Carsten: Samporovet (Kalevala)

2015-05-02T09:13:50Z

Samporovet (Kalevala)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Samporovet (Kalevala)]] !! !!
|-
|}

[[Fil:Sampokværnen.jpg|thumb|500px|<center>'''Kampen om Sampokværnen''' Maleri af ''Akseli Gallen-Kallela''</center>]]

<center><big>'''[[Kalevala (F. Ohrt)| Kalevala]]'''</big> [[Ferdinand Ohrt biografi |Ferdinand Ohrt]]

 <big><big>'''Samporovet'''</big></big></center>
 

<blockquote>
::Trygge gamle Väinämöinen    XLII. 17 
::satte sig nu paa ny ved Roret,
::sejled nu frem, saa Søen bovned,
::sejled igennem vilde Vover,    20 
::frem over Bølgebraad og Brænding,
::gennem de fraadedækte Kamme,
::did til Pohjolas brede Baadstrand,
::op til de kendte Rullestokke.

::Da de var komne til Maalet,
::vundne derop til Vejens Ende,
::haled de Skuden op paa Stranden,
::op paa de stærke Rullestokke.    30 

::Steg saa paa Stedet i Stuen,
::hastigt i Huset ind de traadte;
::spurgte dem Pohjahjemmets Frue,
::fritted hun de fremmede Gæster:
::»Hvilket Budskab bringer de Gæster,
::sig hvad Nyt kan hos Helte nemmes?«

::Trygge gamle Väinämöinen,
::han gav Svar igen og sagde:
::»Sampo gælder de Gæsters Budskab,
::brogede Laag de Heltes Ærend:    40 
::Kommen er vi at dele Sampo,
::kommen, brogede Laag at syne.«
::Selve Pohjahjemmets Frue
::taled da det Ord og sagde:
::»Hjærpe deles ej i tvende.
::Egern stykkes ej i trende.
::Det er bedst at Sampo surrer,
::bedst at broget Laag sig snurrer
::kun bag Højens Sten herhjemme,
::kun i Kobberklippens Gæmme;    50 
::det er bedst at jeg forbliver
::store Sampos Herskerinde.«

::Trygge gamle Väinämöinen
::taled da det Ord og sagde:
::»Om du ikke vil dele med os,
::giver du ej den halve Sampo,
::vel, saa maa vi den hele tage,
::bære den med ombord tilbage.«

::Louhi, Pohjahjemmets Frue
::grebes nu af Had og Harme,    60 
::stævned hele Pohjola sammen,
::unge Svende med Sværd ved Lænder,
::høje Helte med Spyd i Hænder,
::bød dem at tage Väinös Hoved.

::Trygge gamle Väinämöinen
::gik nu hen og hented Harpen,
::satte sig saa ned at spille,
::tager til at spille vakkert;
::alle gav sig til at lytte,
::over Harpens Lyd at frydes.    70 

::Og den hele Hob han hilded,    75 
::Skaren dybt i Søvn han dyssed,
::alle de som lytted, blunder,
::alle de som skued, slumrer;
::unge sover, gamle sover
::under Väinämöinens Toner.

::Kloge gamle Väinämöinen,
::den evindelige Vismand,
::foer med Fingre ned i Lommen,
::putted Haanden ned i Pungen,
::Drømmenaale drog han deden
::og med Søvn de Øjne salved
::paa den hele Hob, han hilded,    89 
::paa de drømmedrukne Helte;
::og i Dvale tung han dyssed —
::at de længe dybt kan sove —
::alle Pohjahjemmets Husfolk,
::alle dem der bor i Bygden.

::Det var Gamle Väinämöinen    101 
::gav sig nu til at nynne sagte
::kommen til Kobberfjeldets Døre,
::kommen til Klippeslottet Side:
::Alt rokked sig Borgens Porte,
::alt vakled jærnhaarde Hængsler.

