Carsten på 27. mai 2020 kl. 20:03

2020-05-27T20:03:26Z

Carsten på 22. okt. 2019 kl. 09:58

2019-10-22T09:58:49Z

JJ.Sandal på 26. des. 2013 kl. 08:07

2013-12-26T08:07:56Z

JJ.Sandal på 26. des. 2013 kl. 08:01

2013-12-26T08:01:20Z

Jesper: Om Leieafgifter for Gods

2013-01-13T19:36:15Z

Om Leieafgifter for Gods

Vis endringer

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 27. mai 2020 kl. 20:03
Linje 8:		Linje 8:


−	<center><big>[[Grágás (Dansk)\|'''GRÁGÁS''']]</big>	+	<center><big>[[Grágás (Dansk)\|'''GRÁGÁS''']]</big>[[Fil:Reprint Add.jpg\|right\|210px\|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]]<br>[[Fil:Grågås Cover.jpg\|thumb\|200px\|link=https://www.bod.dk/bogshop/gragas-vilhjalmur-finsen-9788743012313\| <center>Vilhjálmur Finsen:<br> '''Grágás - Islændernes lovbog''' <br>'''[[Heimskringla Reprint]]'''</center>]]

	'''Islændernes Lovbog i Fristatens Tid'''		'''Islændernes Lovbog i Fristatens Tid'''

