Peder Laales gammeldanske ordsprog i udvalg - Revisjonshistorikk

Jesper på 30. jun. 2024 kl. 07:38

2024-06-30T07:38:05Z

Jesper på 9. okt. 2021 kl. 18:54

2021-10-09T18:54:20Z

Jesper på 7. jan. 2017 kl. 08:50

2017-01-07T08:50:44Z

Jesper: »Jeg får dig til at stige,« sagde musen — den pissede i havet.

2016-12-30T16:59:51Z

»Jeg får dig til at stige,« sagde musen — den pissede i havet.

Jesper på 21. des. 2016 kl. 15:58

2016-12-21T15:58:35Z

Vis endringer

Jesper på 18. des. 2016 kl. 11:26

2016-12-18T11:26:50Z

Jesper på 17. des. 2016 kl. 06:39

2016-12-17T06:39:02Z

Jesper på 16. des. 2016 kl. 20:45

2016-12-16T20:45:24Z

Jesper på 16. des. 2016 kl. 20:41

2016-12-16T20:41:53Z

Jesper: Peder Laale

2016-12-16T20:15:39Z

Peder Laale

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Peder Laales gammeldanske ordsprog i udvalg]] !! !!
|-
|}

<center><big><big>'''Peder Laale'''</big></big>

''Ordsprog i udvalg''<ref>I forlægget er ordsprogene inddelt alfabetisk efter det første bogstav i deres latinske udgaver. Nærværende opdeling og dennes ufuldstændige overskrifter skyldes ene og alene oversætteren.</ref>

oversat fra gammeldansk af [[Bruker:Jesper|Jesper Lauridsen]]

Heimskringla.no

© 2016</center>

----
<center>''Tekstgrundlaget for denne oversættelse er'' [http://middelaldertekster.dk/peder-laale-ordsprog-1506/1 '''Peder Laales Ordsprog'''] ''på www.middelaldertekster.dk''<ref>Ordsprogene findes i håndskriftet NkS 813 og en trykt tekst fra 1506. Selve indholdet antages at være fra midten af 1300-tallet.</ref></center>
----

<div class="toclimit-{{{1|{{{limit|3}}}}}}">__TOC__</div>

===Spise===
* Den, som har flæsk og mel, får godt selskab.
* Af den fede steg drypper der fede dråber.
* Man skal æde pølsen, mens den er varm.
* Det kød er sødest, som sidder tæt ved benet.
* Når maven er mæt, er hovedet tilpas.
* En god ost er bedre end en gåsevinge.
* Nogle æder ét og andre noget andet. På den måde bliver al maden ædt.
* Den, som æder i utide, skal faste i tide.
* Den mætte vil ikke vide, hvad den fastende lider.
* En halvt brød er bedre end intet.
* Det, der er sødt i munden, er ikke altid godt i maven.
* Det er godt at have megen mad og mange helligdage.

===... og drikke===
* Når armen bøjes, så gaber munden.
* Den, der tager ved bægeret, han tager ved gæld.
* Når øllet går ind, går forstanden ud.
* Det sidste bæger får den første kindhest.
* Øl gør store ord.
* Det er sødt at drikke, men surt at betale.
* Den, som spiser godt, skal drikke godt.
* Tyndt øl er bedre end et tomt kar.
* Den, som er tørstig, hugger hul i isen.
* At give mad uden drikke er ringe tak værd.

===Smør===
* Hellere god smørlykke end sur sild.
* Den, som har rigeligt smør, kaster noget i kålen.
* Falsk mands kniv er først i smørret.

===Gæster===
* En gæst kommer ofte til gården og gør sig til greve.
* En snyltegæst har gerne en skarp kniv og en tom mave.
* Hvor skal den ubudne sidde?