::Selve Smeden IImarinen
::smurte Smør over Borgens Laase,    109 
::for at Døren ikke skal knirke    111 
::og de Hængsler ikke skal hvine;
::løsned saa Laasen med sin Finger,
::med en Krog saa letted han Slaaen;
::nok saa let da løfted sig Laasen,
::og de faste Døre sig drejed.

::Gamle Väinämöinen derpaa
::tog til Orde selv og sagde:
::»Lempis Søn saa let i Sindet,
::blandt mine Venner den bedste,    120 
::skynd dig, Sampo løs at vride,
::broget Laag af Stedet slide.«

::Det var muntre Lemminkäinen
::eller skønne Kaukomieli —
::altid færdig uopfordret,
::altid rede, selv uberømmet —
::gik nu, Sampo løs at vride,
::broget Laag af Stedet slide;
::siger, da han did sig skynder,
::skryder før han end begynder:    130 
::»Nu — saa sandt jeg Mand maa nævnes,
::Ukkos Ætling Karl maa kaldes:
::Saa kommer Sampo til at flyttes,
::brogede Laag at endevendes,
::blot jeg bruger mit Ben, det højre,
::blot for et Spark med Støvlehælen!«

::Fat tager da Lemminkäinen,
::fat tager han. Tag tager han,
::fast i Favnen kryster han Sampo,
::knuger, med Knæet haardt mod Jorden:    140 
::Sampo rokkes ej det mindste,
::thi dens Rødder, de var fæstet    143 
::ni samfulde Favne nede.

::Var der en dygtig Tyr i Pohja,
::Okse fuld af Kraft i Kroppen:
::Tyrens Horn er favnelange    149 
::og halvanden Favn dens Mule.

::Tog han nu Tyren af Engen,
::Ploven fra Pløjemarkens Fure,
::pløjed med Tyren Sampos Rødder,
::Støtterne som holdt Laaget lænket:
::Nu tog Sampo til at rokke,
::nu tog Laaget til at lude.

::Een var gamle Väinämöinen,
::Smeden Ilmari den anden,
::tredje muntre Lemminkäinen,
::førte nu den store Sampo    160 
::ud af Pohjahøjens Stænge,
::ud af Kobberklippens Gæmme;
::op i Baaden de den trække,
::bringe den op i breden Snække.

::Trygge gamle Väinämöinen    217 
::sejler frem, saa Søen bovner;
::selve Smeden Ilmarinen
::med den muntre Lemminkäinen    220 
::skøtter Aaren, ej de raster,
::ej de raster, frem de haster
::over Havets vide Vande,
::over brede Bølgerygge.

::Gamle Väinämöinen styred    251 
::over Bølgen blaa sit Fartøj,
::styred een Dag og den næste;
::men da tredje Dag var kommen,
::tog den muntre Lemminkäinen,
::tog han Ordet selv og sagde:
::»Hvorfor synger du ikke, Väinö,
::nynner du ikke. Lykkens Yndling,
::nu den gode Sampo er vundet
::og den rette Vej du har fundet?«    260 

::Trygge gamle Väinämöinen
::svared ham forsand og sagde:
::»Det er for tidligt at kvæde,
::end ikke Tid til Spil og Glæde:
::Da først sømmer det sig at synge,
::da først du'r det med Fryd at spille,
::naar vi Hjemmets Porte kan øjne,
::høre hvor Hjemmets Døre knirke.«

::Sagde muntre Lemminkäinen:
::»Var det blot mig som sad ved Roret,    270 
::jeg skulde synge, mens jeg mægted,
::tralle løs, saa længe jeg orked;
::men om du ikke vil kvæde,    275 
::selv vil jeg stemme op og synge.«

::Selv tog Kauko nu til at kvæde,
::selv gav Tossen sig til at tralle
::med sin Strube, gjaldende, klingert,
::med sin Stemme, skraldende, skingert.