@@ Linje 153: / Linje 153: @@
 Med Hensyn til de Faar, som der ikke ved Efteraarsfaaresamlingen melder sig Eiere til, skal den Mand, der har Tilsynet med Faaresamlingsfolden, opfordre fem Nabobønder, der ere Jordeiere og ere de, der — af dem, der have at indsamle Faar til Samlingsfolden der — boe nærmest Faaresamlingsfolden, til at fordele de Faar, som Eier ikke der melder sig til, mellem sig og ham selv til Bevaring; de sex Bønder, der bevare Faarene, skulle ved Kirkesamling eller hvor Folk [ellers] træffe sammen, kundgjøre, hvor mange Faar der er tilbage der, som der ikke er Eier til, eller ligeledes, hvilket Mærke de have, dersom den kundgjørende veed det. Dersom Eierne af Faarene komme tilstede, kan enhver straffrit føre bort de Faar, han eier, og lade Beboeren af den Jord, hvor Faaret var, da han tog det, see det.
-Hvorsomhelst en Mand træffer anden Mands Fæ paa en Jord, som han har at varetage, skal han have anmeldt det for Eieren inden Udløbet af de næste fjorten Nætter, efterat han veed det. Dersom han har Fæet indtil en Maaned er forløben af Vinteren eller længere, skal Eieren betale ham saadan Foderløn, som Nabobønder vurdere, at Fodringen er værd. Dersom Eieren af Fæet tager det bort paa saadan Maade, at han ikke betaler Fodringen, kan han af den, som havde Fæet i Bevaring, paastaaes dømt til Straffebøder af tre Mark, og skal ligefuldt dømmes til at betale Foderlønnen. Dersom den, som har Fæet i Varetægt, bliver vaer, at Eieren vil tage det bort, paadrager han sig ikke Straf ved at modsætte sig, at Eieren tager det bort, dersom Foderlønnen ikke betales ham. Indfinder Eieren sig ikke til Midvinter, skal den, der har Fæet i Bevaring, tilkalde sine fem nærmest boende Nabobønder, til at vurdere Fæet med Haand paa [en hellig] Bog, og skal han vise dem Mærket paa Fæet og dernæst forandre Mærket saaledes, at han sætter sit Mærke paa det, og bliver han da derefter Eier af Fæet; de skulle vurdere Fæet, som det var værdt, da det kom dertil. Han skal betale den Værdi, som de vurdere Fæet til, det næste Foraar, naar han har faaet at vide, hvem der er Eier af det, og naar denne fordrer det. Tilbageholder han Vurderingssummen for Eieren af Fæet, paadrager han sig Straffebøder [af tre Mark]. Forandrer den, der har Fæet i Bevaring, ikke Mærket, eller ikke lader Fæet vurdere, kan Eieren, naar han kommer for at afhente det, tage det bort med og skal betale ham Foderløn, saaledes som Nabobønder vurdere den. Den Mand, som har varetaget Fæet Vinteren over, hvad enten han har forandret Mærket eller ikke, skal anmelde Mærket paa det Fæ, han Vinteren over har varetaget, paa Thingskrænten paa Søgsmaals- [Afdelingen af Vaar-] Thinget i det Thinglag, hvor han selv er Thingmand, og henvise de Mænd [som eie Fæet] til at indfinde sig paa hans Hjem for at modtage der, hvilken af Delene der tilkommer dem, deres Fæ eller dettes Værdi, naar syv Uger ere forløbne af Sommeren. Dersom Eieren ikke indflnder sig, og Varetageren ikke har ladet Fæet vurdere, bør denne, [uagtet det ikke er vurderet] have Malkningsudbyttet af Fæet, som om han eiede det, men er ikke ansvarlig for det; ei skal han paa nogensomhelst Maade skille sig ved Fæet. Han skal tre Foraar oplyse Fæet paa Thingskrænten [paa Vaarthinget], saaledes at Flertallet af de thingbesøgende hører derpaa. Melder der sig ikke Eier til Fæet i Løbet af tre Sommere, skal han oplyse det paa Lovbjerget den tredie Sommer, og erhverver det da til Eie, dersom ingen kjendes ved det.
+Hvorsomhelst en Mand træffer anden Mands Fæ paa en Jord, som han har at varetage, skal han have anmeldt det for Eieren inden Udløbet af de næste fjorten Nætter, efterat han veed det. Dersom han har Fæet indtil en Maaned er forløben af Vinteren eller længere, skal Eieren betale ham saadan Foderløn, som Nabobønder vurdere, at Fodringen er værd. Dersom Eieren af Fæet tager det bort paa saadan Maade, at han ikke betaler Fodringen, kan han af den, som havde Fæet i Bevaring, paastaaes dømt til Straffebøder af tre Mark, og skal ligefuldt dømmes til at betale Foderlønnen. Dersom den, som har Fæet i Varetægt, bliver vaer, at Eieren vil tage det bort, paadrager han sig ikke Straf ved at modsætte sig, at Eieren tager det bort, dersom Foderlønnen ikke betales ham. Indfinder Eieren sig ikke til Midvinter, skal den, der har Fæet i Bevaring, tilkalde sine fem nærmest boende Nabobønder, til at vurdere Fæet med Haand paa [en hellig] Bog, og skal han vise dem Mærket paa Fæet og dernæst forandre Mærket saaledes, at han sætter sit Mærke paa det, og bliver han da derefter Eier af Fæet; de skulle vurdere Fæet, som det var værdt, da det kom dertil. Han skal betale den Værdi, som de vurdere Fæet til, det næste Foraar, naar han har faaet at vide, hvem der er Eier af det, og naar denne fordrer det. Tilbageholder han Vurderingssummen for Eieren af Fæet, paadrager han sig Straffebøder [af tre Mark]. Forandrer den, der har Fæet i Bevaring, ikke Mærket, eller ikke lader Fæet vurdere, kan Eieren, naar han kommer for at afhente det, tage det bort med og skal betale ham Foderløn, saaledes som Nabobønder vurdere den. Den Mand, som har varetaget Fæet Vinteren over, hvad enten han har forandret Mærket eller ikke, skal anmelde Mærket paa det Fæ, han Vinteren over har varetaget, paa Thingskrænten paa Søgsmaals- [Afdelingen af Vaar-] Thinget i det Thinglag, hvor han selv er Thingmand, og henvise de Mænd [som eie Fæet] til at indfinde sig paa hans Hjem for at modtage der, hvilken af Delene der tilkommer dem, deres Fæ eller dettes Værdi, naar syv Uger ere forløbne af Sommeren. Dersom Eieren ikke indfinder sig, og Varetageren ikke har ladet Fæet vurdere, bør denne, [uagtet det ikke er vurderet] have Malkningsudbyttet af Fæet, som om han eiede det, men er ikke ansvarlig for det; ei skal han paa nogensomhelst Maade skille sig ved Fæet. Han skal tre Foraar oplyse Fæet paa Thingskrænten [paa Vaarthinget], saaledes at Flertallet af de thingbesøgende hører derpaa. Melder der sig ikke Eier til Fæet i Løbet af tre Sommere, skal han oplyse det paa Lovbjerget den tredie Sommer, og erhverver det da til Eie, dersom ingen kjendes ved det.
 Dersom Folk erhverve Fæmærke ved Arv, skulle de skifte det som anden Arv. Dersom en Mand, der intet Mærke for har havt, vil begynde Landhusholdning, skal han paa Thingskrænten paa det Vaarthing, hvortil han selv hører, kundgjøre, hvilket Mærke han vil have, og spørge der, om man veed nogen, der eier det Mærke. Erklære Folk, at de ikke vide nogen i samme Bøigd som han, der eier det Mærke, er han berettiget til, uden at paadrage sig Straf, at bruge Mærket. Hver Mand, der flytter med sin Landhusholdning til en Hrep, hvor han ei før boede, skal kundgjøre, hvad Mærke han har, paa det næst afholdende Hrepsmøde i den Hrep, hvorhen han har flyttet sit Bo. Dersom der er nogen i den Bøigd, der eier det Mærke, skal den af dem, der i kortest Tid har havt sit Bo i Bøigden, forandre sit Mærke, naarsomhelst det er Tilfældet, at deres Faar ville komme til at gaae paa Græsgange sammen. Naarsomhelst de blive vaer, at begge Dele træffer sammen: at deres Faar gaae paa Græsgange sammen, og at de have samme Mærke, skal den af dem, der først erfarer det, sende Bud til den anden om, at de skulle træffes, og sige ham Sammenhængen. Dersom den ene af dem har faaet sit Mærke ved Arv, men den anden ved Kjøb eller Gave, og de begge lige længe have havt deres Landhusholdning i Bøigden, skal den af dem, der ikke har faaet Mærke i Arv, forandre Mærke. I alle de Tilfælde, hvor de enten begge eller ingen af dem har faaet Mærket i Arv, skal den af dem, der har de færreste Faar, forandre Mærket, men have de begge lige mange, skulle de kaste Lod. Dersom de først blive vaer, at de have samme Mærke, efterat deres Faar [om Foraaret] ere drevne op til Fjelds, til Steder, hvor de kunne træffe sammen paa Græsgangene, skulle de opregne de Faar, som de lode drive til Sommergræsgangen, og aflægge Ed paa, at Antallet af deres Faar var det, som de da have anført, og det var Faar af den og den Slags, og saa og saa gamle. Derpaa skal hver af dem om Efteraaret vise sine fem Nabobønder de Faar, som de faae tilbage [fra Fjeldgræsgangene]. Dernæst skal Fordeling efter lige Forhold finde Sted mellem dem med Hensyn til Antallet af de Faar, som de have faaet tilbage, paa saadan Maade, at de fem Bønder, der boe nærmest ved den Faaresamlingsfold, hvor de faae tilbage den største Del af Faarene, finde, at de have faaet deres Faar tilbage i lige Forhold. Dersom den ene af dem kan skaffe Folk, der bevidne, at nogle af Faarene ere hans, skal han forlods have de Faar, og har da saa meget ringere og et saa meget mindre Antal Faar at vente fra Sommergræsgangen, som svarer til Antallet af dem, han har skaffet Eiendomsvidner paa. Eiendomsvidnerne skulle være saadanne Mænd, som med Hensyn til Slægtskab og Svogerskab vilde gyldigen kunne være Medlemmer af en Kvid. Den, der vil føre Eiendomsvidner med Hensyn til sine Faar, skal aflægge Ed paa, at han eiede de Faar, der gik til Sommergræsgangen, og ikke senere har skilt sig ved dem. Men Eiendomsvidnerne skulle aflægge Ed paa, at han var Eier af de Faar, der gik til Sommergræsgangen, og bevidne det paa deres Ære. Dersom den ene af dem faaer bedre eller flere Faar hjem fra Sommergræsgangen, end han skulde have, og lægger Dølgsmaal derpaa, kan den anden, der har samme Mærke som han, vælge at anlægge Sag mod ham for Tyveri eller for selvraadig Tilvendelse. Faaer den ene flere Faar hjem end den anden, skal denne opfordre ham til lovligt Skifte; indrømmer han ikke lovligt Skifte af Faarene, paadrager han sig Straffebøder [af tre Mark], og skal den anden stævne ham til Betaling af Faarene, saa mange, som Sagsøgeren den Sommer mangler i det Antal, han skulde have tilbage fra Sommergræsgangen, og skulle de tildømmes ham, Faar af samme Alder. Sagsøgerens Nabobønder skulle give Udsagn om, hvor mange eller hvor gamle Faar, han eiede.

