kl. 08:24

2020-07-31T08:24:20Z

Knut: /* III. Starkads-visen om Braavold-slaget */

2020-07-31T08:06:15Z

III. Starkads-visen om Braavold-slaget

Knut: /* III. Starkads-visen om Braavold-slaget */

2020-07-31T08:05:05Z

III. Starkads-visen om Braavold-slaget

Knut på 31. jul. 2020 kl. 08:00

2020-07-31T08:00:53Z

Vis endringer

Knut på 31. jul. 2020 kl. 07:58

2020-07-31T07:58:20Z

Knut på 21. jul. 2020 kl. 08:03

2020-07-21T08:03:07Z

Knut på 21. jul. 2020 kl. 08:02

2020-07-21T08:02:42Z

Jesper på 7. jun. 2020 kl. 16:44

2020-06-07T16:44:55Z

Knut på 7. jun. 2020 kl. 10:11

2020-06-07T10:11:48Z

Knut på 7. jun. 2020 kl. 09:58

2020-06-07T09:58:39Z

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ►!![[Fil:Original.gif|32px|link= Kritiske Bidrag til Vikingetidens Historie - Tillæg]] !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Kritiske Bidrag til Vikingetidens Historie - Tillæg]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ►!![[Fil:Original.gif|32px|link= Kritiske Bidrag til Vikingetidens Historie - Tillæg]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Kritiske Bidrag til Vikingetidens Historie - Tillæg]] !!  !!
 |-
 |}
@@ Linje 30: / Linje 30: @@
 ==I. Gurmundus rex Africanorum==
-[[Fil:Runenstein Gorm 1.jpg|thumb|Gorm er den første konge som nevnes i samtidige, danske kilder, på de to runesteinene fra Jelling. Teksten på den lille Jellingsteinen sier: ''kurmr kunukr karthi kubl thusi aft thurui kunu sina tanmakar but'' (Gorm konge gjorde kumler disse etter Tyra kone sin Danmarks bud.) Foto: Jürgen Howaldt, Commons.]]Det er ovenfor (Kap. III) nævnt, at vi i den afrikanske Konge Gurmund ikke skal (som man har villet) se et Gjenskin af Hasting, men at han er den franske Udgave af den danske Søkonge Gudrum (Gorm den engelske), som i 878 sluttede Fred med Kong Alfred i Wessex og derefter i 880 nedsatte sig i Ostangeln (&dagger; 890). Om man Skridt for Skridt følger de mange forvirrede Beretninger om Gurmund og hans Bedrifter, tror jeg man vil indrømme min Paastand og tillige faa et lærerigt Vidnesbyrd om middelalderlig Sagnvæxt.
+[[Fil:Runenstein Gorm 1.jpg|thumb|Gorm er den første konge som nevnes i samtidige danske kilder, på de to runesteinene fra Jelling. Teksten på den lille Jellingsteinen sier: ''kurmr kunukr karthi kubl thusi aft thurui kunu sina tanmakar but'' (Gorm konge gjorde kumler disse etter Tyra kone sin Danmarks bud.) Foto: Jürgen Howaldt, Commons.]]Det er ovenfor (Kap. III) nævnt, at vi i den afrikanske Konge Gurmund ikke skal (som man har villet) se et Gjenskin af Hasting, men at han er den franske Udgave af den danske Søkonge Gudrum (Gorm den engelske), som i 878 sluttede Fred med Kong Alfred i Wessex og derefter i 880 nedsatte sig i Ostangeln (&dagger; 890). Om man Skridt for Skridt følger de mange forvirrede Beretninger om Gurmund og hans Bedrifter, tror jeg man vil indrømme min Paastand og tillige faa et lærerigt Vidnesbyrd om middelalderlig Sagnvæxt.
 En picardisk Krønike fra 11te Aarhundrede (Hariulfi Chronicon S. Bicharii fra omtrent 1088) beretter, at under Kongerne Ludvigs og Karlomanns Regjering (879—82) landede en "utallig Mængde Barbarer" under sin Konge Guaramundus i Frankrige og vilde erobre dette efter Opfordring fra en adelig Franskmand Esimbardus, som Kong Ludvig havde fornærmet; det omtales "korteligt, fordi det stadigt behandles ikke blot i Historien, men ogsaa i Folkemunde", hvorledes Ludvig mødte Barbarerne ved Vimeu, seirede over dem og dræbte mange Tusinde, deriblandt deres Konge<ref>Hariulf hos Bouquet VIII 273: "quia quomodo sit factum nonsolum historiis, sed etiam patriensium memoria quotidie recolitur & contatur," nos pauca memorantes cetera omittamus" o.s.v.</ref> . Hvad Slags "Barbarer" dette var, siger ikke Hariulf; det oplyser derimod Guido de Basochiis ((&dagger; 1203), i hvis Fortælling vi maa se et Uddrag af ældre Forfattere, mest Vilhelm af Malmesbury. Efter ham flygtede Isembard, Kong Ludvigs unge Neveu, til Kong Guormund, medens denne endnu var Hedning, knyttede Venskab med ham og fik ham til med en Hær af Daner og Nordmænd at falde ind i Frankrige, hvor Ludvig møder dem og nedsabler dem, men kort efter dør af Overanstrængelse<ref>Leibnitz' accessiones historicæ II 212.</ref>. At Guido med "Guormund" sigter til Danekongen Gorm fremgaar af hans Kilde Wilhelm, der udtrykkelig beretter om Gorms Daab i England med Tillægget: "ham kalde vore Gurmund"<ref>Gudram quem nostri Gurmundum vocant. Gesta regum Anglorum p. 18.</ref>. Men Grunden til, at Hariulf taler i saa almindelige Udtryk om "Barbarer" er aabenbart den, at medens Historien kaldte disse Barbarer Normanner, havde det franske Folkesagn i 11te Aarhundrede omskabt dem til det Slags Barbarer, som da var Kristenhedens værste Fiender, nemlig Saracenerne. Saaledes finder vi dem nemlig i et gammelfransk Digt "La mort du roi Gormon", hvoraf Baron Reiffenberg har udgivet et endnu bevaret Brudstykke<ref>Chronique de snippe Mousques 11, X XXXII.</ref>; det er skrevet i 13de Aarhundrede, men er aabenbart meget ældre, snarest fra Tiden omkr. 1100. Vi har her ligesom i de karolingiske Heltedigte den franske Konge eller Keiser "Ludvig, Søn af Karl", i Spidsen for sine Vasaller, Grev Odo af Champagne, Greverne af Normandie, af Flandern, af Poitou o.s.v.; og her skildres deres Kamp "mellem Vimeu og Ponthieu" mod Hedningerne, som kaldes "Tyrker, Perser og Araber", "Saracener" og "Vantro", men undertiden ogsaa Irer (Ireis v. 97, 278, ces d'lrlande v. 602) ; deres Konge er Gormont, med Tillægget "celui d´Orient" eller "li Arabi", og i hans Følge er Isembart, "Renegaten" (le renéié), som har besøgt Kong Gormont i hans eget Land i Cirencester (à Cirencestre, a vos contrées v. 468). Gormont falder for Kong Ludvig, og Hedningerne flygter til Søen ; Slutningen af Digtningen er tabt, saa vi ikke ser, hvorledes det gik Isembart og Kong Ludvig. At vi fremdeles uaktet den saraceniske Forklædning har at gjøre med den danske Søkonge, er tydeligt ikke alene af Navnet Gormont, som er Nydannelse efter det nordiske eller specielt danske Gormr (Nordmændene beholdt Formen Guðmundr), men ogsaa af hans Hjemstavn i Irland og England, navnlig Cirencester; thi i England havde Gorm havt stadigt Ophold siden 870, og navnlig ved Cirencester laa han med sin Hær et helt Aar (879—80) førend han drog til Ostangeln; og netop i Aarene forud for 880 havde Danerne optraadt i Irland; de havde fordrevet en Konge fra Wales, og da han flygtede til Irland, fulgte de efter, og der kom det til et Slag mellem dem og de Norske i Dublin, hvori disse seirede<ref>Annals of the four Masters I 521, Todds War of the Gaedhil p. 271.</ref> . Danerne forlod atter Landet og synes at have begivet sig dels til Skotland under en norsk Kongesøn, dels tilbage til Wales under Ubbe Lodbrokssøn<ref>Todds War of the Gaedhil p. LXXXV og Baxon Chonicle a. 877.</ref>. Naar Gorms Mænd såldes "ces d´Irlande" forstodes altsaa oprindelig enten Daner, som havde været i Irland, eller irske Nordmænd, som havde sluttet sig til de danske Hære.

