http://heimskringla.no/index.php?action=history&feed=atom&title=Vor_Folke%C3%A6t_i_Oldtiden%3A_Lykke_er_%C3%A6ttens_livVor Folkeæt i Oldtiden: Lykke er ættens liv - Revisjonshistorikk2026-06-16T02:03:44ZRevisjonshistorikk for denne sidenMediaWiki 1.34.0http://heimskringla.no/index.php?title=Vor_Folke%C3%A6t_i_Oldtiden:_Lykke_er_%C3%A6ttens_liv&diff=54973&oldid=prevCarsten på 13. nov. 2019 kl. 18:452019-11-13T18:45:32Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 13. nov. 2019 kl. 18:45</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l155" >Linje 155:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 155:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Haraldsarven viser os lykkens væsen og dens egenskaber fremhævede i historiens lys, dens individuelle og absolutte egenartethed, som ikke kan begrundes, heller ikke karakteriseres ved noget andet end ved »arv«: det vi har fået fra vore forne frænder, det som de var, det som de kunde. Forskellen mellem de rige og de fattige beroede ikke på at disse kun havde fået en lille lykkesum, men på at deres lykke var fat- <FONT COLOR=grey><small> ''(side 146)'' </small></FONT> tig, tynd, lidet spændstig, med kun få muligheder, og disse ensidige Storbondens lykke var som han selv, bred og tryg, rig på kvæg og grøde, skinnende af prægtige klæder og våben; høvdingens, hersens forenede dermed den store myndighed, pragtglæden, sejrsælet. Men dermed er dog ikke sagt det egentlige, nemlig, at hver høvdings, hver bondes lykke var en karakter, med sine ejendommeligheder, sin styrke, sin svaghed, sine særheder, og helt igennem bunden til en bestemt ejendom. Vi må igen afskedige entalsformen med dens stiltiende insinuation af det menneskeliges fælleshed, og i steden for lykke sætte flertalsformen ''lykker'', til betoning af at disse karakterer ikke er udstrålinger af noget urprincip.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Haraldsarven viser os lykkens væsen og dens egenskaber fremhævede i historiens lys, dens individuelle og absolutte egenartethed, som ikke kan begrundes, heller ikke karakteriseres ved noget andet end ved »arv«: det vi har fået fra vore forne frænder, det som de var, det som de kunde. Forskellen mellem de rige og de fattige beroede ikke på at disse kun havde fået en lille lykkesum, men på at deres lykke var fat- <FONT COLOR=grey><small> ''(side 146)'' </small></FONT> tig, tynd, lidet spændstig, med kun få muligheder, og disse ensidige <ins class="diffchange diffchange-inline">og svage. </ins>Storbondens lykke var som han selv, bred og tryg, rig på kvæg og grøde, skinnende af prægtige klæder og våben; høvdingens, hersens forenede dermed den store myndighed, pragtglæden, sejrsælet. Men dermed er dog ikke sagt det egentlige, nemlig, at hver høvdings, hver bondes lykke var en karakter, med sine ejendommeligheder, sin styrke, sin svaghed, sine særheder, og helt igennem bunden til en bestemt ejendom. Vi må igen afskedige entalsformen med dens stiltiende insinuation af det menneskeliges fælleshed, og i steden for lykke sætte flertalsformen ''lykker'', til betoning af at disse karakterer ikke er udstrålinger af noget urprincip.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Vor_Folke%C3%A6t_i_Oldtiden:_Lykke_er_%C3%A6ttens_liv&diff=54971&oldid=prevCarsten på 13. nov. 2019 kl. 18:172019-11-13T18:17:01Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 13. nov. 2019 kl. 18:17</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l120" >Linje 120:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 120:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Det vi ser her er styrkeprøven mellem det gamle bygdekongedømme og den nye rigskongemagt. Og småfyrsterne er, hvor de står på egen grund, de stærkeste. Folket fulgte dem tilsyneladende blindt, »vilde intet andet have end det de sagde«, satte skuldrene fast ind under det krav som høvdingen stillede, og holdt det ofte virkelig oprejst, – fordi mændene gjorde hvad de gjorde i fuld tillid til den lykke som inspirerede deres høvding. De stolede på hans lykke, fordi de havde følt den virke i sig og på sig. Disse fyrster tilhørte en æt der generation efter generation havde dannet midtpunktet i bygdens liv: den havde haft lykke og rigdom nok til at tage de ensomme lykkesøgere op, give dem plads