::Muntre Lemminkäinen synger,
::skønne Kaukomieli skraaler:
::Munden gaar og Skægget bæver,
::skævt forvrider sig hans Kæver;
::langt af Led sig Lyden svinger,
::Sangen vandrer over Vande,    290 
::bæres bort til fjærne Bygder,
::over Have syv den høres.

::Tranen sidder paa en Træstub,
::hviler paa en fugtig Tue,
::tæller sine Tæer paa Foden,
::letter af og til paa Benet —
::brat den skræmmes op af Tue
::ved at høre Kauko synge.

::Tranen gav sig til at skrige,
::spjætted op og hyled hæsligt,    300 
::og den foer afsted paa Flugten,
::lige lukt til Pohja fløj den.
::Da den derpaa did var kommen,
::sused over Pohjas Sumpe,
::anden Gang den arrigt hvined,
::vræled op af alle Kræfter;
::derved fik den purret Pohja,
::vækket op det onde Vælde.

::Rejste sig Pohjolas Frue,
::da hun vaagned af dybe Dvale;    310 

::straks til sin Kvægfold ud hun iled
::og til kornfyldt Lade sig skyndte:
::Intet Stykke Kvæg var forsvundet,    315 
::intet Korn var røvet af Laden.

::Skyndte sig saa til Hjemmets Stenhøj,
::hen til Døren i Kobberklippen:
::Alt var Sampo skaffet af Vejen,    327 
::brogede Laag var tabt og borte.

::Louhi, Pohjahjemmets Frue,    333 
::grebes nu af Had og Harme,
::skued sin Magt og Vælde vakle,
::saae sin hele Herlighed synke;
::og til Bøn da tyr hun og beder:    (337) 

::»Urtids Turso, Søn af den Onde,    348 
::hæv nu op af Havet dit Hoved,
::løft din Isse op over Bølgen,    350 
::lad de Kalevahelte kæntre,
::lad forsvinde de frække Svende    353 
::under de dybe Bølgers Dække!

::Men gør ikke dette Fyldelst:    357 
::Ukko, Herren i det høje,
::hør mig, Himlens gyldne Konge,
::Luftens sølverklædte Hersker!    360 
::Send et vældigt Vejr at rase.
::Stormens store Magt du løse,
::vend du Vinden, byd du Bølgen
::bryde lige løs mod Baaden,
::spærre Vej for Väinämöinen,
::stænge Sti for Uvantolainen!«

::Og en liden Stund der svinder,    393 
::ringe Spand af Tid der rinder:
::Og der lød en sælsom Susen
::ved den røde Snækkes Side,
::Skummet skød sig højt i Vejret
::op mod Väinämöinens Skude.

::Det var Smeden Ilmarinen,
::blev for Alvor angst og bange,    400 
::Tæppet trak han over Ho’det,    403 
::dækked dermed smukt sit Aasyn.    405 

::Urtids-Turso, Søn af den Onde,    411 
::hæved op af Havet sit Hoved,    413 
::løfted Issen op over Bølgen.

::Trygge gamle Väinämöinen
::tog et Tag i Tursos Øren,
::trak ham op ved begge Øren,
::spurgte ham og fritted for sig,
::trende Gange skarpt han spørger:    431 
::»Urtids-Turso, Søn af den Onde,
::hvorfor hæved du dig af Havet,
::sig hvi steg du op over Bølgen,
::frem for Menneskens Børn at træde,
::tilmed frem for Kalevasønnen?«

::Urtids-Turso, Søn af den Onde,    435 
::svared ham da det Ord og sagde:    437 
::»Derfor hæved jeg mig af Havet,
::derfor steg jeg op over Bølgen
::for at dræbe Kalevastammen,    441 
::bringe Pohja Sampo tilbage.«

::Men den gamle Väinämöinen    447 
::kasted Uslingen i Havet,
::tog til Orde selv og sagde:
::»Aldrig hæve du dig af Havet,    451 
::aldrig stige du op af Bølgen,
::frem for Menneskens Børn at træde!«

::Efter denne Dag og Time    455 
::stiger Turso ej af Havet
::frem for Menneskenes Afkom,
::medens Sol og Maane skinner,
::mens den kære Dag oprinder.

