Præsten Are Thorgilssøns beretning (CCR/FM) - Revisjonshistorikk

Carsten på 24. aug. 2018 kl. 07:21

2018-08-24T07:21:25Z

Knut på 28. apr. 2018 kl. 08:45

2018-04-28T08:45:34Z

Carsten på 10. jan. 2018 kl. 15:07

2018-01-10T15:07:27Z

JJ.Sandal på 26. des. 2013 kl. 13:26

2013-12-26T13:26:11Z

Jesper på 29. aug. 2013 kl. 18:07

2013-08-29T18:07:48Z

Jesper: Dobb. kategori

2013-01-28T18:53:52Z

Dobb. kategori

Carsten: Præsten Are Thorgilssøns beretning (CCR/FM)

2013-01-14T06:38:32Z

Præsten Are Thorgilssøns beretning (CCR/FM)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ►!! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Præsten Are Thorgilssøns beretning (CCR/FM)]] !! !!
|-
|}

[[Bilde:Islendingabok.jpg|thumb|250px|<center>'''Are Thorgilssøns ''' ''Íslendingabók (Schedæ)''</center>]]

<center>'''[[Islændingesagaer]]'''

Udvalgte tekster fra

'''[[Grønlands historiske mindesmærker]]'''

<big><big>'''Præsten Are Thorgilssøns beretning'''</big></big>

Paa dansk ved [[Finnur Magnússon biografi|Finnur Magnússon]] og [[Carl Christian Rafn biografi|C. C. Rafn]]

 <big>'''Af Præsten Are den Lærdes Bog om Islænderne (5te Capitel, om Grønlands Beboelse).'''</big></center>

 Det Land, som kaldes Grønland, blev opdaget og beboet fra Island af. Erik den Røde hed den bredfjordske Mand(1), som drog herfra dertil, og tog den Landstrækning i Besiddelse, som siden er bleven kaldet Eriksfjord. Han gav Landet Navn, og kaldte det Grønland, samt sagde at det vilde opmuntre Folk til at tage derhen, naar Landet havde et godt Navn(2). De(3) forefandt der, baade øster og vester paa Landet, Opholdssteder for Mennesker, samt Brudstykker af Baade(4) og forarbeidede Steen-sager(5), hvoraf man kan see, at det Slags Folk, som har beboet Vinland(6) og hvilket Grønlænderne(7) kalde Skrællinger, havde draget omkring der(8). Han begyndte at bebygge Landet 14 eller 15 Vintre(9) førend Christendommen blev indført her paa Island(10), efter hvad der blev fortalt Thorkel Gellersøn(11) paa Grønland, af en Mand som selv havde fulgt Erik den Røde dertil.

----

 '''Anmærkninger og noter:'''

 1) d. e. Fra Bredefjorden eller Bredebugten paa Islands Vesterland (''Breiðifjörðr''). Om dens Opdagelse og dens Kyststrækningers første Beboere vil mere forekomme i nærværende Bind af dette Værk. Jævnfør ovenfor S. 2 o. f. Ved denne Fjord var Erik sidst bosat i Island og derfra drog han ud paa sine Opdagelsesreiser.

 2) Nogle have i nyere Tider villet modsige denne Beretning om Eriks Navngivelse for Landet, selv den ellers temmelig sagkyndige A. Bussæus i hans Udgave af Ares ''Schedæ'' S.32, paa Grund af et kejserligt Diplom af 834 og en pavelig Bulle af 835, hvilke paa sit Sted nærmere ville blive omhandlede, men vi bemærke dog foreløbig her, at det deri forekommende Navn, ''Gronlanda'' m. fl. sandsynligst maa tilskrives senere Tiders Interpolationer.

 3) d. e. Erik og hans Følgesvende.

 4) Det sjelden forekommende ''keipla'' er ''gen.plur.'' af ''keipill'' eller ''keipull'', brugt som Benævnelse for et Fartøi i ''Skálda'', Rasks Udgave S. 219; det er sandsynligviis et Diminutiv af ''keipr'', som dog nu kun kjendes i Sammensætningen ''huðkeipr'', en Skindbaad af det Slags som Skrællingerne eller Eskimoerne i Grønland og Viinland (see Anm.8) fordum brugte, og som deres Slægtninge, de nærværende Grønlændere endnu den Dag i Dag betjene sig af.