===Gud og kirken===
* Den er god, som for Gud er god.
* Den bliver godt hjulpet, som Gud vil hjælpe.
* Kirken er vid, dog synger præsten i den ene ende.
* Man gør ikke en god ærkebiskop af en tjener.
* Hvor djævelen ikke selv kan være, dér har han sit sendebud.
* En ung engel bliver gerne en gammel djævel.
* Alting forgår på nær Guds nåde.
* Smeden sagde til præsten: »Min gode herre! Døb mit barn, så smeder jeg dig et plovjern.«
* Jeg stoler mere på dit hedenske pant end på din kristne tro.
* Hjælp dig selv, så hjælper dig Gud.
* Gud afkræver ingen mand mere, end han giver ham.

===Lov og ret===
* Du skal ikke kives med din dommer.
* Nåde er bedre end ret.
* Mord må ej dølges.
* Med lov skal man land bygge.
* Nød bryder ret.
* Nu sidder retten for enden af spydstagen.

===Rigdom og fattigdom===
* En fattig mand har kun fra hånden i munden.
* Den græder ikke over guld, som aldrig fik guld at eje.
* Den pung er tom, som indeholder en anden mands penge.
* En fattig mand har også et hjerte.
* Ingen er så rig, at han ikke vil have mere.
* En fattig mand skal ikke have en smuk kone og en fed ko.

===Lykke===
* God lykke er bedre en høj byrd.
* Man skal være klog, når lykken er vred.

===Sygdom og død===
* Få finder lykke, men alle finder døden.
* Døde er død mands venner.
* Lang sygdom er sikker død.
* Når hovedet værker, så værker alle lemmer.

===Kvinder===
* Nød lærer nøgen kvinde at spinde.
* En kvinde, der siger sandheden, har få venner.
* Når konen er drukken, er kussen vred.
* Man kan tæmme et vildt dyr, men ikke en ond kvinde.
* Det er ilde at være sin kones undergivne.
* Den fattige kvinde giver hønseæg for at få gåseæg igen.
* Styr hesten med bidsel og konen med kæp.

===Børn===
* Et barn skal kravle, til det lærer at gå.
* Børn fortæller gerne sandheden.
* Lad barnet få sin vilje, så græder det ikke.
* Du skal ikke stole på hestens hov og barnets røv og ikke på hundens tænder.

===Hunde og katte===
* Den, som hverken fordrer hund eller kat, han fodrer et værre væsen.
* Hjemme er hunden modigst.
* Det er svært at lære en gammel hund at sidde.
* Hav hundene rede, før haren løber.
* Man får ikke et godt drikkehorn af en hundehale.
* Hunden skal ikke rende efter hvermands fløjten.
* Jeg æder hellere af hunden, end at den æder af mig.
* Katten tjener sin frue, hunden sin herre.
* Katten vil have fisken, men den vil ikke væde kloen.

===Heste===
* Man skal ikke skue en given hest i munden.
* Hellere en tynd hest end en tom grime.

===Køer og svin===
* Grisene grynter som de gamle svin.
* Man kan lede oksen til vandet, men man kan ikke tvinge den til at drikke.
* En stor vildbasse fanges ofte af en lille hund.
* En sort ko giver hvid mælk.
* Det er svært at drive sorte svin over en sveden hede i mørke.

===Fugle===
* Hver fugl synger med sit næb.
* Hvor hejren flyver, tager den halen med sig.
* Hejren vrager vandet, fordi den ikke kan svømme.
* Det er et sjældent syn at se en hvid ravn.
* Det gør ikke kragen mere hvid, at den vasker sig ofte.
* Kragen er grå, fordi den har mange sorger.
* Det er en dårlig fugl, der skider i sin egen rede.
* Det er bedre at have en fugl i hænderne end fire i skoven.
* Den første fugl fanger det første korn.
* Ikke alle fugle er høge.

===Ulve===
* En liggende ulv får sjældent lam i munden.
* Den, som omgås ulve, lærer at tude.
* Ulven tager også af de talte får.
* Lær ulven fadervor, og den siger »Lam, lam.«
* Ikke alt, der kommer i ulvens mund, kommer uskadt derfra.