::Gamle Väinämöinen derpaa    461 
::styred atter frem sin Skude,
::og en liden Stund der svinder,
::ringe Spand af Tid der rinder:
::Ukko, Herren i det høje,
::selve Himlens høje Husbond,
::bød den haarde Blæst at blæse
::og det vilde Vejr at rase.

::Blæsten tager Træernes Blade,    477 
::rusker af Graner grønne Naale,
::river de røde Blomster af Lyngen,
::rykker Avnerne løs af Græsset,    480 
::drager det sorte Dynd fra Bunden
::op over de klare Vande.

::Vældelig Vindene blæser,
::Bølgerne hugger haardt mod Skuden,
::og de skyller Geddebensharpen,
::Kantelen, bygt af Fiskefinner,
::ned til Fryd for Vellamofolket,
::Ahtohjemmets evige Glæde.
::Ahto gav Agt under Voven,
::Ahtos Børn under brede Bølger    490 
::tog i Vold den herlige Harpe,
::bjærged den med sig hjem til Dybet.

::Det var den muntre Lemminkäinen,    543 
::Kaukomieli selv, den skønne,
::føjed Brædder til Skudens Borde,    553 
::højned dem vel en Favn i Højde,
::at ej Bølgen slaar over Baaden,
::skvulper ind over Skibets Ræling.

::Nu var der nok af Sidebrædder,
::nok af Hjælpebrædder i Baaden,
::saa den holder mod Stormens Støden,
::staar sig for Slag af vrede Bølger,    560 
::mens over Hav den frem sig hugger,
::mellem toppede Vover vugger.

::___________________________

::Louhi, Pohjahjemmets Frue,    XLIII. 1 
::stævned nu Pohjola sammen,
::bød sin Skare tage til Buen,
::lod sine Svende gribe Sværdet,
::bygged saa Pohjabaaden færdig,
::rusted sit Fejdeskib til Kampen.

::Samled nu sine Mænd i Skibet,
::ordned alle de Orlogshelte —
::ret som en Fugl sine spæde,
::Anden sine Unger forsamler,    10 
::hundred Svende med Sværd ved Bælte,
::tusend buevæbnede Helte.

::Trygge gamle Väinämöinen,    23 
::over Bølgen blaa han farer,
::tager Ordet selv og taler,
::siger fra sin Skudes Bagstavn:
::»Lempis Søn, saa let i Sindet,
::blandt mine Venner den bedste,
::stig nu op i Mastetoppen,
::rask paa Raaen ud du haste,    30 
::kast et Blik paa Luften forved,
::spejd paa Himlen bagved Baaden:
::Er der klart ved Luftens Rande,
::er der klart hvad heller Tykning?«

::Det var muntre Lemminkäinen,
::raske Skælm med røde Kinder,
::altid færdig uopfordret,
::altid rede, selv uberømmet,
::steg nu op i Mastetoppen,
::ud paa Raaen rask han hasted,    40 
::saae mod Østen, saae mod Vesten,
::saae mod Norden og mod Sønden:
::»Klar og ren er Luften forved,    45 
::tyk er Himlen bagved Baaden,
::liden Sky mod Nord jeg skimter,
::ser en Skyvæg mod Nordvesten.«

::Sagde gamle Väinämöinen:
::»Det er ingen Sky du skimter,     51 
::men et Sejlskib maa det være,    53 
::se paa ny og nok saa nøje!«

::Saae han paa ny og spejded nøje,
::førte derpaa denne Tale:
::»Fjærnt en Holm til Syne kommer,
::blaaner frem, endnu langt borte,
::Høge vrimler paa dens Elme,
::Tiurer trænger sig paa dens Birke.«    60 