 5) Derved menes rimeligviis Vegsteenskjedler, Harpun- og Pile-Spidser af Flint og flere saadanne Sager, som deels endnu ere, og deels forhen have været i Brug blandt Grønlands senere Indbyggere af eskimoisk Oprindelse.

 6) En Deel af Nordamerika, hvorom mange Efterretninger og Oplysninger ville forekomme fornemmelig i Erik den Rødes og Thorfinn Karlsefnes Sagaer.

 7) Naar Oldskrifter nævne Grønlændere, mene de derved de islandsk-norske Nybyggere, som stiftede den gamle Colonie, og deres Efterkommere. Jævnfør næste Anmærkning.

 8) Navnet ''Skrælingar'' eller ''Skrælíngjar'', som det ellers skrives, betegner smaae, hæslige eller indtørrede Folk. Ordet ''skræla'' betyder nemlig (endnu paa Islandsk) at fortørre, ''skrælna'', hentørres, indtørres o. s. v. Hvis de Nordboer, som faldt paa at give Eskimoerne dette almindelige Navn, først lærte dem at kjende i Viinland, hvor Solens Varme var stærkere og langvarigere end i vore nordiske Lande, er det mueligt, at de have faldet paa at mene, at den havde frembragt slige Virkninger paa Indbyggernes Legemer, og tillige var Aarsag i deres mørke, guulbrune Hudfarve. Det danske Skrælling eller Skrælning bruges endnu, som bekjendt, om smaae og svage Mennesker.

 9) Ligesom vore Forfædre, saavel som Angelsaxerne og flere med Nordboerne beslægtede Folk (samt tildeels endnu Englænderne) beregnede eller nævnte Nætter isteden for Dage, saa satte de ogsaa gjerne Vinteren (den store Halvaarsnat) isteden for Sommeren, den lyse Aarstid, som i Polaregnene bliver til en uafbrudt Dag.

 10) Dette skete i Aaret efter Christi Fødsel 1000, efter hvad Forfatteren af vor Text allerede selv har bemærket med følgende mærkelige Ord: ''”...er Cristni com a Island. En Olafr TryGvason fell et sama sumar at sögo Sæmundur prestz. .... þat vas CXXX vetrum epter drap Eadmundar, en M epter burþ Cristz at alþyþo tali.”'' d. e. ”.... da Christendommen blev indført paa Island; ....men Olaf Tryggvesøn faldt den samme Sommer efter Præsten Sæmunds Sigende. Det var 130 Vintre efter Edmunds Drab, men 1000 (Vintre) efter Christi Fødsel, i Overeensstemmelse med den af Almeenheden antagne Tidsregning,” — Den Edmund, som menes her, var Angelsaxernes Konge i Øst-Angeln (eller Est-Anglia) og faldt i et Slag, Aar 870, mod Ivar (eller Ingvar) og Ubbe, den danske Konge Ragnar Lodbrogs Sønner, samt blev senere canoniseret og dyrket som en stor Helgen. Det er mærkeligt, at denne vor Ares Aarsbestemmelse, hvorefter han og før havde udregnet Tiden for Islands første Beboelse af Nordmændene, ganske stemmer overeens med den Chronologie, som er antagen af Angelsaxernes nyeste ypperlige Historieskriver Sharon Turner, der og udtrykkelig har lagt Mærke til den lærde Islænders Angivelse af Edmunds Dødsaar (''History of Anglo-Saxons III, 146''). Paa den selvsamme Maade ere hans og Præsten Sæmund Sigfussøns her anførte øvrige Tidsbestemmelser antagne af den nordiske Histories nyeste og bedste Bearbeidere. Hermed hænge da Bestemmelserne om Aaret for Grønlands første Beboelse (og efter andre Forfattere dets Opdagelse), ansat af Are, efter authentiske Beretninger til 985 eller 986, paa det nøieste sammen.