===Mus===
* Du skal enten være mand eller mus.
* Det er en ussel mus, der kun har ét hul.
* En mus fjærter ikke som en hest, uden at røven revner.

===Horkone og -karl===
* En horkone æder blommen og giver bonden det hvide af ægget.
* Den kniv skal være skarp, som en horkarl skal gildes med.
* Ond er horkonens vrede.

===Løgn===
* Den, der spår, enten lyver eller siger sandheden.
* Når sandhed og løgn mødes, har løgnen tabt.
* Den lyver ofte, som taler meget.

===Ild===
* Tørt ved gør hurtigere ild.
* Der opstår ofte ild i spotterens hus.
* Den, der vil have ild, skal lede i asken.
* Brænd ej huset, før fjenderne kommer.
* Af en lille gnist kommer der ofte en stor ild.

===Godt og dårligt===
* Det er bedre at dø end at leve med sorg.
* Det er bedre at køre end at trække.
* Det er en dårlig hånd, der ikke vil værge sit hoved.
* Når legen er bedst, skal man også holde inde.
* En dårlig rod giver ikke gode æbler.
* Et godt træ bærer gerne gode æbler.
* Det træ, der bøjer, er bedre end det, der brister.
* Det er godt at blive skyllet i skært vand.
* En god beslutning er ikke bedre end en dårlig, medmindre den tages i tide.
* Gode ord er bedre end guld.
* Den kører dårligt, som ikke kan vende.
* Dårlige vækster skal man rykke op.
* Det er bedre at være alene end at have en dårlig følgesvend.
* Det er en ond skade, som ingen kommer til gavn.
* Hjemme er bedst at hvile.
* Det er bedre at flygte end at kæmpe dårligt.
* Ilde strider hovedløs hær.
* Dårligt klippet hår er to mænds skam.

===Ikke===
* Træet falder ikke ved det første hug.
* Det er ikke lige leg, når én ler og en anden græder.
* Man skal ikke slå det skidne vand ud, før man får det rene ind.
* Man skal ikke klø, hvor det ikke klør.
* Du skal ikke æde kirsebær med herrebørn.
* Du skal ikke have to svigersønner til én datter.
* Man kan ikke veje alt på en vægt.
* Man kan ikke både blæse og have mel i munden.
* En ramt mand mangler ikke våben.
* Man fanger ikke store fisk i grundt vand.
* Han er ræd, som ikke tør skælve.
* Det er ikke alle jægere, der blæser i horn.
* Det er ikke bagedag hver dag.
* Den, er ikke vil lystre sin moder, skal lystre sin stedmoder.
* Stræk ikke foden længere end skindet rækker.

===Ofte og gerne===
* Ydmyg tjeneste giver gerne god løn.
* Spot og skade følges gerne ad.
* Man leder ofter efter det, man ikke ønsker.
* Man kysser ofte den hånd, man gerne så hugget af.
* Man går gerne over gærdet, der hvor det er lavest.
* Ofte kommer svie efter sød kløe.

===Giv og (mod)tag===
* Jeg priser alle gaver på nær køllehug.
* Du skal ikke begære det, du ikke kan få.
* Gaver skal gengældes, hvis venskab skal holdes.
* Tag sådan af honningen, at bien har næring.
* Man skærer en bred rem af anden mands hud.
* Den, der vil have alt sit eget, han får intet af andre.

===Man må vare sig===
* Liden tue vælter ofte et stort læs.
* Slangen findes ofte under blomstrende buske.
* Mellem to stole falder røven på jorden.
* Man skal bære et fyldt kar forsigtigt.
* Hvis du vil danse, så pas på hvem du tager i hånden.

===Stort og småt===
* Det er ingen skam, at den mindre viger for den større.
* Mange bække små gør en stor å.
* Ofte kommer stort kiv af liden trætte.
* Det er svært at kaste en stor sten langt.