::Sagde gamle Väinämöinen:
::»Sikkert er det Løgn du siger;
::det kan ikke være Høge,
::heller ikke være Tiurer,
::det er Pohjas unge Sønner;
::se nu efter tredje Sinde!«

::Saae han efter tredje Sinde,    68 
::ytred sig paa denne Maade:    70 
::»Ja det er Pohjas Baad der kommer,
::hundredaaret Skib der stamper,
::hundred Mand ved Aare sidder,
::tusind Svende sidder ledig.«

::Det var gamle Väinämöinen,
::da han nemmed sandfærdig Tale,
::mæled han selv det Ord og sagde:
::»Ro nu, Smeden Ilmarinen,
::ro, du muntre Lemminkäinen,
::ro nu til, du samfulde Skare,     80
::at vor lille Baad kan løbe,
::at vor Skude bort kan slippe!«

::Heltene haster og jager,     93 
::Svende slider omkaps ved Aare,
::dog vil Færden slet ikke fremmes,
::tømret Skude kan ikke rømme,
::fly fra den sejlende Snække,
::slippe bort fra Pohjolabaaden.

::Men den gamle Väinämöinen
::mærker Nødens Dag sig nærmer,    100 
::overlægger, overvejer,
::tager derpaa selv til Orde:
::»Endnu mindes jeg et Middel,
::veed et lidet Under at øve.«

::Og en Flintesten han søgte,    109 
::tog en lille Smule Fyrsvamp,
::hev det over Bord i Havet,
::smed det over venstre Skulder:
::Deraf skabtes et Skær i Søen,    121 
::voksed en liden Holm i Havet,
::vendte mod Vest sin Længdeside
::og den brede Side mod Norden.

::Fremad snor sig Pohjolasnækken,
::stamper af Sted gennem Søen,
::brat skyder den ind paa Skæret,
::fæster sig fast paa Holmerevet:
::Tværs igennem da kløves Snækken,
::hundredspantet Skib gaar i Stykker,     130 
::Masten styrter med Brag i Søen,
::Sejlene flyver og falder
::for i Vindenes Vold at tages,
::frem af Foraarsstormen at jages.

::Djærves da Louhi, Pohjas Frue,    147 
::sig til anden Skabning at skabe;
::Hælvten af den søndrede Skude    153 
::under sit Legem ned hun lagde,
::gjorde Baadens Borde til Vinger,
::Agteraaren som Stjært hun nytted,
::satte hundred Mand under Vingen,
::tusend yderst ude paa Stjærten,
::hundred Svende med Sværd ved Bælte,
::tusend bueskydende Helte.    160 

::Brat til Flugt hun bredte Vingen,
::hæved sig som Ørn i Vejret,
::højre Vinge skured Skyen,    165 
::venstre Vinge fured Vandet.

::Trygge gamle Väinämöinen    173 
::kasted nu et Blik tilbage:    176 
::Og dær kommer Pohjakvinden,
::flagrer frem den sære Flyver,
::oventil som Ørn at skue
::og i Høgeham forneden.    180 

::Vinder hun frem til Väinös Snække,
::flyver frem til Toppen af Masten:
::Skuden var nær ved at kæntre,     185 
::Baaden trued til Bunds at synke.

::Selve gamle Väinämöinen    207 
::taled da det Ord og sagde:
::»Haa, haa, Pohjahjemmets Frue,
::kommer du nu at dele Sampo    210 
::yderst over taaget Odde,
::over sludfuld Holm i Havet?«

::Sagde Pohjahjemmets Frue:
::»Ej agter jeg, Sampo at dele,
::deler ikke med dig, du Daare,
::ikke med dig, o Väinämöinen.«

::Det var muntre Lemminkäinen,    219 
::drog han nu sit Sværd fra Bælte,
::sigted efter Ørnens Fødder,    223 
::fægted løs mod Fuglekloen.