ved bordet og arbejdet og kampen, sende dem ud til handling, ladede med held og trivsel; den havde haft rigdom nok til at stråle lykke ud over dem der dyrkede jord og vogtede kvæg for egen regning; fra dens agre sivede frugtbarhed og modning ud til de andres, i disse frænders kølvand sejlede de andre for fuld bør, i disse højættedes kraft sejrede de, i deres lykke og klogskab for– <FONT COLOR=grey><small> ''(side 142)'' </small></FONT> <del class="diffchange diffchange-inline">di </del>Hersen var <del class="diffchange diffchange-inline">Lige </del>så lidt som storkongen nogen enevældig hersker, eller vel endnu mindre; han havde ikke meget at befale. Men han var i grunden mægtigere end en despot. Hans æts lykke var indfiltret i de andre slægters hverdagsligste handlinger, i deres fredelige arbejde og i deres indbyrdes kævl. Han skiftede ret mellem dem, og kunde gøre det, fordi han havde lovens gamle, hævdvundne ord og dens ånd i sig. Han var samfundsånden legemliggjort, vilde vi måske sige; men nu føler vi jo tydeligt at denne moderne formel er for flad til at rumme hele hans indflydelse, – nej, han havde retlykke i sig. Han var genstand for en afhængighed så dyb at den lå rodfæstet i de afhængiges selvstændighedsfølelse, i deres trodsighed, i deres personlige ære.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Det vi ser her er styrkeprøven mellem det gamle bygdekongedømme og den nye rigskongemagt. Og småfyrsterne er, hvor de står på egen grund, de stærkeste. Folket fulgte dem tilsyneladende blindt, »vilde intet andet have end det de sagde«, satte skuldrene fast ind under det krav som høvdingen stillede, og holdt det ofte virkelig oprejst, – fordi mændene gjorde hvad de gjorde i fuld tillid til den lykke som inspirerede deres høvding. De stolede på hans lykke, fordi de havde følt den virke i sig og på sig. Disse fyrster tilhørte en æt der generation efter generation havde dannet midtpunktet i bygdens liv: den havde haft lykke og rigdom nok til at tage de ensomme lykkesøgere op, give dem plads ved bordet og arbejdet og kampen, sende dem ud til handling, ladede med held og trivsel; den havde haft rigdom nok til at stråle lykke ud over dem der dyrkede jord og vogtede kvæg for egen regning; fra dens agre sivede frugtbarhed og modning ud til de andres, i disse frænders kølvand sejlede de andre for fuld bør, i disse højættedes kraft sejrede de, i deres lykke og klogskab for– <FONT COLOR=grey><small> ''(side 142)'' </small></FONT> <ins class="diffchange diffchange-inline">ligtes de. </ins>Hersen var <ins class="diffchange diffchange-inline">lige </ins>så lidt som storkongen nogen enevældig hersker, eller vel endnu mindre; han havde ikke meget at befale. Men han var i grunden mægtigere end en despot. Hans æts lykke var indfiltret i de andre slægters hverdagsligste handlinger, i deres fredelige arbejde og i deres indbyrdes kævl. Han skiftede ret mellem dem, og kunde gøre det, fordi han havde lovens gamle, hævdvundne ord og dens ånd i sig. Han var samfundsånden legemliggjort, vilde vi måske sige; men nu føler vi jo tydeligt at denne moderne formel er for flad til at rumme hele hans indflydelse, – nej, han havde retlykke i sig. Han var genstand for en afhængighed så dyb at den lå rodfæstet i de afhængiges selvstændighedsfølelse, i deres trodsighed, i deres personlige ære.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Vor_Folke%C3%A6t_i_Oldtiden:_Lykke_er_%C3%A6ttens_liv&diff=54970&oldid=prevCarsten på 13. nov. 2019 kl. 18:002019-11-13T18:00:34Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 13. nov. 2019 kl. 18:00</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l88" >Linje 88:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 88:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Denne styrkeprøve mellem bondetalsmanden og Upsaladrotten højner sig til et symbol på det germanske kongedømme, hvori dets ejendommelige styrke og dets ejendommelige svaghed hver for sig stilles frem i skarpe træk. Det er her som alle vegne blandt Nordens folk, fyrstens foretagsomhed som giver folket dets opgaver. Han står, og det ikke blot for de fremmede krønikeskriveres øjne, som erobreren, fra hvem planerne udgår, og fra hvem de udgår i befalings form. Han byder, men han har intet andet end hvad vi kalder personlighed