===Det rimer ...===
* Svig og skvalder har lang alder.
* Den gamle skal man ære, den unge skal man lære.
* Hver er sin gave lig — både fattig og rig.
* Ej er en så bjært<ref>ɔ: ren</ref>, at han ikke må have sin pissefjært.
* Har jeg penge i min pung, så har jeg mad i min mund.
* Den, som lidet sår, han lidet får.
* Du skal stævne efter evne.
* Tjenerens troskab styrker bondens boskab.
* Dyrk den gud gerne, som både giver korn og kerne.

===Lidt af hvert===
* Man skal skik følge eller land fly.
* Når først Peder er ude, er Poul inde.
* Den, som tidligt vil være herre, bliver længe svend.
* Den mørke nød har den søde kerne.
* Lige for lige: Fisen fik fjærtens datter.
* Gammel synd gør ny skam.
* Den skal tidligt krøges, som skal blive en god krog.
* Tyvene holder altid meget af mørke.
* Hvis to ikke kan komme over, så kryb under.
* Den, som tager roligt af sted, kommer bedst frem.
* Tålmodighed overvinder alt.
* Helt er bedre end bødet med guld.
* Når en dør lukkes, åbnes en anden.
* Man må både le og have en smuk mund.
* Den kværnsten, der ligger nederst, maler også.
* Bar er broderløs mand.
* Den sten bliver våd, som alle spytter på.
* Man må også forstå en halvkvædet vise.
* Ingen vinder, uden han vover.
* Nej og ja er lang trætte.
* Den flår som en stymper, der hverken får krop eller skind.
* Den er snart trukket, som selv render med.
* Den lade skal man altid drive.
* Ingen gør sig til trold, uden han er en dåre.
* En dåre lader gode råd gå ind ad det ene øre og ud ad det andet.
* Hver finder sin synd sød og sin angren led.
* Ingen dør af trusler.
* Smeden har tænger, fordi han ikke vil brænde sine hænder.
* Der løber meget vand, mens mølleren sover.
* Man undrer sig mest over det, som sker sjældent.
* Skoven har ører og marken øjne.
* Det er nemmere at stemme en bæk end en å.
* »Jeg kender vel karse,« sagde bonden — han åd skarntyde.

----

'''Noter:'''

<references />

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Jesper Lauridsen]]

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 <center><big><big>'''Peder Laale'''</big></big>
-''Ordsprog i udvalg''<ref>I forlægget er ordsprogene inddelt alfabetisk efter det første bogstav i deres latinske udgaver. Nærværende opdeling og dennes ufuldstændige overskrifter skyldes ene og alene oversætteren.</ref>
+''Ordsprog i udvalg'' <ref>I forlægget er ordsprogene inddelt alfabetisk efter det første bogstav i deres latinske udgaver. Nærværende opdeling og dennes ufuldstændige overskrifter skyldes ene og alene oversætteren.</ref>
@@ Linje 21: / Linje 21: @@
 ----
-<center>''Tekstgrundlaget for denne oversættelse er'' [http://middelaldertekster.dk/peder-laale-ordsprog-1506/1 '''Peder Laales Ordsprog'''] ''på www.middelaldertekster.dk''<ref>Ordsprogene findes i håndskriftet NkS 813 og en trykt tekst fra 1506. Hovedstammen af indholdet antages at være fra midten af 1300-tallet.</ref></center>
+<center>''Tekstgrundlaget for denne oversættelse er'' [https://tekstnet.dk/books/laale-p_ordsprog-1506/ '''Peder Laales Ordsprog'''] ''på www.tekstnet.dk''<ref>Ordsprogene findes i håndskriftet NkS 813 og en trykt tekst fra 1506. Hovedstammen af indholdet antages at være fra midten af 1300-tallet.</ref></center>
 ----

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 30. des. 2016 kl. 16:59
Linje 330:		Linje 330:
	* »Kast mig hvorhen du vil,« sagde odderen, »— bare ikke i vandet.«		* »Kast mig hvorhen du vil,« sagde odderen, »— bare ikke i vandet.«
	* Smeden sagde til præsten: »Min gode herre! Døb mit barn, så smeder jeg dig et plovjern.«		* Smeden sagde til præsten: »Min gode herre! Døb mit barn, så smeder jeg dig et plovjern.«
		+	* »Jeg får dig til at stige,« sagde musen — den pissede i havet.