::Hugg da muntre Lemminkäinen,
::hugg han til og taled dette:
::»Ned, I Sværd, og ned, I Svende,
::ned med jer, I dorske Kæmper,
::fald i Hundredvis fra Vingen,
::Snesevis fra Ørnens Fjedre!«    230 

::Tåled til ham Pohjakvinden,
::mæled ned fra Mastetoppen:
::»Lempis Søn, saa let i Sindet,
::sølle Kauko, stakkels Karlfolk!
::narret har du nu din Moder,
::løjet for din gamle Moder:
::Loved jo fra Kamp at blive
::hele tresindstyve Somre,
::selv om Guldbegær dig fristed,
::eller Lyst til Sølv dig lokked!«    240 

::Trygge gamle Väinämöinen,
::den evindelige Vismand,
::tænkte nu det var paa Tide,
::mærked Stunden nu var kommen,
::Aaren trak han op af Havet,
::Egebjælken op af Bølgen,
::drev med den et Slag mod Kvinden,
::hugged alle Kløer af Ørnen;
::Fuglens Kløer i Stumper stykkes,
::kun en Lilletaa blev levnet.    250 

::Alle Drenge dratter af Vingen,
::Alle Helte hældes i Havet,
::selve Fuglen falder med Bulder,     255 
::basker ned over Baadens Spanter,
::som en Tiur dumper af Træet,
::Egernlille falder af Fyrren.

::Fuglen famled efter Sampo
::med den ubenævnte Finger,    260 
::vælted Sampo ned i Vandet,
::skubbed den i Bølgedybet;    264 
::dær blev Sampo knust i Stumper,
::broget Laag i Bidder splittet.

::Daled da de tunge Stykker,
::sank da Sampos større Stumper
::under Havets stille Vande,
::ned paa Bundens mørke Mudder.    270 

::Og de blev i Bølgens Gæmme,
::mellem Ahtoskarens Skatte;
::derfor fattes ingensinde,
::medens Maanens Lys er gyldent,
::Forraad under Havets Bølge,
::Overflod i Ahtos Følge.

::Atter andre Samposlykker,
::andre, noget mindre Dele
::blev paa Bølgens Overflade,
::over Havets vide Vover
::for af Vindens Greb at gynges,    280
::rundt af brede Bølger slynges.
::Vinden gynged disse Smuler,
::Havets Bølgeskvulp dem skylled,
::Vinden drev dem ind mod Landet,
::Bølgen drev dem op paa Bredden.    287 

::Trygge gamle Väinämöinen
::saae dem kastes ind paa Kysten,    291 
::og han fryded sig derover,    295 
::taled selv det Ord og sagde:
::»Dette vorder Avlings Ophav,
::Kildespring til stadig Lykke,
::giver Pløjning, giver Saaning,
::giver alskens Vækst og Grøde,    300 
::lader Maanen evigt straale,
::lader Lykkesolen lyse
::over Suomis vide Strande,
::over Finlands favre Lande.«

::Det var Louhi, Pohjas Frue,
::taled hun det Ord og sagde:
::»Endnu mindes jeg vel et Middel,
::mindes et Middel, vinder et Vaaben
::mod din Pløjning og mod din Saaning,
::mod din Hjord og mod dine Jorder,    310 
::mod dine straalende Maaner,
::mod dine lysende Sole:
::maner bag Stenens Mur din Maane,
::fjæler din Sol i Fjældets Hule!«

::Det var gamle Väinämöinen,    333 
::tog til Orde selv og sagde:
::»Mig skal ej Lapperne kogle,
::mig skal Turjas Mænd ikke trylle:
::Hos vor Gud er dog Vejrets Vælde,
::hos vor Skaber dog Skæbnens Nøgler,
::ikke ved Avinds Barm de bæres,
::holdes ej af vor Fjendes Hænder.    340 

