Om Ragnarok 01 - Revisjonshistorikk

Carsten på 28. mai 2020 kl. 04:42

2020-05-28T04:42:06Z

Carsten på 6. nov. 2019 kl. 08:42

2019-11-06T08:42:50Z

Carsten på 18. des. 2014 kl. 13:57

2014-12-18T13:57:02Z

Carsten: Om Ragnarok 01

2014-12-18T13:41:19Z

Om Ragnarok 01

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Om Ragnarok 01]] !! !!
|-
|}

<center><big>'''[[Om Ragnarok]]'''</big><br>af '''[[Axel Olrik]]'''

<br>'''I. Opgaven og kilderne.'''<br><br><big><big>'''1. Undersøgelsens mål'''</big></big>
</center>

Nordboernes forestillinger om ragnarok, om menneskeverdenens og gudernes undergang, hører til de mest omstridte spørsmål i den sidste menneskealders myteforskning. På den ene side står en flok af forskere, der regner dem for opståede i vikingetiden under kristen påvirkning. På den anden side står den flok af forskere, der hævder den ældre opfattelse: ragnarok som en ældgammel og national forestilling. Men blandt alle disse forskere findes der ingen, som har taget ragnarok for til sammenhængende behandling; det er kun i små afhandlinger eller i afsnit af et større skrift, de har indladt sig med enkelte af de herhenhørende spørsmål. Det, jeg her vil forsøge, er at bringe spørsmålet om oprindelsen et stykke nærmere imod sin løsning, ved at fæste opmærksomheden på alle de forskellige sider af ragnaroktanken.

Også fra en anden side set trænger ragnarok til en ny og samlet undersøgelse.

Kun en eneste kilde giver en ligefrem fortællende redegørelse for, hvad der sker i verdens sidste tid. Det er Voluspå, det berømte digt, der ikke uden grund har fået hæderspladsen forrest blandt den ældre Eddas kvad. Alle, der har skrevet om den nordiske mytologi - fra Snorre Sturleson indtil vore dage - har lagt dette kvads skildring af ragnarok til grund; de har kun benyttet andre kilder til at udfylde eller bekræfte dets skildring. Dette er den korteste vej til at få et billede af ragnarok; og det er naturligt nok,at man gik den vej først. Men det bør ikke være den eneste,og det kan ikke være den sikreste. Tager vi en enkelt kilde til rettesnor, binder vi os med det samme til en enkelt mands opfattelse. I heldigste tilfælde meddeler den os ragnaroks-troen, således som den var til given tid indenfor en enkelt kres. Men der er på forhånd sandsynlighed for, at Voluspå ikke engang giver så meget. Kvadet indeholder en enkelt digters systematiske fremstilling af hele verdensløbet i dets sammenhæng. Oven i købet var denne digter en mægtig poetisk begavelse. Netop fordi Voluspå er så storslået, så fyldig, så overskuende, må den lide af det subjektives begrænsning. I virkeligheden ved vi ikke, om ragnarok for de andre Nordboers bevidsthed udgjorde noget system, en samlet fremadskridende række af begivenheder, eller om det kun var en del løse motiver, hvis mængde og rækkefølge var ret uregelmæssig.

Alt dette kan vi ikke lære af én kilde. Vi må have vidnesbyrd fra mange sider, for at nå til datidens almindelige opfattelse. Og i virkeligheden findes der et glimrende materiale til at oplyse herom; mærkeligt er det, at ingen hidtil har taget fat på at udnytte det. I gudekvadene vrimler det af antydninger, selv i heltekvadene træffes lignende; skjaldenes historiske digte øger bevisstedernes mængde på ikke så få punkter; yderligere vidnesbyrd kan fremdragesfra den gryende middelalders billedkunst, og fra senere skrifter.

Når der således er samlet et nyt kildemateriale, må der findes om muligt en ny og mere indtrængende, mere overskuende forskningsmade. Opmærksomheden må samles om alle de optrin eller handlingsled, som er af afgørende betydning for ragnarok, nemlig dem der i væsenlig grad hidfører enten menneskeverdenens eller gudernes ødelæggelse (og deres fornyelse). Ved hvert hovedmotiv må det undersøges, hvilke forudsætninger det har i nordisk myteverden og i nordisk natur, dernæst om det genfindes hos andre folkeslag, og hvorvidt der kan fastslås noget slægtskabsforhold imellem det nordiske og det fremmede.

----

==Fodnoter==

<references/>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Axel Olrik]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 28. mai 2020 kl. 04:42
Linje 8:		Linje 8:


−	[[Fil:L.Moe 01.jpg\|350px\|right\|thumb\|<center>"Ragnarok", ''Louis Moe,'' 1929</center>]]	+	[[Fil:L.Moe 01.jpg\|350px\|right\|thumb\|<center>"Ragnarok", ''Louis Moe,'' 1929</center>]][[Fil:Reprint Add.jpg\|right\|210px\|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]][[Fil:Ragnarok cover.png\|thumb\|200px\|link=https://www.bod.dk/bogshop/ragnarok-axel-olrik-9788743012474\| <center>Axel Olrik: '''Ragnarok''' <br>'''[[Heimskringla Reprint]]'''</center>]]
	<center><big>'''[[Om Ragnarok]]'''</big><br>af '''[[Axel Olrik]]'''		<center><big>'''[[Om Ragnarok]]'''</big><br>af '''[[Axel Olrik]]'''

Linje 30:		Linje 30:


−
−	~~----~~
−
−	~~==Fodnoter==~~
−
−	~~<references/>~~

@@ Linje 21: / Linje 21: @@
-Kun en eneste kilde giver en ligefrem fortællende redegørelse for, hvad der sker i verdens sidste tid. Det er Voluspå, det berømte digt, der ikke uden grund har fået hæderspladsen forrest blandt den ældre Eddas kvad. Alle, der har skrevet om den nordiske mytologi - fra Snorre Sturleson indtil vore dage -  har lagt dette kvads skildring af ragnarok til grund; de har kun benyttet andre kilder til at udfylde eller bekræfte dets skildring. Dette er den korteste vej til at få et billede af ragnarok; og det er naturligt nok,at man gik den vej først. Men det bør ikke være den eneste,og det kan ikke være den sikreste. Tager vi en enkelt kilde til rettesnor, binder vi os med det samme til en enkelt mands opfattelse. I heldigste tilfælde meddeler den os ragnaroks-troen, således som den var til given tid indenfor en enkelt kres. Men der er på forhånd sandsynlighed for, at Voluspå ikke engang giver så meget. Kvadet indeholder en enkelt digters systematiske fremstilling af hele verdensløbet i dets sammenhæng. Oven i købet var denne digter en mægtig poetisk begavelse. Netop fordi Voluspå er så storslået, så fyldig, så overskuende, må den lide af det subjektives begrænsning. I virkeligheden ved vi ikke, om ragnarok for de andre Nordboers bevidsthed udgjorde noget system, en samlet fremadskridende række af begivenheder, eller om det kun var en del løse motiver, hvis mængde og rækkefølge var ret uregelmæssig.
+Kun en eneste kilde giver en ligefrem fortællende redegørelse for, hvad der sker i verdens sidste tid. Det er Voluspå, det berømte digt, der ikke uden grund har fået hæderspladsen forrest blandt den ældre Eddas kvad. Alle, der har skrevet om den nordiske mytologi - fra Snorre Sturleson indtil vore dage -  har lagt dette kvads skildring af ragnarok til grund; de har kun benyttet andre kilder til at udfylde eller bekræfte dets skildring. Dette er den korteste vej til at få et billede af ragnarok; og det er naturligt nok, at man gik den vej først. Men det bør ikke være den eneste, og det kan ikke være den sikreste. Tager vi en enkelt kilde til rettesnor, binder vi os med det samme til en enkelt mands opfattelse. I heldigste tilfælde meddeler den os ragnaroks-troen, således som den var til given tid indenfor en enkelt kres. Men der er på forhånd sandsynlighed for, at Voluspå ikke engang giver så meget. Kvadet indeholder en enkelt digters systematiske fremstilling af hele verdensløbet i dets sammenhæng. Oven i købet var denne digter en mægtig poetisk begavelse. Netop fordi Voluspå er så storslået, så fyldig, så overskuende, må den lide af det subjektives begrænsning. I virkeligheden ved vi ikke, om ragnarok for de andre Nordboers bevidsthed udgjorde noget system, en samlet fremadskridende række af begivenheder, eller om det kun var en del løse motiver, hvis mængde og rækkefølge var ret uregelmæssig.
-Alt dette kan vi ikke lære af én kilde. Vi må have vidnesbyrd fra mange sider, for at nå til datidens almindelige opfattelse. Og i virkeligheden findes der et glimrende materiale til at oplyse herom; mærkeligt er det, at ingen hidtil har taget fat på at udnytte det. I gudekvadene vrimler det af antydninger, selv i heltekvadene træffes lignende; skjaldenes historiske digte øger bevisstedernes mængde på ikke så få punkter; yderligere vidnesbyrd kan fremdragesfra den gryende middelalders billedkunst, og fra senere skrifter.
+Alt dette kan vi ikke lære af én kilde. Vi må have vidnesbyrd fra mange sider, for at nå til datidens almindelige opfattelse. Og i virkeligheden findes der et glimrende materiale til at oplyse herom; mærkeligt er det, at ingen hidtil har taget fat på at udnytte det. I gudekvadene vrimler det af antydninger, selv i heltekvadene træffes lignende; skjaldenes historiske digte øger bevisstedernes mængde på ikke så få punkter; yderligere vidnesbyrd kan fremdrages fra den gryende middelalders billedkunst, og fra senere skrifter.
-Når der således er samlet et nyt kildemateriale, må der findes om muligt en ny og mere indtrængende, mere overskuende forskningsmade. Opmærksomheden må samles om alle de optrin eller handlingsled, som er af afgørende betydning for ragnarok, nemlig dem der i væsenlig grad hidfører enten menneskeverdenens eller gudernes ødelæggelse (og deres fornyelse). Ved hvert hovedmotiv må det undersøges, hvilke forudsætninger det har i nordisk myteverden og i nordisk natur, dernæst om det genfindes hos andre folkeslag, og hvorvidt der kan fastslås noget slægtskabsforhold imellem det nordiske og det fremmede.
+Når der således er samlet et nyt kildemateriale, må der findes om muligt en ny og mere indtrængende, mere overskuende forskningsmåde. Opmærksomheden må samles om alle de optrin eller handlingsled, som er af afgørende betydning for ragnarok, nemlig dem der i væsenlig grad hidfører enten menneskeverdenens eller gudernes ødelæggelse (og deres fornyelse). Ved hvert hovedmotiv må det undersøges, hvilke forudsætninger det har i nordisk myteverden og i nordisk natur, dernæst om det genfindes hos andre folkeslag, og hvorvidt der kan fastslås noget slægtskabsforhold imellem det nordiske og det fremmede.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 18. des. 2014 kl. 13:57
Linje 8:		Linje 8:


		+	[[Fil:L.Moe 01.jpg\|350px\|right\|thumb\|<center>"Ragnarok", ''Louis Moe,'' 1929</center>]]
	<center><big>'''[[Om Ragnarok]]'''</big><br>af '''[[Axel Olrik]]'''		<center><big>'''[[Om Ragnarok]]'''</big><br>af '''[[Axel Olrik]]'''