@@ Linje 177: / Linje 177: @@
 ===Hunde og katte===
-* Den, som hverken fordrer hund eller kat, han fodrer et værre væsen.
+* Den, som hverken fodrer hund eller kat, han fodrer et værre væsen.
 * Hjemme er hunden modigst.
 * Det er svært at lære en gammel hund at sidde.

@@ Linje 397: / Linje 397: @@
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Tekster på dansk]]
 [[Kategori:Jesper Lauridsen]]

@@ Linje 21: / Linje 21: @@
 ----
-<center>''Tekstgrundlaget for denne oversættelse er'' [http://middelaldertekster.dk/peder-laale-ordsprog-1506/1 '''Peder Laales Ordsprog'''] ''på www.middelaldertekster.dk''<ref>Ordsprogene findes i håndskriftet NkS 813 og en trykt tekst fra 1506. Selve indholdet antages at være fra midten af 1300-tallet.</ref></center>
+<center>''Tekstgrundlaget for denne oversættelse er'' [http://middelaldertekster.dk/peder-laale-ordsprog-1506/1 '''Peder Laales Ordsprog'''] ''på www.middelaldertekster.dk''<ref>Ordsprogene findes i håndskriftet NkS 813 og en trykt tekst fra 1506. Hovedstammen af indholdet antages at være fra midten af 1300-tallet.</ref></center>
 ----
@@ Linje 32: / Linje 32: @@
 * Af den fede steg drypper der fede dråber.
 * Man skal æde pølsen, mens den er varm.
-* Det kød er sødest, som sidder tæt ved benet.
+* Det kød er sødest, som sidder tættest ved benet.
 * Når maven er mæt, er hovedet tilpas.
 * En god ost er bedre end en gåsevinge.
@@ Linje 41: / Linje 41: @@
 * Det, der er sødt i munden, er ikke altid godt i maven.
 * Det er godt at have megen mad og mange helligdage.
@@ Linje 54: / Linje 56: @@
 * Den, som er tørstig, hugger hul i isen.
 * At give mad uden drikke er ringe tak værd.
@@ Linje 93: / Linje 96: @@
 ===Rigdom og fattigdom===
 * En fattig mand har kun fra hånden i munden.
 * Den pung er tom, som indeholder en anden mands penge.
 * En fattig mand har også et hjerte.
@@ Linje 99: / Linje 101: @@
 * En fattig mand skal ikke have en smuk kone og en fed ko.
 * Har jeg penge i min pung, har jeg mad i min mund.
@@ Linje 104: / Linje 114: @@
 * God lykke er bedre end høj byrd.
 * Man skal være klog, når lykken er vred.
 ===Sygdom og død===
 * Døde er død mands venner.
 * Lang sygdom er sikker død.
 * Når hovedet værker, så værker alle lemmer.
@@ Linje 116: / Linje 128: @@
 * Nød lærer nøgen kvinde at spinde.
 * En kvinde, der siger sandheden, har få venner.
-* Når konen er drukken, er kussen vred.
+* Når konen er drukken, er kussen ustyrlig.
 * Man kan tæmme et vildt dyr, men ikke en ond kvinde.
 * Det er ilde at være sin kones undergivne.
@@ Linje 128: / Linje 140: @@
 * Lad barnet få sin vilje, så græder det ikke.
 * Du skal ikke stole på hestens hov og barnets røv og ikke på hundens tænder.
@@ Linje 140: / Linje 153: @@
 * Katten tjener sin frue, hunden sin herre.
 * Katten vil have fisken, men den vil ikke væde kloen.
@@ Linje 153: / Linje 167: @@
 * En sort ko giver hvid mælk.
 * Det er svært at drive sorte svin over en sveden hede i mørke.
@@ Linje 166: / Linje 181: @@
 * Den første fugl fanger det første korn.
 * Ikke alle fugle er høge.
@@ Linje 180: / Linje 196: @@
 * Det er en ussel mus, der kun har ét hul.
 * En mus fjærter ikke som en hest, uden at røven revner.
@@ Linje 212: / Linje 235: @@
 * Det er godt at blive skyllet i skært vand.
 * En god beslutning er ikke bedre end en dårlig, medmindre den tages i tide.
 * Den kører dårligt, som ikke kan vende.
 * Dårlige vækster skal man rykke op.
@@ Linje 221: / Linje 243: @@
 * Ilde strider hovedløs hær.
 * Dårligt klippet hår er to mænds skam.
@@ Linje 235: / Linje 258: @@
 * Man fanger ikke store fisk i grundt vand.
 * Han er ræd, som ikke tør skælve.
-* Det er ikke alle jægere, der blæser i horn.
+* De er ikke alle jægere, som blæser i horn.
 * Det er ikke bagedag hver dag.
 * Den, der ikke vil lystre sin moder, skal lystre sin stedmoder.
 * Stræk ikke foden længere end skindet rækker.
@@ Linje 261: / Linje 285: @@
 ===Man må vare sig===
 * Liden tue vælter ofte et stort læs.
 * Mellem to stole falder røven på jorden.
 * Man skal bære et fyldt kar forsigtigt.
 * Hvis du vil danse, så pas på hvem du tager i hånden.
@@ Linje 297: / Linje 321: @@
 * Den, som tager roligt af sted, kommer bedst frem.
 * Tålmodighed overvinder alt.
 * Når en dør lukkes, åbnes en anden.
 * Man må både le og have en smuk mund.
@@ Linje 319: / Linje 342: @@
 * Det er nemmere at stemme en bæk end en å.
 * »Jeg kender vel karse,« sagde bonden — han åd skarntyde.

