Tilnavne: Spredte tilnavne - Revisjonshistorikk

Jesper på 17. des. 2022 kl. 20:30

2022-12-17T20:30:21Z

Carsten på 4. okt. 2021 kl. 06:34

2021-10-04T06:34:11Z

Carsten på 2. okt. 2021 kl. 09:27

2021-10-02T09:27:16Z

Carsten på 2. okt. 2021 kl. 07:28

2021-10-02T07:28:45Z

Carsten på 2. okt. 2021 kl. 07:13

2021-10-02T07:13:19Z

Carsten på 2. okt. 2021 kl. 06:46

2021-10-02T06:46:48Z

Carsten på 19. sep. 2021 kl. 20:20

2021-09-19T20:20:24Z

Carsten på 15. nov. 2016 kl. 12:45

2016-11-15T12:45:30Z

Jesper: Tilnavne: Spredte tilnavne

2013-01-14T13:52:36Z

Tilnavne: Spredte tilnavne

Vis endringer

@@ Linje 744: / Linje 744: @@
 ''skvaðra'', Eindriði NgL. XII. Betydning uvis.
-''skǫkull'', Auðon Ldn., Ld., Gr. ‘Skagle’. El. bet. tn. ‘penis’?
+''skǫkull'', Auðun Ldn., Ld., Gr. ‘Skagle’. El. bet. tn. ‘penis’?
 ''skǫkul-'' -Álfr se Skǫgul-A. ovf.

@@ Linje 490: / Linje 490: @@
 ''leppr'', Ásólfr Hák. XIII; Hallvarðr Sv. XII; Loðinn Hák., Bisk., Ann. XIII; Þorkell Austf. X. ‘Lap’; ordet kan både bet. et stykke töj og en lok af håret, helst sammenfiltret gruppe af hår.
-''lest'', Gunnarr Bǫgl. XIII. Tn. er flertydigt, ‘læsning’, ɔ: hvad der — især ved gudstjæueste — læses; ‘ladning’, ‘en læst’ (= 12 skippund). Det sidste synes at være det mest tiltalende, hvis ikke der her foreligger det ord, der er så velkendt på Island, neml. en række af heste (med byrder), der er bundne til hinanden.
+''lest'', Gunnarr Bǫgl. XIII. Tn. er flertydigt, ‘læsning’, ɔ: hvad der — især ved gudstjæneste — læses; ‘ladning’, ‘en læst’ (= 12 skippund). Det sidste synes at være det mest tiltalende, hvis ikke der her foreligger det ord, der er så velkendt på Island, neml. en række af heste (med byrder), der er bundne til hinanden.
 ''lirpr'' (skr. ''lirper''), Ásmundr NgL. XIII. Betydn. uvis.

@@ Linje 54: / Linje 54: @@
 ''beigaldi'', Þórðr Ldn., Eg. IX—X. Tn. er med endelsen ''-aldi'' dannet af st. ''beig-'' i ''beigr'' ‘frygt, angst’, og bet. da ‘den frygtsomme’ (el. ‘den frygt-vækkende’?); no. ''beig'' bet. ‘Skade, svækkelse, svaghed’ (Aasen); tn. kunde da bet. ‘den svagelige’.
-''bekill'', Eindriði Hák. XIII (v. l. ''bæk-''); Þorkell Hák. XIH (''bæk-''). Den rigtige skrivemåde er uden tvivl ''bek-'' (sål. Frísb. og Eirsp., og Flat. på 3 af 4 steder); tn. synes afledet af ''bak'' ‘ryg’.
+''bekill'', Eindriði Hák. XIII (v. l. ''bæk-''); Þorkell Hák. XIII (''bæk-''). Den rigtige skrivemåde er uden tvivl ''bek-'' (sål. Frísb. og Eirsp., og Flat. på 3 af 4 steder); tn. synes afledet af ''bak'' ‘ryg’.
 ''bekkan'', Bjǫrn Bisk. XII. Er mulig identisk med personnavnet ''Bekan'' Ldn., der anses for at være keltisk (Becán, Beccán, Craigie i Zts. f. celt. phil. I, 444).

@@ Linje 874: / Linje 874: @@
 ''tartr'', Nikulás Hák. XIII. Er vistnok = no. ''tort'' mask. ‘en ung el. liden laks’.
-''tasaldi'', Þorvaldr Gl., Flat. X—XI. Roden ''tas-'' (''aldi'' er som oftere afledningsendelse) genfindes sikkert i no. ''tase'' ‘en stakkel’ og vb. ''tasa'' ‘aftage, svækkes, tabe i kræfter’ (Aasen); tn. bet. således ‘svagelig af udseende’. Ross har også et andet ''tasa'' ‘trevle, optrævle’, som passer mindre godt. Sv. har ''tase'' ‘obyfsad menniska, dum karl; trög, drumlig menniska’ (Rietz).
+''tasaldi'', Þorvaldr Gl., Flat. X—XI. Roden ''tas-'' (''aldi'' er som oftere afledningsendelse) genfindes sikkert i no. ''tase'' ‘en stakkel’ og vb. ''tasa'' ‘aftage, svækkes, tabe i kræfter’ (Aasen); tn. bet. således ‘svagelig af udseende’. Ross har også et andet ''tasa'' ‘trevle, optrævle’, som passer mindre godt. Sv. har ''tase'' ‘ohyfsad menniska, dum karl; trög, drumlig menniska’ (Rietz).
 ''teppimaðr'', Eilífr NgL. XIII. ‘En mand, der stanser, hindrer’ (?), jfr. vb. ''teppa'' ‘at stanse’.