 11) Denne Thorkel Gellersøn var Farbroder til vor Texts Forfatter, der længe synes at have opholdt sig i hans Nabolag. Thorkel, som boede paa den berømte Gaard Helgafell, var en formuende, god og virksom Mand, berejst i sin Ungdom, havde en meget stærk Hukommelse, samt var tillige videbegjerlig og villig til at meddele andre de historiske Efterretninger, som han saaledes med Lyst og Flid havde samlet. Hans Brodersøn Are forsømte ikke at benytte den gode Leilighed, som saaledes gaves ham, til at føre Thorkels Underretninger i Pennen, hvilke han og oftere anfører som meget paalidelige. Han har og (efter vor Gisning, som vi siden fandt at være bekræftet af den ældste endnu tilværende Landnamas eneste Afskrift, skjønt forandret eller fortiet i de fleste øvrige Haandskrifter og Bogens samtlige trykte Udgaver) givet Are Frode, eller andre, den mærkværdige Underretning, som findes i dette nævnte Skrift, om deres Slægtning Are Marsöns Fordrivelse af Uvejr og Modvind til Amerika, hvilken er indført herovenfor S. 150-169.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Islandske sagaer på dansk]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:C. C. Rafn]]
[[Kategori:Finnur Magnússon]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 24. aug. 2018 kl. 07:21
Linje 13:		Linje 13:


−	~~Udvalgte tekster fra~~

−	'''[[Grønlands historiske mindesmærker]]'''	+	'''[[Grønlands historiske mindesmærker]] I'''

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Præsten Are Thorgilssøns beretning (CCR/FM)]] !!  !!
+!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!![[Fil:Original.gif|32px|link= Præsten Are Thorgilssøns beretning (CCR/FM)]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Præsten Are Thorgilssøns beretning (CCR/FM)]] !!  !!
 |-
 |}
@@ Linje 27: / Linje 27: @@
 <br><big>'''Af Præsten Are den Lærdes Bog om Islænderne (5te Capitel, om Grønlands Beboelse).'''</big></center>
 Det Land, som kaldes Grønland, blev opdaget og beboet fra Island af. Erik den Røde hed den bredfjordske Mand<sup>(1)</sup>,  som drog herfra dertil, og tog den Landstrækning i Besiddelse, som siden er bleven kaldet Eriksfjord. Han gav Landet Navn, og kaldte det Grønland, samt sagde at det vilde opmuntre Folk til at tage derhen, naar Landet havde et godt Navn<sup>(2)</sup>.  De<sup>(3)</sup>  forefandt der, baade øster og vester paa Landet, Opholdssteder for Mennesker, samt Brudstykker af Baade<sup>(4)</sup>  og forarbeidede Steen-sager<sup>(5)</sup>,  hvoraf man kan see, at det Slags Folk, som har beboet Vinland<sup>(6)</sup>  og hvilket Grønlænderne<sup>(7)</sup>  kalde Skrællinger, havde draget omkring der<sup>(8)</sup>.  Han begyndte at bebygge Landet 14 eller 15 Vintre<sup>(9)</sup>  førend Christendommen blev indført her paa Island<sup>(10)</sup>,  efter hvad der blev fortalt Thorkel Gellersøn<sup>(11)</sup>  paa Grønland, af en Mand som selv havde fulgt Erik den Røde dertil.
@@ Linje 48: / Linje 52: @@
 *10) Dette skete i Aaret efter Christi Fødsel 1000, efter hvad Forfatteren af vor Text allerede selv har bemærket med følgende mærkelige Ord: ''”...er Cristni com a Island. En Olafr TryGvason fell et sama sumar at sögo Sæmundur prestz. .... þat vas CXXX vetrum epter drap Eadmundar, en M epter burþ Cristz at alþyþo tali.”'' d. e. ”.... da Christendommen blev indført paa Island; ....men Olaf Tryggvesøn faldt den samme Sommer efter Præsten Sæmunds Sigende. Det var 130 Vintre efter Edmunds Drab, men 1000 (Vintre) efter Christi Fødsel, i Overeensstemmelse med den af Almeenheden antagne Tidsregning,” — Den Edmund, som menes her, var Angelsaxernes Konge i Øst-Angeln (eller Est-Anglia) og faldt i et Slag, Aar 870, mod Ivar (eller Ingvar) og Ubbe, den danske Konge Ragnar Lodbrogs Sønner, samt blev senere canoniseret og dyrket som en stor Helgen. Det er mærkeligt, at denne vor Ares Aarsbestemmelse, hvorefter han og før havde udregnet Tiden for Islands første Beboelse af Nordmændene, ganske stemmer overeens med den Chronologie, som er antagen af Angelsaxernes nyeste ypperlige Historieskriver Sharon Turner, der og udtrykkelig har lagt Mærke til den lærde Islænders Angivelse af Edmunds Dødsaar (''History of Anglo-Saxons III, 146''). Paa den selvsamme Maade ere hans og Præsten Sæmund Sigfussøns her anførte øvrige Tidsbestemmelser antagne af den nordiske Histories nyeste og bedste Bearbeidere. Hermed hænge da Bestemmelserne om Aaret for Grønlands første Beboelse (og efter andre Forfattere dets Opdagelse), ansat af Are, efter authentiske Beretninger til 985 eller 986, paa det nøieste sammen.
 *11) Denne Thorkel Gellersøn var Farbroder til vor Texts Forfatter, der længe synes at have opholdt sig i hans Nabolag. Thorkel, som boede paa den berømte Gaard Helgafell, var en formuende, god og virksom Mand, berejst i sin Ungdom, havde en meget stærk Hukommelse, samt var tillige videbegjerlig og villig til at meddele andre de historiske Efterretninger, som han saaledes med Lyst og Flid havde samlet. Hans Brodersøn Are forsømte ikke at benytte den gode Leilighed, som saaledes gaves ham, til at føre Thorkels Underretninger i Pennen, hvilke han og oftere anfører som meget paalidelige. Han har og (efter vor Gisning, som vi siden fandt at være bekræftet af den ældste endnu tilværende Landnamas eneste Afskrift, skjønt forandret eller fortiet i de fleste øvrige Haandskrifter og Bogens samtlige trykte Udgaver) givet Are Frode, eller andre, den mærkværdige Underretning, som findes i dette nævnte Skrift, om deres Slægtning Are Marsöns Fordrivelse af Uvejr og Modvind til Amerika, hvilken er indført herovenfor S. 150-169.
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 10. jan. 2018 kl. 15:07
Linje 17:		Linje 17:
	'''[[Grønlands historiske mindesmærker]]'''		'''[[Grønlands historiske mindesmærker]]'''