::Nu velan, du Pohjafrue,    349 
::Ufærd maa du i Stenen mane,
::alle Onder bag Fjældet fjæle,
::bjærge Nød og Fortræd i Bjærget:
::Maanen mane du ingensinde,
::Solen røre du ingensinde!«

::Gik hun da med Graad til Hjemmet,    375 
::jog med Jammerskrig mod Norden,
::nemmed ej hvad Navn fortjener
::til sit Hus af hele Sampo;
::lidt dog bragte hun tilbage
::i den ubenævnte Finger:    380 
::Laaget fik hun med til Pohja,
::Grebet med til Sariola;
::derfor raader Nød i Pohja,
::leves et brødløst Liv i Lapland.

::Trygge gamle Väinämöinen,
::da han var paa Stranden stegen,
::stødte dær paa Sampos Stumper,
::fandt af broget Laag de Bidder
::som paa øde Strand ved Havet
::laa i bløde Sand begravet;    390 
::bragte nu de Sampostykker,
::bragte Brogetlaagets Bidder
::yderst ud paa taaget Odde,
::ud paa sludfuld Holm i Havet
::til at spire, til at lives,
::til at modnes, til at trives,
::til at give Bygøl siden,
::yde Rugbrød, frem i Tiden.

::Trygge gamle Väinämöinen
::tog til Orde selv og sagde:    400 
::»Giv o Skaber, und os o Herre,
::und os at leve med Lykke,
::giv os, en Gang at dø med Ære    404 
::hjemme her i det skønne Suomi,
::her i det favre Land Karelen!«
</blockquote>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Ferdinand Ohrt]]
[[Kategori:Elias Lönnrot]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 6. mar. 2016 kl. 13:48
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:Sampokværnen.jpg\|thumb\|500px\|<center>'''Kampen om Sampokværnen''' <br> Maleri af ''Akseli Gallen-Kallela''<br><br><small>Læs også F. Ohrts kommentarer til denne tekst i '''[[Kalevala II (F. Ohrt)\|Kalevala II]]'''</small></center>]]		[[Fil:Sampokværnen.jpg\|thumb\|500px\|<center>'''Kampen om Sampokværnen''' <br> Maleri af ''Akseli Gallen-Kallela''<br><br><small>Læs også F. Ohrts kommentarer til denne tekst i '''[[Kalevala II (F. Ohrt)\|Kalevala II]]'''</small></center>]]
−

	<center><big>'''[[Kalevala (F. Ohrt)\| Kalevala]]'''</big><br> [[Ferdinand Ohrt biografi \|Ferdinand Ohrt]]		<center><big>'''[[Kalevala (F. Ohrt)\| Kalevala]]'''</big><br> [[Ferdinand Ohrt biografi \|Ferdinand Ohrt]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. mai 2015 kl. 12:16
Linje 8:		Linje 8:


−	[[Fil:Sampokværnen.jpg\|thumb\|500px\|<center>'''Kampen om Sampokværnen''' <br> Maleri af ''Akseli Gallen-Kallela''</center>]]	+	[[Fil:Sampokværnen.jpg\|thumb\|500px\|<center>'''Kampen om Sampokværnen''' <br> Maleri af ''Akseli Gallen-Kallela''<br><br><small>Læs også F. Ohrts kommentarer til denne tekst i '''[[Kalevala II (F. Ohrt)\|Kalevala II]]'''</small></center>]]

Samporovet (Kalevala) - Revisjonshistorikk

Carsten på 22. jun. 2024 kl. 14:36

JJ.Sandal på 6. mar. 2016 kl. 13:48

Carsten på 5. mai 2015 kl. 12:16

Carsten: Samporovet (Kalevala)

@@ Linje 758: / Linje 758: @@
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Tekster på dansk]]
 [[Kategori:Ferdinand Ohrt]]
 [[Kategori:Elias Lönnrot]]