at forlade sig på, når det gælder at få budet adlydt. Der er ingen statutter og ingen kongeprærogativer til at stive ham af, når han begynder at vise »rådløshed«. Al hans magt sidder i den overlegne lykkes faste tag; glipper det et øjeblik, da kommer folket med sit: »vi vil ingen ulov tåle af dig«, og der er i så fald ikke ret meget for kongen at <del class="diffchange diffchange-inline">forelage </del>sig, uden at det naturligt lader sig henføre under begrebet ulov. Men så længe kongens planer fremsættes med lykkens fynd, følger mændene hans opbud, udfører de hans planer, finder de sig uden <FONT COLOR=grey><small> ''(side 140)'' </small></FONT> hørlig knur i vilkårligheder og overgreb. Da er der i grunden ikke overdrevent mange ting som ikke let går ind under begrebet lov.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Denne styrkeprøve mellem bondetalsmanden og Upsaladrotten højner sig til et symbol på det germanske kongedømme, hvori dets ejendommelige styrke og dets ejendommelige svaghed hver for sig stilles frem i skarpe træk. Det er her som alle vegne blandt Nordens folk, fyrstens foretagsomhed som giver folket dets opgaver. Han står, og det ikke blot for de fremmede krønikeskriveres øjne, som erobreren, fra hvem planerne udgår, og fra hvem de udgår i befalings form. Han byder, men han har intet andet end hvad vi kalder personlighed at forlade sig på, når det gælder at få budet adlydt. Der er ingen statutter og ingen kongeprærogativer til at stive ham af, når han begynder at vise »rådløshed«. Al hans magt sidder i den overlegne lykkes faste tag; glipper det et øjeblik, da kommer folket med sit: »vi vil ingen ulov tåle af dig«, og der er i så fald ikke ret meget for kongen at <ins class="diffchange diffchange-inline">foretage </ins>sig, uden at det naturligt lader sig henføre under begrebet ulov. Men så længe kongens planer fremsættes med lykkens fynd, følger mændene hans opbud, udfører de hans planer, finder de sig uden <FONT COLOR=grey><small> ''(side 140)'' </small></FONT> hørlig knur i vilkårligheder og overgreb. Da er der i grunden ikke overdrevent mange ting som ikke let går ind under begrebet lov.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Vor_Folke%C3%A6t_i_Oldtiden:_Lykke_er_%C3%A6ttens_liv&diff=54961&oldid=prevCarsten på 13. nov. 2019 kl. 12:412019-11-13T12:41:40Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 13. nov. 2019 kl. 12:41</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l35" >Linje 35:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 35:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I den ligger existensen socialt set, ættens anseelse udadtil: at frænderne – som Islændingen siger – besidder <del class="diffchange diffchange-inline">»mennesklykke«</del>, d. v. s. lykke til at have andres venskab og hengivenhed og andres ærefrygt; og besidder »ordlykke«, at folk taler vel, både velvilligt og ærbødigt, om dem. I den angelsachsiske Genesis lover Gud Abrahams søn ''freondspēd'', »lykke i venner«, eller som vi lige så godt kan oversætte det, »rigdom på venner«. – I den ligger æren, både sådan som den stråler ud i ryets herlighed, og sådan som den ruller sig sammen til en spændkraft inde i menneskesjælen.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I den ligger existensen socialt set, ættens anseelse udadtil: at frænderne – som Islændingen siger – besidder <ins class="diffchange diffchange-inline">»menneskelykke«</ins>, d. v. s. lykke til at have andres venskab og hengivenhed og andres ærefrygt; og besidder »ordlykke«, at folk taler vel, både velvilligt og ærbødigt, om dem. I den angelsachsiske Genesis lover Gud Abrahams søn ''freondspēd'', »lykke i venner«, eller som vi lige så godt kan oversætte det, »rigdom på venner«. – I den ligger æren, både sådan som den stråler ud i ryets herlighed, og sådan som den ruller sig sammen til en spændkraft inde i menneskesjælen.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Vor_Folke%C3%A6t_i_Oldtiden:_Lykke_er_%C3%A6ttens_liv&diff=49038&oldid=prevCarsten: Vor Folkeæt i Oldtiden: Lykke er ættens liv2019-01-01T12:36:01Z<p>Vor Folkeæt i Oldtiden: Lykke er ættens liv</p>
<a href="http://heimskringla.no/index.php?title=Vor_Folke%C3%A6t_i_Oldtiden:_Lykke_er_%C3%A6ttens_liv&diff=49038">Vis endringer</a>Carsten