−	<big><big>'''Præsten Are Thorgilssøns beretning'''</big></big>	+
		+	<big>'''IV.'''<br><big>'''Præsten Are Thorgilssøns beretning'''</big></big>

@@ Linje 26: / Linje 26: @@
 <br><big>'''Af Præsten Are den Lærdes Bog om Islænderne (5te Capitel, om Grønlands Beboelse).'''</big></center>
-<br>Det Land, som kaldes Grønland, blev opdaget og beboet fra Island af. Erik den Røde hed den bredfjordske Mand<sup>(1)</sup>,  som drog herfra dertil, og tog den Landstrækning i Besiddelse, som siden er bleven kaldet Eriksfjord. Han gav Landet Navn, og kaldte det Grønland, samt sagde at det vilde opmuntre Folk til at tage derhen, naar Landet havde et godt Navn<sup>(2)</sup>.  De<sup>(3)</sup>  forefandt der, baade øster og vester paa Landet, Opholdssteder for Mennesker, samt Brudstykker af Baade<sup>(4)</sup>  og forarbeidede Steen-sager<sup>(5)</sup>,  hvoraf man kan see, at det Slags Folk, som har beboet Vinland<sup>(6)</sup>  og hvilket Grønlænderne<sup>(7)</sup>  kalde Skrællinger, havde draget omkring der<sup>(8)</sup>.  Han begyndte at bebygge Landet 14 eller 15 Vintre<sup>(9)</sup>  førend Christendommen blev indført her paa Island<sup>(10)</sup>,  efter hvad der blev fortalt Thorkel Gellersøn<sup>(11)</sup>  paa Grønland, af en Mand som selv havde fulgt Erik den Røde dertil.
@@ Linje 33: / Linje 34: @@
-<br>'''Anmærkninger og noter:'''
+'''Anmærkninger og noter:'''
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 29. aug. 2013 kl. 18:07
Linje 66:		Linje 66:
	[[Kategori:C. C. Rafn]]		[[Kategori:C. C. Rafn]]
	[[Kategori:Finnur Magnússon]]		[[Kategori:Finnur Magnússon]]
		+	[[Kategori:Grønlandica]]

@@ Linje 64: / Linje 64: @@
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Islandske sagaer på dansk]]
 [[Kategori:C. C. Rafn]]
 [[Kategori:Finnur Magnússon]]