@@ Linje 98: / Linje 98: @@
 * Ingen er så rig, at han ikke vil have mere.
 * En fattig mand skal ikke have en smuk kone og en fed ko.
@@ Linje 171: / Linje 172: @@
 * Den, som omgås ulve, lærer at tude.
 * Ulven tager også af de talte får.
-* Lær ulven fadervor, og den siger »Lam, lam.«
+* Lær ulven fadervor, og den siger: »Lam, lam.«
 * Ikke alt, der kommer i ulvens mund, kommer uskadt derfra.
@@ Linje 236: / Linje 237: @@
 * Det er ikke alle jægere, der blæser i horn.
 * Det er ikke bagedag hver dag.
-* Den, er ikke vil lystre sin moder, skal lystre sin stedmoder.
+* Den, der ikke vil lystre sin moder, skal lystre sin stedmoder.
 * Stræk ikke foden længere end skindet rækker.
@@ Linje 278: / Linje 279: @@
 * Hver er sin gave lig — både fattig og rig.
 * Ej er en så bjært<ref>&#596;: ren</ref>, at han ikke må have sin pissefjært.
 * Den, som lidet sår, han lidet får.
 * Du skal stævne efter evne.
@@ Linje 294: / Linje 294: @@
 * Den skal tidligt krøges, som skal blive en god krog.
 * Tyvene holder altid meget af mørke.
-* Hvis to ikke kan komme over, så kryb under.
+* Hvis du ikke kan komme over, så kryb under.
 * Den, som tager roligt af sted, kommer bedst frem.
 * Tålmodighed overvinder alt.

@@ Linje 101: / Linje 101: @@
 ===Lykke===
-* God lykke er bedre en høj byrd.
+* God lykke er bedre end høj byrd.
 * Man skal være klog, når lykken er vred.

@@ Linje 273: / Linje 273: @@
-===Det rimer ...===
+===Det rimer===
 * Svig og skvalder har lang alder.
 * Den gamle skal man ære, den unge skal man lære.