Carsten på 22. jun. 2024 kl. 14:29

2024-06-22T14:29:14Z

JJ.Sandal på 6. mar. 2016 kl. 13:23

2016-03-06T13:23:04Z

Carsten på 5. mai 2015 kl. 12:08

2015-05-05T12:08:18Z

Carsten: Väinös første Pohjafærd. Himmelbuens Mø (Kalevala)

2015-04-23T10:44:52Z

Väinös første Pohjafærd. Himmelbuens Mø (Kalevala)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Väinös første Pohjafærd. Himmelbuens Mø (Kalevala)]] !! !!
|-
|}

[[Fil:Väinämöinen og Pohjans datter.jpg|thumb|420px|<center>'''Himmelbuens Mø''' Maleri af ''Robert Wilhelm Ekman''</center>]]

<center><big>'''[[Kalevala (F. Ohrt)| Kalevala]]'''</big> [[Ferdinand Ohrt biografi |Ferdinand Ohrt]]

 <big><big>'''Väinös første Pohjafærd Himmelbuens Mø'''</big></big></center>
 

<blockquote>
::Trygge gamle Väinämöinen    VII. 1 
::svømmer over dybe Vidder,
::flyder som en Fyrrestamme,
::som en frønnet gammel Granstub
::hele seks Skærsommerdage
::og i seks samfulde Nætter;
::forved har han vaade Vover,
::bagved kun den klare Himmel.

::Visselig kom han i Vaande,    13
::Angest og Trængsler nu ham griber,
::ingen Negle paa Foden findes,
::intet Fingerled paa hans Hænder.

::Og den gamle Väinämöinen
::ytred sig nu selv og sagde:
::»Ve mig stakkels Søn i Vaande,
::ve mig Søn af Plager gæstet,    20
::at jeg gik ud af egne Lande,
::bort fra min egen, fordums Bolig!
::Hvor her er koldt for mig at være,    29
::hvilken Møje paa Sø at skvulpes,
::altid at bo paa Dybets Bølger,
::drive rundt paa Vandenes Flade!«

::Fløj en liden Fugl fra Lapland,
::kom en Ørn fra Nordens Egne;
::ej var Ørnen blandt de største,
::ikke heller blandt de mindste:
::Venstre Vinge strejfed Vandet,
::højre Vinge fejed Himlen,
::Stjærten strøg mod Havets Flade,
::Næbbets Spids mod Klipper klirred.    50

::Langsomt svæver den og svajer,
::længe vender den og drejer,
::øjner gamle Väinämöinen
::nede paa den dybblaa Havryg:
::»Mand, hvi ligger du i Bølgen,
::Helt, hvorfor i Havets Gæmme!
::Tag dig blot ikke det til Hjærte,    90
::stil dig kun op paa Ryggen af mig,
::stig herop, tag Sæde paa Vingen,
::jeg skal bære dig bort fra Havet
::did hvorhen din Hu vil begære.

::Endnu mindes jeg vel de Tider,
::husker de gode gamle Dage,
::da du fælded Kalevas Skove,
::da du hugged Osmolas Lunde:
::Birketræet lod du jo blive,
::lod den væne Plantning i Live,    100
::være til Hvileplads for Fugle,
::tjene mig selv til et Sæde.«

::Og den gamle Väinämöinen
::hæver nu paany sit Hoved,
::frem af Havet Helten stiger,
::ud af Vovens Vold han viger,
::sætter sig op paa Fuglens Fjedre,
::tager Plads over Ørnens Vinge.

::Det var Ørnen, Himlens Flyver,
::bar paa Ryg den gamle Väinö,    110
::førte ham ad Vindens Veje,
::frem ad Foraarsstormens Stier,
::langt af Led til Pohjas Egne,
::op til skumle Sariola.
::Dær forlod den Väinämöinen,
::selv den hæved sig mod Himlen.

::Og nu græder Väinämöinen,
::og nu græder han lydt og jamrer
::hist over Strand hvor Havet ender,
::Strand hvis Navn han slet ikke kender,    120
::græder med hundred Saar i Siden,
::tusend Stød, som Stormene stødte, —
::Skægget skrækkelig slidt og revet,
::Hovedhaaret er ganske filtret.

::Pohjas bitte liden Tærne,    133
::Pigen lys af Lød og fager
::slutted denne Pagt med Solen,
::Pagt med Sol saa vel som Maane,
::op at staa til samme Time
::og til samme Tid at vaagne,
::naaer dog op før disse tvende,
::før end Maanen og før end Solen,    140
::endnu inden Hanen har galet,
::endnu før en Kylling har kaglet.

