Adam af Bremen: Hoger

Fra heimskringla.no
Revisjon per 15. jan. 2013 kl. 10:17 av Jesper (diskusjon | bidrag) (Adam af Bremen: Hoger)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Håndskrift af Adams værk
(GKS 719 5r fol.)
Adam af Bremen


Adam af Bremens Kirkehistorie
Første Bog (788-936)

Hoger
(909-915)


oversat af

P. W. Christensen


[ De såkaldte skolier ( her markeret med blåt ) er marginkommentarer, som er føjet til den oprindelige tekst.
Det kan ikke afgøres, om disse tilføjelser er skrevet af Adam selv eller blot af en afskriver. ]


Hoger var Erkebisp i 7 Aar. Hans Embedstid finde vi angivet i ovennævnte Bog, samt at han under Striden er bleven indviet af den Köllner Erkebisp. Kaaben modtog han af Pave Sergius, Staven af Kong Ludvig. Hvor han var fra, eller hvad Liv han førte, maa Gud vide. Dog finde vi i de ældre Kirkebøger et Vers indskrevet om ham, saa lydende: “hellig og udaf Vælgten var Hoger, den syvende Heros.” Hans Hellighed giver ogsaa de Gamles Omtale Vidnesbyrd, ved at fortælle, at han var stræng i Kirketugten og hyppig besøgt Klostrene i sin Kreds. Saaledes havde han da ogsaa opholdt sig i Hamborg engang, for at see, hvad Brødrene bestilte, men ved Nattetider skyndt sig til Morgenbønnen i Rameslo. Det kalder jeg en tro og paapasselig Huusholder, der baade selv holder sig vaagen og hindrer sine Huusfolk i at sove ind, og som med Glæde gaaer Brudgommen imod, sigende: “see, her er jeg og de Børn, Herren har givet mig.”


I Hogers andet Aar blev Ludvig Barn afsat og Frankernes Hertug Konrad ophøiet til Konge. Denne Ludvig var den Sidste af Karls gamle Æt. Saavidt naaer ogsaa Franke-Krøniken. Hvad vi i det Følgende skulle meddele, har vi fundet i mangehaande andre, ingenlunde løgnagtige Bøger. Noget har ogsaa den berømte Dane-Konge fortalt os, da vi bad ham derom; saasom dette: “Efter den svenske Prinds Olaf, som regjerede i Danmark tilligemed sine Sønner, indsattes Sigerik i hans Sted. Efter en kort Regjering blev Riget ham frataget af Hardegon, Svends Søn, som kom fra Normannien.” — Men om saamange Konger eller rettere Tyranner tildeels har regjeret samtidigt over Danskerne, eller efterfulgt hverandre, idet Enhver af dem har levet meget kort Tid, er uvist. Vi maae nøies med at vide, at endnu var de alle Hedninger, og at under disse hyppige Thronskifter eller Udvandringer af Barbarer den af Ansgar plantede Christendom dog tildeels har holdt sig i Danmark og ikke ganske er gaaet tilgrunde.


En skrækkelig Forfølgelse hjemsøgte i de Dage Saxland; Dansker og Slaver, Böhmer og Ungarer søndersled, hver fra sin Side, Menighederne. Hamborgs og Bremens Kredse hærgedes, hiin af Slaver, denne af Ungarer. Medens dette stod paa, døde den Guds Bekjender Hoger og blev bisat i Hellig Mikkels Kirke hos sin Formand, i Herrens Aar 915. Begravelsesdagen er ansat til 20de December. Da Capellet 120 Aar senere faldt sammen af Ælde, og man ledte om denne Biskops Liig, fandt man Intet deraf, saa nær som Korsene paa Bispekaaben og hans Hovedpude. Og vi troe, at hans Opstandelse er fuldbyrdet, som den af Andre siges forvist at være skeet med David og med Evangelisten Johannes.