@@ Linje 36: / Linje 36: @@
 {| valign="top"
 |-
-|<ul><ol start="221">
+|valign="top"|<ul><ol start="221">
 <li>[[#221|(Om Betaling)]]
 <li>[[#222|Om Paadømmelse af Gjældssager]]
 <li>[[#223|Gjældsdomstol]]
 </ol></ul>
-|<ul><ol start="224">
+|valign="top"|<ul><ol start="224">
 <li>[[#224|Om Leieafgift for Fæ]]
 <li>[[#225|Om Mærker paa Fæ]]

@@ Linje 30: / Linje 30: @@
-<blockquote>'''Indhold:'''</blockquote>
+<blockquote>
-<div style="column-count:3;-moz-column-count:3;-webkit-column-count:3">
+'''Indhold:'''
 {| valign="top"
 |-
@@ Linje 45: / Linje 47: @@
 </ol></ul>
 |}
-<blockquote>''Oversættelsen skelner mellem bogstaverne'' ö ''og'' ø '' — her anvendes dog alene formen'' ø.<br>''Den i parentes anførte kapiteloverskrift forekommer ikke i oversættelsen, men er — efter indholdet — tilføjet af [[Bruker:Jesper|jl]]''</blockquote>
+<blockquote>

Om Leieafgifter for Gods - Revisjonshistorikk

Carsten på 27. mai 2020 kl. 20:03

Carsten på 22. okt. 2019 kl. 09:58

JJ.Sandal på 26. des. 2013 kl. 08:07

JJ.Sandal på 26. des. 2013 kl. 08:01

Jesper: Om Leieafgifter for Gods