::Skured saa de lange Borde,    149
::fejed flink de brede Gulve,
::med en lille Kost af Kviste,
::Fejekost af grønne Grene;
::samled saa sin Fejedynge
::i en lille Kobberkasse,
::bar den ud ad Stuedøren,
::gennem Gaarden ud paa Marken,
::bort til fjærnest Agers Ende,
::yderst ud til nederste Gærde.

::Stod hun saa dær paa Fejedyngen,
::løfted sit Øje, lyttede nøje — :    160

::Op fra Havet Graad hun hørte,
::over Floden klang der en Klage.

::Ilsomt springer hun da tilbage,
::snart stiger hun ind i Stuen:
::»Op fra Havet Graad jeg hørte,    167
::over Floden klang der en Klage.«

::Louhi, Pohjahjemmets Frue,
::Pohjas Kvinde, tandløs Gamling,    170
::hastig iled hun ud paa Gaarden,
::brat løb hun til Borgeleddet,
::vendte sit Øre til og lytted;
::taled hun saa det Ord og sagde:
::»Ej er det Barnegraad jeg hører,
::ikke heller en Kvindes Klynken;
::Graaden stammer fra skægget Helled,
::kommer fra Karl med Haar paa Hage.«

::Ud i Søen skød hun sin Skude,
::ud i Bølgen Trebøringsbaaden,    180
::selv satte hun sig ved Aaren,
::ej hun rasted, men frem hun hasted,
::hasted fremad til Väinämöinen,
::hen til den gamle Helt, der jamred.

::Og dær græd da Väinämöinen,
::vaanded sig Uvantos Bejler
::bag en Bæk i Pilekrattet,
::blandt de tætte Hæggebuske;
::Munden skælved. Skægget dirred,
::selve Hagen bæved ikke.    190

::Sagde Pohjahjemmets Frue:    205
::»Giver du mig Lov at spørge;
::Hvem er du hos egne Frænder,
::hvilken Mand i egen Stamme?«

::Trygge gamle Väinämöinen
::taled da det Ord og sagde:    210
::»Nævnet blev jeg før i Tiden,
::fejret blev jeg fordum altid
::som en Kvældens Glædegiver,
::alle Dales store Sanger,
::hist i Väinöhjemmets Lunde,
::Kalevalas Hedemarker;
::hvad jeg Stakkel nu mon være,
::næppe selv engang jeg kender.«

::Louhi, Pohjahjemmets Frue,
::taled da det Ord og sagde:    220
::»Rejs dig. Mand, fra dybe Dale,
::stig, o Helt, paa nye Stier
::for at melde mig din Møje
::og berette hvad dig ramte!«

::Saadan standsed hun hans Taarer,
::fik hans Jammer til at stilne,
::bragte ham ombord i Baaden,
::stilled ham i Agterstavnen,
::selv hun satte sig til Aaren,
::til at ro hun selv sig rusted;    230
::hjem da roed Pohjafruen,
::førte Gæsten ind i Stuen.

::Sultne Mand med Mad hun mætter,
::varmer Gæstens vaade Klæder,
::derpaa gnider hun ham længe,
::gnider længe, tvætter længe,
::gør ham atter rask og rørig,
::giver Helten helt hans Helsen,
::spørger sig saa for og siger:
::»Hvorfor græd du, Väinämöinen,    241
::paa det slemme Sted ved Stranden?«    243

::Svared gamle Väinämöinen:    245
::»Derfor græder jeg min Livstid,    253
::sørger alle mine Dage,
::at jeg drog af egne Lande,
::kom fra kære, kendte Lande
::til en Dør som er mig fremmed,
::til et Led jeg ikke kender.
::hid hvor alle Træer mig bide,
::alle Grene vil mig prikke,    260
::alle Birke vil mig stikke,
::alle Elle vil mig skære;
::ene Vinden kan jeg kende,
::ene Solen er mig hjemlig
::fjærnt i Fremmedlandet borte,
::ved de aldrig kendte Porte.«

::Sagde Pohjahjemmets Frue:
::»Græd dog ikke, Väinämöinen!    269
::Her er rigtig godt at være,    271
::herligt for dig her at dvæle:
::Lækker Laks vil jeg lægge for dig.
::Svinekød ved Siden af Laksen.«

::Og den gamle Väinämöinen
::tog til Orde selv og sagde:
::»Ilde smager dog Maden ude,
::selv ved de bedste Gæstegilder;
::Mand er størst i sin egen Stamme,
::altid ypperst i eget Hjemland.    280