@@ Linje 294: / Linje 294: @@
 :   - - - -
 :''H''olti ok Hendill
-:'''H''ollmr ok Hleifi
+:''H''ollmr ok Hleifi
 :''H''ama — — —
 :''R''ögnvaldr ryzki

@@ Linje 224: / Linje 224: @@
 :ok ''S''veinn uppskeri
 :.''H''reidarr haukr (Hrokkell
-::::::::::::::::::::::::::hækja)
+:hækja)
 :''H''rolfr kvennsami
 :''H''fringr Aðilsson
@@ Linje 296: / Linje 296: @@
 :'''H''ollmr ok Hleifi
 :''H''ama — — —
-::''R''ögnvaldr ryzki
+:''R''ögnvaldr ryzki
 :Ráðbarðar nefi
 :''S''igvaldi (Jarl?)

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Kritiske Bidrag til Vikingetidens Historie - Tillæg]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ►!![[Fil:Original.gif|32px|link= Kritiske Bidrag til Vikingetidens Historie - Tillæg]] !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Kritiske Bidrag til Vikingetidens Historie - Tillæg]] !!  !!
 |-
 |}
@@ Linje 37: / Linje 37: @@
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Tekster på norsk]]
 [[Kategori:Gustav Storm]]

@@ Linje 13: / Linje 13: @@
 <big>Tillæg</big>
-<br>Af '''Gustav Storm biografi | Gustav Storm'''
+<br>Af '''[[Gustav Storm biografi | Gustav Storm]]'''
 <br><br>''Den Norske Forlagsforening''<br><br>Kristiania 1878</center>

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 7. jun. 2020 kl. 10:11
Linje 26:		Linje 26:


		+
		+	TEKST UNDER ARBEID

	----		----

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 7. jun. 2020 kl. 09:58
Linje 1:		Linje 1:
−
	{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"		{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
	\|- style="background-color:#e9e9e9"		\|- style="background-color:#e9e9e9"