@@ Linje 830: / Linje 830: @@
 ''stryllr'', Steingrímr Hák. XIII. Bj. Hald. har ''strilla'' ‘stritabilla’ d. v. s. ‘en løsagtig kvinde’. Ross har ''strylla'' ‘uregelmæssigt kruset el. rynket tynd plade’, altså ‘rynket person’? Ross har også subst. ''strolle'' ‘ret, stiv pind’ og vb. ''strolla'' ‘gå stiv og uvirksom omkring, være en tværdriver’. Det er tiltalende at sætte tn. i forb. med dette ord, og det forekommer mig, at jeg kender ''strylla'' i en beslægtet betydn.
-''sturla'', Árni Hkr. XII; Árni Hák. XIII (v. l. ''storka'', der sandsynligvis beror på fejllæsning; den sidste er vist en efterkommer af den første). ‘Forstyrrer’, den samme st. som i ''styrr''; vb. ''sturla'' ‘at göre en vanvittig’. Jfr. mandsnavuet Sturla.
+''sturla'', Árni Hkr. XII; Árni Hák. XIII (v. l. ''storka'', der sandsynligvis beror på fejllæsning; den sidste er vist en efterkommer af den første). ‘Forstyrrer’, den samme st. som i ''styrr''; vb. ''sturla'' ‘at göre en vanvittig’. Jfr. mandsnavnet Sturla.
 ''styrfinn'', Bárðr Vd. X—XI. Det skrives med ''y'' i udg., og det er da identisk med no. ''styrven'' ‘stiv, tungfærdig, ubehændig’ (Aasen).

@@ Linje 766: / Linje 766: @@
 ''slóði'', Þorbjǫrn Hák. XIII. Kan være identisk med ''slóði'' ‘hvad man trækker efter sig’, overført ‘følger’, ‘den derved fremkomne fure el. mærke’ (i jorden el. f. eks. i sneen). Jfr. Fritzner og Aasen. Nyisl. har også et ''sl.'' i betydn. ‘efterladen, skødesløs person’.
-''slyðra'', Þorgils Hák. XIII (v. l. ''styðra'' Flat. én gang ur.). Kan benføres til ''sloðr-'' i vb. at ''sloðra'' ‘at komme igennem noget med nød og næppe’, hvis dette rigtig skrives med ''o'' (Bj. Hald. har ''slöðra'', men dette er ikke helt pålideligt).
+''slyðra'', Þorgils Hák. XIII (v. l. ''styðra'' Flat. én gang ur.). Kan henføres til ''sloðr-'' i vb. at ''sloðra'' ‘at komme igennem noget med nød og næppe’, hvis dette rigtig skrives med ''o'' (Bj. Hald. har ''slöðra'', men dette er ikke helt pålideligt).
 ''slœkidrengr'', Ástriðr Ldn. IX. Bj. Hald. har ordet og gengiver det ved ‘promissæ vestis heros v. cultus muliebris athleta’, jeg ved ikke med hvilken ret. Han har også et ''slœkja'' ‘longurio’, ‘promissa et dissoluta vestis’; hvis ‘longurio’-betydn. er velgrundet, bet. tn. snarest ‘den höje, slanke svend’ (dette fordi hun var mandhaftig?). I øvrigt kunde ''slœki'' være identisk med no. ''slækje'' ntr. ‘en tung, svær tingest’ (Aasen). Til ‘longurio’-betydn. svarende ord af st. ''sløk-'' findes hos Aasen og Ross om noget langstrakt og hult. Sv. har ''slok (slöke)'' ‘lättsinnigt fruentimmer’ (Rietz), men en sådan betydn. synes ikke at passe her.

@@ Linje 328: / Linje 328: @@
 ''hornstigi'', Herlaugr NgL. X. ‘Horn-træder’ el. ‘horntrappe’(?) el. ‘bjærgbestiger’ (Rygh)?
-''horti'', Ívarr Sv. XII. Hvis ikke tn. er afledet af et stedsuavn (jfr. Horten?), kunde det (jfr. Rygh) sættes i forb. med isl. ''hortugur'' ‘uforskammet’ (især om trodsige tjæneste- folk, som »svarer«), ''horti'' altså ‘en, der er trodsig, uvillig’; Aasen har ''hortug'' ‘flink, dygtig’, uden tvivl samme ord som det isl. adj.; jfr. Ross.
+''horti'', Ívarr Sv. XII. Hvis ikke tn. er afledet af et stedsnavn (jfr. Horten?), kunde det (jfr. Rygh) sættes i forb. med isl. ''hortugur'' ‘uforskammet’ (især om trodsige tjæneste- folk, som »svarer«), ''horti'' altså ‘en, der er trodsig, uvillig’; Aasen har ''hortug'' ‘flink, dygtig’, uden tvivl samme ord som det isl. adj.; jfr. Ross.
 ''hrafnasveltir'', Sigurðr Bisk. XIII. ‘Ravnesulter’; grunden ukendt.

@@ Linje 662: / Linje 662: @@
 ''sjáraf'', Oddr Sturl. l..udg. er fejl for ''Staras.'' = Starason.
-''skagi'', Ívarr Fas., sagnh.; Þorbjǫrn Ldn. X; Þrándr Frís. XII. ‘Pynt’, d. v. s. et udstikkende næs, odde. Der ligger måske et stedsnavo til grund for tn. i alle 3 tilfælde. Det går næppe på den legemlige höjde.
+''skagi'', Ívarr Fas., sagnh.; Þorbjǫrn Ldn. X; Þrándr Frís. XII. ‘Pynt’, d. v. s. et udstikkende næs, odde. Der ligger måske et stedsnavn til grund for tn. i alle 3 tilfælde. Det går næppe på den legemlige höjde.
 ''skapti'', Þormóðr Ldn., Nj., Gr. X. Tn. er uden tvivl dannet af ''skapt'' ‘spydskaft’.