::Give Gud miskundelige,
::naadigt unde mig min Skaber,
::at jeg kommer til egne Lande,
::naaer til min egen fordums Bolig!
::Bedre smager mig dog derhjemme
::Vand fra Pytten under min Skosaal,
::end i fremmede Land mig kvæger
::sødeste Mjød af gyldent Bæger.«

::Louhi, Pohjahjemmets Frue,
::taled da det Ord og sagde:    290
::»Godt, hvad vil du mig da give,
::om jeg bringer dig til Hjemmet,
::hjem til din egen Agerfure
::hjem til din Badstues Mure?«

::Sagde gamle Väinämöinen:
::»Sig, hvad kræver du til Gengæld,
::om du bringer mig til Hjemmet,
::bort til min egen Agerfure,
::did hvor Hjemmegøgen galer.
::Hjemmets Fuglerøster taler?    300
::Vil en Hjælm med Guld du tage,
::vil en Hatfuld Sølv du eje?«

::Louhi Pohjahjemmets Frue,
::taled da det Ord og sagde:
::»For dit Sølv jeg ikke sørger,    307
::efter Guld jeg ikke spørger;
::Guldet er godt til Gut som leger.
::Sølvet er kønt til Kanebjælder.    310
::Mægter du at smedde ''Sampo'',
::kan du ''Broget Laag'' os hamre
::af en Svanefjeders Spidser,
::Mælken af en Goldkos Yver,
::af et enkelt lille Frøkorn
::og en Uldtot af et Hunfaar,
::skænker jeg dig straks min Datter,
::giver dig til Løn min Pige,
::bringer dig til egne Lande,
::did hvor Hjemmefuglen taler,    320
::did hvor Hjemmets Hane galer,
::did til din egen Hjemmeager.«

::Trygge gamle Väinämöinen
::taled da det Ord og sagde:
::»Jeg kan ikke smedde Sampo,
::ikke Broget Laag dig hamre.
::Bring mig bort til egne Lande,
::og jeg skikker Ilmarinen,
::for at han kan smedde Sampo,
::han et Brogetlaag dig hamre    330
::og din Datters Elskov vække,
::vinde sig din Piges Tække.

::Saadan Smed er han at nævne,
::saadan højlig kyndig Hamrer:
::Selve Himlen har han smeddet,
::selve Luftens Laag han hamred:
::ikke øjnes Hammermærket,
::Stedet hvor hans Tang har taget.«

::Louhi, Pohjahjemmets Frue,
::taled da det Ord og sagde:    340
::»Ham vil jeg skænke min Datter,
::ham vil jeg give min Pige,
::som kan smedde mig Sampo færdig,
::Brogetlaag mig spraglet kan smykke.«

::Folen spændte hun i Sele,    349
::brune Ganger for en Slæde,
::satte den gamle Väinämöinen,
::satte ham op i Hingstens Slæde,
::derpaa tager hun saa til Orde:
::»Ikke hæve du dit Hoved,    355
::ikke løfte du din Pande,
::hvis da Hingsten ikke trættes,
::eller Nattens Time naaer dig!
::Hvis dit Hoved dog du hæver,
::løfter du endda din Pande,    360
::vil Fordærv forvist dig ramme,
::onde Dage vil dig møde.«

::Og den gamle Väinämöinen
::slaar til Hingsten, saa den springer.
::Lysemanke, saa den løber;
::fremad kører han med Bulder,
::bort fra Pohjola, det mørke,
::bort fra skumle Sariola.

::______________________

::Pohjas unge skønne Jomfru,    VIII. 1 
::Landets Pryd og Vandets Smykke,
::sad paa Luftens krumme Kumte,
::straaled klart paa Himmelbuen,
::klædt i favre, lyse Klæder,
::klædt i hvide Linnedklæder;
::gyldent Vævetøj hun væved,
::Sølvervæv med Kunst hun virked,
::gylden Skyttel flinkt hun skøtted,
::liden Sølverkam hun nytted.    10

::Klang hendes Skyttel i Haanden,
::Spolen, den surred og svirred,
::liden Kobbersølle knirked,
::liden Sølverkam, den knaged,
::da sit Vævetøj hun væved,
::da sit Sølvervæv hun virked.

::Trygge gamle Väinämöinen
::kørte frem med Gny og Bulder
::bort fra Pohjola, det mørke,
::bort fra skumle Sariola;    20
::kørte han frem en lille Strækning,
::fremad et Stykke Vej han aged,
::hørte da Vævespolen surre
::højt i Luften over sin Isse.

::Opad han løfted sit Hoved,
::stirred opad, op imod Himlen,
::skued en Bue skøn paa Himlen
::og en Jomfru paa Buens Runding.

::Trygge gamle Väinämöinen    31
::standsed Hesten dær paa Stedet,
::tog til Orde straks og talte,
::selv han ytred sig og sagde:
::»Pige, sæt Dig paa min Slæde,
::Plads du tage paa min Kælke!«

::»Hvi skal Pigen paa din Slæde,    39
::hvorfor Møen paa din Kælke?«

::»Thi skal Pigen paa min Slæde,    43
::derfor Møen paa min Kælke:
::Honningbrød i min Ovn at bage,
::Øl i mit Kar med Kunst at brygge
::og paa alle Bænkene synge,
::ved mit Vindu med Lyst at juble
::nede paa Väinöläs Grunde,
::Kalevalas de gode Gaarde.«    50

::Pigen tog igen til Orde,
::selv hun ytred sig og talte:

::»Da jeg gik blandt Markens Snerrer,
::vandred paa den gule Hede,
::sent igaar ved Aftenstide,
::just som Dagens Sol sig sænked,
::sang en lille Fugl i Lunden,
::kvidred paa min Vej en Drossel,
::sang om de unge Pigers Hjærte,
::sang om de unge Koners Hjærte.    60

::Straks jeg gav mig til at tale,
::gav mig til at spørge Fuglen:
::Sig mig da, du lille Drossel,
::syng det ud for mine Øren:
::Hvem er vel lykkeligst i Livet,
::hvem er vel agtet mest og æret,
::Datteren hos sin Far i Hjemmet,
::Hustruen hos sin Mand i Hjemmet?

::Mejsen gav mig Besked om Sagen,
::Droslen kvidred paa Stand til Gensvar:    70
::Lys er Dagen ved Sommertide,
::mere lys er dog Jomfrulykke;
::koldt er Jærnet i Frost at føle,
::mere kold er dog Hustrulykke.
::''Saa'' er Mø hos Fader i Hjemmet,
::rel som et Bær paa Bakkegrunden ;
::''saa'' er Viv hos Manden i Hjemmet,
::ret som en Hund i Lænker bunden;
::sjælden mærker ''Trællen'' til Godhed —
::''Svigerdatteren'' ingensinde.«    80

</blockquote>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Ferdinand Ohrt]]
[[Kategori:Elias Lönnrot]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 6. mar. 2016 kl. 13:23
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:Väinämöinen og Pohjans datter.jpg\|thumb\|420px\|<center>'''Himmelbuens Mø''' <br> Maleri af ''Robert Wilhelm Ekman''<br><br><small>Læs også F. Ohrts kommentarer til denne tekst i '''[[Kalevala II (F. Ohrt)\|Kalevala II]]'''</small></center>]]		[[Fil:Väinämöinen og Pohjans datter.jpg\|thumb\|420px\|<center>'''Himmelbuens Mø''' <br> Maleri af ''Robert Wilhelm Ekman''<br><br><small>Læs også F. Ohrts kommentarer til denne tekst i '''[[Kalevala II (F. Ohrt)\|Kalevala II]]'''</small></center>]]
−

	<center><big>'''[[Kalevala (F. Ohrt)\| Kalevala]]'''</big><br> [[Ferdinand Ohrt biografi \|Ferdinand Ohrt]]		<center><big>'''[[Kalevala (F. Ohrt)\| Kalevala]]'''</big><br> [[Ferdinand Ohrt biografi \|Ferdinand Ohrt]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. mai 2015 kl. 12:08
Linje 8:		Linje 8:


−	[[Fil:Väinämöinen og Pohjans datter.jpg\|thumb\|420px\|<center>'''Himmelbuens Mø''' <br> Maleri af ''Robert Wilhelm Ekman''</center>]]	+	[[Fil:Väinämöinen og Pohjans datter.jpg\|thumb\|420px\|<center>'''Himmelbuens Mø''' <br> Maleri af ''Robert Wilhelm Ekman''<br><br><small>Læs også F. Ohrts kommentarer til denne tekst i '''[[Kalevala II (F. Ohrt)\|Kalevala II]]'''</small></center>]]

@@ Linje 472: / Linje 472: @@
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Tekster på dansk]]
 [[Kategori:Ferdinand Ohrt]]
 [[Kategori:Elias Lönnrot]]

Väinös første Pohjafærd. Himmelbuens Mø (Kalevala) - Revisjonshistorikk

Carsten på 22. jun. 2024 kl. 14:29

JJ.Sandal på 6. mar. 2016 kl. 13:23

Carsten på 5. mai 2015 kl. 12:08

Carsten: Väinös første Pohjafærd. Himmelbuens Mø (Kalevala)